Vigsø Feriecenter Centret blev opført i perioden 1967-1970 på skrænten mod havet, det der i dag er kendt som A - byen. I 1972-1973 blev der bygget yderligere 25 huse, det vi i dag kalder B - byen. Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland. Således fremstår feriecentret i dag med i alt 174 huse samt et feriehotel beliggende midt i Vigsø By. Hotellet var indtil 1991 et privatdrevet pensionat. Fra starten blev centrets restaurant forpagtet væk, men vi valgte at trække den ind i eget regi i januar 2002 for at skabe en større samhørighed med den øvrige centerdrift. I alt dækker Vigsø Feriecenter 146 tdr. land og kan rumme mere end 1.100 gæster. Det store bassin i badelandet rummer ikke mindre end 600.000 l. vand og centerbygningen er på 7.500 m2. Store dele af den natur, der omkranser centret er såkaldte 3 områder dvs. at de er delvist fredede, og netop naturen har gennem årene spillet en stor rolle. Adskillige film er indspillet i Vigsø mest kendt er nok Olsen Banden i Jylland samt Babettes Gæstebud. På Krægpøtvej kan I se en stråtækt gård denne var rammen om Babettes barndomshjem i filmen. Oprindeligt var Vigsø en livlig handelsby med skudehandel mellem Norge og Danmark. Historierne fortæller at man brugte Vigsø for at undgå tolderne i Thisted og smuglergodset blev så opmagasineret i Dige s Pakhus det vi idag kender som Laden ved Feriehotellet. En anden historie fortæller at i helt gamle dage gik havet helt ind til midten af Vigsø ved hotellet. Stranden i Vigsø er dækket af mange sten, disse skylles ind med tidevandet og stammer hovedsageligt fra Norge og Island. Thy Nationalpark Det vestlige Thy er udpeget til at være den første danske nationalpark. Nationalpark Thy strækker sig i et op til 12 kilometer bredt bælte langs den jyske vestkyst fra Agger Tange i syd til Hanstholm i nord. Et enormt og uspoleret naturområde på i alt 244 km2 næsten på størrelse med Langeland. I nationalparken kan man bevæge sig mellem udstrakte, vindblæste vidder og duftende nåleskove. Man kan også kaste sig i Vesterhavets glimtende bølger eller cykle gennem de svale klitplantager. Nationalparken er et sammenhængende naturområde for både mennesker, planter og dyr. I Hanstholm Vildtreservat, der ligger i nationalparken, yngler mere end 30 forskellige fuglearter,
og bl.a. odderen har fundet et fristed ved reservatets søer. Og Agger Tange - i den sydlige ende af nationalparken - er en af Nordeuropas vigtigste rastepladser for talrige flokke af vandfugle. Tangen er udpeget til internationalt fuglebeskyttelsesområde. Samtidig er nationalparken et stort stykke danmarkshistorie. Området rummer talrige gravhøje fra bronzealderen, og de mange tyske bunkere langs kysten minder om dengang, Danmark var frontlinje for et forventet angreb fra de allierede styrker under Anden Verdenskrig. Den stride vind og sandets flugt ind over land er synlig ved bl.a. de forladte landbrugsjorder, der i dag ligger hen som klithede eller plantage. Alt sammen vidnesbyrd om en tid for ikke så længe siden, hvor livet ved vestkysten var barskt for befolkningen. I Nationalpark Thy skifter både vejret og naturen konstant. Fra en piskende vind fuld af salt havduft ved kysterne til milde briser inde i den våde, dampende skovbund. Men uanset, hvor man bevæger sig i parken, fornemmer man områdets storhed. Her er højt til himlen, og det er svært at lade være med at strække armene over hovedet og fylde lungerne med den friske luft. Teori om George Washinton... ikke bekræftet :-) USA's FØRSTE PRÆSIDENT GEORGE WASHINGTON KOM FRA DANMARK Stammede USA's første præsident George Washington (1732 1799) fra Danmark? Det hævdede han faktisk selv! Omkring 1760 blev George Washington medlem af den skandinaviske forening i Philadelphia. Da han senere blev udnævnt til æresmedlem efter som general at have vundet frihedskrigen, der førte til USA's oprettelse som selvstændig stat, holdt han en tale, der begyndte således: - Mine herrer. Jeg har en lille overraskelse til dem. Den første stamfader, hvoraf min familie kan finde spor, kom fra Jylland. Det var en dansker ved navn Hvass. Danske studier har nu medført, at man mener at kunne stedfæste denne Hvass til Vigsø i Thy. Man kunne tænke sig, hvorledes forvandlingen af navnet Hvass er sket. Der har måske været flere der hed Hvass i et område. For at skille dem fra hinanden, kan Washingtons stamfader have fåret betegnelsen: Hvass in town og dette Hvass har ikke ligget rigtigt for engelsktalende, som derefter har fået navnet Wash in town, og så er der ikke langt til Washington. Fred og ro i "vilde" omgivelser De stejle klitskrænter, det utæmmede Vesterhav og den vilde natur har en beroligende effekt på en feriehungrende dansker. Vigsø FerieCenter ligger midt i Thy, og byder på alle slags udfoldelser fra lange gåture og spændende attraktioner til fred og ro i afslappende omgivelser. Udover den smukke natur har Vigsø sine egne seværdigheder: Kirken,der er bygget af limstensflager, består kun af skib og kor. Fyret i Hanstholm, der blev opført i 1843, var dengang verdens kraftigste. Fra toppen af det 65 meter høje fyr er der en fantastisk udsigt. I Hanstholm (8 km) kan man desuden opleve en af Danmarks største fiskerihavne, med offentlig fiskeriauktion hver morgen. Det er også her du kan gå om bord i museet med de store bunkeranlæg fra 2. verdenskrig; eller gå på opdagelse i Hanstholm Vildtreservat - et klit- og hedelandskab med søer, moser, bakker og åløb.
