DESIGN DIVING - WHAT WAS?

Transkript

1 DESIGN DIVING - WHAT WAS? STILRETNING: Bauhaus, Vkhutemas & De Stijl PERIODE: BAGGRUND: Bauhaus blev grundlagt i 1919 efter 1. Verdenskrig. Det var en helt ny form for Hvad har indflydelse designskole, hvoraf der blev udviklet en moderne designstil. på stilretningen? Bauhaus er en forkortelse for navnet for Staatliches Bauhaus (tysk for «statslig byggehus»). [Politik, økonomi, Bauhaus var formentlig den skole, som havde mest indflydelse på design i det store begivenheder, 20ende århundrede. samfundsudvikling, Bauhaus bestræbte sig på at danne en designmæssig helhed og beskæftigede kultur ] sig derfor med alle former for kunst, lige fra grafisk design og design af brugsgenstande til tekstiler og arkitektur. Bauhaus var i konstant strid mod politikere og andre ledende personer som forsøgte at modarbejde Bauhaus nye undervisningsform og innovative designs, som ikke levede op til den traditionelle tyske kultur. Skolen blev set som et opgør med traditionerne og både elever og lærere blev set som kommunister. Den russiske Vkhutemas Higher Art and Technical Studios blev grundlagt i 1920 i Moscow. Den blev grundlagt efter ordrer fra Vladimir Lenin, hvis intention var: to prepare master artists of the highest qualifications for industry, and builders and managers for professional-technical education (Fry T., 1999) Skolen var et center for tre store bevægelser i avantgarde kunst og arkitektur: konstruktivisme, rationalisme og suprematisme* og kan på mange områder sammenlignes med Bauhaus-skolen. SIDE 1 AF 9

2 Vkhutemas studerende lavede projekter for at ære Lenin og viderebringe hans politik. Skolen inkluderede en kunst afdeling med tegning, skulpturer og arkitektur, samt en industriel afdeling med print, tekstil, keramik, træarbejde og metalarbejde. *geometriske former som cirkler, firkanter linjer osv. Politik; Den 25. februar 1921 besøgte Vladimir Lenin Vkhutemas for at besøge sin datter. Her diskuterede han med de studerende, om muligheden for at bruge kunsten til at promovere hans politik. De studerende lavede derfor bl.a. propaganda-plakater for at ære ham og videreføre hans politik gennem kunst. IDÉGRUNDLAG: Især maskinalderens massekultur havde indflydelse på De Stijl og neoplasticismen, som til dels var upersonlig og havde mere fokus på kollektiviteten. Opbygningen af skolen og undervisningen var baseret på en forening af alle kunstneriske arbejdsområder: arkitektur, maleri, skulptur, kunsthåndværk, industriel design mm. At skabe kunst, og kunst i omgivelserne for almindelige mennesker. Skolen reformerede læringsprocessen således at man skulle lære gennem proces og praksis og ikke ved teoretisk undervisning. Man skulle altså selv ud i værkstederne og arbejde med materialerne. Formålet var at viske skellet ud mellem håndværk, industrialisering og kunstværk, således at kunstneren fik forståelse for materialerne og fik åbnet op for deres kreative sind. SIDE 2 AF 9

3 Kunstnerne skulle ikke arbejde som de traditionelle kunstnere, men skulle være i stand til at skabe objekter til det menneskelige miljø, som brugbare artikler i dagligdagen: redskaber som kunne bruges på arbejdsmarkedet. De bestræber sig på at skabe produkter som kunne hjælpe økonomien og funktionaliteten i samfundet. FORMSPROG: Hvad er karakteristisk for stilretningen? De Stijl og især neoplasticismen var inspireret af samtidens teosofiske strømninger samt industrialiseringen. Kunsten skulle via grundelementer og basisfarver afspejle universets højere, mangfoldige og kaotiske fænomeners udspring. Selve Bauhaus stilen gjorde op mod de generelle normer. De gamle kunstakademier gjorde meget ud af udsmykningen af produkter og bygninger, og dette gjorde Bauhaus modsat. Man fokuserede modsat på det mere funktionelle og simple, hvor alt det overflødige pynt blev fjernet. Bauhaus brugte primært geometriske former som kuber, kugler, cylindre, bøjede stålrør, lige trækomponenter, glatte former i metal og glas. Funktionalisme forbinder man i dag med Bauhaus, eftersom det var en af de ting de gik meget højt op i. Ydermere gik man meget højt op i, ikke at efterligne tidligere kunst, men at skabe noget nyt i stedet for. Vkhutemas fokus lå primært i det grafiske, skulptur og arkitektur. Prints, tekstil, keramik, træ og metal var også vigtige aspekter på skolen. Vkhutemas var, ligesom Bauhaus, et opgør mod kunsten som værende en beundringsgenskab kunst skulle være funktionelt. Lenin ville bruge kunsten til at bidrage til det russiske samfund og gøre Ruslands økonomi bæredygtig. Skolen og de studerede forvandlede holdningerne til kunst og virkelighed med SIDE 3 AF 9

