Bygninger nr. 23 2006 FarmTest

Bygninger nr. 23 2006 FarmTest Brede gitterspær, del II

Brede gitterspær, del II af Henrik Frederiksen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret samt Jørgen Hviid, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Titel: Forfatter: Review: Layout: Tryk: Brede gitterspær, del II Konsulent Henrik Frederiksen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik samt Konsulent Jørgen Hviid, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Landskonsulent Kjeld Vodder Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik samt Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Grafiker Vagn Brostrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Kommunikation Dansk Landbrugsrådgivning Udgave: 1. udgave 2006 Oplag: Udgiver: 75 stk. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Byggeri og Teknik Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N ISSN 1601-6815 Telefon 8740 5000 Fax 8740 5010 E-mail farmtest@landscentret.dk www.landscentret.dk/farmtest

Forord Tagkonstruktioner med brede gitterspær eller landbrugsspær er en teknisk kompliceret konstruktion at projektere og efterhånden også at montere. Det kræver indgående kendskab til statik mv. Der har de seneste år været meget fokus på problemerne omkring fejlagtig eller helt manglende afstivning af disse konstruktioner. Konstruktionerne er ikke blevet mindre med tiden, men det er stadig samme teknik, der benyttes, og der er derfor også samme behov for afstivning. Denne FarmTest gennemgår 16 tagkonstruktioner med brede gitterspær for at undersøge afstivningsforholdene. Resultatet er præcis som for fire år siden nedslående! Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik vil gerne takke de deltagende svineproducenter, der velvilligt har stillet deres bygning til rådighed. Rapporten kan ses på www.farmtest.dk. Her kan også ses andre afsluttede, igangværende og planlagte FarmTests. FarmTesten er udført af Landscentret. FarmTest er orienterende undersøgelser af ny teknologi og nye metoder til dansk landbrug. Undersøgelserne foregår under praktiske forhold. Undersøgelserne bliver udført i et tæt samarbejde mellem Dansk Landbrugsrådgivning, leverandører af ny teknologi, forsknings- og forsøgsinstitutioner, lokale rådgivere og sidst, men ikke mindst, landmænd. Ivar Ravn Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Byggeri og Teknik Skejby, maj 2006 Brede gitterspær, del II 4

Indhold Forord..................................... 4 1. Sammendrag og konklusion.............. 6 2. Indledning............................ 7 2.1 Baggrund.............................. 7 2.2 Formål................................ 7 3. Brede trægitterspær - teori.............. 8 3.1 Afstivning af gittertænger - tværafstivning..... 8 3.2 Afstivning af tagfladen................... 11 Parallelgitter (gitterdrager)................ 11 Dobbeltlægter ved kip og tagfod........... 11 Vindtrækbånd......................... 11 3.3 Afstivning af loftfladen................... 14 3.4 Ansvarsfordeling....................... 16 Projekterende.......................... 16 Spærproducent........................ 16 Entreprenør........................... 16 3.5 Fabriksfremstillede træspær............... 17 4. Metode og stalde..................... 18 5. Resultater og diskussion................ 19 Øvrige observationer.................... 21 6. Konklusion og anbefalinger............. 23 6.1 Konklusion............................ 23 6.2 Anbefaling............................ 24 7. Litteraturliste......................... 24 Brede gitterspær, del II 5

