Ungdomsleder vejledning Fodboldafdelingen



Relaterede dokumenter
Den blå tråd. Børnefodbold i Gundsølille

Nord-Als Boldklub s Ungdomsledervejledning

Randers Sportsklub Freja Fodbold

MG&BK U5 U8. Generelt

DEN BLÅ TRÅD Karlslunde Fodbold

DEN BLÅ TRÅD Karlslunde Fodbold

DEN RØDE TRÅD Med sportslig hilsen

HIF Fodbold. Årgangsbog for U4 & U5

DEN BLÅ TRÅD Karlslunde Fodbold

Træner manual for Tarp Boldklub

Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg

M.U.I.F Velkommen i klubben. Trænerguide

Varde IF Den lille hvide tråd. MÅLSÆTNING for Ungdomsafdelingen i Varde IF

Koldby Hørdum Idrætsforening. Den Blå Tråd

Hvem er det for? alle friske piger og drenge med lyst til fodbold, sjov og en masse venner. Træner Vejledning

Årsplan. U12/U13 Drenge 2010/11

Den hvid-røde tråd Fodbold - Ungdomsafdelingen

Folder til alle der overvejer at blive medlem i Tuse Fodbold!

KLG Fodbold. KLG Fodbold Herning mail@klg-fodbold.dk. Årsplan U-9. 1 af

Velkommen i klubben Informationshæfte sæsonen 2012/2013 FODBOLD

Træner/leder i SSK Håndbold Sæsonen 2009/2010

DEN BLÅ TRÅD Karlslunde Fodbold

HIF Fodbold. Årgangsbog for U9. Det blå bånd & den. Røde tråd! Hiferen.dk

Den hvid-blå tråd, en guide til børne/ungdomsfodbold i RB 1906

Den Blå Tråd. Ringsted IF. Version 0.3 januar Den Blå Tråd Ringsted IF - version Januar

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

Fodboldklubben BNS. Den Lilla Tråd. Januar 2008

RETNINGSLINJER & ANSVARSOMRÅDER FOR TRÆNERE & LEDERE

KARLSLUNDE FODBOLD TRÆNER- OG LEDERINFORMATION

Holdninger & Handlinger. Krav. Retningslinier. Visioner Værdier. Roller. Missioner. Målsætninger. Børnefodbold Udarbejdet af Fodbold-udvalget

Grundlæggende rammer

DEN DER IKKE VIL VÆRE BEDRE, HOLDER OP MED AT VÆRE GOD.

Velkommen til TEAM HØRNING FODBOLD INSIDE TRÆNER OG HOLDLEDER INFO. TEAM HØRNING FODBOLD Højbo Stadion Toftevej Hørning

Holdninger til børneidræt

Den røde tråd. Indholdsfortegnelse.

Visioner - Det er klubbens hensigt gennem målrettet træner- og lederindsats, at give piger, drenge, kvinder og mænd mulighed for at dyrke fodbold.

Trænerguide. I.F. Lyseng Fodbold, Trænerguide. Formål

U5 U7 Glæde, tryghed, bevægelse Koordination Boldmestering mig og bolden Mål for afdelingen: Resultatet er ikke det vigtigste

Værdierne ind under huden Overensstemmelse mellem værdier og adfærd Vi sætter ord på værdierne... 3

Holdninger til børnefodbold

TRÆNER I BMI FODBOLD

Kære trænere i ISHØJ IF s børneafdeling

TRÆNERMANUAL FOR BOV IF FODBOLD

Uddannelse vejen til den gode træning

Kap. 4 Den Blå Tråd i Børneafdelingen

Kibæk IF trænervejledning fodbold

Velkommen i ØAB 86. ØAB 86s bestyrelse og forskellige udvalg kan ses på

Årsplan. U8-9 Piger. Efterår

Hover IF Trænervejledning 2. udgave af

Dragør Boldklub: Venner og vindere, "Den Gule tråd"

DGI badminton. Vi har brug for dig. forældreinvolvering

VELKOMMEN I FREMAD AMAGER

VELKOMMEN SOM TRÆNER I DHF FODBOLD KLUBBEN FOR ALLE. Dette er et opslagsværk til alle trænere i DHF fodbold med nyttige oplysninger og informationer.

Teknisk træning. Inspiration til træningsøvelser i din fodboldklub

TRÆNINGSPLAN U15 AFDELINGEN

Retningslinjer for Ungdomsafdelingen. 1. udgave, 2013

Målsætninger & holdninger

TRÆNINGSPLAN U17 AFDELINGEN

Holsted fb - Trænervejledning

Vision. Med ønske om en god sæson. Børne- og Ungdomsudvalget i Løgstør HK

- ved træningen skal træneren lægge vægt på tre ting: Glæde, Tryghed og Bevægelse.

DEN GRØNNE TRÅD. Den motoriske guldalder starter og mottoet er: Lære at træne træne for at lære.

TRÆNERHÅNDBOG HORNBÆK SPORTSFORENING

Brenderup Idrætsforening

Forældre- og spillermøde F/S. Så er der fodbold

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Leveregler/Praktiske oplysninger for trænere og ledere i Roskilde Boldklub / FC Roskilde

Trivselsregler og funktioner for ETT

Klubhus. - hvilke andre aktiviteter kan man lave i klubhuset. - hvad er behovet til klubhuset

HIF Fodbold Ungdomsleder vejledning. Praktiske oplysninger Klubhuset side 5 Bolde og rekvisitter side 6 Spilletøj side 7

Håndbog 1. januar 2015

TRÆNINGSPLAN U9 AFDELINGEN

Solrød Cup Kampprogram & Regler

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

Træner manual SUB 88

DIN ROLLE PÅ FODBOLDSKOLEN GODE RÅD TIL TRÆNEREN

Velkommen til forældremødet

VELKOMMEN TIL FC BELLA

VELKOMMEN TIL NÆSTVED IF FODBOLD

FUNKTIONSBEKSRIVELSE DAGLIG DRIFT

Velkommen til GBK. Information til ungdomsspillere og deres forældre. Gentofte Badminton Klub. USU Velkomstfolder Publiceret: september 2014

VELKOMMEN I FREMAD AMAGER

Bestyrelsen. - Regnskab - Budget - Medlemsliste - Udsender giro kort. - Referat fra møder - Kontakt med webmaster (CIF.dk) - Møde ordstyrer.

Velkommen i TRIF TRIF fodbold byder dit barn velkommen i TRIF fodbold. TRIF fodbold er en klub i positiv udvikling, som er fundamenteret i følgende

Håndbog for U11 Drenge Forår 2011

Introduktion til Boldklubben Friheden

VRI Fodbold DEN GULE TRÅD

Blå Tråd for børnefodbold i Ringe Boldklub

Rishøj Boldklub Tråden

Der er 11 spillere på en fodboldbane. De fordeles i målet, i forsvaret, på midtbanen og i angrebet. Spillernes rolle.

