Konsekvensvurderinger i Fuglebeskyttelsesområderne

Transkript

1 Foto copyright NatureEyes/Kim Aaen Kim Aaen 1 Konsekvensvurderinger i Fuglebeskyttelsesområderne

2 Disposition 2 Indledning/proces Fremgangsmåde ifm. konsekvensvurderinger Fuglearter (eksempler) Data, hvor? Eksempler

3 Hvad gælder beskyttelsen? - Natura2000-områdernes beskyttelse: - Der må ikke vedtages planer, projekter eller lignende, der kan skade arter eller naturtyper som områderne er udpeget for at bevare - Direktivets artikel 5(d) forsætlig forstyrrelse af fugle især i yngle- opvækstperioden så fremt forstyrrelsen har negativ indvirking på arternes beskyttelse. - Gælder både projekter inde i N2000-området og projekter udenfor, som kan virke ind i området.

4 Planer og projekter som skal konsekvensvurderes - Planforslag der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et Natura 2000-områdes forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt ( 6) - Sager opført i 8-9 i habitatbekendtgørelsen herunder administration efter: - Planloven - Naturbeskyttelsesloven - Miljøbeskyttelsesloven - Vandløbsloven - Havmiljøloven - Råstofloven - Vandforsyningsloven Foto copyright NatureEyes/Kim Aaen

5 Planer og projekter som skal konsekvensvurderes Er projekt eller plan direkte nødvendigt I forvaltningen af Natura2000-området? Ja Nej Foreløbig vurdering Kan projektet påvirke udpegningsgrundlaget væsentligt? Ja Nej Konsekvensvurdering (jf. artikel 6.3/6.4) Skader plan/projekt området? Ja Projektet/planen tillades ikke Nej Projektet kan gennemføres Projekt eller plan revideres

6 Foto copyright NatureEyes/Kim Aaen Foreløbig vurdering Kan projektet afvises at kunne få en væsentlig indvirkning på udpegningsgrundlaget? - Hvilke oplysninger er påkrævede for at kunne lave en kvalificeret vurdering? - Hvad er væsentligt? - Påvirkes bevaringsmålsætning for artens forekomst i området - Påvirkningens type størrelse, varighed og reversibilitet - Påvirkningen set i forhold til andre eksisterende aktiviteter eller planer (kumulerede effekter). - Skades bevaringsmålsætning for området?

7 Foreløbig vurdering Hvilke oplysninger er påkrævede for at kunne lave en kvalificeret vurdering? En god projektbeskrivelse - Projektbeskrivelsen bør omfatte: - Fyldestgørende beskrivelse af tekniske elementer, processer, produkter - Aktiviteter i anlægs- drifts og afviklingsperioder Et dækkende kendskab til arterne på udpegningsgrundlaget: - Forekomstperioder - Fordelinger (ynglepladser, rasteområder) - Fordelingernes økologiske sammenhæng i området - Ynglepladser - Kendskab til arternes evt. følsomhed overfor projekttypen.

8 Udpegningsgrundlagets kategori Hvilken type af forekomst omhandler udpegningsgrundlaget. 8 Overordnet kategori: Y = ynglefugle T = trækfugle Tn = Trækfugle i nationalt betydende antal

9 Udpegningsgrundlagets karakter ift. Konsekvensvurderingen Hvilken type af forekomst omhandler udpegningsgrundlaget. 9 F1: Bilag 1-art, yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, =>1% eller mere af den nationale bestand. F2: Bilag 1-art med væsentlig forekomst i området, Trækfugle med regelmæssigt tilbagevendende antal af internationalt betydning og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand. F3: arten har lille, men dog væsentlig forekomst, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger. F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark. F7: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende.

10 Vurderingskriterier 10 Påvirkningens timing ift. årscyklus (yngle- fældefugle ofte mere følsomme og dermed udsatte for påvirkning) Betydning af lokaliteten i bestandssammenhæng (del-populationer) Vidensgrundlag er det tilstrækkeligt (forstyrrelsesafstande, tilvænning eller ej)

11 Vurderingskriterier 11 Forsigtighedsprincippet vished for påvirkning Kumulative effekter Påvirkninger på indenfor og udenfor

12 Krav til indhold i konsekvensvurderingen 12 SKAL omfatte: Beskrivelse af planen eller projektet Hvilke arter (og naturtyper) der indgår i udpegningsgrundlaget Beskrivelse af den påvirkning planen eller projektet vil have på udpegningsgrundlaget.

13 Dokumentationskrav - datagrundlag - DMU (nu AU) data for rastefugle og ynglefugle (systematiske og standardiserede) ikke frit tilgængelige 13 - DOFbasen: både koordinerede IBA-tællinger og tilfældige observationer. NB rovfugle yngleforekomster og lignende er typisk skjulte så der skal tjekkes op med artskoordinatorer/lokale doffere. Geografisk detaljeringsgrad! - Vurder om data er gode nok til at vurdere påvirkninger fra konkret projekt - Litteratur - Skal der udføres dedikerede undersøgelser?