1. Sammendrag og konklusion Tagkonstruktioner med brede gitterspær eller Landbrugsspær, som de ofte kaldes i daglig tale, er en teknisk kompliceret konstruktion at projektere og efterhånden også at montere. Det kræver indgående kendskab til statik mm. Det var et nedslående resultat, den foregående FarmTest-rapport fra 2001 (2002) kunne berette om: Væsentlige fejl og mangler i 41 % af de undersøgte bygninger. Der har efterfølgende været endog rigtig meget fokus på problemet, hvilket gjorde det ekstra interessant at gennemføre præcis den samme undersøgelse fire år senere. Konstruktionerne er ikke blevet mindre med tiden, men det er stadig samme teknik, der benyttes, og der er derfor også samme behov for afstivning. Resultatet er præcis som for fire år siden - nedslående: Resultatet af undersøgelsen viser, at 9 af 16 bygninger, altså ca. 56 % havde så alvorlige fejl, at der var behov for en nærmere undersøgelse samt udbedring af konstruktionen. Som fejl regnes: Manglende, mangelfuld eller fejlagtig afstivning at diagonaler Slappe, afbrudte eller manglende trækbånd Manglende parallelgitter (gitterdrager) eller lign. konstruktion i tagfladen Den enkle konklusion på undersøgelsen er, at der i samme eller væsentligere grad som for fire år siden, stadig sløses med afstivningen af de store trægitterkonstruktioner. Der er i høj grad brug for en indsats på området. Det er umiddelbart ikke selve gitterspærene, der er fejl i - de er alle beregnet efter samme normer og stort set alle med samme Edb-program. Fejlene ligger alene i montagen af spærene, nærmere bestemt i afstivningen. Alt for mange håndværkere har for lidt kendskab til og/eller respekt for de ret store kræfter, der opstår i de afstivende systemer, når det blæser eller der ligger sne på taget. Gitterspærene er fra fabrikken kun dimensionerede for optagelse af lodret last (snelast og egenvægt), mens vindlast skal optages af det stabiliserende system, der opbygges på stedet. Lidt firkantet sagt betyder det, at spærproducenten dimensionerer for den ene lasttype og den projekterende ingeniør dimensionerer for den anden lasttype, mens det er håndværkerens ansvar at sammenstykke det til en hel og komplet konstruktion. Der er brug for øget fokus på problemet. Træbranchens Oplysningsråd (TOP) har med udgivelsen af Træspær 2 (TRÆ 52) taget godt fat i emnet, men desværre mangler linket til byggepladsen den udførende håndværker. Løsningen ligger ikke ligefor. Mulige løsninger kunne være en autorisationsordning af tømrerne i stil med VVS- og elinstallatører. Brede gitterspær, del II 6

2. Indledning 2.1 Baggrund Tagkonstruktioner med brede gitterspær eller Landbrugsspær, som de ofte kaldes i daglig tale, er en teknisk kompliceret konstruktion at projektere og efterhånden også at montere. Det som kræver indgående kendskab til statik mm. Producenterne af trægitterspær påtager sig alene ansvaret for produktets dimensionering, udførelse og kvalitet. Fabrikkerne har derimod intet ansvar for hverken den midlertidige eller permanente afstivning eller forankring af spærene altså stabiliteten af den samlede tagkonstruktion. Dette påhviler bygherren, der dog oftest lader en rådgivende ingeniør forestå denne projektering. Det er så den udførende entreprenør (tømrer), der skal forestå selve montagen og dermed afstivningen af konstruktionen. Desværre bliver dette ofte langtfra udført korrekt. I 2001-2002 blev der gennemført en FarmTest-undersøgelse af brede trægitterspær (spændvidder over 20 meter), hvori det blev konstateret, at 41 % af de 15 besøgte ejendomme havde væsentlige fejl eller mangler i tagkonstruktionen. Det drejede sig dengang om følgende typer af fejl og mangler: 33 % manglede langsgående afstivning af gittertænger 20 % manglede afstivning af loftfladen 25 % havde afbrudte vindtrækbånd 30 % havde slappe vindtrækbånd 20 % havde ikke tilstrækkelig fastgjorte gavltrekanter Alle 15 ejendomme var opført i perioden 1990-1996 og havde en bygningsbredde (spændvidde) på 20-32 meter. Der har, siden rapporten blev udsendt, været en del fokus på problemet, men det er endnu uvist, hvorvidt der er sket egentlige forbedringer på området. Der var derfor behov for at belyse, om der stadig sløses med afstivningen af de store trægitterkonstruktioner. 2.2 Formål Formålet med denne undersøgelse har været at undersøge afstivningen af store trægitterkonstruktioner i landbrugsbygninger. Endvidere er formålet at udarbejde simple anvisninger på, hvorledes man som ikke-fagmand selv kan tjekke sin tagkonstruktion. Brede gitterspær, del II 7

