Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Transkript

1 Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Udskoling Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information om de tre bygninger Undervisningsmateriale til eleverne med opgaver og spørgsmål. Velegnet til gruppearbejde I materialet kan du hente inspiration til at arbejde med temaet arkitektur i udskolingen. Det tager udgangspunkt i Ordrupgaards tre hovedbygninger og indeholder elevopgaver samt forslag til aktiviteter. Det kan struktureres ud fra et før, under og efter museumsbesøget. Formålet er at give eleven en indgang til at forstå og sanse Ordrupgaards arkitektur. Undervisningsmaterialet vil foreslå opgaver og spørgsmål, der kan bruges som inspiration til forberedelse af og besøg på Ordrupgaard. Struktur: 1. Forløbet Bygning, hjem, museum introduceres i klassen af læreren 2 På museet mødes I med en af museets kunstformidlere, der gennem en eller flere dialogbaserede øvelser arbejder med museets arkitektur. 3. Besøget efterbehandles hjemme i klassen evt. med udgangspunkt i andre af øvel serne i undervisningsmaterialet.

2 FØR Forberedelse - Introducér begrebet ARKITEKTUR ved at lade eleverne brainstorme på spørgsmålet: HVAD ER ARKITEKTUR? - Diskuter med eleverne hvordan forskellige bygninger ser ud, og om man kan se på en bygning, hvad den skal bruges til? Er der forskel på, hvordan en skole, et hjem, en sportshal, en politistation eller et museum ser ud? Arkitektur gennem tiden - Undersøg forskellige typer arkitektur gennem historien. F.eks. kan eleverne undersøge, hvordan herskabelige bygninger som slotte eller religiøse bygninger som kirker har set ud fra oldtiden til nu. - I kan også lade jer inspirere til en snak om arkitekturens udvikling ud fra Anna Støttrup og Alice Carlslund, By om arkitektur på mellemtrinnet, Forlaget Meloni eller undervisningsmaterialet Mind your behaviour, Dansk Arkitektur Center (kan downloades fra DACs egen hjemmeside) Samtidsarkitektur - Arkitektur fortæller om arkitektens stil, om sin tid og dens smag og om de muligheder, der ligger i materialer og teknologi - Eleverne skal finde eksempler på arkitektur inden for de sidste år og I kan sammen undersøge, om der stadig er fællesnævnere og trends eller hver bygning er helt unik. Præsentér Ordrupgaard og fortæl, at I skal arbejde videre med arkitektur i relation til de tre hovedbygninger her. Ordrupgaards arkitektur De tre hovedbygninger på Ordrupgaard er tre eksempler på væsentlige arkitektoniske stilarter i de sidste 100 år; nyklassicisme i Gotfred Tvedes hovedbygning, funktionalisme i Finn Juhls hus og dekonstruktivisme i Zaha Hadids tilbygning. På hver deres måde fortæller bygningerne om deres tids idealer for arkitektur. Derudover indgår Tvedes og Hadids bygninger i en dialog med hinanden og landskabet, og de fremhæver forskellene og skønhederne ved hinanden i modsætningen mellem nyt og gammelt, samtidigt og klassisk. Ordrupgaards hovedbygning Ordrupgaards hovedbygning er opført til Wilhelm Hansen og hans hustru Henny og er tegnet af arkitekt Gotfred Tvede. Wilhelm Hansen ville både have et hjem og et sted at vise sin fine kunstsamling frem. Bygningen er et fint eksempel på nyklassicismen, en stilart, der er inspireret af antikken og de klassiske idealer om skønhed som harmoni, symmetri og de rette proportioner. Gotfred Tvedes hovedbygning er en fortolkning af de klassiske idealer om harmoniske proportioner, regelmæssighed og symmetri. Bemærk fx symmetrien i bygningen, hvis to halvdele udefra næsten er spejlbilleder af hinanden. Bygningen er placeret centralt på grunden og troner i landskabet, for det er vigtigt, at vi ser den. Andre eksempler på nyklassicistiske bygninger i Danmark er Politigården i København og Faaborg Museum.

