Faaborg-Midtfyn Kommunes friluftsstrategi

Faaborg-Midtfyn Kommunes friluftsstrategi Forord... 2 Afgrænsning og fokus... 4 Vision og hovedudfordringer... 6 Sådan gør vi det virkemidler... 9 Indsatsområde 1. Adgang til landskabet, skov, kyst og øhavet... 10 Indsatsområde 2: Bynære rekreative områder og stisløjfer... 13 Indsatsområde 3: Markante friluftstemaer herunder turridning og søsport... 16 Indsatsområde 4: information og profilering... 19 Indsatsområde 5: Brug og beskyttelse af naturen går hånd i hånd... 22 Litteraturliste... 24 1

Forord Friluftsliv, natur og landskab Øhavet, de store skove og søer, de bakkede landskaber og de mange kulturhistoriske perler er måske kommunens største aktiver. Disse værdier rummer særlige potentialer i et fynsk, nationalt og internationalt perspektiv. Vi skal styrke tilgængeligheden til landskabet og naturværdierne og skabe nye friluftstilbud, der appellerer til fremtidens borgere, turister og virksomheder. Udviklingsstrategi, 2008. Friluftsliv, natur og landskab indgår i Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi som den ene af otte strategiske indsatsområder. God adgang til natur- og friluftsoplevelser er vigtige i konkurrencen om at fastholde og tiltrække nye borgere til kommunen. Store grupper af turister søger de samme kvaliteter. Også visse virksomheder og fx idrætsskoler, baserer deres aktiviteter på friluftsaktiviteter. God adgang til natur og friluftsaktiviteter er også et vigtigt element for at fremme sundhed og velvære. Vi skal udnytte øhavet og de unikke landskaber, og vi skal udvikle tilgængeligheden til de forskellige friluftsaktiviteter i øhavet og landskabet og skove. I dette arbejde indgår udarbejdelse af en friluftsstrategi for kommunen som et vigtigt element. I friluftsoplevelsen indgår oplevelsen af naturen og landskabet som afgørende elementer. Det er derfor helt afgørende, at friluftslivet udbygges på et bæredygtigt grundlag i forhold til naturværdierne. De nødvendige hensyn skal tages, og naturen skal sine steder styrkes og udbygges. Vi har allerede en række kendte friluftstemaer: Havørred Fyn, Cykel Fyn og Naturturisme med bl.a. Øhavsstien og havkajak, der skaber nye oplevelser. Staten udbygger fortsat i Svanninge Bakker og Bikubefonden er gået ind i Svanninge Bjerge og i gang med at skabe et nationalt naturmonument, der også vil få stor betydning for friluftslivet. Tankerne om at skabe en Nationalpark i Det Sydfynske Øhav er dukket op igen og undersøges i de fire kommuner omkring øhavet. På tilsvarende vis er Ringe Sø, Sundet ved Faaborg og stisystemer omkring Brobyværk gode eksempler på betydningen af bynær naturforbedring og stiudvikling. Der er således allerede gode ting i gang, men hvis vi skal gøre en markant forskel, og dermed bidrage til kommunens vision om at skabe et moderne Toscana for friluftsliv, er det nødvendigt med en stor indsats i de kommende år. Friluftsstrategien fastlægger mål og indsats for dette arbejde. Strategien indeholder en række forslag til handlinger. Nogle er meget konkrete og kan umiddelbart gennemføres, andre kræver afklaring og udvikling. Takten hvormed forslagene kan gennemføres vil afspejle kommunens økonomi og muligheder for 2

ekstern finansiering og medspilleres bidrag. En række forslag vil dog kunne gennemføres inden for de allerede afsatte midler inden for de relevante områder i kommunen. Tilsvarende har de opstillede mål forskellige tidshorisonter. Nogle vil kunne nås inden for de kommende år, andre vil vi først kunne være i hus med om 10-15 år. Visionen kan ikke nås uden bred opbakning og bidrag fra frilufts- og naturforeninger, lokalråd, lodsejere, skov- og jordbrugsorganisationer, fonde, turisterhvervet, staten mv. Repræsentanter for disse interessenter har derfor bidraget til arbejdet ved at deltage i en følgegruppe. Gruppen har afholdt 2 møder. Der har desuden været afholdt en workshop med åben deltagelse fra borgere i kommunen. Vi vil gerne takke alle for deres bidrag til arbejdet. Bo Andersen Borgmester Grete Justesen Formand Teknik- og Miljøudvalget 3