3. Brede trægitterspær - teori Der er mange måder at opbygge en trægitterkonstruktion på, men der er en række afstivningsprincipper, der går igen ved de forskellige typer. Det er disse principper, der fokuseres på i denne rapport. Afstivning af gittertænger Afstivning af tagfladen Afstivning af loftfladen I hovedtræk er der to typer lastpåvirkninger, der skal afstives for. Lodret last, som stammer fra egenvægt og sne, samt vandret last, som stammer fra vind. Selve gitterspæret er kun beregnet til optagelse af lodret last, mens den vandrette last f.eks. fra vind, skal optages i det afstivende system. Gitterspærets bestanddele: Spærhoved Tænger (diagonale) Spærfod Figur 1 Principskitse af trægitterspær. Kilde TOP 3.1 Afstivning af gittertænger - tværafstivning Gittertængerne understøtter spærhovedet i de enkelte spær. Når der er last på taget, f.eks. sne, opstår der et tryk i disse gittertænger, der således virker som søjler. I store landbrugsspær kan gittertængerne blive ret lange, og det er derfor nødvendigt at afstive disse mod udbøjning i den svage retning. Den svage retning vil sige på tværs af spæret, altså på langs af bygningen. Afstivningen kaldes Tværafstivning og udføres af en streng af brædder eller lægter, der sømmes på tængerne eller diagonalerne, som de også kaldes. Det er ikke alle tænger i gitterspæret, der skal afstives, men spærfabrikken sætter et stempel på hver eneste tang der skal afstives. Stemplet er dér, hvor afstivningen skal sidde. Brede gitterspær, del II 8

Skråtstillet bræt Tværafstivning (breddestreng) Figur 2 Tværafstivning - afstivning af gittertænger (diagonaler). Kilde TOP. Figur 3 Korrekt placeret tværafstivning, korrekt placeret ovenpå påstemplingen Brede gitterspær, del II 9

Figur 4 Eksempel på tværafstivning Tværafstivningen forhindrer gittertængerne i at bøje ud på tværs af spæret, altså på langs af bygningen. Men for at forhindre, at alle tængerne og dermed tværafstivningen blot bøjer ud til den samme side, er det nødvendigt også at afstive tværstivningen. Dette gøres ved at fastholde bræddestrengen med et skråtstillet bræt eller lægte, der går fra bræddestrengen til spærfoden. Der skal være et skråtstillet bræt pr. ca. 10. meter samt ét ved hver gavl. Det kan være nødvendigt med ekstra afstivning, hvis bræddestrengen afbrydes, f.eks. ved gennemføringer af ventilationsskorstene. Figur 5 Eksempel på skråtstillet bræt Brede gitterspær, del II 10

3.2 Afstivning af tagfladen Parallelgitter (gitterdrager) Sne- og egenlast giver en betydelig trykkraft i spærhovedet, der således virker som søjle. Ligesom ved gittertængerne er det nødvendigt at afstive disse mod udbøjning i den svage retning. Den svage retning vil sige på tværs af spæret, altså på langs af bygningen. Spærhovederne regnes normalt for fastholdt mod udbøjning i den svage retning af taglægterne, men som ved tværafstivningen af gittertængerne, skal det også her sikres, at alle spærhovederne ikke bøjer ud til den samme side eller deformeres som et S. Derfor indskydes et parallelgitter (gitterbjælke) mellem spærhovederne ca. pr. 15 meter. S-deformation ses ofte på de brede staldbygninger, som ikke har parallelgitre. I følge Trænormen har det siden 1998 været et krav, at spærhovederne skal fastholdes mod udbøjning, men ikke hvordan. Der er flere måder at gøre dette på, men i praksis er den enkleste, billigste og bedste måde at anvende parallelgitre. Dobbeltlægter ved kip og tagfod Kræfterne fra denne påvirkning af parallelgitrene føres via dobbeltlægter i kip og tagfod tilbage til spærene og giver derfor ingen resulterende kræfter på andre konstruktionsdele. Vindtrækbånd Parallelgitrene har yderligere en vigtig funktion optagelse af vindlast på langs af bygningen. Når det blæser på langs af bygningen, ledes vindlasten på gavltrekanternes øverste halvdel til taglægterne, da disse understøtter gavltrekanterne. Lægterne fører lasten videre til parallelgitrene, der er anbragt mellem to spærhoveder og spænder fra kip til tagfod. Ved kippen fastholdes parallelgitrene af trækbånd og dobbeltlægter. Ved tagfoden ledes vindlasten fra parallelgitrene og vindtrækbånd til facaden. Dette sker via et skot monteret mellem parallelgitrenes ende og facaderemmen samt en lodret forankring. Denne lodrette forankring består typisk af nogle trækstænger, der er nedstøbt i fundamentet. Figur 6 Princip for afstivning af tagfladen. Kilde TOP Brede gitterspær, del II 11

Figur 7 Eksempler på parallelgitre i tagflade samt hanebånd Figur 8 Eksempel på parallelgitter og skot Brede gitterspær, del II 12

Figur 9 Eksempel på dobbeltlægte i kip Figur 10 Eksempel på vindtrækbånd, parallelgitter og dobbeltlægte lige efter bogen! Brede gitterspær, del II 13