HVORNÅR SKAL VI LÆRE HVAD?

TRYGHED ÅBENHED FÆLLESSKAB ENGAGEMENT ANSVARLIGHED

Hørning IF FODBOLD Den røde tråd

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING

Individuelle kompetencer med bold (læringsmål)

RKG Klarup Ungdomsfodbold

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

Trænerhåndbog Grenaa IF Trænerhåndbog. Børne & Ungdomstrænere

Målsætning og årsplan for FC-Sønderborg U13 talent træning 2015/2016. Gustavo Molina, Rassmus Holm Nielsen og Preben Holm Nielsen

Den blå tråd Sådan træner vi fodbold med børn og unge i Ringsted IF

Transkript:

Ungdomsleder vejledning Fodboldafdelingen Denne ungdomsleder vejledning skulle gerne bruges af trænere og andre som opslagsværk. Er svaret ikke at finde i vejledningen, skal du ikke tøve med at kontakte lederen af fodboldafdelingen eller bestyrelsen. Henrik Kristensen 22. september 2008

Indholdsfortegnelse Sønderris Sports Klubs formål 03 Målsætning for Sønderris Sports Klubs fodboldafdeling 03 Sønderris Sports Klubs holdninger til:... 03 Træning Turneringer/Stævner Etiske regler Uddannelse af træner Organisationen i fodboldafdelingen 04 Målsætning for ungdomsarbejdet i Sønderris Sports Klub:.. 06 Forventninger til:. 06 Trænere Holdledere Spillerne Forældre Forældre/spillermøder:... 08 Retningslinier for udendørs turneringer og kampe på Sønderris Sportsplads: 09 Generelt Modstander Retningslinier for indendørs turneringer i Sønderris Hallen:. 10 Selve dagen. Dommerbordet. Dommere: 10 Flytning af kamp, herunder afbud til kamp:.. 11 Retningslinier for boldrummet: 11 Generelt Bolde Retningslinier for åbning og lukning af Sønderris Hallen (nøglebrik): 12 Retningsliner for kampe på Fanø: 13 Spillertøj:. 14 Sponsorer:... 14 Forsikringer:.. 14 Sydvestjysk fodbold samarbejde (SFS): 15 Kollegiale regler indgået med Sydvestjysk fodbold samarbejde:. 16 Bestyrelsen i Sønderris Sports Klub:.. 16 Kontaktliste for fodboldafdelingen i Sønderris Sports Klub 2008:.... 16 Kontigent fodbold 2008: 16 Træningstider udendørs 2008:. 16 Den orange tråd.. 18 2

Sønderris Sports Klubs formål Sønderris Sportsklub (SSK) er en lokal sportsklub i Esbjerg Kommune, som blev stiftet i 1987. Foreningens formål er at udøve boldspil og anden idræt, samt tværgående aktiviteter, for derved at skabe et godt sammenhold og kammeratskab mellem foreningens medlemmer, samt at medvirke til at skabe et større sammenhold i Sønderris og omegn. SSK udøver sport inden for gymnastik, håndbold, fodbold og badminton. Der er ca. 1600 husstande i Sønderris. Målsætning for Sønderris Sports Klubs fodboldafdeling At det skal være et sted, hvor alle kan spille fodbold. At Sønderris Sport Klub tilstræber at kunne tilbyde fodbold hele året. At Sønderris Sport Klub har tilmeldt hold i alle ungdomsrækker, dog kan nogle hold være i samarbejde med andre klubber (f.eks. Esbjerg Nordvest). At hæve fodbold niveauet i Sønderris Sports Klub. At fastholde og øge antallet af medlemmer gennem nye tiltag. At bevare de samme trænere år efter år, og rekrutterer nye trænere fra forældre/spiller gruppen. At Sønderris Sports Klub udvikler, uddanner og inspirerer deres trænere. At Sønderris Sports Klub indvolvere forældre for fremtidig foreningsarbejde. At Sønderris Sports Klub øger mulighederne for socialt samvær. Sønderris Sports Klubs holdninger til: Træning o Det skal være sjovt at komme til træning hver gang. o Der trænes i små grupper. o I de små årgange ikke låser spillerne fast til en stamplads, men at spillerne får lov at spille alle positioner på banen. Turneringer/stævner o Alle hold skal være tilmeldt JBU s turneringer. Indendørs kan hold også tilmeldes DGI turneringen efter aftale med afdelingsformanden. o Alle holdene kommer med til stævner/cups, dog med egenbetaling med mindre andet aftales med afdelingsformanden. o Alle spillere skal på banen og at det ikke er de samme, der sidder på udskiftningsbænken. o Alle skal have have en succes oplevelse, forstået på den måde, at de lidt mere svage spillere også kommer med de gode ud at spille. Etiske regler o At alle trænere der har med børn under 15 år at gøre bliver checket en gang om året for pædofili. 3

o At børn, når transporteres i bil, skal være fastspændt. Børn som kræver selepude skal selv medbringe en sådan, hvis de kører med andre med mindre andet er aftalt forældrene i mellem. o At trænerne i Sønderris Sports Klub skal overholde de kollegialer regler som er indgået med Sydvestjysk fodboldsamarbejde. o At trænere, Spillere og forældre skal tænke på, at de repræsenterer Sønderris Sports Klub både inde på banen og ikke mindst udenfor banen. Uddannelse af træner o At Sønderris Sports Klub opfordre alle trænere til at tage relevante kurser o At de erfarne trænere deler ud af deres viden til de andre trænere Organisationen i fodboldafdelingen Leder af fodboldafdelingen: Henrik Kristensen Merkurvænget 73 Tlf. 75156446 Mobil: 20806556 Lederen af fodboldafdelingen er medlem af Sønderris Sports Klub s bestyrelse og har det overordnede ansvar for afdelingen. Ansvarsområde o Deltage i bestyrelsesmøder og her informere omkring Fodboldafdelingen. o Indkalde til trænermøder i Fodboldafdelingen (p.t første mandag i måneden excl. Juli måned). o Mødeleder på trænermøder. Herunder informerer omkring relevant nyt fra bestyrelsen. o Ansvarlig for fordeling af træningstider (indendørs og udendørs). o Ansvarlig for kontigentopkrævning i alle årgange. o Offentliggørelse af træningstider/trænere m.v. på hjemmesiden og i Sønderriset o Vedligeholde træneroversigt ifm. Omkostningsgodtgørelse m.v. o Sørge for indkøb af nødvendigt udstyr til Fodboldafdelingen (spillertøj, bolde m.v.) o Kontaktperson til JBU/DBU Herunder tilmeldning af hold iht. diverse tilmeldningsfrister Modtager af turneringsplaner m.v. o Kontaktperson til Esbjerg Kommune Herunder booking af haltider ifm. Stævner o Kontaktperson til Esbjerg Idrætspark Herunder booking af vinterbaner i Sædding/Guldager Idrætspark. o Kontaktperson til Sydvestjysk Fodboldsamarbejde. Herunder videresendelse af diverse tilbud. Bestilling af sæsonkort til EfB s hjemmekampe. o Deltage i møder med Esbjerg NordVest samarbejdet 4

