ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014
Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes mand død ønskede Fru-Schröder at flytte i et lille og mere kompakt hus, hvor hun kunne komme tættere på sine børn. Hun var meget bevist om hvad hun ønskede af huset, derfor arbejdede Rietveld og Schröder meget tæt om at skabe det. På 1. Etage kan væggene foldes ind, så det bliver et stort rum, så Fru-Schröder-Schräder kunne have et stort fælles rum med hendes børn, men hun ville stadig have muligheden for at kunne lukke af og have privat liv. Fru-Schröder boede på 1.etage sammen med hendes børn, det gjorde hun ikke kun pga udsigten men også for privat livets skyld. Da Rietvelds kone døde, flyttede han ind på stue etagen, hvor han også havde sit studio. Rietveld boede der i 6 år, indtil han døde. Kigger man på de to etager, ligner det to forskellige huse. På 1 etage kan væggene foldes ind, og det kan de ikke på stue etagen. Rietveld ønskede at huset skulle bygges i beton, men det viste sig at være for dyrt. Fundamenterne og balkonerne er det eneste af bygningen, der er lavet af beton. Huset blev derfor bygget i mursten og beklædt med gips, så det ligner beton. Huset er en collage af flader og linjer og farver ( blå, rød, gul, grå, sort og hvid ). Det var vigtigt for Rietveld at sammenkoble inde og ude, der er ikke forskel på det indre og det ydre rum. De retlinede linjer og flader flyder fra yderside til indersiden, med de samme farver og overflader. Arkitekten Gerrit Thomas Rietveld født d. 24 juni, 1888 som søn af en snedker og døde d. 25 juni 1964. Rietveld var en hollandsk møbeldesigner og arkitekt. En af de vigtigste medlemmer af den hollandske kunstneriske bevægelse kaldt De Stijl. Rietveld designede Schröder-haus i 1924 og boede der de sidste 6 år af hans liv. Værket i samtiden og i det 20. århundredes modernisme På grund af industrialiseringen i 1800-tallet var det muligt at skaffe materialer, der var enten billigere eller helt nye. De vigtigste af disse materialer var metal og beton. Især jernbetonen blev i starten af 1900-tallet et særdeles populært bygningsmateriale. Den oprindelige idé bag Schröderhuset var, at det skulle opføres i beton, men da det viste sig at være for dyrt blev huset i stedet bygget af mursten, som blev belagt med gips for at illudere det oprindeligt tiltænkte materiale. Altaner og fundament blev dog lavet af beton. Den modernistiske arkitektur lægger sig meget op af den funktionalistiske. Principperne for funktionalismen var at udelade alle ting, der ikke havde et funktionelt formål for bygningen. Ornamenter og andre udsmykninger var derfor forbudte i en funktionalistisk bygning. Dette var blandt andet et oprør med 1800-tallets fremtrædende stilarter, som for eksempel art nouveau og historicisme, der var meget flamboyante, men også nyklassicisme, der brugte mere diskrete udsmykninger. Schröderhuset har ingen unødvendige ornamenter og udsmykninger. Typisk for modernismen var at designe huse, hvis udgangspunkter var kasseformede strukturer med flade tage, som bestod af firkantede formener og rene hvide flader både på facaden og på væggene inde i huset. Dette var blandt andet fordi kasseformen blev betragtet som den mest funktionelle af alle former.schröderhusets udgangspunkt er en kasseformet struktur med fladt tag. Næsten alle former, der indgår i huset både inde i og på facaden, er rektangler, der ligger vinkelret i forhold til hinanden. Schröderhuset er dog meget farverigt i forhold til det ærketypiske modernistiske hus
Ud over sort og hvid indgår farverne rød, blå, gul og grå alle i facadens strukturer. Dette havde at gøre med at Rietveld var et fremtrædende medlem af kunstbevægelsen de stijl, som havde sin storhedstid fra 1917 til 1931 i Holland. De stijls principper lagde sig meget op ad modernismens og handlede om at trække alle naturlige elementer ud af et værk, så det eneste, der blev tilbage, var lige linjer, firkantede former og primære samt akromatiske farver. Schröderhuset demonstrerer disse principper. Brugen af primære og akromatiske farver på de lag-på-lag-liggende flader i facaden får Schröderhuset til at ligne et maleri af Piet Mondrian, en fremtrædende kunstner inden for de stijl. Det samme gør sig gældende for inddelingen af farveflader i gulvet på husets førstesal. Kompositorisk/geometrisk orden I kompositorisk og geometrisk orden har jeg brugt den gyldne rektangel til at analysere planerne. Rietveld ønskede at lave noget der var nyt, noget som ingen havde set før, og sådan ser det også ud udad til men kigger man på planerne, kan man se at Rietveld har brugt det gyldne snit til at placer rummene. På 1 etage kan man ved hjælp af den gyldne