Figur 11-12 Eksempel på S-kurver som følge af manglende afstivning i tagfladen. Arkivfoto. 3.3 Afstivning af loftfladen De væsentligste kræfter, der skal afstives for, stammer fra vind på gavlen altså på langs af bygningen. Der er flere måder at afstive loftsfladen på afhængigt af, hvilket statisk hovedsystem der er valgt. Hvis det vælges at lede kræfterne fra gavlen ind i loftfladen, skal denne afstives på samme måde som tagfladen, således at kræfterne via forskalling, gangbro og midterplanker ledes til parallelgitre og vindtrækbånd. Vindtrækbåndene afleverer til sidst kræfterne til facaden via murremmen. Se princippet på figur 15 nedenfor. Alternativt kan der opstilles et passende antal stålsøjler i gavlen, der afleverer kræfterne fra gavlen til fundamentet samt tagfladen, som så dér optages, som beskrevet tidligere. Denne løsning er meget udbredt i de brede landbrugsbygninger. Brede gitterspær, del II 14

Figur 13 Princip for afstivning af loftfladen. Kilde TOP. Figur 14 Eksempel på korrekt fastgørelse af gavl til søjle samt søjle til spær Brede gitterspær, del II 15

Figur 15 Eksempel på vindtrækbånd og midterplanke i loftfladen. 3.4 Ansvarsfordeling Svigt i de store komplicerede gitterspærskonstruktioner kan udover fejlprojektering, udførelsesfejl og manglende projektmateriale have den simple årsag, at der ikke har været fuld klarhed over, hvem der har ansvaret for de enkelte opgaver. De aktuelle kontraktforhold gør sig naturligvis gældende, men den typiske ansvarsfordeling ser således ud: Projekterende Fastlægge lasterne på spærkonstruktionen til brug for spærproducentens dimensionering af spærene. Gennemse spærproducentens beregninger for at opfange evt. misforståelser. Spærenes fastgørelse til den øvrige konstruktion Afstivning af tagkonstruktionen. Spærproducent Spærenes dimensionering, fremstilling og kontrol, herunder det nødvendige omfang af understøtninger og tværafstivninger af gittertænger og hanebånd. Spærfabrikken baserer dimensioneringen på lastoplysninger fra en projekterende. Entreprenør Spærene opbevares forsvarligt på byggepladsen. Spærene transporteres, hejses og monteres korrekt på bygningen. Spærkonstruktionen udføres som foreskrevet af den projekterende og af spærfabrikken, bl.a. at spærene er opstillet korrekt og, at forankringer og afstivninger er udført forsvarligt. Brede gitterspær, del II 16

3.5 Fabriksfremstillede træspær Træspær, der udføres med tandpladesamlinger, hvilket i realiteten betyder alle fabriksfremstillede spær, skal være fremstillet på fabrikker, der er produktcertificeret iht. DS/EN 1059. Dette sikrer en god og ensartet kvalitet af hvert enkelt spær. Hvert enkelt spær skal være forsynet med et mærkat med oplysninger om producentens navn, ordrenummer, Dancert s kontrolmærke, trækvalitet osv. Figur 16 Eksempel på tydelig mærkning af spær. Brede gitterspær, del II 17

4. Metode og stalde Resultaterne fra undersøgelsen bygger på en visuel gennemgang af i alt 16 svinestalde med bredder fra 22 til 31 meter. Alle bygninger er opført i perioden 2002 til 2005. Cirka halvdelen af de udvalgte bygninger er opført som totalentreprise og de øvrige som fagentrepriser. Fælles for alle er dog, at der ikke har været tilknyttet et professionelt byggetilsyn under opførelsen. Tagkonstruktionerne er alle udført med trægitterspær, men ikke med ens udformning af selve gitter-konstruktionen. Det er ikke muligt at transportere så store gitterspær i ét stykke, hvorfor det er normal praksis at dele dem i to til tre stykker. De fleste deles på midten, og afhængigt af bredde og taghældning sættes en løs hat på. Selvom bredden på bygningen er fx 25 meter, er det ikke ensbetydende med, at spændvidden på spæret er 25 meter. Ofte understøttes spæret på midten af langsgående skillevægge, men uanset spærenes udformning og spændvidde (understøttet på midten eller ej) er kravet til afstivning det samme. De gennemgåede stalde, der i øvrigt er tilfældigt udvalgt, er alle beliggende i Jylland. Dog med undtagelse af en enkelt stald, der er beliggende på Sjælland. Brede gitterspær, del II 18