4 brug af nøjagtig geometri med vægt på funktionalitet og brugbarhed. FORM(ER): Formsproget er kendetegnet ved det universelle og abstrakte og anvendelsen af primærfarverne. Bauhaus skolen brugte bøjede stålrør, lige trækomponenter, glatte former i metal og glas og de geometriske former og rene linjer var hovedelementer i Bauhaus stilen. Derudover anså man udsmykning som spild af materialer. Vkhutemas var brydningen og leg med forskellige geometriske grundformer og skolen havde mange politiske opgaver. FARVER: MATERIALER: Essentielle former: rektangulære, kvadrater, rene flader, lodrette/vinkelrette linjer, asymmetri/kontraster, sort/hvid/gråtoner og primærfarver. Bauhaus brugte enkle, klare farver. Primær farverne gul, rød og blå var oftest brugt hvis der var brugt farver, ellers var sort, hvid og grå de mest anvendte. Materialerne var oftest beton, stål, træ og glas. Vkhutemas brugte få, rene farver. Træ og metal. Nye industrielle materialer såsom krydsfiner og stålrør. FUNKTION: Primærfarverne rød, gul og blå samt sort/hvid/grå. Funktionen på produkterne skulle være i orden. De skulle være praktiske og anvendelige i dagligdagen og kunst og møbler blev for de mange og ikke for de få. SIDE 4 AF 9

5 De industrielle fakulteter på Vkhutemas havde til opgave at skabe kunstnere af en ny type. Kunstnerne skulle ikke arbejde som de traditionelle kunstnere, men skulle være i stand til at skabe objekter til det menneskelige miljø, som brugbare artikler i dagligdagen: redskaber som kunne bruges på arbejdsmarkedet. De bestræber sig på at skabe produkter som kunne hjælpe økonomien og funktionaliteten i samfundet. Design økonomi medførte en tendens med funktionelt design med minimerende luksus. Møbler blev standardiseret og multifunktionelle. NØGLE PERSONER: Selvom der er lagt meget vægt på kunsten, er funktionen også i fokus, og objekterne skulle være brugbare i tidsånden med industrialiseringen. Walter Gropius Mues van der Rohe Josef Albers, Paul Klee Laszlo Moholy-Nagy Marchel Breuer: Breuer var en vigtig person for denne periode. Han var en Ungarnsk- Amerikansk designer og arkitekt og opholdt sig på Bauhaus i Han var stærkt inspireret af industrien og opfandt derfra at bruge helt nye materialer i sine stole f.eks. bukkede stålrør. Et af hans mest kendte design er den 5. stol: Wassily-klublænestol, fra 1925 er et godt eksempel på dette. Kazimir Malevich russisk kunster: El Lissitzky russisk designer, fotograf, typograf og arkitekt: Vladimir Tatlin russisk og soviet maler og arkitekt: Tatlin og Malevich var frontfigurer på Vkhutemas. SIDE 5 AF 9

6 Piet Mondrian Theo van Doesburg Gerrit Rietveld ARKITEKTUR: Alle tre har haft stor indflydelse på De Stijl I 1920 erne Husene var geometrisk opbygget, uden gesimser og med fladt tag da udsmykning blev anset som spild af materialer. Konstruktivisme og suprematisme (nonfigurative geometriske former, cirkler, linjer og polygoner udgør kunstværket) og rationalisme. DESIGN: Arkitekturen var meget moderne, idet bygningernes mure nærmest så svævende ud, men med meget rene linjer og flader. Geometrisk og funktionel. Klarhed og enkelthed, samt en modstand mod pynt og ornamenter. Geometrisk og funktionel. Vkhutemas ideologi var at bringe kunsten fra en beundringsgenstand til en funktionel genstand som kunne bidrage til det russiske samfund og Vladimir Lenins politiske styre. FASHION: Praktisk og funktionelt. Kunstnerisk anonymt uden for mange detaljer. Stringent, tenderende til det upersonlige. YSL Kjole med kubisk print. Var præget at geometri i tekstilerne. SIDE 6 AF 9

