Betænkning angående lån fra Kreditforeningen af kommuner i Danmark til færøske kommuner afgivet af det af statsministeriet den 21. august 1953 nedsatte udvalg BETÆNKNING NR. 119 1955
STATENS TRYKNINGSKONTOR Sm. oo,-ll-(5)
Indledning Efter at Færøernes realkreditudvalg under 7. juli 195^ afgav betænkning ora oprettelse af et realkreditinstitut på Færøerne, indeholdende et forslag om en nærmere præciseret skibshypoteklåneordning under et ved lov oprettet låneinstitut ved navn Færøernes Realkreditinstitut, har arbejdet i Færøernes realkreditudvalg været fortsat. Kommunekreditudvalget har udarbejdet forslag til en ordning, hvorunder Kreditforeningen af kommuner i Danmark yder lån til færøske kommuner, og tinglæsningsudvalget har fortsat sine undersøgelser vedrørende tinglysning, matrikulering og udstykning på Færøerne med henblik på en ordning af boligkreditten. I nærværende betænkning indeholdes et på grundlag af arbejdet i kommunekreditudvalget udarbejdet forslag til lov om statsgaranti for lån fra Kreditforeningen af kommuner i Danmark til færøske kommuner. Indledningsvis skal i det følgende fremsættes nogle almindelige betragtninger, som har ligget til grund for forslagets udarbejdelse, ligesom der gives nogle supplerende oplysninger om, hvorledes man har tænkt sig ordningen virke i praksis. Under hensyn til den presserende karakter, spørgsmålet om udvidelse af de færøske kommuners kreditadgang har, har man ment at burde afgive betænkning om dette spørgsmål særskilt uden samtidig at tage stilling til spørgsmålet om lånemulighederne for lagtinget, som kommunekreditforeningen statutmæssigt er afskåret fra at bevilge lån.
- 4- - løvrigt henvises til bemærkningerne til lovforslaget og dettes enkelte paragraffer. Man vil senere vende tilbage til spørgsmålet om boligkreditten på Færøerne i forbindelse med en redegørelse for de undersøgelser og drøftelser, der er iværksat af tinglæsningsudvalget. Det af Færøernes realkreditudvalg i betænkningen af 7-juli 195 1 * udarbejdede lovforslag om skibshypoteklån fra Færøernes Realkreditinstitut er i mellemtiden vedtaget af Færøernes lagting og er derefter af statsministeren fremsat i folketinget. Ved kontorchef Elkær-Hansens udnævnelse til rigsombudsmand på Færøerne udtrådte Elkær-Hansen af Færøernes realkreditudvalg, og statsministeriet har herefter været repræsenteret ved kontorchef Toft-Nielsen, der tillige er indtrådt som medlem af alle underudvalg. Formandskabet i det økonomiske underudvalg er overtaget af kontorchef Svend Andersen. Ved fuldmægtig Harsbergs udnævnelse til kontorchef ved rigsombudet er Harsberg trådt tilbage som sekretær for realkreditudvalget, og fuldmægtig Lemberg har herefter varetaget sekretariatsforretningerne alene. Nærværende betænkning er tiltrådt af samtlige udvalgets medlemmer. København, den 11. januar 1955. Svend Andersen J. Djurhuus W. von Eyben J.Elkjær Larsen (næstformand) V. Nørby B.G.Toft-Nielsen J.P.Christiansen Hå"kun Djurhuus R. Dyreborg E.M.Edelberg V. Juhl K.G.Lundahl Larsen V.E.Pedersen V. Kampmann (formand) Olaf Nielsen Th.Thorste insson / K. Lemberg.