5. Resultater og diskussion Resultaterne i denne FarmTest er fra en visuel gennemgang og vurdering af 16 tagkonstruktioner. På trods af forskelle i konstruktionerne, var det meget tydeligt at se, om der var fejl i de overordnede afstivningssystemer. Det skal dog bemærkes, at det ikke umiddelbart var muligt at lave en komplet analyse af afstivningsforholdene i loftfladen. Årsagen hertil er, at det ikke var muligt helt at gennemskue hvilket statisk hovedsystem, der var tiltænkt. F.eks. havde de fleste bygninger gavlsøjler, men det var ikke muligt at se, om disse var indspændte (nedstøbt) i et punktfundament, eller om de blot stod ovenpå og virkede som pendulsøjle. Begge søjletyper kan benyttes, men afstivningen i loftfladen afhænger deraf. Resultatet af undersøgelsen: 5 af 16 bygninger havde fejl eller mangler i tværafstivningen 3 af 16 bygninger havde ikke parallelgitter i tagkonstruktionen 11 af 16 bygninger havde ikke dobbeltlægte i kip 4 af 16 bygninger havde slappe, afbrudte eller ingen vindtrækbånd i tagfladen Det var ikke muligt at lave en tilbundsgående analyse af afstivningsforholdene af loftfladen, idet det ikke ret mange steder var muligt at gennemskue de statiske forhold (forbindelser) mellem gavlbeklædning, gavlsøjler samt loftfladen. Men følgende blev observeret: 12 af 16 bygninger havde ikke vindtrækbånd i loftfladen Ingen af bygningerne benyttede parallelgitre i loftfladen De fleste bygninger havde gavlsøjler i en vis udstrækning Det kan naturligvis altid diskuteres, hvorvidt et overklippet eller slapt vindtrækbånd er en alvorlig fejl, men dette er der ikke skelnet mellem i undersøgelsen. Alle fejl, store som små, er medtaget. Fejl er ikke kategoriseret eller bedømt i fejlklasser. Forhold, der ikke blev undersøgt, var bl.a. forholdet omkring forankring af hele tagkonstruktionen. Dette forhold er mindst ligeså vigtigt som de øvrige forhold, eftersom en dårlig eller manglende forankring af spær til murrem, væg og fundament kan resultere i, at hele tagkonstruktionen løfter sig i blæsevejr. Det var ikke praktisk muligt at inspicere disse forhold. Brede gitterspær, del II 19

Følgende billeder er eksempler på nogle af de observerede fejl: Figur 17 Eksempel på fejlplaceret tværafstivning. Tværafstivningen skal placeres præcist ovenpå stemplet. Figur 18 Tængerne (diagonalerne) på de yderste tre spær er ikke afstivet. Ligeledes mangler det skråtstillede bræt til afstivning af tværafstivningen. Brede gitterspær, del II 20

Figur 19 Eksempel på slapt/afbrudt vindtrækbånd Øvrige observationer Spærene til de helt brede bygninger leveres ofte to- eller tredelte pga. transporten. Det er ikke muligt at transportere eller håndtere et 35 meter langt spær i ét stykke. Derfor deles spærene og samles på stedet med sømplader. Spærleverandøren angiver på tegningsmaterialet, hvordan disse samlinger skal udføres. Figur 20 I en enkelt bygning var der slet ingen søm i den ene halvdel af sømpladen. Brede gitterspær, del II 21

Figur 21 Det er ikke god etik at samle alle brædderne til gangbroen over samme spær. Disse bør forskydes mest muligt. Figur 22 Det er ikke sikkert, at søjlen er for kort, da dette afhænger af søjletypen og fundamentet. Men det er meget sandsynligt, at den skulle have været 50 cm længere. Brede gitterspær, del II 22