Afgrænsning og fokus Udviklingsstrategiens vision om at skabe et moderne fynsk Toscana kræver en flerstrenget indsats, og friluftsstrategien er en af disse strenge. I strategien fastlægges både kommunens politik på området, og det konkretiseres, hvordan mulighederne for friluftsliv kan forbedres, og i hvilken retning udviklingen skal gå. Med friluftsliv forstås her de aktiviteter, der foregår i fritiden uden for hjemmet, arbejdspladsen og anlagte baner altså ude i landskabet, naturen og på vandet og såvel uorganiseret som organiseret i foreninger m.v. Friluftsstrategien fokuserer på udvikling af de fysiske rammer for friluftslivet i form af infrastruktur, naturområder og information. På den måde spiller friluftsstrategien tæt sammen med Fritidsstrategien, der bredt har fokus på fritidsmuligheder i kommunen, herunder primært de aktiviteter, der kræver særligt anlagte faciliteter som haller mv. Fritidsstrategien har også fokus på, hvordan foreningslivet styrkes, og der kan skabes friluftsevents, som kan sætte fokus på muligheder og profilere kommunen udad. Der er andre væsentlige områder inden for fritid og friluftsliv end der dækkes af de to strategier, men fokus har i første omgang været på områder med stort udviklingspotentiale eller problemer, der skal håndteres. Andre vigtige emner som f.eks. kolonihaver, golf og motorsport vil evt. blive taget op i senere revisioner af strategierne. Samspil til andre projekter Naturturismeprojektet, Havørred Fyn og Cykel Fyn er tværkommunale turistprojekter, der allerede har haft stor positiv betydning for friluftslivet i kommunen. Mange af friluftsstrategiens mål og handlinger kan da også genfindes i de tre projekters strategi- og handleplaner, og vil derfor i videst muligt omfang søges løst inden for disse projekter. På samme måde kan oprettelsen af en nationalpark i Det Sydfynske Øhav potentielt få stor positiv betydning for friluftslivet, at det kunne være et selvstændigt indsatsområde i friluftsstrategien. Diskussionen er imidlertid fortsat så ny, at det vil være at foregribe begivenhederne. Kommunen vil arbejde for, at en eventuel nationalpark kan blive en vigtig løftestang for kommunens natur- og friluftsstrategi. Fokus og hovedudfordringer Faaborg-Midtfyn Kommunes Friluftsstrategi fokuserer på fem hovedudfordringer: Forbedring af tilgængeligheden til landskab og havet 4

Bynære rekreative områder Markante friluftstemaer - herunder turridning og søsport Formidling af muligheder og profilering Beskyttelse og styrkelse af naturen og landskabet Hovedudfordringerne leder til fem indsatsområder, der sammen med kommunens visioner på friluftsområdet vil være pejlemærke for udviklingsretningen i form af målsætninger for hvert indsatsområde. Med afsæt i målsætningerne opstilles de handlinger og konkrete initiativer, der er nødvendige for at målsætningerne kan nås. Visionen kan ikke nås uden bred opbakning i befolkningen, blandt lodsejere, foreninger mv. En forudsætning herfor er en fælles forståelse for virkemidler, og at forventningerne til det offentlige og egen indsats er afstemte. Nedenfor opstilles kommunens visioner for friluftslivet og hovedudfordringerne ridses op. Dernæst opstilles punktvis nogle overordnede pejlemærker for virkemidler i arbejdet med at realisere strategien. De enkelte indsatsområder gives dernæst et afsnit, hvor udfordringerne nærmere beskrives efterfulgt af målsætninger og konkrete handlinger. 5

