18 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1
Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og omfanget af de ydelser, kommunen som udgangspunkt tilbyder sine borgere. Den er en ramme for, hvad der vil være gældende i langt de fleste situationer, selvom de konkrete afgørelser altid skal bero på et individuelt skøn, og dermed med afsæt i den enkelte borgers forudsætninger og behov. En kvalitetsstandard er således en metode til forventningsafstemning med kommunens borgere ligesom standarden understøtter, at borgerne får lige muligheder for at modtage hjælp at ens situationer behandles ens. I Randers Kommune vægtes dialogen med borgeren højt. Dermed vil den proces der leder op til at der træffes en afgørelse, være med inddragelse af borgeren. De forebyggende indsatser prioriteres generelt højt, da en tidlig indsats kan bidrage til, at de udfordringer borgeren står overfor ikke vokser sig større, men at der tilrettelægges et forløb, sådan at udfordringerne håndteres. Kvalitetsstandarderne gælder for hver deres lovgivningsmæssige område. Imidlertid er det vigtigt, at der i forvaltningen samarbejdes med borgeren med baggrund i den samlede livssituation. Derfor kan borgerne også opleve, at myndighedssagsbehandleren vil foreslå inddragelse af andre kommunale samarbejdspartnere, for netop at sikre den helhedsorienterede sagsbehandling på tværs af Randers Kommunes forvaltninger og enheder. Der er forskel på sagsbehandlingstiden på de enkelte områder. Nogle af fristerne er lovbestemt, andre er blevet besluttet af byrådet i Randers Kommune. Sagsbehandlingstiderne kan findes på kommunens hjemmeside, hvis der søges på ordet sagsbehandlingsfrister. Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne: Område Økonomisk kompensation til borgere over 18 år, når de har merudgifter, som er en følge af en fysisk/psykisk funktionsnedsættelse. Der skal være tale om en merudgift i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation, dvs. at udgifter, som andre også skal betale, ikke kan dækkes via merudgiftsreglerne. Merudgiften skal være nødvendig, dvs. der skal være indikation for, at den skal afholdes, en følge af den nedsatte funktionsevne, dvs. at den skal være direkte eller indirekte sammenkædet med borgerens funktionsnedsættelse et led i den daglige livsførelse, dvs. at udgiften skal udspringe af pågældendes private liv og ikke af behandling, uddannelse, arbejde eller lignende. omfattet af den almindelige sektoransvarlighed, dvs. at udgiften skal afholdes af den sociale sektor og ikke af f.eks. 2
behandlings- eller sundhedssystemet. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og nødvendig for opretholdelse af den daglige livsførelse. Da ydelsen er subsidiær til anden ydelse efter serviceloven, må hjælpen ikke kunne dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven. Målgruppe Målgruppen omfatter personer mellem 18 år og pensionsalderen, der har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne som følge af medfødt handicap eller senere opstået handicap, sygdom eller som følge af ulykkesskader, samt personer der har opsat udbetalingen af folkepension. Merudgiften skal være en følge af den nedsatte funktionsevne. Lovgrundlag Servicelovens 100: Personer, der modtager højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension er ikke omfattet af personkredsen, medmindre de tillige er bevilget borgerstyret personlig assistance (BPA). Personer med førtidspensioner, som er tilkendt efter 1. januar 2003, er ikke udelukket af personkredsen. Personkredsen omfatter også personer, som har medfødte misdannelser eller mangler, men som ikke har synlig eller umiddelbar konstaterbar nedsat funktionsevne, når forskrifter om diæt o.l. følges. Der tænkes især på gruppen af personer med phenylketonuri (PKU eller Føllings sygdom), og personer med cystisk fibrose. Disse diagnosegrupper kan dog alene få hjælp til dækning af merudgifter til diæt. Når den nedsatte funktionsevne vurderes, sker det ud fra følgende kriterier: Der skal være tale om en varigt nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse. Den samlede vurdering af funktionsevnenedsættelsen skal ses i forhold til den daglige tilværelse, og de deraf affødte behov for kompensation for merudgifter, og det er dette, der er afgørende for, om borgeren er berettiget til merudgiftsydelse. Det betyder, at det ikke er den lægelige diagnose eller borgerens arbejdsevne, der er afgørende, men derimod borgerens muligheder for at klare den daglige tilværelse. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov 3
Formål med indsatsen Indhold Det overordnede formål med merudgiftsydelsen er at yde kompensation til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne for de merudgifter, som er en konsekvens af funktionsnedsættelsen. Formålet er endvidere at medvirke til, at borgeren og dennes familie kan leve et almindeligt liv på samme måde som borgere uden nedsat funktionsevne på samme alder og i samme livssituation. Det sker ved at sikre, at borgeren kan få dækket de nødvendige merudgifter, som er en forudsætning for at få dagligdagen til at fungere. Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte. Vurderingen sker i forhold til raske personer i samme alder, uddannelsesmæssige baggrund og livssituation, og kan dermed fx også anvendes i forbindelse med, at en borger flytter hjemmefra, hvis det vurderes, at dennes udgifter er større end for raske i samme situation. Af Socialministeriets vejledning om særlig støtte til voksne, fremgår nogle eksempler på merudgifter som følge af den varigt nedsatte funktionsevne. Vurderingen tager udgangspunkt i disse. Den månedlige ydelse udbetales efter nedenstående beregningsmodel. Bagatelgrænse For at være en del af personkredsen skal de årlige merudgifter være mindst 6.204 kr. (2015 niveau). Basisbeløb Er merudgifterne på mindst 6.204 kr. pr. år (2015 taksten) ud fra størrelsen af den enkelte ansøgers sandsynliggjorte nødvendige merudgifter som følge af funktionsevnenedsættelsen, deles beløbet med 12 og rundes op til nærmeste 100. Der er ingen øvre grænse for støtten. Visitation Ydelsen sagsbehandles og tildeles efter ansøgning. Borgeren tilsendes et samtaleskema, som sammen med det udfyldte ansøgningsskema danner grundlag for en beskrivelse og en vurdering af borgerens funktionsevne. Denne vurdering anvendes ved en efterfølgende dialog om borgerens problemstillinger og behov samt muligheder for kompensation. I samtaleskemaet indgår spørgsmål om, hvilke begrænsninger der er i de hverdagsfunktioner og -aktiviteter, som danner grundlag for, at borgeren kan fungere som enkelt individ og som samfundsborger. På baggrund af samtaleskemaet træffer myndighedssagsbehandleren afgørelse om bevilling af merudgifter. Borgeren modtager en skriftlig afgørelse. I denne er der gjort opmærksom på 4
oplysningspligten i forhold til eventuelle ændringer i forholdene, som kan have betydning for ydelsen. Undlader modtageren af ydelsen at oplyse om ændringer i forholdene, som kan have betydning for ydelsen, skal ydelsen betales tilbage. Igangsætning, opfølgning og afslutning Kvalitetsmål Ydelsen udbetales med virkning fra den førstkommende måned efter at ansøgningen er modtaget. Ydelsen er løbende. Der laves opfølgning en gang årligt. Ydelsen bringes til ophør, når formålet med ydelsen ikke længere er til stede. Sagsbehandlingen i forbindelse med opfølgning skal være helhedsorienteret og indeholde overvejelser om andre mulige former for hjælp. 5