I Thy kan man fortage sig alt hvad hjertet begærer fra windsurfing, lystfiskeri, golf, tennis, ridning og jagt til fordybning i historiske seværdigheder, så som gravhøje, kirker og herregårde. Kører man længere ind i landet kan man ved Tømmerby Fjord (ca. 25 km) se en vikingegravplads fra ca. år 900 efter vor tidsregning. Fra Vilsund (30 km) kan du tage turen til Mors. Her må man ikke snyde sig selv for Jesperhus Blomsterpark. I fredet natur, ved skov, fjord og strand, er her i Nordeuropas største blomsterpark samlet over 500.000 blomster på ét sted. Vandfald er ikke et typisk dansk fænomen, men her løber landets længste. Det kan beundres sammen med tropiske fuglearter, et terrarium og et legeland. Fra Selde (50 km) kan du tage den lille hyggelige færge, der på 5 min. bringer dig over til øen Fur. Start her med at besøge museet. Det giver en god introduktion til øens særlige geologi. Danmarks største naturreservat: Syd for Hanstholm ligger Danmarks største naturreservat, et vidtstrakt Klithedelandskab med søer, hedemoser og kær dækker i alt et område på 3725 hektar. Her findes fugle, som ikke yngler andre steder i Danmark. Bulbjerg: Bulbjerg er en 47 meter høj limstensklint og Danmarks eneste fuglefjeld. Her yngler riden, en oceanfugl fra Nord Atlanten. Fra toppen er der en fantastisk udsigt. En besøgende i området bør også unde baglandet opmærksomhed: Bulbjerg er Danmarks eneste fuglefjeld, med ynglende rider og mallemukker, og den store Vester-Thorup klitplantage med bl.a. Natravne og Lille korsnæb. Naturreservatet Vejlerne: Vejlerne er nordeuropas største fuglereservat. Reservatet Vejlerne omfatte det inddæmmede Område, som oprindelig lå under havets overflade. Reservatet er på ca. 6000 hektar. Der er adgang Forbudt hele året, men der er rig mulighed for at opleve de sjældne fuglearter Fra de offentlige veje og udsigtspumkterne. Vejlerne er et af de vigtigste fugleområder i Nordeuropa, med et fugleliv der ikke overgås i Danmark. Strandengene, rørsumpene og lavvandede søer rummer nogle af de mest markante fugle og dyr i Danmark, Grågås, Trane, Rørdrum og Odder. Alene Grågåsen skønnes yngle med over 1400 par. Udover ynglefuglene, er området en magnet for trækfugle, med mange sjældne gæster. Hele området kan dårligt dækkes på én dag og flere dage er at foretrække. Vejlerne er to inddæmmede fjordarme af Limfjorden. Hele området er næsten 60 km2 stort og er Naturreservat, Ef-fuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde. En forårsmorgen genlyder Bygholmengen af et vidi-u, vidi-u, vidi-u: Store kobbersnepper udfører luftakrobatik under deres sangflugt, brushaner spiller på dansepladserne på Bygholmengen, viben boltrer sig i luften, mens gåsefamilierne fordeler sig over hele engen. Det er forår når det er bedst, fyldt med liv og travlhed. For ynglefuglene handler det for om at sikre næste generation, mens trækgæsterne fylder depoterne op inden de trækker til yngleområderne nordpå. Eksempelvis raster Kortnæbbet gås i Vejlerne frem til slutningen af maj, inden de trækker nordpå til ynglepladserne på Svalbard. Overalt i Vejlerne er det muligt at nyde fuglene fra fugleskjul og veje. Fugle er sjældent bange for biler, de fungerer faktisk som mobile fugleskjul. Enkelte af skjulene er dog ikke handicapegnede. Samtidigt har Åge V. Jensens fonde opsat pt. 9 fugleskjul i området, smukt beskrevet i to foldere. De kan frit afhentes i fugleskjulene.