Kampfordeler 11mands: Max Juul Fiskenes Kvarter 64 Tlf: 75156764 Mobil: 22354955 Ansvarsområde o Fastsættelse af kamptidspunkter for alle hold som spiller 11 mands fodbold i samråd med trænerne. o Foretager ændringer af kamptidspunkter, hvis disse skulle forekomme. Kampfordeler 3, 5 og 7 mands: Henrik Kristensen Merkurvænget 73 Tlf: 75156446 Mobil: 20806556 Ansvarsområde o Fastsættelse af kamptidspunkter for alle hold som spiller 3, 5 eller 7 mands fodbold i samråd med trænerne o Foretager ændringer af kamptidspunkter, hvis disse skulle forekomme. Baneansvarlig: Max Juul/Morten Juul Fiskenes Kvarter 64 Tlf: 75156764 Mobil: 22354955 Ansvarsområde o Sørge for at banerne er opkridtet efter behov o Kontaktperson til Esbjerg Kommune vedr. kridtning af banerne, samt vedligeholdelse af målnet m.m. Materialemand: Niels Hedeager Tvillingernes Kvarter 3 Tlf. 75151469 Mobil: 21402829 Ansvarsområde 5

o Sørge for at materialet er iorden o Sørge for at boldrummet er iorden o Sørge for, at defekte bolde bliver kasseret og at afdelingsformanden bliver informeret hvis nye indkøb påkræves. Trænere samt holdledere Ansvarsområde o I de enkelte rækker har de ansvaret for sammensætning af hold. o Sørge for at alle kommer ud og spiller kamp o At sørge for at vaskning af tøj samt kørsel bliver sat i system o Indkalde til spiller/forældre møde mindst 1. gang om året. o Uddelegere evt. opgaver til forældre VIGTIGT!! I JBU turneringen op til og med U9 SKAL Sønderris Sports Klub stille med jævne hold. Man skal fra gang til gang se om holdet klarer sig. Dvs. at de ikke må tabe eller vinde for stort. Hverken det tabte eller det vindende hold lærer noget af det. Ved at tabe stort hver gang, mister vi medlemmer Til stævner kan man stille et hold så de bedste også får lov at spille sammen. Målsætning for ungdomsarbejdet i Sønderris Sports Klub At det skal være sjovt og spændende at komme til træning hver gang. At fodbold skal være for alle uanset alder og niveau. At skabe positive rammer for alle børn og unge og medvirkende til at klubben bliver et godt værested. At børn og unge bliver en del af klubbens sociale liv, kammeratskabet samt netværket. At det hele ikke er bare fodbold, men der også er noget socialt i det. At spille fodbold i Sønderris Sports Klub bliver så attraktivt som muligt. At et godt kammeratskab opleves af spillerne i Sønderris Sports Klub. At de yngste årgange spiller fodbold gennem leg (DBU holdninger og handlinger) At styrke træningen kvalitetsmæssigt gennem afholdelse af interne og eksterne træner- og lederkurser. Sønderris Sports Klubs forventninger til: Trænere o Have en pæn omgangstone overfor spillerne. o Planlægger og gennemfører inspirerende og udviklende træning. 6

o Møder til tiden, velforberedt og har alt klar til træningen. o Gennemfører træningen i passende træningstøj. o Deltager i relevante møder, kurser m.v. o Sørge for en tryg og motiverende atmosfære på som uden for banen. o Gribe hurtigt og resolut ind ved mobning. o Løse op for problemer/konflikter, evt. i samarbejde med klubben og forældre. o Med hensyn til den enkelte spiller skal der informeres ærligt og åbent. o Ansvarlig for børnenes sikkerhed under træning og kampe. o Ved deltagelse i stævner at udvikle spillerne sportsligt/socialt o Ved evt. udlevering af materialer forventes det at de opbevares forsvarligt og vedligeholdes, samt afleveres efter sæsonen. o Medvirke til at holde orden i boldrummet, samt i klublokalet. o Være et godt eksempel for spillerne. o Udvise anstændig optræden over for såvel dommer som modstander o I samråd med evt. holdleder at sætte kørsel og vask af tøj i system med inddragelse af forældre. o Hvis forhindret i at træne, så er træneren selv ansvarlig for at finde en afløser. o Mindst 1 gang om året indkaldes der til spiller/forældre møde. Anbefales det afholdes inden sæsonstarten. o Der opfordres til at træneren fokusere mere på den enkelte spillers udvikling end for holdets resultater. o Skal coache holdet i kampene samt efterfølgende indtelefonere resultat til JBU (Hvor det er nødvendigt) o Skal udtage holdet og sikre at spillerne er informeret om spilletid og mødetidspunkt. o Skal informere spillerne og forældre om de sportslige dispositioner og baggrunden herfor. o Skal drage omsorg og sørge for at nye spillere (oprykkere og udefrakommende) integreres. o Skal i fornødent omfang deltage i kollektive aktiviteter som Sønderris Sports Klub må arrangere (Skt. Hans, Sønderrisdagene m.v.). o Skal sikre, at holdet bruger lovlige spillere (jf. JBU s regelsæt). o Skal indgå i et positivt samarbejde med klubbens øvrige trænere. Holdledere o Have en pæn omgangstone overfor spillerne. o Efter nærmere aftale med træneren, skal virke som den praktiske/administrative leder for holdet o Have ansvar for det praktiske omkring tøj, herunder sørge for tøjvask. Sønderris Sports Klub anbefaler at der laves en vaskeordning med forældre, så det går på tur. o Evt. sørge for lægetaske, væske m.v. i forbindelse med kampe. o Udfylde holdkortet og sørge for at få en kopi efter kampen. o Efter nærmere aftale med træneren, sørge for at registrere indmeldelse og udmeldelser, samt indtastning i Sønderris Sports Klubs spillerdatabase. o Sørge for kørsel til udekampene. Sønderris Sports Klub anbefaler, at der bliver lavet en kørselsordning, så det går på tur mellem forældrene. o Sørge for efter alle kampe både ude og hjemme at omklædningsrummet er rengjorte og efterlades i samme stand som da holdet ankom. o Medvirke til at holde orden i boldrummet. o Deltage i relevante møder, kurser m.v. o Bidrage aktivt til at skabe en god stemning blandt spillere og forældre. o I samarbejde med træneren bidrage aktivt til at løse op for problemer og konflikter. 7