3 Finn Juhls hus Finn Juhls hus er tegnet af arkitekten selv og opført i Huset er et eksempel på funktionalisme; bygningens form, farveholdning og indretning er blevet til med udgangspunkt i, at mennesker skulle bruge det. For Juhl var det væsentligt, at en bolig var i tråd med sin tid og ikke forsøgte at ligne noget fra en anden tid. Han var optaget af at give bygningen et ærligt udtryk uden overflødig pynt. Arkitekturen skulle være rammen om det ideale liv, men selvom proportionerne er tænkt og tilpasset mennesket, så er der meget stram orden i arkitekturen. Målet for Juhl var at designe alt interiøret i sin bolig, fra møbler til bestik, fordi han ønskede at skabe sammenhæng. Juhls hus falder ind i omgivelserne, bl.a. med sin størrelse og ved at være i et plan, men står samtidig i tydelig modsætning til naturen omkring det, dels pga. den lysende, hvide farve og klare blå (en farve, der er sjælden i naturen) og dels med sine rette linjer (lige linjer findes stort set ikke i naturen). Juhls bygning forholder sig til omgivelserne, men forsøger ikke at blive en del af dem. Hotel Astoria i København og Vilhelm Lauritzens lufthavnsterminal i Kastrup er andre eksempler på funktionalisme i Danmark. Zaha Hadids tilbygning Zaha Hadids tilbygning er den eneste af de tre bygninger, der ikke oprindeligt er tænkt som en bolig et hjem. Den dekonstruktivistiske tilbygning er opført Dekonstruktivisme i Hadids fortolkning er en bearbejdning af den russiske konstruktivismes tankegang. Russisk konstruktivisme har sin guldalder i Sovjetunionen i 1920erne og er inspireret af moderne teknik og karakteriseret ved betoning af konstruktionen. Hadids bygning lader os også se konstruktionen bl.a. i samlingerne i betonen indenfor og ved ikke at skjule materialet med f.eks. træbeklædning. Samtidig er det en bygning med kontraster de bløde, organiske former og de mange, skæve vinkler overfor store, lige glaspartier. De mange kontraster i bygningen er også betegnende for vor tids arkitektur, der forholder sig til en kompleks verden og til at vi ofte har modsatrettede behov. Hadids tilbygning forsøger ikke at ligne den nyklassicistiske hovedbygning, men de to indgår i en dialog, hvor de fremhæver hinandens forskelle. Tilbygningen bliver næsten en naturlig del af landskabet med sine organiske former. Hadid arbejder altid ud fra det sted, en bygning skal være, og på Ordrupgaard spejler tilbygningen omgivelsernes bakker og dale bemærk, at gulvet flere steder skråner. Hadids tilbygning kunne ikke være noget andet sted i verden. UNDER Ordrupgaards arkitektur Intro Gå en runde og se bygningerne udefra start med Ordrupgaards hovedbygning og se, hvordan den troner i landskabet og ligger centralt placeret på grunden. Læg mærke til, hvordan bygningens dele ligner hinanden. Gå derefter omkring Zaha Hadids tilbygning, og oplev hvordan den nærmest er en stor krop med forskellige dele, der ikke ligner hinanden. Læg mærke til, hvordan tilbygningen næsten bliver en del af landskabet. Gå derefter til Finn Juhls hus og se, hvordan de enkle, geometriske former og hvide farver med enkelte kulørte klatter lyser op mellem træer og buske.

