NYT. Politisk aftale. Nr. 3 årgang 3 marts 2009

Transkript

1 NYT Nr. 3 årgang 3 marts 2009 SKAT Politisk aftale om skattereform Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om en skattereform. Resultatet er skattelettelser for 28,5 mia. kr., som blandt andet bevirker, at højeste marginalskattesats fra 2010 bliver reduceret fra de nuværende 63 % til 56 %. Finansieringen af skattereformen sker blandt andet ved at reducere værdien af skattemæssige fradrag fx renteudgifter og befordringsfradrag fra de nuværende 33,5 % til 25,5 %. Reduktionen sker løbende over en periode på syv år fra Derudover bliver der indført nye og højere energiafgifter som både rammer erhvervslivet og private husholdninger. De private husholdninger bliver kompenseret i form af en grøn check på kroner for personer over 18 år, og 300 kroner til maksimalt to hjemmeboende børn. Den grønne check er indtægtsbestemt og aftrappes med 7,5 % af indkomst, der overstiger kroner. Vi har her valgt at beskrive udvalgte emner af skattereformen. Det drejer sig om ændringer af: Selskabers aktie- og udbyttebeskatning Særordninger for erhvervslivet Carried interest Medarbejderaktieordninger Multimediebeskatning kroners loft på rejsereglerne Personers aktiebeholdninger Pensionsordninger Fremsættelse af lovforslag NY T 3 marts 2009

2 Selskabers aktie- og udbyttebeskatning Reglerne om beskatning af aktieavancer og udbytter for selskaber, der ikke driver næring med værdipapirer, bliver fra 2010 harmoniseret. I den fobindelse skelnes der mellem: Porteføljeaktier, det vil sige et selskabs aktiebeholdninger på under 10 % og datterselskabsaktier, det vil sige et selskabs aktiebeholdninger på mindst 10 %. Porteføljeaktier bliver fremover beskattet fuldt ud uanset ejertid. Det er en skærpelse i forhold til i dag, hvor aktieavancer er skattefri efter tre års ejertid, og kun 66 % af udbytterne bliver beskattet, svarende til en effektiv skattesats på 16,5 %. Derudover bliver der indført lagerbeskatning på porteføljeaktier. Det vil sige, at der hvert år skal ske beskatning af den værdistigning eller det tab, som er sket i årets løb. Beskatningen indtræder, selvom aktierne ikke er solgt. I dag gælder realisationsprincippet, hvor porteføljeaktierne først beskattes, når de bliver afhændet. Udbytte og aktieavancer på datterselskabsaktier bliver fremover skattefri. Det er en lempelse i forhold til i dag, hvor datterselskabsudbytter først er skattefri efter et års ejertid, mens aktieavancer er skattefri efter tre års ejertid. Ændringerne får stor betydning for personer, som via et holdingselskab investerer i porteføljeaktier, fx i opsparingsøjemed. I dag er der en samlet maksimumbeskatning på 54,08 % af udbytte af porteføljeaktier, som med skattereformen bliver forhøjet til 56,5 % (selskabsskat på 25 % og udbytteskat på 42 %). Aktieavancer, der i dag er skattefri efter tre års ejertid beskattes med maksimalt 45 % udbytteskat, når avancen udbetales til personen. Denne beskatning bliver med skattereformen forhøjet til 56,5 %. Disse personer bør derfor overveje at eje porteføljeaktierne personligt, så beskatningen begrænses til maksimalt 42 %, jf. nedenfor om personers aktiebeholdninger. Særordninger for erhvervslivet Fradragsret for udgifter i forbindelse med etablering eller udvidelse af erhvervsvirksomhed Fradragsretten i medfør af ligningslovens 8J og 8I bliver afskaffet fra I dag gælder der en særlig mulighed for selskaber og fysiske personer til at få fradrag for deres udgifter til advokat, revisor og undersøgelser af nye markeder i forbindelse med etablering af eller udvidelse af erhvervsvirksomhed. Ordningen er et supplement til den almindelige fradragsret for driftsudgifter i eksisterende erhvervsvirksomheder. Selskabers mulighed for at få omkostningsgodtgørelse Selskabers mulighed for at få omkostningsgodtgørelse i skattesager bliver begrænset fra NY T 3 marts 2009