Vision og hovedudfordringer Visionerne skal være et pejlemærke for i hvilken retning friluftsstrategien skal bevæge sig. Det er en væsentlig del af udviklingsstrategiens vision om et moderne Toscana at kunne tilbyde muligheder for et bredt spektrum af naturoplevelser og friluftsliv af høj kvalitet. Kommunen har derfor store visioner for friluftslivet og naturen og skal være kendt som et regionalt og nationalt grønt og blåt friluftsmekka: Vision Friluftslivet er udviklet på et bæredygtigt grundlag Kommunen er kendt for friluftsliv, hvor både muligheder og kvalitet er i særklasse Kommunen er kendt for at skabe god adgang til landskabet, skov, kyst og øhavet Kommunen er kendt for sin særlige indsats for at styrke børn og unges friluftsliv Kommunen er kendt for sin indsats for igennem friluftsaktiviteter at styrke folkesundheden I kommunen er der plads til ro og fordybelse og til oplevelser med puls og adrenalin i top Kommunen er kendt for at være med i front og fremme (nye) tilbud, der appellerer til fremtidens borgere, turister og virksomheder Kommunen vil have øje for på oplagte steder at sikre handicappede god adgang til natur og friluftsoplevelser. I rapporten Friluftspolitik i Fyns Amt Udredning og kortlægning, 2004 er lavet en oversigt over befolkningens generelle ønsker til friluftsliv samt en oversigt over ønsker fra det organiserede friluftsliv og lodsejernes holdninger til og erfaringer med friluftsliv. Der er desuden lavet en analyse af eksisterende muligheder. Rapporten kan i sin helhed ses på kommunens hjemmeside: http://www.faaborgmidtfyn.dk/service_til_dig/natur_miljoe/ude_i_naturen/friluftsstrate gi/ Oversigten over hovedudfordringer for kommunens arbejde med at realisere sin vision bygger i det væsentligste på denne rapport. Der er lavet enkelte supplerende opdateringer og undersøgelser. Alle lokalråd er blevet opfordret til at indsende information om eksisterende stier og ønsker til nye. Ligeledes har Fyns Islandshesteforening Skeifa bidraget med viden om muligheder for længere rideture i naturen. Hovedudfordring 1: Adgang til landskabet, skov, kyst og øhavet 6

Det moderne menneske søger naturoplevelser. Hovedparten går til skov og strand, men også marker og enge har mange besøgende. Langt de fleste søger freden og roen på en gåtur mens andre har fiskestangen med, cykler, rider eller glider igennem bølgerne i en havkajak. Set i forhold til det øvrige Fyn med øer er Faaborg-Midtfyn Kommune beriget med relativt megen skov og adgang til Det Sydfynske Øhav, men vi kan stadig ikke måle os med f.eks. Nordsjælland og dele af Jylland. Det er en udfordring for FMK at imødekomme ønske i befolkningen om flere naturområder og skove, hvor man må opholde sig, bedre badestrande og flere muligheder for rundture til fods og på cykel. Særligt det organiserede friluftsliv ønsker udvidet adgang til større natur/skovområder. Hovedudfordring 2: Bynære rekreative områder Undersøgelser viser, at næst efter prisen er nærhed til grønne områder vigtigst når man vælger bopæl. Grønne områder og friluftsmuligheder er indirekte med til at afgøre om en kommune eller byområde er attraktivt at bosætte sig i. Samtidig er adgang til grønne områder af afgørende betydning for menneskets trivsel og muligheden for den nødvendige daglige motion og dermed sundhed. Børnehaver og skoler er storforbrugere af de bynære naturområder, og således vigtige aktører for at fremme børn og unges friluftsaktiviteter. For alle gælder, at afstanden til egnede områder er den afgørende barriere, og det er derfor en udfordring for FMK at skabe god adgang til lokale, grønne områder og lokale stisløjfer. Hovedudfordring 3: Markante friluftstemaer - herunder turridning og søsport Det sydfynske område er særlig kendt for temaer omkring Havørred Fyn, Cykel Fyn og Naturturisme med bl.a. Øhavsstien og havkajak. Her er vi efterhånden ved at være godt med når vi sammenligner med andre regioner i Danmark, men en fortsat indsats er nødvendigt for at fastholde/styrke vores position. Omvendt er vi helt i bund, når vi ser på ridestier og rytternes muligheder for at komme ud i naturen. Noget der i høj grad er efterspurgt blandt turister og bosættere. Samtidig udgør medlemmer af rideklubber og foreninger en af de største organiserede friluftsgrupper i kommunen. Der vurderes at være et stort potentiale i at udvikle et tema omkring heste og turridning. Ligeledes vurderes der at være behov for en særlig indsats for søsport. Medlemstallet for søsportsforeningerne i kommunen ligger under landsgennemsnittet. Det peger på, at vi ikke i tilstrækkeligt omfang udnytter vores styrkeposition med adgang til øhavet. Hovedudfordring 4: naturformidling og profilering Både befolkningen og lodsejere efterspøger mere information om adgangen til det åbne land, skovene og kysterne/havet. Befolkningen vil gerne vide, hvor der er særlige muligheder for udflugter, badeture eller særlige aktiviteter. Lodsejerne efterspørger kampagner om de gældende regler for adgang. Hvad må man og hvad 7