7 De forsøgte at lave tøj der ramte hele det russiske folk. I modeverdenen var De Stijl også at finde. Nike fremstillede Mondrian-style trainers, Sarah Schofield en De Stijl bikini og Yves Saint Laurent De Stijl Dress - en stilart, som derfor prægede kunst-, arkitektur- og modeverdenen efterfølgende. KUNST: Geometriske former dominerer malerierne nogle sværger dog til vertikale og horisontale linjer og andre foretrækker det abstrakte eller nonfigurative. Konstruktivisme og suprematisme, kunsten hang ofte sammen med arkitekturen. Neoplasticisme; billeder opbygget af vandrette og lodrette linjer, dannede firkantede farvefelter, hvoraf nogle af disse var farvede. KILDER: - Droste, Magdalena: Bauhaus , bauhaus archiv, 1991 Whitford, Frank: Bauhaus, Meyer, Ulf og Engels, Hans: Bauhaus, Munch, Anders V: Fra bayreuth til bauhaus gesamtkunstwerk et og de moderne kunstformer, Foredrag KONKLUSION & REFLEKSION: Bauhaus var en designskole i Tuskland, oprettet efter 1. Verdenskrig. Her begyndte man at modstride den forhenværende stil og forenklede designet, så SIDE 7 AF 9

8 alt overflødigt pynt blev fjernet. Man fokuserede på funktionalitet og begyndte at masseproducere. Geometriske former blev et af hovedelementerne i stilen og især de buede stålrør var et karakteriserende materiale. Skolen lukkede i 1933 pga. Pres fra nazisterne. Det russiske Vkhutemas og den tyske Bauhaus har tætte paralleller i sin hensigt, organisation og omfang. De to skoler er de første til at træne artistdesignere på en moderne måde. Begge skoler var statsstøttede initiativer til at fusionere traditionelt håndværk med moderne teknologi. Begge skoler havde grundkursus i æstetiske principper, kurser i farve teori, industrielt design og arkitektur. Vkhutemas satte fokus på funktionaliteten, som især Lenin var stor fortaler for. Kunsten skulle bruges til at skabe objekter til det menneskelige miljø, som brugbare artikler i dagligdagen og på arbejdsmarkedet. De bestræbte sig på at skabe produkter som kunne hjælpe økonomien og funktionaliteten i samfundet Vkhutemas var en større skole end Bauhaus, men skolens formål var mindre offentlig og dermed mindre anerkendt i Vesten. Skolerne udvekslede ideer bl.a. brug af farver i arkitekturen. Begge skoler var liberale i deres forhold til kunsten. Kunst skulle være for de mange i stedet for de få. Den liberale tilgang til kunst blev dog sat under stigende pres fra totalitære regimer. Vkhutemas blev derfor lukket i 1930 og Bauhaus i De Stijl var en kunstnerisk bevægelse, der blev stiftet i Holland i Stilarten er stærkt præget af industrialiseringen og den manglende økonomi under første Verdenskrig, der var afsæt for massekulturen og en langt mere objektiv kunstform. Arkitekterne begyndte at tænke langt mere praktisk og funktionelt, og i billedkunsten opførte kunstnerne sig mere anonymt, hvor der SIDE 8 AF 9

9 som oftest kun blev anvendt primærfarver og sort/hvidt/gråt og simple geometriske former som rektangler, kvadrater og cirkler. Meningen var at udtrykke universel mangfoldighed i kunstens stringente harmoni og orden. DATO: GRUPPE NR.: Gruppe 5 Lotte Sauer Winther @via.dk Vibeke Kappel Eskildsen @via.dk NAVNE & TEKOMAIL: Natasha Simonsen @via.dk Line Brinch Pedersen @via.dk Joanna Egeberg Nielsen @via.dk Lærke Sørensen @via.dk Amalie Barner Hentze Eriksen @via.dk SIDE 9 AF 9