14 Arter rød glente (Y) årlige kollisioner i Tyskland ( par) Tysk studie: Home range 1,7-74,4 km 2 50 % aktivitet indenfor 1000 m af rede 50 % aktivitet indenfor 1500 m af rede

15 Foto copyright NatureEyes/Kim Aaen Arter hav- og kongeørn (Y) 15 Begge er følsomme overfor kollisioner (sjældne, lav reproduktion osv) Kongeørn: 97% af tiden indenfor 6 km af rede (Skotland) Tysk studie af enkelt Havørn: Home range 141 km 2-50 % aktivitet indenfor 7,2 km af rede, men pendler dagligt til en sø Forstyrrelsesfølsomme ved reder yngel opgives let

16 Artsgruppe Kyst- og strandengsfugle (Y) 16 Arter: Fiskespisende terner, præstekraver, Vadefugle osv. Foto copyright NatureEyes/Kim Aaen Følsomme overfor forstyrrelser færdsel, hundeluftning, kajak (landgang), surfing, kite surfing osv. Nedsat rugekonstans / nedtrampning Øget redeprædation

17 Artsgruppe - rastefugle (T) 17 Arter: Gæs, svaner og andre herbivore vandfugle Afhængige af store åbne områder med sikre/forstyrrelsesfrie overnatningslokaliteter i nærheden af egnede fødesøgningsområder Arterne har en daglig pendling mellem fouragering og natrast gør at de potentielt kan udsættes for en påvirkning/risiko oftere. (Klim)

18 Konsekvensvurdering - eksempel 18

19 EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 43 Ringkøbing Fjord Art Katego ri Kriteri er Habita t progn ose Releva ns Påvirk ning Y F1 Rørskov Gunstig Ikke Rørdrum Y F1 Rørskov Gunstig Ikke Skestork T F4 Lavvandet område Ugunstig Ikke Knopsvane Sangsvane T F2, F4 Landbrugsland/ lavvandet område Ugunstig Relevant Ikke væsentlig Pibesvane T F2, F4 Landbrugsland/ lavvandet område Ugunstig Relevant Ikke væsentlig Kortnæbbet gås T F4 Landbrugsland Ugunstig Relevant Ikke væsentlig Grågås T F4 Lavvandet område Gunstig Relevant Ikke væsentlig Bramgås T F2, F4 Strandenge Gunstig Relevant Ikke væsentlig Mørkbuget Knortegås T F4 Strandenge Ugunstig Ikke Gravand T F4 Lavvandet område Ugunstig Ikke Pibeand T F4 Lavvandet område Ugunstig Ikke Krikand T F4 Lavvandet område Gunstig Ikke Spidsand T F4 Lavvandet område Ugunstig Ikke Skeand T F4 Lavvandet område Ugunstig Ikke Hvinand T F4 Lavvandet område Ugunstig Ikke Stor skallesluger T F4 Lavvandet område Ukendt Ikke Havørn Tn F2 Diverse Gunstig Ikke Rørhøg Y F1 Rørskov Gunstig Ikke Blå kærhøg Tn F2 Diverse Gunstig Ikke Vandrefalk Tn F2 Diverse Gunstig Ikke Plettet rørvagtel Y F1 Rørskov Ugunstig Ikke Blishøne T F4 Lavvandet område Ugunstig Ikke Klyde Y/T F1, F4 Strandeng Ugunstig Ikke Lille Kobbersneppe T F2, F4 mudderflade Gunstig Ikke Almindelig ryle Y/T F1, F5 Strandeng Ugunstig Ikke 19

20 EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 43 Ringkøbing Fjord Art Katego ri Kriteri er Habita t progn ose Releva ns Påvirk ning Y F1 Rørskov Gunstig Ikke Rørdrum Y F1 Rørskov Gunstig Ikke Skestork T F4 Lavvandet område Ugunstig Ikke Knopsvane Sangsvane T F2, F4 Landbrugsland/ lavvandet område Ugunstig Relevant Ikke væsentlig Pibesvane T F2, F4 Landbrugsland/ lavvandet område Ugunstig Relevant Ikke væsentlig Kortnæbbet gås T F4 Landbrugsland Ugunstig Relevant Ikke væsentlig Grågås T F4 Lavvandet område Gunstig Relevant Ikke væsentlig Bramgås T F2, F4 Strandenge Gunstig Relevant Ikke væsentlig Mørkbuget Knortegås T F4 Strandenge Ugunstig Ikke Gravand T F4 Lavvandet område Ugunstig Ikke Pibeand T F4 Lavvandet område Ugunstig Ikke Krikand T F4 Lavvandet område Gunstig Ikke Spidsand T F4 Lavvandet område Ugunstig Ikke Skeand T F4 Lavvandet område Ugunstig Ikke Hvinand T F4 Lavvandet område Ugunstig Ikke Stor skallesluger T F4 Lavvandet område Ukendt Ikke Havørn Tn F2 Diverse Gunstig Ikke Rørhøg Y F1 Rørskov Gunstig Ikke Blå kærhøg Tn F2 Diverse Gunstig Ikke Vandrefalk Tn F2 Diverse Gunstig Ikke Plettet rørvagtel Y F1 Rørskov Ugunstig Ikke Blishøne T F4 Lavvandet område Ugunstig Ikke Klyde Y/T F1, F4 Strandeng Ugunstig Ikke Lille Kobbersneppe T F2, F4 mudderflade Gunstig Ikke Almindelig ryle Y/T F1, F5 Strandeng Ugunstig Ikke 20

