Prisen på halm til kraftvarme?

Transkript

1 Prisen på halm til kraftvarme? 1

2 Indholdsfortegnelse Sammendrag Indledning Forudsætninger - generelt Værdi af halm ab mark Vending Presning Bjærgning Lagring Forsikring Andre omkostninger Risikodækning - svind Fortjeneste Transport til kraftvarmeværk... 9 Titel: Prisen på halm til kraftvarme? Forfattere: Jørgen Hinge og Erik Maegaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Layout: Marianne Mikkelsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Udgave: 3. udgave, 1. oplag, februar 2005 Opalg: 200 stk. Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Byggeri og Teknik Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf Fax

3 Sammendrag Nedenstående tabel viser, at der med de anvendte forudsætninger som minimum skal regnes med ca. 39 øre pr. kg ab gård. Det vigtigste, når du skal afgive tilbud på halmleverancer, er imidlertid, at du selv nøje vurderer dine omkostninger. Så kan du sammenligne med tabellen og vurdere, om der er nogle af punkterne, du kan gøre billigere (for eksempel lagring, hvis du har en ubrugt lade). For andre af punkterne vil dine omkostninger måske være højere. Og så skal du huske på, at der er år, hvor halmbjærgningen er meget vanskelig på grund af vejrforhold, og derfor skal du ikke afgive en pris, der er baseret på dine omkostninger, når det går allerbedst! Du bør derfor tage udgangspunkt i gennemsnitstallet på 45,2 øre pr. kg ab gård. Omkostninger øre pr. kg halm ved 15 % vand Omkostningsart Interval Gennemsnit Værdi af halm ab mark 3,6 3,6 Vending 3,7 3,7 Presning 13,8 13,8 Bjærgning 3,9-4,4 4,2 Lagring (5-31) 10,0 Forsikring 2,0 2,0 Andre omkostninger 1,0-3,0 2,0 Risikodækning 5,9 5,9 Fortjeneste?? I alt 38,9-67,4 45,2 Som udgangspunkt bør du ikke træffe beslutning om levering af halm til kraft-/varmeværker på længerevarende kontrakter med en pris, der som gennemsnit ligger under 45,2 øre pr. kg ab gård. At indgå længerevarende kontrakter til en lavere pris vil svare til at betale for at levere halm, og det er der jo ingen grund til! 3

4 1. Indledning I februar 1995 udsendte Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik den første pjece om prisen på halm til kraftvarme. Spørgsmålet er stadig højaktuelt. Specielt set i lyset af, at elværkerne er i gang med at etablere nye elproduktionsanlæg til halm med henblik på at opfylde Biomasseaftalen. Der sker selvfølgelig løbende en udvikling i de omkostninger, der for den enkelte landmand er forbundet med at levere halm. Det er derfor på sin plads at lancere denne up-to-date version af pjecen. Pjecen fokuserer således på: Hvad skal prisen på halm være ved kontrakt til kraft-/varmeværker? Der er naturligt forskellige holdninger til dette spørgsmål, afhængig af om man er leverandør eller forbruger af halm. Denne pjece har til hensigt at belyse, hvad den enkelte landmand skal kalkulere med, at prisen på halm bør være, før det er interessant at være leverandør til et kraft-/varmeværk - og dermed indgå i en længerevarende kontrakt. Prisen for den enkelte producent (landmand) kan være anderledes (typisk lavere), hvis der er tale om leverancer i et enkelt år. I det enkelte år kan man nøjes med at få dækket sine marginale omkostninger. Men er der tale om flerårige aftaler - leveringsforpligtelser - skal der kalkuleres med dækning af alle omkostninger. Samtidig skal der i vurderingen for den enkelte landmand indgå, om andre produktioner på bedriften vil betale mere, for eksempel hvis halmen anvendes til strøelse. Har man alternativet med at anvende halmen til egen husdyrproduktion eller afsætte til naboen, konkurrerer husdyrproduktionen/naboen med kraft-/varmeværket om prisen på halm. Følgende delelementer skal indgå ved beregning af omkostningerne: værdi af halm ab mark vending presning bjærgning lagring forsikring transport fortjeneste. 4