må man ikke uden først at få tilladelse fra lodsejeren? God information fremmer oplevelsen og modvirker konflikter. Det er en udfordring for FMK at honorerer disse ønsker inden for de økonomiske rammer. Samtidig ligger der også en udfordring i at afprøve nye, digitale informationsformers legende element som f.eks. GPS med geocaching. De gode historier om friluftsoplevelser og naturforbedringer skal ud i omverdenen for at friluftsstrategien for alvor kan gavne bosætning og turisme. Vi skal hele tiden have øje for at bruge de gode historier og konkrete handlinger til branding og profilering af kommunen og lokalområder. Hovedudfordring 5: Brug og beskyttelse af naturen går hånd i hånd I mange friluftsoplevelser indgår oplevelsen af naturen som et afgørende element. Den sublime friluftsoplevelse kræver natur og landskab af høj værdi og kvalitet. Samtidig forudsætter det moderne menneske, at der tages hånd om naturen og miljøet, så deres aktivitet ikke sker på bekostning af naturværdier. Udviklingen af friluftslivet skal derfor ske på et bæredygtigt grundlag. Naturen i Danmark er generelt robust over for forstyrrelser, men sine steder kræves særlige hensyn. En indsats for at styrke friluftslivet må derfor nødvendigvis ses i sammenhæng med indsatsen for at sikre og udbygge naturgrundlaget. Det er en udfordring for FMK at sikre naturværdierne i de eksisterende naturområder og udbygge områderne i særligt kommunens nordlige del, der er relativ fattig på skove og andre naturområder. 8

Sådan gør vi det virkemidler Visionerne kan ikke nås uden bred opbakning i befolkningen, erhverv, foreninger mv. Mange af de tiltag, der foreslås kræver da også, at mange er villig til at yde en indsats arbejdsmæssigt, lægge jord til eller bidrage med investeringer. Da en stor del af friluftslivet foregår på private arealer, er lodsejerne en særlig vigtig interessegruppe. Enighed om principper for samarbejde kan være med til at fremme realiseringen af visionen. Principper for samarbejde og realisering En stor del af friluftslivet foregår på privatejede arealer og et konstruktivt samarbejde med lodsejerne og deres organisationer om konkrete løsninger er derfor en vigtig del af politikken Frivillighed er et bærende princip Tilsvarende skal der samarbejdes med staten og fonde om at styrke deres engagement i kommunen Søger kommunen at erhverve udvidede færdselsmuligheder på privat ejendom kan det kræve økonomisk kompensation for tab og gener, ligesom kommunen accepterer, at brugerbetaling for særlige brugergrupper kan være nødvendig Øje for partnerskabsprojekter med brugergrupper, lokalråd, friluftsorganisationer, lodsejere, staten mf. Størst mulig samspil og synergi med Projekt Naturturisme, Cykel Fyn og Havørred Fyn Helhedsorienteret kommuneplanlægning, hvor det grønne og adgang til friluftsliv tænkes ind ved byudviklingsplaner og andre udviklingsprojekter 9