o Være et godt forbilled for spillerne. o Udvise anstændigt optræden for såvel dommer som modstander. o Sørge for informationer til forældre og spiller i samråd med træneren, evt. indlæg på hjemmesiden. Spillerne o Bidrager med god opførsel både på og udenfor banen. Overfor både med- og modspillere, trænere, ledere, tilskuere og frem for alt dommerne. o Tager et medansvar for både træning og kamp. o Så vidt som muligt møder op til træning og kamp eller melder afbud i god tid. o Møde op til den aftalte tid. o For at der kan skabes et godt klubmiljø, hvor alle kan trives, tages der et medansvar. o Respektere klubbens gældende regler. o Betaler kontingent til tiden. o Være en god kammerat og optræder som et forbilled for de yngre årgange. o Sørge for at have sunde kostvaner som en naturlig del af hverdagen. Forældre DBU har udgivet 10 forældre bud som her gengives: o Mød op til træning og kamp barnet ønsker det. o Giv opmuntring til ALLE spillere under kampen ikke bare din datter eller søn. o Giv opmuntring i både med og modgang giv ikke uberettiget kritik, men positiv og vejledende kritik. o Respekterer trænerens brug af spillere forsøg ikke at påvirke ham/hende under kampen. o Se på dommeren som en vejleder kritiser ikke hans/hendes afgørelser. o Giv opfordringer til dit barn om at deltage pres ikke. o Spørg om kampen var spændende og sjov ikke kun om resultatet. o Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr overdriv ikke. o Vis respekt for arbejdet I klubben tag initiativ til årlige forældremøder, hvor man kan afklare ambitioner og holdninger. Du behøver ikke andre forudsætninger for at tage del I klubbens liv, end lyst og engagement. o Tænk på, at dit barn spiller fodbold ikke dig! Derudover o Bidrager med god opførsel overfor modstandernes og egne spillere, trænere, ledere, tilskuere o Medvirker til, at der skabes et godt og frugtbart forhold til spillere, trænere, ledere og forældre imellem o Være behjælpelig med transport og give en hånd med når det er nødvendigt. o Hvis der opstår problemer, så henvender man sig til klubben, så vi kan få problemerne ryddet af vejen i fællesskab, med det samme. o Sørge for rettidigt indbetaling af kontigent. Børnefodbolden i dag bør ikke være resultatorienteret, da det at spille en fodboldkamp i de yngste rækker handler om at hygge sig og have det sjovt. Børn har forskellige måde at opfatte udtrykket, at vinde. En sejr er ikke nødvendigvis drivkraftenfor dem. Sejre for børn er ikke med henblik på at vinde kampene, da en sejr for børnene kan være, det at score et mål, lave en dribling, udføre et perfekt hovedstød eller lave en tackling og ikke det at vinde en kamp. 8

Det er som regel ambitiøse forældre og trænere, der sætter fokus på resultaterne. Forældre/spillermøder: En samlet forældre/spillermøde afholdes minimum en gang pr. sæson (en for udendørssæsonen og en for indendørsæsonen). Hvad bør man overveje inden mødet: Indbydelsen o Hvornår skal den ud og hvad skal der stå i den? Hvem skal med? o Spillere o Forældre o Trænerkollegaer o Afdelingsformanden o Bestyrelsen o Holdleder o Evt. foredragsholder Tid og sted o Husk at informere alle om tid og sted, så andre ikke booker samme tidspunkt og sted Hvilken dagsorden skal mødet have? o Hvem skal gøre hvad? o Skal der tages referat? o Hvem er mødeleder? o Hvilke opgaver vil du foreslå, at forældre varetager? o Hvilke forventninger har du selv til sæsonens forløb? o Hvordan vil du planlægge træningen, sætte holdene sammen? o Hvordan vil du afvikle kampene Forslag til en dagsorden 1. Velkomst og præsentation af dig selv + andre deltagere 2. Orientering om klubben (evt. ved afdelingsformanden) 3. Den kommende sæson: Hvilke hold, træning, forventninger, kampe, arrangementer, turneringer, specielle forhold. 4. Hvilke opgaver vil du gerne have at forældrene løser. 5. Eventuelt. 9

Retningslinier for udendørs turneringer og kampe på Sønderris Sportsplads: Trænerne/holdleder skal sørge for, at banen er klar til kamp. Generelt o At målene står, hvor de skal stå. o At hjørneflagene er sat ud på banen. o Sørge for at have den rigtige bold klar, at den er pumpet, derudover altid have en ekstra bold med. o Senest 10 minutter før kampens start afleveres kampkortet til dommeren. Begge hold skal forinden udfylde kampkortet med navne og årgange på alle spillerne. Vi er ansvarlige for, at det bliver gjort. o Hvis der er spillere anført kampkortet, som ikke bliver anvendt, så kan spilleren streges umiddelbart efter kampen. Vi har selv ansvaret for at dette sker. o Sørg for at holdkortet er udfyldt korrekt med resultatet og at indtelefonere resultat til JBU senest 1 time efter kampen. Nummeret står påført holdkortet. Modstanderen skal have en kopi af holdkortet. o Holdkortet skal opbevares forsvarligt til sæsonens afslutning o Efter kampen/kampene skal banen og omklædningsrum, også det omklædningsrum udeholdet har haft, efterlades i sammen tilstand som I overtog dem. Modstanderholdet o Tag godt imod modstanderne og vis dem til deres omklædningsrum, samt fortælle dem hvilken bane de skal spille på. Tag også godt imod modstandernes fans og vis dem om til banen. Husk ved udekampene at få en kopi af kampkortet med hjem og opbevar det forsvarligt til sæsonen er slut. Retningslinier for indendørs turneringer i Sønderris Hallen 14 dage før en indendørsturnering i Sønderris Hallen vil de trænere, hvis hold som skal spille modtage et skema som skal udfyldes med, hvem der dømmer kampene, og hvem der sidder ved dommerbordet. Dette skema skal være afdelingsformanden i hænde en uge før turneringsstart. Skemaet vil på selve kampdagen forefindes på dommerbordet. Dommer o I U-5 og U-6 ledes kampene af én person fra førstnævnte hold på kampkortet o I U-7, U-8, U-9 og U-10 rækker dømmes af en person som træneren for det pågældende hold har lavet en aftale med. Personen SKAL kende til reglerne. o Øvrige rækker dømmes af dommere bestilt af JBU region 4 På selve dagen o Mød op i god tid og sikre dig, at alt er som det skal være. o Banderne sættes op og checkes. o Evt. nedsænket overligger monteres. o Dommerbordet tilsluttes og afprøves. o Lydanlægget tilsluttes og afprøves. 10