4 Gå derefter på oplevelse i samlingen og læg mærke til, hvordan bygningerne adskiller sig fra hinanden indefra. Tvedes bygning med tydeligt opdelte rum, Juhls hus med en mere åben plan, men klare funktioner og Hadids tilbygning som en organisk struktur, der kan være svær at orientere sig i, og hvor gulvet og væggene hælder. Læg mærke til materialerne, og hvordan der er forskel på de rå flader hos Hadid, de rene linjer hos Juhl og de pæne overflader hos Tvede. I dialog med arkitekturen Tag udgangspunkt i en eller flere af opgaverne i undervisningsmaterialet til besøget på Ordrupgaard. Sammen med kunstformidleren kan I undersøge, hvordan arkitektur er forskelligt fra fx malerier, fordi vores krop er en del af oplevelsen, og vi kan være inden i eller uden for en bygning. Undersøg sammen, hvilke forskelle, der er mellem bygningerne og hvordan I oplever dem. Virker de imponerende, hyggelige, spændende, gammeldags eller moderne? I kan også lave et rollespil om arkitekturens dilemmaer og se, om I ville have valgt Hadids tilbygning. EFTER Tilbage på skolen Her finder du forslag til elevdiskussioner og opgaver, der kan bruges som opsamling på museumsbesøget. Der er 3 perspektiverende temaer, som alle handler om arkitektur. De 3 temaer er: 1. Arkitektur som leverum 2. Arkitekturens materialer 3. Bygning, hjem, museum forskellige typer arkitektur 1. Arkitektur som leverum De tre arkitekter der står bag Ordrupgaards bygninger havde meget forskellige ideer om, hvordan en bygning helst skal se ud. Gotfred Tvede kunne bedst lide den klassiske stil, Finn Juhl ville hellere have en enkel og hvid form og Zaha Hadid kan bedre lide en dynamisk, levende arkitektur, der passer ind i omgivelserne. - Eleverne skal to og to undersøge, hvilke faktorer, der har betydning for, hvordan et rum opleves. Hvilken betydning har lys eller manglende lys? Udsigt? Størrelse? Temperatur? Materialer? Eleverne kan bruge skolens rum eller bygninger i nærområdet som cases. - Eleven får som opgave at være arkitekt og tegne og evt. bygge sin egen bygning. Bygningen skal have et bestemt formål (f.eks. et hjem, et museum, en skole, en biograf, osv.). Målet er at eleven skal være bevidst om at skabe en bygning, det er rart at være i ud fra undersøgelserne i første del af opgaven. 2. Arkitekturens materialer Nogle af de ældste materialer, mennesket brugte til at bygge med, var træ, sten, strå og ler. I dag har vi mange flere materialer at bygge med: mursten, beton, metal glas og plastik. Det er endda muligt at bygge huse med hårdt sammenpresset papir og genbrugte korkpropper.

5 - Inddel eleverne i grupper. Hver gruppe vælger en materialekategori at arbejde med; f.eks. mursten og beton, træ og ler, stål og glas eller klimavenlige materialer. I gruppen skal eleverne finde byggematerialer, der falder ind under kategorien og undersøge hvordan man kan bruge dem til at konstruere en bygning med. - Gruppen skal finde et eller flere eksempler på arkitektur, der bruger materialer fra deres kategori. - Gruppen skal også finde fordele og ulemper ved de forskellige materialer og fremlægge deres indsigter for klassen. 3. Bygning, hjem, museum forskellige typer arkitektur Arkitektur kan være mange ting og bygninger rundt om i verden kan se meget forskellige ud. I har oplevet, hvordan arkitekturen kan være klassisk, enkel og dynamisk. Nogen kan bedst lide, at en bygning har lige vægge og røde mursten, andre kan lide at den er bygget i glas og stål og andre kan bedst lide, når en bygning har runde former eller mange farver og materialer. Forskellige bygninger har forskellige stemninger, lugte og lyde. - Stil og smag er forskelligt. Tag udgangspunkt i opgaven Mit hjem min stil fra undervisningsmaterialet. - Når eleverne har lavet en collage/brainstorm omkring deres stil og smag, så skal de finde eller tegne et eksempel på den type arkitektur, der passer til deres stil. Faglige mål Ved at undersøge stilistiske særkender og forskelle mellem de tre bygninger er det målet, at eleverne opnår en forståelse for en arkitektonisk udvikling og for samspillet mellem bygning og natur, rum og leverum. Det er målet, at eleverne ud over en stilhistorisk viden skal reflektere over, hvordan arkitektur generelt kan skabe rammer om vores liv. Materialet understøtter følgende målsætninger i Fælles Mål: Dansk: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Kilde: uvm.dk Billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations- og udtryksmiddel. Kilde: uvm.dk Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Ordrupgaard Tekst: Stine Knudsen Grønnegaard / Layout: Janne Hiort / Kilder: Materialets tekst er delvist fra Per H. Hansen: Finn Juhl og hans hus, 2009 og Passepartout 28 Museumsarkitektur, Få yderligere information og vejledning om undervisningsforløbene på Ordrupgaard: Telefon: , mandag-fredag kl / ordrupgaard@ordrupgaard.dk