Forslag om en foreløbig ordning vedrørende kredit til de færøske kommuner. I det forslag til lov om Færøernes Realkreditinstitut, som realkreditudvalget stillede i sin første betænkning af 7.Juli 195*+, hedder det i 1: "Der oprettes et institut med det formål at yde lån til opbygning af reale værdier på Færøerne. Instituttets navn er FÆRØERNES REALKREDITINSTITUT. Instituttets opgave indskrænkes, indtil andet ved lov bestemmes, til at yde lån mod pant i fiskerfartøjer hjemmehørende på Færøerne." Ved på denne måde indtil videre at indskrænke rammerne for Færøernes Realkreditinstitut til skibshypoteklån har realkreditudvalget valgt i første omgang at lade såvel boliglån som kommunelån ligge udenfor realkreditinstituttets opgaver. Man har herved særligt haft for øje, at instituttet i en årrække må påregne at arbejde med relativt beskedne midler, der sandsynligvis end ikke vil strække til til fuldstændigt at kunne dække den efterspørgsel efter lån mod skibshypoteker, som man forventer at blive stillet overfor under den forudsete opbygning af den færøske fiskerflåde. Som nærmere uddybet i forannævnte betænkning anslår man, at der inden for de første ca. 10 år vil være behov for en årlig investering i skibe på ca. 5 mill. kr., hvoraf det er tanken, at realkreditinstituttet skal dække de 50 i med 1. prioritetslån, altså ca. 2,5 mill. kr. årligt. Indtil instituttet har udstedt egne obligationer, har instituttet kun grundfonden samt det rente- og afdragsfri lån fra Nationalbanken på 2 mill. kr. som arbejdskapital. Grundfondens midler består af de ved henlæggelse af Marshall-raidler tilvejebragte 10 mill. kr., hvoraf størstedelen for tiden er midlertidigt udlånt. Ved udgangen af I951+ var til disposition det forlods hen-
- 6 - satte beløb på 2 mill. kr. samt indvundne renter herpå og indgåede afdrag på udlånte beløb, ialt ca. 2,35 mill. kr., opgjort efter kursværdien. I hvert af årene 1955 og 1956 beregnes ydelser p; udlån at ville indgå med årligt ca. mill. kr. Hertil kommer Nationalbankens ovennævnte tilsagn på 2 mill. kr. Fra færøsk side er der lagt stor vægt på, at den nævnte indskrænkning af realkreditinstituttets opgave til skibshypoteklån fastslås kun at være midlertidig, således at der udtrykkeligt åbnes mulighed for ved lov senere at udvide instituttets opgaver til andre låneformer i forbindelse med opbygningen af reale værdier. Hermed er sigtet på, at man ikke har ønsket at udelukke en senere overførelse også af boliglån og eventuelt kommunelån til realkreditinstituttet. Indtil videre må man imidlertid påregne, at såvel boliglån som kommunelån alene kan tilvejebringes fra andre institutter end realkreditinstituttet. For kommunelånenes vedkommende er det for udvalget oplyst, at de færøske kommuners restgæld til de færøske sparekasser ved udgangen af 195 1 * androg ca. 12 mill. kr. Ifølge bilag 8 i realkreditudvalgets betænkning af 7.,iuli 195^- har bruttotilgangen af nye kommunelån fra de færøske sparekasser - helt overvejende Færø Amts Sparekasse - i årene efter den 2. verdenskrig årligt andraget fra ca. 0,6 mill. kr. (19k5/hb) til ca. *+,8 mill. kr. (1950/51). Samtidig har tilbagebetalingen af lån beløbet sig til årligt fra 0,2 mill. kr. (19 l +5A6) til 1,6 mill.kr. (1952/53)» og nettoudlånene har andraget mellem -f 0,8 mill. kr. (1952/53) og 3A mill. kr. (1950/51). Efter en gennemgang af de færøske sparekassers regnskaber i årene efter afslutningen af den 2. verdenskrig udtaltes det i betænkningen, at sparekasserne pt- Færøerne efter udvalgets skøn i og
- 7 - for sig vil være i stand til i begrænset omfang at yde de fornødne lån til færøske kommuner, jfr. betænkningen side 35-36 samt tabellerne 9, 10, 15 og 16 og bilag nr. 7. Imidlertid fremhævedes det, at kommunelån til investeringsformål burde fremskaffes andet steds fra for at lette sparekassernes udlån til boligformål. I betænkningen pegedes der som den mest naturlige løsning på, at denne del af finansieringen af kommunernes anlægsvirksomhed overtoges af kommunekreditforeningen. Det er opgjort, at man på grundlag af den i betænkningen skitserede udbygning af offentlige anlæg og bygninger på Færøerne indenfor de førstkommende 10 år kan påregne en anslået årlig