Følgende skal forefindes ved dommerbordet ved opstart o Overtræksveste passende til årgangene o 2 af hver størrelse bolde, som skal spilles med. o Stævnerapport o Holdkort o Regelsæt Dommerbordet skal udfylde stævnerapporten samt sørge for, at de ankommende hold får udfyldt deres holdkort. Der skal annonceres 3 min før hver kampstart, hvem der skal spille den næste kamp. Det hold der står først på listen skal annonceres, som det hold der stiller op under uret og giver bolden op. F.eks. Næste kamp er Sønderris mod XXXX. Sønderris stiller op under uret og giver bolden op. Derudover skal der annonceres når der er et minut igen. F.eks. Et minut igen. Træneren for det hold som starter med at spille, sørger for at banderne sættes op, dommerbodet opstilles og lydanlægget tilsluttes. Træneren for det hold som spiller sidst, sørger for, at banderne tages ned, dommerbordet og lydanlægget køres på plads, samt at der ryddes op i hallen mht. affald m.m. Dommere: Tag altid godt imod dommerne. Vis ham/hende, hvor de kan klæde om, samt fortæl ham/hende på hvilken bane der spilles. I døm-selv-kampe skal i huske på, at dommeren SKAL være neutral, samt det er vigtig at den man har udpeget, har kendskab til reglerne. Indendørs er der særregler, så det er altid vigtig, at man lige bruger 5 minutter på at sætte sig ind i dem. Det er også vigtigt, at dem der dømmer ved indendørstævner lige snakker sammen, så man køre den samme linie hele dagen. Der er dommere påsat fra JBU fra U-12 og opefter mht. indendørsturneringer. Flytning af kamp, herunder afbud til kamp: Ændring af spilletidspunkter eller spilledatoer er et stort stykke arbejde for vores kampfordeler, modstanderens kampfordeler og JBU. Derfor må ændringer kun foretages når det er absolut nødvendigt. Et eller to afbud giver altså ikke anledning til flytning af kamp. Men, skulle man komme ud for flytning er en nødvendighed, gælder følgende: Kontakt kampfordeleren så tidligt som muligt, og have mulige nye spilledatoer klar. Afbud til kamp Hvis det uheldige skulle ske, at man må melde afbud til en kamp, kontaktes kampfordeleren. Afbud må kun ske i absolut nødstilfælde, og skal ske så tidligt så mulig, så JBU og modstander kan underrettes. 11

Retningslinier for boldrummet I boldrummet er der bolde og træningsredskaber til rådighed for trænerne. Det tilstræbes, at der en bold til hver spiller til træning. U-5, U-7, U-8 både pige og drenge bruger boldstørrelse 3 U-9, U-10, U-11, U-12, U-13, U-14 både piger og drenge bruger boldstørrelse 4 Øvrige hold bruger boldstørrelse 5 Sørg for at holde styr på hvor mange bolde der tages ud, så det samme antal kommer tilbage igen. Overtræksveste skal hænges op efter hver træning og deles op i de korrekte størrelser. Spillere har INGEN adgang i boldrummet med mindre de er udpeget af træneren til afhentning af bolde eller redskaber. Døren ind til rummet SKAL låses, når i går ud og træner. Aflever altid rummet i opryddet stand efter træning/kamp. Hvis der forefindes defekte bolde eller redskaber underrettes materialemanden eller lederen af fodboldafdelingen. Retningslinier for åbning og lukning af Sønderris Hallen (nøglebrik) VIGTIGT: Den enkelte nøglebrik er kodet til kun at give adgang til udvalgte døre. Hvis en dør ikke reagerer på din nøglebrik udefra, må den heller ikke åbnes manuelt indefra. (nødsituation som f.eks. brand er naturligvis undtaget) Ved ankomst til døren betjenes læseren én gang Lysdioden i læseren skifter fra RØDT til GRØNT lys, og døren låses op. Døren vil være åben i ca. 15 sekunder, hvorefter den automatisk låser igen og dioden viser igen rødt. Ved udgang lukkes døren, her skal læseren ikke aktiveres, idet døren låser automatisk efter ca. 15. sekunder. Ved permanent åbning aktiveres læseren to gange. Døren er herefter åben, og når den skal lukkes igen aktiveres læseren ligeledes 2 gange og døren låses efter ca. 40 sekunder. (se nedenfor) I kan komme ind i hallen en halv time før jeres bookede tid. Håndbold, fodbold og badminton dvs. brugere af selve hallen: Kun spillerindgangen må benyttes, når træner og spillere skal ind og ud af hallen. Nøddørene fra hal og omklædningsrum og ud i det fri må ikke benyttes med mindre der er tale om nødsituation. Alarmen bliver aktiveret, hvis de står åbne. Trænere og spillere må ikke åbne dørene ud til foyeren og hoveddøren manuelt indefra. Det er for at undgå uvedkommende i foyeren og i hallen under træningen. 12

Kun træneren må åbne døre for medlemmer, der vil ind, så den enkelte træner kun lukker sine egne spillere ind. Øvrige personer må ikke lukkes ind. Spillerindgangen må ikke stå permanent åben. Hvis den åbnes permanent i forbindelse med ankomst, skal den låses når træningen begynder. Uvedkommende personer må ikke opholde sig i omklædningsrum og i spillergangen under træningen. De må heller ikke opholde sig i hallen. Døre til depoter må heller ikke stå permanent åbne under træningen. Det skal forhindre uvedkommende adgang til depotet. Når hallen forlades, skal du sikre dig, at der ikke opholder sig uvedkommende i bygningen, dvs. hal, foyer, spillergang, depoter og samtlige omklædningsrum tjekkes for personer også de rum, man ikke selv har benyttet. at der er ryddet op overalt, og al lys er slukket. at vinduer og døre er aflåste også de døre, man ikke selv har benyttet. Det kræver, at man går rundt og tager i alle døre og vinduer, idet de kan stå åbne, uden at man kan se det. Dvs. døre og vinduer i hal, foyer, spillergang, depoter og samtlige omklædningsrum. Som et sidste tjek kan man på oversigtstavlen ved hovedindgangen se, om dørene er låste. Er lyset rødt er døren lukket og låst. Kun træneren/lederen går som sidste mand ud og tjekker. Hvis et lysdiode lyser grønt og ikke vil skifte til rødt ved én aktivering af læseren, kan det skyldes, at døren er åbnet permanent (hvilket ikke bør ske) og læseren skal så aktiveres to gange inden døren kan låses. Låsesystemet sender et signal til vagtcentralen, hvis ikke dørene er lukkede og låste. (gælder også døre til depoterne). Hvis der i den forbindelse må sendes en vagt ud vil regningen blive sendt til brugeren/foreningen. Hvis man opdager en skade på bygningen eller redskaber skal det straks meddeles Kultur & Fritid. Øvrige brugere: Hoveddøren må ikke stå permanent åben under træningen. Der må ikke opholde sig uvedkommende personer i foyeren under træningen. Se i øvrigt ovenfor. Du kan læse mere om kommunes retningslinjer for benyttelse af kommunens lokaler på www.esbjergkommune.dk, borger, fritid og kultur, udlån - kommunale lokaler. Retningslinier for kampe på Fanø Sønderris Sports Klub betaler færgebilletten til Fanø for træner(e), holdleder og spillere. Gyldig kvittering afleveres til Kassereren i Sønderris Sports Klub. Ved aflevering af kvitteringen oplyses bankkontonummeret, hvortil det skyldige beløb overføres. Der opfordres til en samlet kvittering, hvis muligt. Ovennævnte gælder både udendørs og indendørs kampe som spilles på Fanø. 13