Indsatsområde 1. Adgang til landskabet, skov, kyst og øhavet Det moderne menneske søger naturoplevelser. Ture i landskabet, skoven eller til stranden er populære, og er de fritidstilbud vi langt hyppigst benytter os af sammenlignet med bibliotek, biografer mm. (figur 3.1.1 og 3.1.2 i FA, 2004). I gennemsnit har 6 ud af 10 danskere været en tur ude i naturen inden for den sidste uge. Det er særligt skov og strand, der tiltrækker os. Turene sker oftest inden for vores nærområde, men i 1 ud af 3 tilfælde bevæger vi os gerne længere væk til særligt attraktive områder. I Faaborg-Midtfyn Kommune er Svanninge Bakker og Sollerup et yndet udflugtsmål, der modtager besøgende fra hele Fyn. Besøgstallet skønnes at ligge på omkring 300.000 besøgende om året. Andre regionale udflugtsmål på Fyn er Langesø ved Morud, Fyns Hoved, Tarup- Davinde samt skovene ved Middelfart og Svendborg. Det er enkelte skov-/naturområder, der modtager hovedparten af besøgene, mens andre områder kun bruges i relativt begrænset omfang. Topscorerne er typisk større, sammenhængende offentligt ejede områder samt enkelte private skove, der prioriterer det rekreative. For disse områder gælder, at der er rekreative faciliteter som mærkede stier, P-pladser, borde og bænke, bålpladser, information og udvidet adgang i forhold til reglerne i naturbeskyttelsesloven. Sådanne områder er vigtige for friluftslivet og samtidigt særligt efterspurgte af det organiserede friluftsliv. En række friluftsaktiviteter kræver tilladelse fra lodsejeren/skovejeren. Det gælder al ridning også på veje og stier, orienteringsløb, jagt og fiskeri samt cykling uden for stier (mountainbikes). Desuden kræver overnatning, båltænding og færdsel om natten tilladelse fra ejerne. Der er tradition for betaling for tilladelse til jagt og fiskeri, men også tilladelse til ridning og afholdelse af orienteringsløb afføder i stigende grad betaling. I statsskove er adgangen udvidet i forhold til private områder. F. eks. er ridning tilladt, dog med er række begrænsninger, og statsskovene fører generelt en politik, hvor friluftsinteresserne bredt tilgodeses bedst muligt. Samlet har Sollerup/Svanninge Bakker omkring 200 anmeldte arrangementer om året og Tarup- Davinde omkring 100. Bl.a. foregår en stor andel af orienteringsklubbernes løb i statsskove, hvor det er lettere at få tilladelse end i de private skove. En række friluftsforeninger oplever således, at blive afvist på private områder bl.a. med henvisning til jagtinteresser. Handicappede udgør en befolkningsgruppe, der stiller særlige krav til friluftsfaciliteter. En række hensyn er i dag indbygget i de generelle specifikations krav og retningslinier ved etablering af faciliteter, f.eks. offentlige toiletter. I mange tilfælde vil omtanke og de små initiativer kunne forbedre adgangen væsentlig for handicappede. 10

Skove og naturområder i kommunen Kommunen har relativt meget skov set i forhold til Fyn med øer. Omvendt er der mange andre områder i Danmark med flotte landskaber og mere skov og end her. F.eks. Nordsjælland med det gamle Frederiksborg Amt eller områder omkring Silkeborg og Århus i det gamle Århus Amt. Samtidig er en langt mindre andel af skovene i FMK offentligt ejet og dermed med udvidet rekreativ adgang i forhold til de privatejede. Kommunen har i skovene en stor rekreativ ressource, men det afgørende er i hvilken grad, vi i samarbejde med skovejerne kan udvikle de rekreative muligheder, og dermed udnytte kommunens store potentiale. Andel af samlet areal (%) Skov Statsskov Beskyttet natur Faaborg-Midtfyn Kommune 13 1,2 6,8 Gl. Fyns amt 9,9 0,9 6,2 Gl. Frederiksborg Amt 15,5 14,8 11,3 Gl. Århus amt 15,3 2,2 8,1 Landsgennemsnit 11,3 4,5 9,5 Strand og kyst i kommunen Kysterne er en meget væsentlig ressource for friluftslivet i den fynske region. Kommunen har adgang til 126 km kyst, hvilket er ca. 11 % af den samlede strækning. Til sammenligning udgør kommunens areal ca. 18 % af Fyn med øer. Samtidig må adgangen til kysten på større strækninger betegnes som ringe. Det gælder således hele strækningen mellem Faaborg og Svendborg samt Horneland (FA, 2004). Øhavsstien går i Faaborg-Midtfyn Kommune inde i bakkelandskabet og giver ikke øget adgang til kysten. Vi har ikke andre mærkede/umærkede stisystemer eller større udflugtsarealer ved kysten som f.eks. Fyns Hoved. Der ligger derfor en stor udfordring i, at få øget tilgængeligheden til kysten fra eksisterende veje mv. Kommunen har 8 badestrande, hvor alene Klinten Strand og Bøjden Strandcamping har Blå Flag. Adgangsforhold for offentligheden ved sidstnævnte er langt fra optimal. De øvrige strande er relativt små og ikke i alle tilfælde skiltede mv. Der ligger en stor udfordring i at forbedre kommunens strande og gøre dem mere synlige. Aktuelt pågår analyser af muligheden for at etablere en større, markant strand ved Faaborg eller ny badeanstalt til glæde for kommunens borgere. Målsætninger: Forbedre adgangen til naturen ved at skabe udflugts-/besøgsområder med faciliteter som rastepladser og information og ved udbygning af mærkede stier og stisløjfer. Handicappedes særlige behov til faciliteter skal tilgodeses på udvalgte lokaliteter, hvor det bedst lader sig gøre. 11