investering fra de færøske kommuners side på ca. 1,3 mill. kr. På dette grundlag har spørgsmålet været forhandlet i kommunekreditudvalget, hvori kommunekreditforeningen er repræsenteret, og det samlede udvalg er herefter nået til enighed om det efterfølgende forslag til lov om statsgaranti for lån fra Kreditforeningen af kommuner i Danmark til færøske kommuner. Som det nærmere er uddybet i bemærkningerne til lovforslaget, har kommunekreditforeningen ikke ment at kunne påtage sig denne opgave på egen hånd, men har ønsket, at staten i nærmere fastsat omfang yder garanti for lånene. Som det fremgår af lovforslagets 1 og 2, indstiller udvalget, at finansministeren bemyndiges til at meddele foreningen garanti for sådanne lån for dækning af indtil 75 % af foreningens eventuelle tab på hovedstolen samt fuld dækning af tab på renter og reservefondsbidrag. Det indstilles, at statens garanti i tilfælde af, at terminsydelsernes rettidige overførelse til foreningen hindres som følge af afbrydelse af forbindelsen mellem Færøerne og den øvrige del af riget under krig og dermed ligestillede forhold, omfatter hele terminsydelsen. Samtidig har man foreslået, at den
- 8 - færøske landskasse påtager sig en kontragaranti overfor statskassen for de tab, denne måtte lide som følge af statsgarantien. Kommunekreditforeningen har forbeholdt sig at stille tilsvarende krav om en kontragaranti fra landskassen for sit vedkommende. Formålet med den her foreslåede låneordning er, som allerede nævnt, at tilvejebringe grundlag for en forbedring allerede inden for den nærmeste tid af de færøske kommuners muligheder for at foretage samfundsmæssigt påkrævede investeringer. Kommunernes adgang til at opnå lån i kommunekreditforeningen er derfor udtrykkeligt knyttet til finansieringen af bygge- og anlægsarbejder, altså først og fremmest havneanlæg, veje, elværker og skoler. Lånene kan således ikke ydes som driftslån eller til direkte styrkelse af kassebeholdningen, og de forudsættes kun i særlige tilfælde at skulle kunne ydes til afløsning af ældre lån, optaget til investeringsformål. Lovforslaget forudsætter, at der ved etableringen af en sådan låneordning for de færøske kommuner oprettes en overenskomst mellem finansministeriet og Kreditforeningen af kommuner i Danmark angående den nærmere administration af garantiordningen. En sådan overenskomst må bl.a. fastslå, på hvilken måde låneordningen rent praktisk skal administreres. Man har her tænkt sig, at kommunernes ydelser til foreningen mest praktisk kan opkræves af foreningen til indbetaling på Færøernes oppebørselskontor, ligesom foreningen gennem oppebørselskontoret vil rette eventuelle henvendelser til vedkommende kommune og om fornødent til Færøernes landsstyrt» om en kommunes betaling af restancer. Overenskomsten må endvidere indeholde nærmere regler om, hvilke foranstaltninger der bør træffes i tilfælde af mora, samt fordelingen af eventuelle udgifter i anledning af retslige skridt overfor kommuner, der måtte komme i restance. Det bør endvidere fastslås, at kommunerne i til-
- 9 - fælde af afbrydelse af forbindelsen mellem Færøerne og den øvrige del af riget er pligtige at indbetale skyldige ydelser til rigsombudsmanden på Færøerne. Indbetalingen skulle ske med frigørende virkning for kommunen. løvrigt er det tanken, at eventuelle tab på ordningen fordeles mellem statskassen og kommunekreditforeningen på følgende måde: Alle indkommende beløb anvendes forlods til dækning af rente og reservefondsbidrag forud for afdrag,og indenfor hver af disse to grupper dækkes ældre restancer forud for yngre. Eventuelle tab på hovedstolen vil således til enhver tid være at fordele med 75 % på staten og 25 i på foreningen. Til sikkerhed for foreningens og statskassens krav tænkes de låntagende kommuner forpligtet til, såfremt en terminsydelse ikke erlægges ved forfaldstid, på begæring om fornødent at foretage ekstraordinær skatteudskrivning til opfyldelse af forpligtelserne. Endelig skal det bemærkes, at lagtinget, der skal afgive garantitilsagn i hvert enkelt tilfælde, derigennem har overblik over og faktisk medbestemmelsesret over, i hvilket omfang der ydes lån fra kommunekreditforeningen til færøske kommuner.