Spillertøj: Træneren har ansvaret for det spilletøj han/hun har fået udleveret til spillerne og det påpeges på det kraftigste, at der skal passes på det. Meget af tøjet er der reklame på, som klubben modtager penge for. På nogle hold er det forældre der er sponsorer, så derfor er det vigtigt, at det er de rigtige trøjer der er med hvergang. Det er holdlederne og trænernes opgave løbende at kontrollere tøjets beskaffenhed, samt efter hver kamp at optælle tøjet for at sikre komplette sæt. Der må ikke indkøbes nyt tøj uden godkendelse fra lederen for fodboldafdeling. Sponsorer Der er stor konkurrence her i lokalområdet mht. at skaffe sponsorer. Det er derfor meget vigtig, at alle gør deres til at de fortsat vil støtte os. Er der nogen som retter henvendelse til jer mht. evt. sponsorat, så skal i henvende jer til sponsorudvalget eller formanden for fodboldafdelingen. Der må IKKE tegnes sponsorater uden godkendelse fra sponsorudvalget. Forsikringer: Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI) har i forsikringsselskabet Tryg tegnet 4 fælles forsikringer, Sønderris Sports Klub, via medlemskabet af DIF og/eller DGI automatisk er dækket af. De 4 forsikringer er: 1. En ansvarsforsikring, som dækker det erstatningsansvar, som din forening kan pådrage sig i forbindelse med sin virksomhed. 2. En lovpligtig og en frivillig arbejdsskadeforsikring. Den lovpligtige del dækker, hvis f.eks. en af foreningens lønnede eller ulønnede trænere kommer til skade under udførelsen af trænerjobbet. Den frivillige del dækker, hvis en af foreningens frivillige ledere kommer til skade, mens han/hun virker for foreningen. 3. En idrætsrejseforsikring, som dækker foreningens medlemmer, instruktører og ledere på foreningsrejser til udlandet. 4. En retshjælpsforsikring, som dækker foreningens omkostninger i forbindelse med en retssag. Der kan læses mere om forsikringer på nedenstående link. http://www.willis.dk/enet/idraettensforsikringer/html/overblik.html 14

Forsikringerne dækker IKKE spillerne. Vi anbefaler kraftigt, at hver enkelt medlem - barn som voksen - tegner en selvstændig ulykkesforsikring, evt. som en individuel sportsulykkeforsikring. Sydvestjysk fodbold samarbejde (SFS): Sydvestjysk fodbold samarbejde (SFS) er en sameslutning af klubber i Sydvestjylland som har et fælles mål, at højne fodboldniveauet i vort område til gavn for alle parter i samarbejdet samt fastholde de bedste junior- og ynglingespillere i området. Indsatsområdet er derfor primært rettet mod ungdomsspillere, samt områdets trænere/ledere. Udvikling og fastholdelse af spillere samt udvikling og udveksling af trænere er ligeledes et klart mål med samarbejdet. Hver år bliver der udsendt en aktivitetsplan, med masser af tilbud til ledere/træner og spiller. Derudover er der hver år nogle faste tilbud. gratis entre til SAS liga kampe på Esbjerg Stadion for alle samarbejdsklubbernes ungdomsspillere i microput og drenge/pigeafdelingerne når de har betalt kontingent i SSK. mulighed for at samarbejdsklubbernes microputspillere (7-8 år) kan løbe med ind på banen til SAS ligaens kampe (2 x 11 spillere pr. gang). Kræver ens påklædning. samarbejdsklubberne har mulighed for at ansøge om for at få EfB s SAS ligahold eller bedste ungdomshold ud til sommerkamp, træningskamp eller lign. (Hør om de nærmere betingelser) hvis samarbejdsklubberne ønsker at disponere over faste siddepladser til alle kampene til bestyrelse, ledere samt evt. sponsorer, kan disse købes til 50% af den normale pris. (max. 15 pr. klub). Bestilling inden sæsonen påbegyndes. som afslutning på efterårssæsonen at komme til afslutningsarrangement bygget op omkring en SAS liga kamp. EfB arrangerer et program med aktivitet før kampen fortæring og billet til kampen for et beskedent beløb pr. person. samarbejdsklubberne kan gøre brug af EfB s teknikmærke med indlagt diplom og medalje. Sidst på sæsonen kan klubberne få en SAS liga spiller ud for at overrække disse præmier eller dette sker samlet på stadion i forbindelse med SAS liga kamp. (der betales et beskedent beløb for diplom og mærke) mulighed for at benytte EfB s trænerkorps til gæstetræning og inspiration. EfB afholder trænerudgiften, og klubben afholder alene kørselsgodtgørelse efter statens takst. ønsker en afdeling i samarbejdsklubberne et arrangement for sine medlemmer i ungdomsafdelingen ydes der gratis ståpladser 1 gang årligt. Lilleput og drengespiller får dog udleveret adgangskort til samtlige kampe som nævnt andetsteds. min. 2 gange årligt deltager samarbejdsklubberne i møde med de andre, og her drøftes samarbejdet generelt. Formålet er også at opbygge et netværk med mulighed for erfaringsudveksling på tværs af klubberne. Arrangementet vil blive bygget op omkring en 1. holds kamp på stadion. mulighed for deltagelse i trænertræf med henblik på en styrkelse af fodboldniveauet i det sydvestjyske område. 15