3 Af aftalen fremgår det, at omkostningsgodtgørelse for selskaber i visse skatte- og afgiftssager skal afskaffes. Begrundelserne er, at den nuværende godtgørelse belaster klagesystemet unødigt, og at en afskaffelse vil medføre betydelige administrative fordele. Personer, selskaber og fonde kan i dag få kompensation omkostningsgodtgørelse for udgifter, som er forbundet med at føre en sag mod skattemyndighederne. Omkostningsgodtgørelse er indført for at styrke skatteydernes retssikkerhed og blandt andet give dem mulighed for at få professionel bistand i skattesager, så de ikke af administrative eller økonomiske årsager afstår fra at gøre deres ret gældende i tvister med skattemyndighederne. Fra Bech-Bruuns side mener vi, at det er uheldigt, at man begrænser en ordning, der netop er indført for at styrke retssikkerheden. Det kritisable understreges yderligere, når man ser på begrundelsen for at begrænse adgangen til omkostningsgodtgørelse. Nemlig at ordningen belaster klagesystemet unødigt. Retssikkerheden bliver dermed tilsidesat til fordel for besparelser. De selskaber, som fremover vil blive afskåret fra at få omkostningsgodtgørelse, vil i stedet få mulighed for at fradrage udgifterne som driftsomkostninger på 25 %. Tonnagebeskatningsordningen Tonnageskattesatsen bliver fra 2010 sat op med 15 %. Retten til at foretage rentefradrag ved køb af udenlandske selskaber Den nuværende adgang til at medregne 20 % af købesummen for udenlandske aktier i opgørelsen af rentefradragsretten bliver udfaset i perioden Øget lønsumsafgift for selskaber i den finansielle sektor Beregningsgrundlaget for lønsumsafgift bliver fra 2013 udvidet, så der udover de nuværende 9,13 % af lønsummen, også skal beregnes 1,25 % afgift af virksomhedens overskud opgjort efter reglerne for skattepligtig indkomst. Momsfritagelser Fra 2011 ophæves momsfritagelsen for: Levering af fast ejendom Rejsebureauer Ejendomsadministration Genvundne afskrivninger på bygninger Fra 2010 skal genvundne afskrivninger på bygninger beskattes med 100 %. I dag sker beskatning kun med 90 %. Carried Interest Af aftalen fremgår det, at kapitalfondspartneres merafkast skal beskattes som erhvervsindkomst. Det nævnte merafkast er også kendt som carried interest. 3 NY T 3 marts 2009

4 Investering i kapitalfonde sker oftest ved en struktur, hvor investorerne investerer i et kommanditselskab. En række investorer (typisk pensionskasser eller andre institutionelle investorer) indskyder størstedelen af kapitalen i kommanditselskabet, mens ledelsesteamet (partnerne), der varetager kommanditselskabets investeringer, kun indskyder en mere beskeden del af kapitalen. Som led i ordningen er det typisk aftalt, at parterne, efter at investorerne har fået et vist minimumsafkast af deres investering (hurdle rate), får et forholdsmæssigt større afkast af et merprovenu, end hvad deres egentlige indskud berettiger til. Det er dette merafkast som kaldes carried interest. Den ændrede beskatning må antages kun at omfatte et decideret merafkast i forhold til de øvrige investorer af den foretagne investering. For personers vedkommende betyder ændringerne formentlig, at beskatningen af carried interest fremover sker efter de højere satser som arbejdsindkomst, det vil sige op til 56 %, frem for de lavere satser som aktieindkomst på op til 42 %, jf.nedenfor om personers aktiebeholdninger. For selskabers vedkommende sker beskatning af carried interest fremover med den almindelige selskabsskattesats på 25 %. Medarbejderaktieordninger Medarbejderobligationsordninger efter ligningslovens 7A Medarbejderobligationsordningen i ligningslovens 7A bliver ophævet fra Ordningen har den skattemæssige fordel, at den giver mulighed for at konvertere en ellers given skattebetaling på op til 63 % til en afgiftsbetaling på 31 %. Medarbejderaktieordninger efter ligningslovens 7H Skattebegunstigelsen vedrørende individuelle medarbejderaktieordninger i medfør af ligningslovens 7H bliver begrænset fra Således ophører den eksisterende ordning med, at man kan få et ubegrænset antal købe- eller tegningsretter, når blot udnyttelseskursen maksimalt er 15 % lavere end de underliggende aktiers kursværdi. Den præcise udformning af bestemmelsen kendes endnu ikke. Medarbejderaktieordninger i medfør af ligningslovens 7H omfatter aktier samt købe- og tegningsretter til aktier. Medarbejderne bliver først beskattet, når de sælger de aktier, som de har modtaget, eller som de har erhvervet ved at udnytte den købe- eller tegningsret de havde modtaget. Beskatningen sker med de lavere skattesatser for aktieindkomst i stedet for som lønindkomst. For at en aktieordning er omfattet af ligningslovens 7H, må værdien af tildelte aktier, tegnings- og køberetter ikke overstige 10 % af medarbejderens årsløn. Efter de eksisterende regler kan medarbejderne dog få tildelt et ubegrænset antal købe- eller tegningsretter, hvis udnyttelseskursen er maksimalt 15 % lavere end de underliggende aktiers kursværdi. Det er denne særlige 15 % regel der bliver afskaffet. 4 NY T 3 marts 2009