21 EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 43 Ringkøbing Fjord Art Katego ri Kriteri er Habita t progn ose Releva ns Påvirk ning Y F1 Rørskov Gunstig Ikke Rørdrum Y F1 Rørskov Gunstig Ikke Skestork T F4 Lavvandet område Ugunstig Ikke Knopsvane Sangsvane T F2, F4 Landbrugsland/ Ugunstig Relevant negativ lavvandet område Pibesvane T F2, F4 Landbrugsland/ Ugunstig Relevant negativ lavvandet område Kortnæbbet gås T F4 Landbrugsland Ugunstig Relevant negativ Grågås T F4 Lavvandet område Gunstig Relevant Ikke væsentlig Bramgås T F2, F4 Strandenge Gunstig Relevant Ikke væsentlig Mørkbuget Knortegås T F4 Strandenge Ugunstig Ikke Gravand T F4 Lavvandet område Ugunstig Ikke Pibeand T F4 Lavvandet område Ugunstig Ikke Krikand T F4 Lavvandet område Gunstig Ikke Spidsand T F4 Lavvandet område Ugunstig Ikke Skeand T F4 Lavvandet område Ugunstig Ikke Hvinand T F4 Lavvandet område Ugunstig Ikke Stor skallesluger T F4 Lavvandet område Ukendt Ikke Havørn Tn F2 Diverse Gunstig Ikke Rørhøg Y F1 Rørskov Gunstig Ikke Blå kærhøg Tn F2 Diverse Gunstig Ikke Vandrefalk Tn F2 Diverse Gunstig Ikke Plettet rørvagtel Y F1 Rørskov Ugunstig Ikke Blishøne T F4 Lavvandet område Ugunstig Ikke Klyde Y/T F1, F4 Strandeng Ugunstig Ikke Lille Kobbersneppe T F2, F4 mudderflade Gunstig Ikke Almindelig ryle Y/T F1, F5 Strandeng Ugunstig Ikke 21

22 Vurderingskriterier - eksempel 22 Konsekvensvurderingen foretages ud fra områdets bevaringsmålsætninger: Før naturplanerne forelå var det den generelle målsætning om sikring/genopretning af en gunstig bevaringsstatus Art Ynglefugle: Levestedskriterier for gunstig bevaringsstatus Beskaffenhed Størrelse Forhold Påvirkning Type Påvirkning Vurderet samlet påvirkning af forekomst National bevaringsstatus Hedehøg Redeplaceringsmuligheder Uforstyrrethed i en radius af mindst 200 m omkring reden (1. april august) Vedvarende græsarealer til fouragering Ugunstig Nu/lige om lidt vil det være det enkelte områdes bevaringsmålsætninger som er udgangspunktet for vurderingen.

23 Måde

24 Måde: 14 små erstattes med m møller 24

25 Vindmøller potentielle påvirkninger 25 Kollisioner Forstyrrelse (displacement) Barriere effekt Disse effekter kan gøre sig gældende for rastefugle, ynglefugle og forbitrækkende fugle

26 Måde flyveruter 26

27 Måde flyvehøjder 27 > Dagtimerne: Flyvehøjde (m) Procent af observationer > Nat: Møller og risikozoner Nye møller Eksisterende møller Antal 4 14 Rotordiameter (m) Risikozone (m) Rotorareal (m2) Flyvehøjde (m) Procent af observationer

28 Måde rastefugle 28

29 Opsamling vindmøller 29 Skal man i gang med dyrt isenkram og store undersøgelser ved alle vindmøllesager? 3 B er (beliggenhed..)

30 Sejlads 30

31 Sejlads 31

32 Sejlads 32

33 Spørgsmål - fugle - Hvilken viden har vi om fuglearters træk og fourageringsruter? - Hvor langt væk fra et fuglebeskyttelsesområde skal en vindmølle stå før det er at tale om mulige påvirkninger? - Har støj fra vindmøller en effekt på fugle? Foto copyright NatureEyes/ Kim Aaen 33 - Har kvælstof nogen direkte/indirekte effekt på fuglenes fourageringsmuligheder eller noget der i det hele taget kan relateres til kvælstof? - Hvor kan vi finde mere viden?