3 gange forår og 3 gange efterår afholdes der målmandstræning ude i områderne, hvor klubberne kan tilmelde målmænd. EfB stiller med trænerne og klubberne kan/skal stille rekvisitter til rådighed. Tilbuddet er til drenge og juniormålmænd. I efterårsferien arrangeres en dag med aktiviteter, træning m.v. sammen med EfB s superliga spillere. Lederne fra samarbejdsklubberne er aktive deltagere. 1 gang årligt vil EfB forestå en inspirationsaften med klubbens ligahold samt 1. holds trænere som medie, hvor der vil blive afholdt en træningsaften med efterfølgende mulighed for at spørge træner og enkelte spillere omkring aktuelle emner. Kollegiale regler indgået med Sydvestjysk fodboldsamarbejde Ingen af klubberne i samarbejdet må gå på spillerjagt hos hinanden. Er der spillere, som man ønsker at kontakte skal dette ske til klubbens kontaktperson i samarbejdet. Ingen spillere må kontaktes direkte før klubkontakten er taget. Klubberne på højere niveau skal kun have de bedste spillere med potentiale til 1. holdet, og ingen spillere kontaktes før 2. års drenge. Som udgangspunkt skal spillerne blive i de respektive klubber så længe som muligt så længe der er udviklingsmuligheder, men såfremt niveauet ikke er på min. mesterrækkeniveau skal de bedste søge mod de klubber der har dette efter EfB s vurdering som 2. års drenge. Dette betyder ikke at det skal være EfB der vælges, men blot en klub på højere niveau. Fremgangsmåden er følgende: En spiller møder op til træning af egen vilje Den nye klub kontakter den afgivende klub og informerer om skiftet. Efter en prøveperiode vurderes spilleren og der meldes klart ud omkring mulighederne til spilleren selv, ligesom der informeres til tidligere klub. En klub har fået øje på et talent i en af de andre samarbejdsklubber, hvor der vurderes potentiale til et højere niveau end der hvor han befinder sig. Den interesserede klub kontakter den klub spilleren spiller i og tager en drøftelse med ledelsen. Vurderer klubben at denne spiller ikke er klar må der ikke tages kontakt! Er klubben enig i talentet, aftaler den nye klub og klubben at den afgivne klub inviterer spilleren, forældre samt en repræsentant eller to til møde i den nye klub. Efter en aftalt periode indbydes igen til møde med de samme parter, og spillerens muligheder belyses. Ønsker den afgivne klub ikke at deltage i mødet, er den nye klub pligtig til at informere om resultatet af testperioden. Vurderer en klub at have en spiller som medlem, man mener har større potentiale end hvad klubben kan tilbyde, tages kontakt til kontaktperson for den nye klub for aftale om prøvetræning. Det er vigtigt at der efter prøveperioden gives et reelt og ærligt svar retur til såvel spiller som den afgivende klub. 16

Bestyrelsen i Sønderris Sports Klub Formand: Helle Sørensen Jupitervænget 11 Tlf. 75468449 Kasserer Bent Wolf Tvillingernes Kvarter 43 Tlf. 75157631 Best. Medl Søren Langelund Saturnvænget 28 Tlf. 75468001 Best. Medl Inge Hansen Tvillingernes Kvarter 37 Tlf. 75159160 Krebsens Kvarter 13 Tlf. 22931614 Best. Medl Henrik Kristensen Merkurvænget 73 Tlf. 75156446 Best. Medl Søren Finnerup Krebsens Kvarter 34 Tlf. 75468525 Sekretær/ Janni Kristiansen Suppleant Fiskenes Kvarter 108 Tlf. 75150405 Best. Medl Bent Simonsen Yderligere informationer kan findes på Sønderris Sports Klubs hjemmeside http://www.soenderris.dk/ssk Kontaktliste for fodboldafdelingen i Sønderris Sports Klub Listen over trænere og ledere kan altid findes på http://www.soenderris.dk/ssk under fodbold Kontingent fodbold Gældende satser for kontigentet kan altid findes på http://www.soenderris.dk/ssk under fodbold Træningstider udendørs Træningstiderne kan altid findes på http://www.soenderris.dk/ssk under fodbold 17

Den orange tråd Generelle retningslinier for træningen i de enkelte afdelinger (aldersgrupper). Her på de følgende sider følger en kort beskrivelse af, hvad Sønderris Sports Klub forventer at spillerne på de respektive årgange minimum formår såvel teknisk, taktisk og fysisk. Venligst nærlæs beskrivelsen for netop din afdeling, men læs også om de andre afdelinger. Har du nogle spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte formanden for fodboldafdelingen. Træningens omfang: Micro 4-8 år Miniput 8-10 år Lilleput 10-12 år Sæson længde: April - September Marts - September Februar - Oktober Lektioner pr. uge: 1 til 2 2 2 Minimum pr. lektion: 60-75 minutter 75-90 minutter 75-90 minutter Træningskampe: Arrangeres selv Region 4 cup Region 4 cup Indendørsfodbold: Oktober - Marts Oktober - Marts November - Februar Drenge 12-14 år Sæson længde: Februar - Oktober Lektioner pr. uge: 2 Minimum pr. lektion: 75-90 minutter Træningskampe: Region 4 cup Indendørsfodbold: November - Februar 18

MICROPUTAFDELINGEN (4-8 år): Generelt: - ved træningen skal træneren lægge vægt på følgende ting Glæde, Tryghed, Bevægelse samt leg med bolden. Glæde: - børnenes umiddelbare glæde ved spillet, de er meget motiverede, en glæde, som træneren skal bygge videre på. Tryghed: - der stilles store krav til træneren. - blandt andet omsorgsfuld behandling af børnene (binde støvler, tørre næse og lignende). - træneren skal forstå at vinde børnenes tillid. - ha god tid. - det skal være sjovt og foregå i trygge rammer. - husk små grupper. Bevægelse: - fodbolden bruges som leg. - legene/øvelserne skal være: - med få regler. - lette at organisere. - opbygget så alle er aktive. - tilrettelagt med højt aktivitetsniveau. Mål for afdelingen: Der arbejdes på at gøre spilleren "ven med bolden" - d.v.s. at i en træningsenhed foregår træningen med 1 bold pr. spiller i mindst halvdelen af tiden. Teknisk: - indøve spark og løb med bolden (driblinger). - indøve at stoppe bolden (tæmninger med fodsål og inderside). - indøve skudformer (vristspark, indersidespark sidst i perioden). - indøve gribeteknik (målmand). Taktisk: - lære at orientere sig (se op - hvor er jeg). - lære " at få god tid ". Fysik: - ingen speciel fysisk træning, men løbeskoling, koordination, bevægelighed, smidighed og balancetræning. Psykisk: - lære at følge trænerens anvisninger. 19

MINIPUTAFDELINGEN (8-10 ÅR) Generelt: Træningen skal tage udgangspunkt i aldersgruppens perceptionelle og motoriske udvikling, hvor det indøvede fra mikroputafdelingen videreudvikles. Mål for afdelingen: Teknisk: 1. del: - lære at behandle en bold med begge ben (sparkeformer). - lære at behandle en bold med hovedet (headning). - lære at aflevere en bold: a. ved skud på mål (forsøge at score) b. ved at skille sig hensigtsmæssigt af med bolden (fart, retning og præcision). - lære at modtage en bold: a. uden pres b. under pres c. i form af en retningsbestemt tæmning. - lære at erobre bolde (tackling). - lære driblinger - finter. Teknisk: 2. del: - lære at drible - vende. - lære at tæmme - drible. - lære at drible - finte. Taktisk, generelt: - lære at placere sig på banen i forhold til: a. medspillere (nærme sig, fjerne sig, løbe i hul) b. modspillere (opdækning, markering) - lære at kende sin plads i helheden. - lære begyndende kendskab til forsvar, midtbane, angreb. - lære begyndende kendskab til forståelse for bredde og dybde i spillet. Taktisk, individuelt: Angrebsmæssigt: - driblinger (dække bolden af - udfordre). - vende, dreje med bolden (ved linier - i pressede situationer). - modtagelse af bold (gå i møde - vende i spilretning). - spil uden bold. Forsvarsmæssigt: - forsvar overfor driblinger. Fysik: - smidighed, bevægelighed, løbeskoling og koordinationstræning med og uden bold. 20