5 2. Forudsætninger - generelt Til løsning af mange af de opgaver, der indgår i omkostningsberegninger, kan anvendes forskellige forudsætninger og forskelligt udgangspunkt. Er der tale om maskiner, er det for den enkelte landmand nærliggende at kalkulere ud fra egne maskinomkostninger, og tage hensyn til anvendelsen af de enkelte maskiner til anden anvendelse. Er der tale om en generel kalkulation, vil det som udgangspunkt være nærliggende at anvende vejledende maskinstationstakster som grundlag. For den enkelte landmand vil det efterfølgende komme an på en kalkulation af, om han kan gøre arbejdet til samme eller lavere pris end maskinstation. Kan han gøre det billigere end maskinstationen, skal han selv have maskinerne og dermed producere halmen lidt billigere - egentlig tjene penge på sine egne maskiner. Kan han ikke gøre det billigere, skal han lade maskinstationen udføre arbejdet eller indgå i samarbejde med naboer. Denne problemstilling har reelt ikke noget med den generelle pris på halm at gøre. Da man normalt kan få arbejdet udført ved maskinstationen % under vejledende takster, afhængig af markedet for maskinstationerne i det område man bor, er der i det følgende regnet med, at landmanden bør kunne udføre arbejdet % billigere end maskinstationerne. I maskinstationspriserne er der indregnet arbejdsløn, tid til administration mv., og priserne vil dermed dække alle de omkostninger, en landmand normalt vil have ved egne maskiner. 3. Værdi af halm ab mark Når man fjerner halmen fra marken, fjernes næringsstoffer i form af blandt andet P og K, som må tilføres igen i form af handels- eller husdyrgødning. I de generelle normer fjernes ca. 0,07 kg P og 1,00 kg K pr. hkg halm af kornafgrøder. (Se for eksempel Håndbog for Driftsplanlægning, 2004, side 32). Værdien af denne bortførsel er ca. 3,61 øre pr. kg halm. Når man fjerner halmen, "sparer" man imidlertid at snitte og nedmulde halmen. Snitning af halm koster ca. 60 kr. pr. ha i tillæg, når der anvendes maskinstation. Med et halmudbytte på ca. 3 tons pr. ha svarer dette til 2 øre pr. kg, der spares ved at fjerne halmen. Til gengæld kan nedmuldet halm have strukturbevarende og - forbedrende virkning på jorden. I disse beregninger forudsættes, at disse to forhold opvejer hinanden. 5

6 4. Vending I nogle år skal al halm vendes en til flere gange og i andre år slet ikke. I disse beregninger er regnet med én vending som gennemsnit pr. år. I Håndbog for Driftsplanlægning, 2004, side 155, er maskinstationstaksten for vending af halm 125 kr. pr. ha. Med et halmudbytte på 3 tons pr. ha svarer dette til ca. 4 øre pr. kg. Med administrationsbidrag mv. på 13 % svarer dette til en nettopris for den enkelte landmand på ca. 3,7 øre pr. kg. 5. Presning Ifølge Håndbog for Driftsplanlægning, 2004, side 155, er maskinstationstaksten for presning af bigballer på ca. 15,6 øre pr. kg. Med et administrationsbidrag mv. på 13 % svarer det til en nettopris for den enkelte landmand på 13,8 øre pr. kg. Hvis halmen skal presses og bjærges optimalt, sker dette arbejdsmæssigt i konkurrence med høsten, hvor der i forvejen er rigeligt med arbejde på bedriften. 6. Bjærgning Bjærgningsomkostningerne vurderes at være 4,0-4,5 øre pr. kg med tillæg på ca. 0,5 øre pr. kg pr. km. Regnes med en gennemsnitlig transport på 1 km til lageret bli- ver bjærgningsomkostningerne på 4,5-5,0 øre pr. kg. Hertil kommer eventuelt læsning. Med fradrag for et administrationsbidrag på ca. 13 % vil den enkelte landmand kunne bjærge halmen for 3,9-4,4 øre pr. kg. 7. Lagring Hvis man vil minimere svindet, bør halmen opbevares i en lade med fast gulv. Ifølge Håndbog for Driftsplanlægning, 2004, side 161, er prisen for en ladebygning på 564,5 m 2, m 3 i 3,6 meters højde på kr. Med en vægtfylde på ca. 140 kg pr. m 3 og en fyldning af laden på 80 % kan der opbevares 228 tons halm. Omkostningerne til forrentning, afskrivning og vedligehold vil være på ca øre pr. kg. Bygges der i stedet for en staklade med plads til m 3 svarende til ca. 363 tons halm, er prisen ifølge Håndbog for Driftsplanlægning, 2004, side 161, kr. Omkostningerne til forrentning og afskrivning mv. bliver ca. 8,2 øre pr. kg. Alternativet til ovenstående er at anvende plastikoverdækning mv., som koster 4,0-7,2 øre pr. kg. Her 6