Adgangen til øhavet og kysten forbedres Af hensyn til særligt det organiserede friluftsliv skal der også sikres udvidet adgang til større sammenhængende skov-/naturområder Handlinger: Fortsat udbygning af Svanninge Bakker/Arreskov sø samt Tarup-Davinde som regionale områder for friluftsliv. I første omgang skal der udarbejdes en fælles strategi med Odense Kommune for udvikling af Tarup-Davinde til et stort, samlet rekreativt område af regional betydning Udvidet friluftsadgang til et eller flere større skov-/naturområder lejes/erhverves i stedet for jagtlejen eller sammen med denne. Dermed kan der tilbydes udvidet friluftsadgang på niveau med statsskovområder. I første omgang undersøger kommunen interessen for at deltage blandt foreninger/institutioner samt større lodsejere. Der skabes en ny stor badestrand i Kommunen. I første omgang laves forprojekt for ny strand/badeanstalt ved Faaborg. Desuden undersøges muligheder for at udbygge og forbedre skiltningen ved de andre strande. Fremtiden for jernebanestrækningen Korinth-Ringe skal afklares. Den vil potentielt kunne få meget stor rekreativ betydning som kombineret cykel- og ridesti og ved at give adgang fra Ringe til stisystemet ved Korinth-Faaborg. I første omgang skal forudsætninger og potentialet for henholdsvis udvidet veterantogsdrift på strækningen eller omlægning til rekreativ sti afdækkes og beskrives. Etableres et større udflugts-/naturområde ved kysten a la Fyns Hoved med udvidet adgang i forhold til gældende regler ved enten erhvervelse eller køb af udvidet brugsret. I første omgang undersøges mulighederne for at gennemføre projekter på en række konkrete lokaliteter. Lave 2-4 stisløjfer ved kysten gerne med tilknytning til Øhavsstien samt 2-4 nye adgangsmuligheder til kysten med P-plads osv. Laves i samarbejde med Havørred Fyn og Naturturisme Forbinde eksisterende mindre besøgsområder med stier, så sammenhæng sikres. 12

Indsatsområde 2: Bynære rekreative områder og stisløjfer Adgang til bynære rekreative arealer og stier er en væsentlig parameter, når vi skal vælge, hvor vi vil bosætte os. Det viser analyser af bosætning på Sydfyn, hvor omkring 50 % angiver, at nærhed til natur og grønne områder har haft afgørende betydning for deres valg af bosted. Samtidig har adgangen til natur og grønne områder afgørende betydning for vores trivsel og sundhed ved bl.a. at forebygge stress og stressrelaterede sygdomme og give motion. Ikke overraskende har afstanden til nærmeste grønne område stor betydning. Bor man mere end 300 500 meter eller 15 minutters gang fra det nærmeste grønne område falder besøgshyppigheden markant. Mere end 1/3 af alle vores naturbesøg sker således inden for en afstand af 2½ km fra vores bopæl. Undersøgelser viser også, at børnehaver og skoler er storforbrugere af bynære, grønne områder, men at afstanden også her er afgørende for besøgshyppigheden. Børnehaver og skolers mulighed for hyppig brug af natur og grønne områder er særlig vigtig, da det styrker børnenes motoriske udvikling, evne til at koncentrere sig og giver færre konflikter og mindre sygdom (evt. figur 3.1.5 FA, 2004). Skoler og børnehaver efterspørger mere vild natur, der må bruges, og hvor der ikke på forhånd er sat rammer for brugen i form af legeredskaber mv. Områder der kan imødekomme alle aldersgrupper er uformelle, fredelige grønne områder med naturligt plante- og dyreliv, og hvor der er fravær af affald og trafikstøj. Bynær natur og grønne områder Naturen og landskabet som kvalitet for byerne er for en række byer på Fyn og øerne undersøgt i rapporten PULS-FYN, Potentialer, Udfordringer og Lokale Styrker, Fyns Amt, 2003. Her er forekomst og adgang til kyst, skov og natur inden for 2½ km omkring byerne undersøgt. Som eneste by i kommunen scorer Faaborg højt bl.a. fordi den ligger ved kysten og har Sundet. Ved Ringe er der sket markante forbedringer i de seneste år med etablering af Ringe Sø, stier og påbegyndt offentlig skovrejsning i området. Kværndrup, Nr. Lyndelse/Nr. Søby ligger lavt p.g.a. dårlig adgang til de skovområder, der ligger tæt på. Gislev, Ryslinge og Allested-Vejle ligger lavt, da der er få skov/naturområder i omegnen. Kommunen har dog en relativ stor andel af byer i mellemgruppen, med stort potentiale for at gøre dem rigtig attraktive. Her ligger en stor udfordring for kommunen. Bynære stier med mulighed for rundtur Alle lokalråd i kommunen er blevet anmodet om at indsende oplysninger om lokale, rekreative stier og evt. ønsker. Det materiale der indtil nu er indkommet indeholder ikke væsentligt nyt i forhold Fyns Amt kortlægning i 2004. Eneste nye er et nyt Spor 13