LILLEPUTAFDELINGEN (10-12 ÅR) Generelt: Børn i 10-14 års alderen kan lære alt med en bold. Derfor har træneren i denne aldersgruppe et stort ansvar med hensyn til uddannelse af spillerne. Mål for afdelingen: Teknisk: - videreudvikling af grundteknik. - gives introduktion og træning i alle tekniske ting. - stor vægt på fart, retning præcision og hovedvægt på afleveringer i fart samt retningsbestemte tæmninger i fart. - indøve sparkeformer (alle spark - med vægt på hårdhed i indersidespark samt halvtliggende vristspark m.v. (husk begge ben). - videreudvikle driblinger/finter. - videreudvikle hovedstød (med vægt på springkraft). - indøve skud på mål under passende modstand (husk begge ben). - begyndende systematisk specialtræning af målmænd. Taktisk: - indøve faste opstillinger og lære at kende de forskellige pladser. - begyndende orientering om systemer og taktik (oplæg til kamp) - udbygge forsvars-, midtbane- og angrebsprincipper (opdækning, opbakning, bandespil, overlap, krydsløb og boldovertagelse). - udvikle forståelse for effektiv udnyttelse af hele banen (bredde og dybde). - begyndende træning af dødboldsituationer (målspark, frispark, straffespark, hjørnespark og indkast). Taktisk, individuel: Angrebsmæssigt: - spil med bold (præcision - timing). - spil uden bold (vinkel - afstand - nærme/fjerne sig - rykke fri). - vende spillet. - afslutninger. - vinde 1:1 (dribling - finte). Forsvarsmæssigt: - vinde 1:1 (komme først - dække på rigtig side - skærme af). - forhindre sammenspil. Fysik: - løbeskoling, hurtighed, smidighed, bevægelighed, balance og koordinationstræning. Psykisk: - koncentration, vilje, mod og disciplin, herunder m.h.t. tøj, støvler o. lign. - sørge for at pleje kammeratskabet. - sørge for at spillerne opdrages til at føre en god tone overfor dommere, ledere, med- og modspillere. 21

PIGER/DRENGEAFDELINGEN: (12-14 ÅR) Generelt: Aldersklassen 10-14 år er fodboldens "guldalder", hvorfor træneren i denne aldersgruppe har et stort ansvar med hensyn til uddannelsen af spillere. Gennem den rigtige træning skal detaljerne læres korrekt og gentages, så alt kommer til "at sidde på rygmarven". Mål for afdelingen: Teknisk: - repetition og kvalitetsforbedring af grundteknikken og detaljer i kamplignende situationer og under pres,(alle sparkeformer, halv og helflugtninger, tæmninger, hovedstød, driblinger, finter, tacklinger, afleveringer, skille sig af med bolden, modtage bolden, skud på mål). - øget tempo og intensitet. - indøve afleveringer over lange afstande. - specialtræning af målmænd. - specialtræning af dødboldsituationer (frispark - straffespark ). - der arbejdes med begge ben. Taktisk: - videreudvikling af individuel taktisk træning og påbegyndende gruppeog holdtaktisk træning. (4-3-3, 4-4-2, 3-5-2 og 3-4-3) Taktisk, angrebsmæssigt: - spil med bold (afleveringsteknik). - spil uden bold (bevægelse foran/bagved boldholder - skabe og udnytte plads). - bredde og dybde. - vende spillet. - skabe 2:1 situationer (bandespil - overlap - krydsløb - boldovertagelser. - vinde 1:1 situation (med modstandere i ryggen). - indlæg. - afslutninger. - dødboldsituationer. Taktisk, forsvarsmæssigt: - vinde 1:1. - pres (individuelt - gruppe). - områdedækning. - markering og opbakning. - samarbejde mellem målmand og forsvar. - samarbejde mellem de 3 zoner. - brug af offside. Fysik: - løbeteknik, hurtighed, smidighed, bevægelighed, balance, koordination og styrketræning (som forebyggende træning og kun med egen kropsvægt). Psykisk: - koncentration, vilje, mod, ansvar, motivation og pos. psyke (puberteten er en svær tid, som de unge skal hjælpes igennem). Andet: - håndhæv disciplin. - definere anførererhvervets forpligtelser. 22

HERRE- OG DAMEJUNIORAFDELINGEN (14-16/17 ÅR) Generelt: Når spillerne når junioralderen skal alle tekniske-, taktiske- og fysiske grundbegreber være kendte og indøvede. Mål for afdelingen: Teknisk: - videreudvikling og kvalitetsforbedring af alle tekniske færdigheder i komplekse øvelser og kampsituationer - og i højt tempo med større og større belastning/pres. - driblinger/finter (ryk med bolden). - afleveringsteknik (præcist - hurtigt - kort/langt). - sparketeknik (afslutninger). - retningsbestemte tæmninger. - headninger. - nærkampteknik (på jorden og i luften). - udvikling af specialiteter. - der arbejdes med begge ben. - specialtræning af mænd/kvinder. Taktisk: - overblik, perception og kommunikation. - udbygge kendskabet til systemer. - udbygge kendskabet til angrebs- og forsvarsprincipper. Især forståelsen at udnytte frit område og gøre sig spilbar. Taktisk, angrebsmæssigt: - spil med bold. - spil uden bold (mod- /dybdeløb - krydsløb - indløb til indlæg - returbolde). - bredde og dybde. - vende spillet (kort - langt). - hurtigt kombinationsspil (få berøringer). - skabe og udnytte 2 : 1 situationer. - vinde 1 : 1 situationer. - afslutninger. - dødbolde. Taktisk, forsvarsmæssigt: - vinde 1 : 1 situationer. - pres (individuelt - hold). - zone-/områdeopdækning - mandsopdækning. - sideforskydning. - opbakning, dybde og push up. - samarbejde mellem kæderne. - omstilling og fleksibilitet (overtage hinandens pladser). - dødbolde. Fysisk: - forebyggende træning indeholdende smidighed, bevægelighed, balance koordination, løbeskoling og styrketræning med egen kropsvægt - for hele kroppen og med henblik på hurtighed. - hurtighedstræning. - påbegyndende distance og intervaltræning. (evt. springtræning). 23