7 skal dog regnes med et langt større svind. For at kunne konkurrere med for eksempel opbevaring i staklade må svindet højst udgøre ca. 12 %. Hvis du allerede har en lade eller staklade, der ikke anvendes til andre formål, kan du naturligvis regne med lavere omkostninger, end de her angivne. 8. Forsikring Lagrer man halm på ejendommen, vil der alt andet lige skulle betales større præmie til forsikring af bygninger og løsøre (halmen). Dette vil formentligt ligge i størrelsesorden 2 øre pr. kg halm. 9. Andre omkostninger Hvis man skal presse al halmen, risikerer man, at der ikke kan såes efterårsafgrøder til tiden med deraf følgende risiko for tab i det følgende år. Når man producerer halmen i august og først får betaling i løbet af vinteren, vil man "miste" rente i forhold til at få betaling ved produktionstidspunktet. Med en værdi af halmen på ca. 46 øre pr. kg ab gård, bør prisen stige med ca. 0,2-0,3 øre pr. kg pr. påbegyndt måned efter 1. september. Regnes der med gennemsnitlige leveringer fra 1. september til 30. april er der tale om, at prisen bør være ca. 0,81 øre større end prisen ab høst. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der i mange kontrakter er indbygget en regulering, der tager højde herfor. Endelig bør der medregnes 1 øre pr. kg til administration. Alt i alt bør der indregnes fra ca. 2 øre pr. kg til andre omkostninger. 10. Risikodækning - svind Der er i det foregående ikke regnet med svind. Der vil naturligt være noget svind. Halm, der er presset, og hvor omkostningerne er afholdt, og som ikke kan sælges. Beløbet skal i øvrigt dække risikoforhold så som ekstraordinære udgifter til halmbjærgning. Der har også været flere tilfælde, hvor elværkerne ikke har kunnet aftage de kontraherede mængder. Anslås dette til 15 %, belaster det omkostningerne med 5,9 øre pr. kg halm. Dette skal vurderes nøje i hvert enkelt tilfælde og skal under alle omstændigheder være højere ved plastikoverdækning. 7

8 11. Fortjeneste Man må naturligvis stille spørgsmål ved, om der skal kalkuleres med en fortjeneste ved levering af halm til kraft-/varmeværk. Dette afhænger af den enkelte producents holdning. Hvis man ikke skulle kalkulere med en fortjeneste, hvorfor skulle man så i det hele taget beskæftige sig med at tegne kontrakter, risikere kapital ved at investere i maskiner, lagre mv.? 12. Transport til kraftvarmeværk Kun i sjældne tilfælde er det leverandøren selv, der transporterer halmen til kraftvarmeværket med traktor og vogn. Hvis du skal afgive tilbud på halmen leveret på værket, er det derfor vigtigt, at du på forhånd har fået en pris fra en transportør, der vil sørge for transporten. Denne pris skal naturligvis lægges oven i dine egne omkostninger og fortjeneste. 8