F O R S L A G TIL LOV OM STATSGARANTI FOR L/.N FRA KREDITFORENINGEN AF KOMMUNER I DANMARK TIL FÆRjZSKE KOMMUNER. 1. Finansministeren bemyndiges til på statskassens vegne over for Kreditforeningen af kommuner i Danmark at meddele garanti for lån til bygge- og anlægsarbejder, ydet til færøske kommuner. 2. Garantien omfatter rente, reservefondsbidrag og indtil 75 % af foreningens tab på det udlånte beløb. Såfremt en terminsydelses rettidige overførsel til foreningen hindres som følge af afbrydelse af forbindelsen mellem Færøerne og den øvrige del af riget under krig eller dermed ligestillede forhold, omfatter garantien hele terminsydelsen. 3. Finansministeren indhenter forud for hvert garantitilsagn for lån til færøske kommuner tilsagn fra Færøernes hjemmestyre om, at dette på landskassens vegne som selvskyldner indestar statskassen for erlæggelsen af ethvert beløb, som denne måtte komme til at udrede til opfyldelse af statens garantiforpligtelse. Finansministeren fastsætter iøvrigt de nærmere vilkår for garantitilsagnene, herunder til sikring af, at de skyldige beløb søges inddrevet i tilfælde af misligholdelse.
B E U A R K N INGER TIL LOVFORSLAG VEDRØRENDE KREDIT FRA KOKMUNEKKEDITFORENINGEN TIL FÆRØSKE KOMMUNER. I 1 i det folketinget forelagte forslag til lov om Faerøernes Realkreditinstitut er det anført, at instituttets opgave, indtil andet ved lov bestemmes, er indskrænket til at yde lån mod pant i fiskerfartøjer hjemmehørende på Færøerne. Det udtales i bemærkningerne til lovforslaget, der i hovedtræk er overensstemmende med betænkning af 7. juli 195^» afgivet af Færøernes realkreditudvalg, at det oprindelig havde været tanken, at instituttet allerede ved dets oprettelse skulle kunne yde lån mod pant i fast ejendom og lån til lagtinget og kommunerne. Imidlertid er dækning af behovet for lån til fiskerflåden af så livsvigtig betydning, at det ikke i de nærmeste år vil være muligt for instituttet at tilvejebringe midler til udlån herudover. Finansieringsbehovet til boliger og landbrug tænkes derfor indtil videre dækket af færøske sparekasser og for kommunernes vedkommende delvis af Kreditforeningen af kommuner i Danmark. Lån til de færøske kommuners bygge- og anlægsarbejder har i de senere år hovedsagelig måttet optages hos de stedlige sparekasser; i et enkelt tilfælde er lån ydet af statskassen mod garanti af Færøernes lagting. Der var således pr. 31«december 195^ gennem sparekasserne ialt udlånt ca. 12 mill. kr. til kommunerne. Såfremt det skal gøres muligt for sparekasserne blot på nogenlunde
- 12 - tilfredsstillende måde at finansiere boligbyggeriet, må de imidlertid aflastes for byrden ved at være så godt som ene om at stå som långivere overfor kommunerne. Kreditforeningen af kommuner i Danmark ydede i tiden indtil den 2. verdenskrig i et vist omfang lån til færøske kommuner; men under krigen opstod der som følge af adskillelsen fra den øvrige del af riget vanskeligheder med hensyn til overførelsen til foreningen af de af de pågældende færøske kommuner til Færøernes overformynderi indbetalte terminsydelser, hvilket medførte et rentetab for foreningen. Ydelse af nye lån har ikke fundet sted efter krigen. Foreningen har på baggrund af indhøstede erfaringer - herunder de senere års økonomisk vanskelige tider på Færøerne - og under hensyn til låntagernes solidariske ansvar i foreningen ikke ment at kunne påtage sig denne opgave på samme vilkår, som gælder for dens långivning til kommunerne i den øvrige del af riget. Efter forhandling med Færøernes realkreditudvalg har foreningen imidlertid erklæret sig villig til at genoptage lånevirksomheden på Færøerne bl.a. på betingelse af, at staten i nærmere fastsat omfang yder garanti for lånene. Man har ment at måtte tage foreningens betænkeligheder ved på egen hånd at genoptage lånevirksomheden over for færøske kommuner til efterretning. På den anden side har man fundet det nødvendigt, at der under de givne omstændigheder tages skridt til gennemførelse af en lettelse af de færøske kommuners kreditadgang, og man har ud fra samfundsøkonomiske betragtninger ment - fremfor en ordning, hvorefter staten selv under en eller anden form kom til at stå som långiver - at måtte foretrække et udlån mod statsgaranti, der ikke umiddelbart belaster statskassen. Man er herefter blevet stående ved den af kommunekreditforeningen akcepterede