i Landskabet ved Søllinge. De bedste muligheder for rundture ad mærkede stier i kommunen er omkring Faaborg, Ringe og Brobyværk. De indtegnede ønsker og muligheder understøtter også tidligere undersøgelser, der peger på, at der kun er få eksisterende rundtursmuligheder, hvis ikke større strækninger skal foregå ad asfalteret vej. Etablering af rundtrursmuligheder på 4-7 km, kræver generelt anlæggelse af 30-50 % nye stier. Tilbagemeldinger fra lokalråd viser, at alle ser etablering af rekreative stisløjfer for at være væsentlige dele af deres udviklingsplaner. Det bliver en udfordring for kommunen at bakke op om behovet for bynære rekreative stisløjfer. Målsætningerne fokuserer på alle byer med mere end 500 indbyggere, hvilket omfatter 18 af kommunens byer/landsbyer, men er ikke til hindre for, at oplagte projekter i mindre landsbyer bakkes op. Målsætninger: Kommunen er helt i front, når det drejer sig om borgernes mulighed for daglig/jævnlig gå-/motionsture i grønne områder tæt på deres bopæl Vi har større bynære rekreative arealer ved alle byer med mere end 500 indbyggere, idet vi: har adgang til de eksisterende, bynære skov/naturområder > 2 ha (lokale aftaler, køb af brugsret) arbejder aktivt med bynær skovrejsning de steder, hvor der mangler naturområder Vi har gang og løbestier (rundture) omring alle byer med flere end 500 indbyggere Vi skaber bynære rekreative arealer med et varieret indhold, hvor nogle appellerer til aktiviteter og andre til ro, stilhed og fordybelse Understøtter børn og unges aktiviteter i naturen ved at sikre skoler og institutioner god adgang til grønne områder, der kan indgå i aktiviteter og undervisning (science-kommune, børn i bevægelse, skolen ud i naturen) Handlinger Realiserer forslag fra aktive lokalråd til bynære stirundture. I første omgang ses på muligheder for at realisere forslag fra Gislev, Årslev, Krarup-Espe og Brobyværk lokalråd. Aktivt fremme offentlige skovrejsningsprojekter. Hvor skovrejsning primært sker af hensyn grundvandsbeskyttelse bidrager kommunen evt. for at sikre mere optimal afgrænsning samt rekreative faciliteter. Indsatsen prioriteres i første omgang i kommunens nordlige del. 14

Realisere en række konkrete forslag ved Faaborg beskrevet i Faaborg tættere på hav og natur I første omgang arbejdes med naturforbedring og stiadgang ved Bjerne Krog/Dyreborg som del af et byudviklingsprojekt. Udbygning af cykelruter til Svanninge og Pipstornskov kan evt. ske i samarbejde med Cykel Fyn. Realisering af sidste dele af Grøn Helhedsplan for Ringe vest-området. Særligt skal videreførelse af de statslige skovrejsningsprojekter søges fremmet med de tilhørende stianlæg. Skoler/institutioner sikres adgang til naturområder inden for 15 minutters gang/cykling. I første omgang kortlægges behov/muligheder sammen med kommunens skoleledere og undervisningssekretariatet Kommunens egne bynære arealer og parker indrettes så de bedst muligt tilgodeser de lokale brugere, herunder skoler og institutioner. I første omgang laves en plan for indhold og udbygning af kommunens parker og bynære arealer. Der sigtes mod større differentiering, så der blive plads til både havekunst og mere vild natur Skabe stiadgang fra Øhavsstien til naturlegepladsen i Svanninge Bakker 15