rektangel se at fælles rummet / stuen er vigtig. Den gyldne rektangel dækker de rum hvor væggen kan foldes ind, så det kan blive et stort rum. Og det var det Fru-Schröder lagde mest vægt på, nemlig at komme tæt på sine børn og kunne have et stort rum når de skulle være sammen med stadig have muligheden for at lukke af, så man kunne have privat liv. På stue etagen ligger den gyldne rektangel over Rietvelds studio og hans læse værelse. Rietveld levede for kunst og arkitektur, så det vigtigste for ham var hans studio og læse værelse. Organisatorisk orden Jeg har brugt bevægelses mønstrene i huset til at analysere den funktionelle orden. På 1 etage er Huset radialt organiseret omkring trappen, der er centralt placeret. Men starter på trappen og bevæger sig ud i de forskellige rum. På stue etagen er huset radialt organiseret omkring hovededøren. Man kommer ind af hovededøren og besvæger sig ud i rummene. Tektonisk orden Jeg har analyseret farverne på gulvene. Først prøvede jeg med de farver som Rietveld har valgt. Og kom frem til at når man ligger de to etager ovenpå hinanden, ligner det et maleri som Piet Mondrian har malet. Og man kan derfor se at Rietveld ikke kun er blevet inspreret til udseendet uden på huset men også indenfor. Tid i rummene. Jeg lavede også en analyse af hvor familien brugte mest tid i det forskellige rum. Og ligesom med det gyldne rektangel kom jeg frem til at på 1 etage var fælles rummet, der hvor familien brugte mest tid. På stue etagen kom jeg igen frem til at studioet var det vigtigste rum for Rietveld. Jeg kunne med hjælp af min analyse se at rummene størrelse, var givet efter hvor meget tid man bruget i rummene. Så fælles rummet er stort, for der brugte familien meget tid. Hule og telt. I min sidste analyse, kiggede jeg på en facade for at finde ud af hvad der var hule konstruktion og hvad der var telt konstruktion. Og kom frem til at fladerne er hule konstruktion, da det er mursten som er stablet ovenpå hiananden. De brune stolper viser telt konstruktionen.
Model fotos 1 : 50 Plan med væggene foldet ud ( 1. etage ) Plan med væggene foldet ind ( 1. etage )
Plan Facade
Facade - Øst siden Facade - Vest siden
Tegninger 1 : 50 Situationsplan 1:250 Plan 1.etage
Plan stuen Facade
Facade - Øst siden Facade -Vest siden
Komposition & proportionering Den gyldne rektangel. Rietveld ville have at huset skulle være noget nyt, men tegner men den gyldne rektangel over planen, kan man se at Rietveld har brugt det gyldne snit til at designe huset. Det var vigtigt for Fru-Schröder at komme tæt på sine børn, og på den gyldne rektangel kan man se at det vigtigeste rum er stuen ( børnenes værelser ). Der hvor der er foldevægge. Den gyldne rektangel. Kigger man på stue etagen kan man med hjælp fra den gyldne rektangel se at Rietvelds vigtigste rum, var hans studio og læse værelse.
Funktionel Orden Radial organisering Huset er radialt organiseret omkring trappen, der er centralt placeret. Med væggene foldet ud. Radial organisering På stue etagen er huset radialt organiseret omkring hovededøren.
Radial organisering Huset er radialt organiseret omkring trappen der er cetralt placeret. Med væggene foldet ind Bevægelses mønster. Når man kigger på bevægelses mønsterne på stuen og 1 etage, kan man igen se at det virker som to forskellige huse, da man bevæger sig modsat af hinanden.
Tektionisk Orden Farverne på gulvene på 1.etage. De grå flader, viser hvor familien bruger mest tid, det fællesrum. De sorte og hvide flader er gang flader. De røde er vigtige rum. De gule og blå er indgangen til et nyt rum. Farverne på gulvene i stuen De grå flader er hvor der er blevet brugt mest tid. De gule er værelser. Det sorte er køkken og det blå er gang flader.
Begge etager ovenpå hinanden Ligger man begge etager ovenpå hinanden, ligner det et maleri fra Piet Mondrian, som var maler og som Rietveld blev inspireret af i designet af Schröder-Haus. Piet Mondrian
Tid i rummene. Diagrammet viser hvor familien brugte mest tid. Og man kan se at brugte mest til i fælles rummene. Tid i rummene. Man kan se på diagrammet at Rietveld brugte mest tid i hans studio, i hans læse værelse og i køkkenet.
Hule og telt Diagrammet viser at de grå flader er hule konstruktionen. Med murstenen som er stablet ovenpå hinanden. De brune stolper viser telt konstruktionen.
Litteratur Bøger A Hundred Years Of Dutch Architecture 1901-2000 af S. Umberto Barbieri og Leen Van Duin - side 134-144. Links http://www.archdaily.com/99698/ad-classics-rietveld-schroder-house-gerrit-rietveld/ http://centraalmuseum.nl/bezoeken/locaties/rietveld-schroederhuis/ http://en.wikipedia.org/wiki/gerrit_rietveld http://en.wikipedia.org/wiki/rietveld_schröder_house