- 13 - ordning, der er angivet i nærværende lovforslag. Man fremhæver, at det forudsættes sikret, at den færøske landskasse i kraft af en kontragaranti over for statskassen kommer til at hæfte for eventuelle tab som følge af statsgarantien. ad 1. Da formålet med den her foreslåede låneordning er at forbedre de færøske kommuners muligheder for at foretage samfundsmæssigt påkrævede investeringer, er adgang til at opnå lån i kommunekreditforeningen udtrykkeligt knyttet til finansieringen af tygge- og anlægsarbejder. Lånene kan således ikke ydes som driftslån eller til direkte styrkelse af kassebeholdningen og forudsættes kun i særlige tilfælde at skulle kunne ydes til afløsning af ældre lån, optaget til investeringsformål. ad 2. Medens statens garanti omfatter den fulde forrentning af lånene og betaling af reservefondsbidrag, er garantien for hovedstolen - bortset fra de i 2 nævnte tilfælde - begrænset til 75 % af de i hver enkelt termin ordinært forfaldne beløb. Det agtes gjort til en betingelse for indtrædelsen af statens garantiforpligtelse, at foreningen har foretaget forgæves henvendelse til vedkommende kommune og til Færøernes landsstyre om restancens inddrivelse. Derudover skal finansministeren kunne gøre det til en betingelse, at foreningen har erhvervet grundlag for foretagelse af udlæg. Endvidere agtes det sikret, at staten, selv når et lån som følge af misligholdelse er forfaldent til indfrielse i sin helhed, skal kunne vælge at opfylde sin forpligtelse med hensyn til hoved-
- Ih - stolen ved at berigtige sit tilsvar for afdragene, efterhånden som disse forfalder ordinært ifølge lånevilkårene. Foreningen skal således ikke være berettiget til med virkning for statskassen at kræve hele restgælden betalt, selv om dette krav ifølge lånevilkårene måtte være hjemlet i forhold til kommunen som følge af misligholdelsen. Det er en forudsætning, at Færøernes landsstyre med lagtingets tilslutning erklærer sig indforstået med, at der i gældsbrevenes tekst optages en bestemmelse, hvorved vedkommende kommune forpligter sig til, såfremt en terminsydelse ikke erlægges ved forfaldstid, i fornødent fald på begæring at foretage ekstraordinær skatteudskrivning i kommunen til dækning af foreningens tilgodehavende eller de af statskassen til dækning af dette udlagte beløb. Efter foreningens statutter har låntagerne en nærmere fastsat adgang til at erlægge også ordinære afdrag i kasseobligationer. Det er hensigten at søge en lignende ret tilsikret staten i tilfælde, hvor garantien måtte være blevet effektiv. For så vidt angår bestemmelsen i paragraffens stk. 2 om forholdene under en eventuel afbrydelse af forbindelsen mellem Færøerne og den øvrige del'af riget under krig eller lignende forhold henvises til de indledende bemærkninger, hvori det nævnes, at overførelsen af ydelserne under den 2. verdenskrig har voldt vanskeligheder. I sådanne tilfælde har ministeriet fundet, at garantien bør omfatte de fulde terminsydelser, ligesom det ikke bør kunne kræves, at der, forinden garantiforpligtelsen gøres gældende, skal foretages retslige skridt fra foreningens side. For sit vedkommende vil staten kræve det fastslået, at kommunerne i sådanne tilfælde er pligtige at indbetale skyldige ydelser til rigsombudsmanden på Færøerne.
- 15 - ad 3. Da det skønnes rimeligt, at det færøske samfund som helhed i sidste instans hæfter for de optagne lån, er det foreslået, at garantitilsagn over for statskassen i hvert enkelt tilfælde indhentes fra Færøernes hjemmestyre, der da om fornødent vil være i stand til at fordele byrden gennem skattepåligningen. Garantitilsagnet forudsættes tillige at omfatte rente af de udlagte beløb. Kommunekreditforeningen har forbeholdt sig at stille tilsvarende krav om lagtingsgaranti for lån ydet til færøske kommuner. løvrigt har man, i paragraffens stk. 2, bemyndiget finansministeren til at fastsætte de nærmere vilkår for garantitilsagnene, hvorved i første række er tænkt på tilvejebringelsen af fornøden sikring af inddrivelse i tilfælde af misligholdelse. Bestemmelser om disse spørgsmål forudsættes at måtte indgå i overenskomst mellem finansministeriet og kommunekreditforeningen om den nærmere administration af garantiordningen.