6. Konklusion og anbefalinger 6.1 Konklusion Det var et nedslående resultat den foregående FarmTest-rapport fra 2001 (2002) kunne berette om Væsentlige fejl og mangler i 41 % af de undersøgte bygninger. Der har efterfølgende været endog rigtig meget fokus på problemet, hvilket gjorde det ekstra interessant at gennemføre præcis den samme undersøgelse fire år senere. Konstruktionerne er ikke blevet mindre med tiden, men det er stadig den samme teknik, der benyttes, og der er derfor også samme behov for afstivning. Resultatet er utilfredsstillende - præcis som for fire år siden: Resultatet af undersøgelserne viser, at 9 af 16 bygninger, altså ca. 56 % havde så alvorlige fejl, at der var behov for en nærmere undersøgelse samt udbedring af konstruktionen. Som fejl regnes: Manglende, mangelfuld eller fejlagtig afstivning at diagonaler Slappe, afbrudte eller manglende trækbånd Manglende parallelgitter (gitterdrager) eller lign. konstruktion i tagfladen Figur 23 Eksempel på manglende tværafstivning af hanebånd, med katastrofale skader til følge. Hele tagkonstruktionen måtte nedtages og opbygges igen. Af praktiske årsager er forholdene omkring fastgørelse af gavltrekanter ikke medtaget i denne rapport. Havde dette aspekt også været undersøgt, ville der sandsynligvis være fundet endnu flere fejlbehæftede konstruktioner, da dette i høj grad er et område, hvor der erfaringsmæssigt er mange fejl. Det var ikke umiddelbart muligt at placere ansvaret for alle de observerede fejl, men den overvejende del lå i montagen af spærene, altså hos entreprenøren tømreren! Har man den mindste mistanke om, at tagkonstruktionen ikke er korrekt monteret, anbefales det straks at tage kontakt til en sagkyndig bygningsrådgiver, et rådgivende ingeniørfirma eller lign. for at få gennemgået konstruktionen. Ovenstående billede er resultatet af manglende tværafstivning af hanebåndet, hvilket måske for nogle kan virke som en banal fejl. Brede gitterspær, del II 23

6.2 Anbefaling Som ikke-fagmand kan det være umuligt selv at gennemskue, om der er fejl i konstruktionen, men der er nogle meget simple punkter, man selv kan tjekke: Er alle gittertænger eller hanebånd med påstemplet Afstivning eller Tværafstivning, afstivet med en bræddestreng? Er tværafstivningen afstivet med et skråtstillet bræt pr. ca. 10 meter? Er der vindtrækbånd i tagfladen? Er alle vindtrækbånd stramme? Er der afbrudte vindtrækbånd fx ved ventilationsgennemføringer? Er der parallelgitter pr. ca. 15 meter i tagfladen? (eller anden afstivende konstruktion) Er evt. hanebånd afstivet med langsgående bræddestrenge samt trækbånd og parallelgitter? Er der et skot for enden af parallelgitrene hvor vindtrækbåndene har fat? Har gavlkonstruktionen "fat" i tagkonstruktionen evt. via gavlsøjler? Er der søm i alle sømplader (ikke alle huller)? Er lægte- og bræddestød forskudt over flere spær? Kan der svares ja til alle ovenstående spørgsmål, er der stor sandsynlighed for, at konstruktionen er i orden. Kan der derimod svares nej til blot et enkelt punkt, bør man kontakte en fagmand for nærmere kontrol. På trods af en klar og entydig ansvarsfordeling (se afsnit 3.4) giver det ofte anledning til diskussion, når skaden alligevel sker. I langt de fleste tilfælde kan ansvaret placeres, og landmanden får udbedret de materielle skader efter et eventuelt svigt. Men man skal være opmærksom på, at landmanden som hovedregel ikke får dækket evt. driftstab. Der er behov for yderligere fokus på området. Om der er behov for at uddanne særlige tømrersjak med speciale i opstilling af store spærkonstruktioner, eller om hele projekteringsdelen (af afstivningen), leveringen og montagen skal placeres hos samme leverandør, er svært at sige. Men sikkert er det, at langt de fleste fejl vil blive opdaget, hvis bygherren køber et uvildigt byggetilsyn. En ingeniør, der tilser montagen af tagkonstruktionen jævnligt, vil ofte være den bedste løsning. Årsagerne til de fejl, der er observeret, kan ligge flere steder. Det mest direkte vil være at give entreprenøren (tømreren) skylden, men sådan forholder det sig ikke altid. Ofte monteres der store udsugningsskorstene, efter tømreren er færdig med tagkonstruktionen. Der sidder ofte trækbånd eller anden afstivning i vejen for disse skorstene, som klippes over, uden at en ny etableres. Også den projekterende ingeniør kan have begået fejl i projekteringen. 7. Litteraturliste Brede gitterspær, FarmTest Bygninger nr. 7, 2002, Benjamin B. Andersen Træ 52, Træspær 2, Træbranchens Oplysningsråd (TOP) DS 413:1998 samt 2003, Norm for trækonstruktioner Brede gitterspær, del II 24