5 Medarbejderaktieordninger efter ligningslovens 7A og 28 Der kommer ikke til at ske ændringer i de generelle medarbejderaktieordninger omfattet af ligningslovens 7A og de individuelle medarbejderaktieordninger omfattet af ligningslovens 28: Ligningslovens 7A giver mulighed for, at op til 10 % af lønnen kan ske i form af aktier eller købe- og tegningsretter til aktier. Det er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at alle medarbejdere kan omfattes af ordningen. Ligningslovens 28 omfatter købe- og tegningsretter til aktier og er kendetegnet ved, at medarbejderne først bliver beskattet, når de enten udnytter købe- og tegningsretten eller afstår dem ved salg eller gave. Beskatningen sker som arbejdsindkomst. Multimediebeskatning Fra 2010 bliver der indført en multimediebeskatning, som bevirker, at alle der har fri telefon, arbejdsgiverbetalt bredbånd, hjemmearbejdsplads mv. skal beskattes af et engangsbeløb på kr. årligt. Hidtil har fri telefon skulle beskattes med kr. årligt, hvorimod hjemmearbejdsplads har været skattefri kroners loft på rejsereglerne Fra 2010 bliver der indført et loft, så der maksimalt kan trækkes kr. fra årligt i forbindelse med udstationering, midlertidigt arbejdssted mv. I dag gælder at medarbejdere, som er udstationeret, eller som har en midlertidig arbejdsplads så langt fra sin bopæl, at vedkommende ikke har mulighed for at overnatte der, har mulighed for enten at: fratrække sine faktiske udgifter til kost og logi, eller få et fradrag på 650 kr. pr. dag. Rejsereglerne som ordningen kaldes sikrer på én gang mobilitet på det danske arbejdsmarked, men bliver i stor grad også anvendt af udenlandske arbejdere, som er udstationeret eller har midlertidigt arbejde i Danmark. Fx kan en polsk håndværker, som har bopæl i Polen men arbejder i Danmark, trække 650 kr. fra dagligt i sin skattepligtige indtægt, og dermed reducere den skattepligtige indtægt til Danmark. Personers aktiebeholdninger Procentsatsen for mindre aktiebeholdninger bliver reduceret, så aktieindkomst fremover skal beskattes med: 27 % for indkomst op til kr. I dag er procentsatsen 28. Reduktionen gennemføres fra NY T 3 marts 2009

6 42 % for beløb over kr. I dag er procentsatsen 43 for beløb mellem og 45 for beløb over Reduktionen gennemføres fra Den maksimale marginalbeskatning af lønindkomst er i dag 63 %. Fra 2010 bliver denne reduceret til 56 %. Til sammenligning er den samlede skat af personers aktieindkomst maksimalt 56,5 % (25 % selskabsskat og 42 % aktieindkomst). Fremover bliver der større symmetri mellem lønindkomst og aktieindkomst. Pensionsordninger Udligningsskat på store pensionsudbetalinger Der bliver indført en udligningsskat på store pensionsudbetalinger. I løbet af foråret 2009 bliver der lavet en model for, hvordan udligningsskatten præcis bliver udformet, og hvornår den træder ikraft. Baggrunden for at indføre en udligningsskat på store pensionsudbetalinger er, indskud på pensionsordninger i dag kan foretages med en fradragsværdi på op til 59 %. Før 1998 var fradragsværdien endnu højere. Når pensionerne bliver udbetalt, bliver de beskattet som personlig indkomst. En konsekvens af at sænke marginalskatten i forbindelse med skattereformen er, at personer, som har fået høje fradrag i forbindelse med deres indskud på pensionsordninger, nu kan få pensionerne udbetalt til en lavere skattesats. Det er denne skattemæssige fordel, som skal neutraliseres ved at indføre en ny udligningsskat i forbindelse med pensionernes udbetaling. Loft på indbetaling til ratepension Der bliver indført et loft over indbetalingerne til ratepension på kroner årligt. Det er uafklaret, hvornår begrænsningen bliver indført. Parterne har ikke foreslået et tilsvarende loft, for så vidt angår indskud på livrenter. Det er et uafklaret spørgsmål, om såkaldte tidsbegrænsede livrenter vil blive omfattet af fradragsbegrænsningen. Op mod danskere har tegnet private pensionsordninger med årlige indskud på over kr. Ordningerne er kendetegnet ved, at personerne kan få fuldt fradrag for deres indskud, mod at de binder sig til at foretage rateindbetalinger i 10 år. Konsekvenserne for de personer, som har en rateforpligtelser på over kr., er ikke beskrevet i aftalen. Fremsættelse af lovforslag Bech-Bruun forventer, at der bliver fremsat et lovforslag om skattereformen i løbet af april 2009, så loven kan vedtages inden sommerferien. Vi følger naturligvis udviklingen, og vil blandt andet på gåhjemmøder den 25. marts i Århus og den 31. marts i København fortælle mere om skattereformens konsekvenser. Se indbydelse til gåhjemmøderne på 6 NY T 3 marts 2009

7 Kontakt Nikolaj Bjørnholm T E nb@bechbruun.com Christian Bachmann T E chb@bechbruun.com Anders Oreby Hansen T E aoh@bechbruun.com Michael Serup T E mcs@bechbruun.com Carsten Pals T E cpa@bechbruun.com Henriette Kinnunen Videnjurist T E hki@bechbruun.com 7 NY T 3 marts 2009