Områdets historie Et fejlslagent forsøg på at inddæmme to lavvandede arme af Limfjorden sidst i 1800-tallet, for at skaffe nyt landbrugsland, har resulterede i en mosaik af forskellige biotoper. Afvandingen blev endeligt opgivet af ejerne af Vejlerne i 1914. I 1934 beskrev den danske ornitolog og naturfotograf, Arthur Christiansen, et fantastisk fugleliv i Vejlerne. Faktisk var larmen i sommermånederne så øredøvende, at han ikke kunne finde nattero hele foråret. Åge V. Jensens fonde har siden 1993 drevet reservatet. Adgangsforhold: Området er privatejet og i selve reservatet er der ikke adgang for offentligheden. Ved at benytte de mange fugleskjul og udsigtspunkter fra veje, er der fine muligheder for at se på fuglene. Publikumsfaciliteter: På Bygholmdæmning ligger Vejlernes Naturcenter, der rummer en udstilling om Vejlernes natur. Der er mulighed for at betragte fuglene med kikkerter og teleskop og toilet forefindes. Yderligere finder der 8 andre fugleskjul i området. Der er ligeledes rige muligheder for at betragte fuglene fra offentlige veje og dæmninger i området. Fugleliv og årstider Strandengens fugle Alle vadefugle tilknyttet den danske strandeng yngler i Vejlerne: Rødben, Almindelig ryle, Vibe, Stor kobbersneppe, Brushøne, Klyde og Strandskade og dertil kommer mængder af trækfugle forår og efterår. De ca. 100 ynglende Almindelige ryler fortjener en særlig bemærkning, de tilhører nemlig den Baltiske bestand af ryler, der sammenlagt tæller under 2000 ynglepar og er akut truet. Brushønen: vadefuglenes nomade Med dens særprægede yngleadfærd er brushanen en populær fugl i Vejlerne. den ses ofte på Krapdiget vest for Kraptårnet. Her optræder hannen dansepladsen, basker med vingerne for tiltrække hunnerne, stivner og ligger derefter næsegrus for hende, hvis en hun viser interesse. Både hannen og hunnen kan besøge flere dansepladser, og kun de stærkeste hanner får lov til at parre sig med en hun. Efter parringen kan hunnen trække videre til andre yngleområder, for at udruge æggene og opfostre ungerne alene. Rørskoven Vejlernes store rørskove opleves bedst en stille forårsaften i maj og juni. Så er Rørdrummens pauken på sit højeste, det lyder som én der puster i en flaske og kan høres på fem kilometers afstand. Samtidigt skriger Vandriksens sit grisehyl og Rørsangere, Skægmejser, Kærsangere og Plettet rørvagtel synger. Med over 200 paukende Rørdrummer i Vejlerne kan man næsten forestille sig larmen. Et af de allerbedste oplevelser, er at besøge Han Vejle skjulet. Her har man en unik mulighed for gå en lille tur ind i rørskoven på en gangbro og nyde aftenkaffen eller madpakken med familien. Selv de mest snakkesalige børn og voksne dæmper sig til tagrørenes hvisken, mens fuglene pusler i rørskoven. Under den smalle gangbro står der stimer af skaller og måske ser man en gedde forsvinde som en mørk skygge. Man kan være heldig at opleve de smukke og
tillidsfulde skægmejser på tæt hold. De lever hele deres liv i rørskoven og er derfor tilstede hele året. Efteråret og vinter Andefuglene dominerer om efteråret, men skestorke optræder september ud. I 2005 var bestanden på 87 skestorke. Samtidigt er et stadigt stigende antal traner begyndt at samles på Bygholmengen, med over hundrede i midten af oktober. De ses bedst fra fugleskjulet Kraptårnet om aftenen. Af andefugle raster alle arter af svømmeænder på engen om efteråret med imponerende tal for Pibe-, Grå- og Krikand. Af Atlingand er der set op mod 300 fugle på en gang! Viber og Hjejler ses i flokke på engen og i perioder med Vandrefalke og Dværgfalke undes de knapt ro til at fouragere. Af rovfugle optræder ses jævnligt Vandrefalk og Dværgfalk, Rørhøg og Fiskeørn og senere på året Blå kærhøg og Mosehornugle og evt. Havørn. I milde vintre fortsætter fuglene med at opholde sig i Vejlerne, men i perioder med sne og is fortrækker fuglene til lunere himmelstrøg. For gæssenes vedkommende ofte til Holland, men kan så returnere hvis vejret mildner.