Indsatsområde 3: Markante friluftstemaer herunder turridning og søsport Kommunen deltager i fælleskommunale turistprojekter omkring Naturturisme, Havørred Fyn og Cykel Fyn. Projekterne er stort set ens opbygget med tre indsatsområder: Udvikle information/markedsføring, styrke organiseringen af turisterhvervet omkring temaerne og forbedre faciliteter og naturgrundlaget. Som del af projekterne er der bl.a. lavet cykel- og vandreruter, rastepladser langs ruterne, sikret overnatningsforhold, herunder mulighed for primitiv overnatning, lavet P- pladser og stier til kysten samt arbejdet med forbedringer af natur- og kulturoplevelser langs ruterne. Igennem temaerne arbejdes med at etablere mange af de muligheder og faciliteter, som de organiserede friluftsforeninger efterspørger. Således ønsker søsportsforeniger flere kystnære landgangspladser og mulighed for primitiv overnatning. Lystfiskerne ønsker bedre adgang til kysten. Spejdere ønsker flere stier og større opholds/aktivetsområder samt muligheder for primitiv overnatning. Alle efterspørger mere information om muligheder (FA, 2004). Alle disse faciliteter samt formidling af muligheder kommer derfor i høj grad også det lokale friluftsliv til gode, både uorganiseret og organiseret. Der ligger en opgave i at koordinere og sammentænke temaerne, så man opnår størst mulig fællesbrug af infrastrukturen. Særligt ryttere og orienteringsløbernes ønsker og behov tilgodeses ikke i dag igennem de tre projekter. For orienteringsløberne er det et spørgsmål om adgang til at lave løb i flere skove. Der er også mangel på egentlige ruter for mountainbikes i kommunen og regionen som sådan. Friluftsforeninger Af det organiserede friluftsliv udgør spejdere og medlemmer af ride- og hesteforeninger de største grupper i kommunen efterfulgt af medlemmer af sejlklub, lystfiskere, rosport og orienteringsløb. Ud over medlemmer af rideklubber mv. regner Dansk Rideforbund med, at der findes lige så mange ikke organiserede hesteejere. På landsplan viser undersøgelser, at 3 % af alle familier ejer en hest. Tallet er væsentligt højere for familier, der bor på nedlagte landbrugsejendomme. Rytterne ønsker sig særligt flere ridestier mellem skove, fælles skovpas til flere skove, adgang til flere skove, samt små folde til heste ved raste- og overnatningspladser. Med øhavet som en særlig mulighed springer det i øjnene, at relativt færre er medlemmer af søsportsforeninger end i regionen som sådan og landsgennemsnittet. Det skal kunne gøres bedre. Der er behov for at se på faciliteter for søsporten. Fokus vil være på at udvikle de ikke-motoriserede former som dykning, lystsejlads, roning mv. Et lavvandet, relativt lukket farvand som øhavet med store naturinteresser egner sig ikke til yderligere vækst i omfanget af hurtige speedbåde 16

eller andre motoriserede vandsportsformer. I forbindelse med Fritidsstrategien skal muligheder for at styrke foreningslivet undersøges. Procent af befolkningen Faaborg-Midtfyn Kommune Fyns Amt Frederiksbor g Amt Sønderjylland s Amt Lands gens. Rosport 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 Kano og kajak 0,1 0,2 0,2 0,2 0,3 Sejlklub 0,8 1,2 1,3 1,3 1,2 Spejder, inkl. FDF 1,1 1,7 Rideklubber 1,6 1,4 2,0 1,8 1,5 Lystfisker 0,4 0,6 0,6 Orienteringsløb 0,2 0,1 0,3 0,2 0,2 Sportsdykker 0,1 Kortlægning af skove mv. til ridning Fyn og dermed også FMK har ifølge opgørelse fra 2002 ingen ridestier af national eller regional betydning og ligger dermed i bunden i forhold til f.eks. det gamle Århus Amt med 275 km og det gamle Frederiksborg Amt med 90 km. Tilsvarende rummer www.friluftskortet.dk oplysninger om 48 afmærkede ridestier og 14 ridetursfolder i landet, men ingen af dem er på Fyn. Muligheder for at ride i private skove kan findes på Skovforeningens hjemmeside. I FMK sælger Holstenshuus, Steensgaard og Fjellebro skovdistrikter årskort og Ravnholt & Lykkesholm overvejer en ordning. Holstenshus og Steensgaard med Svanninge Bjerge sælger desuden gæstekort. Ifølge Fyns Islandshesteforening Skeifa sælger Muckadell Skovdistrikt også årskort. Brahetrolleborg og Egeskov gods tillader pt. ikke ridning i deres områder. Ud fra medlemstallet og de særlige behov synes der at være behov for en særlig indsats for ryttere. En indsats der også vurderes at kunne få stor betydning for bosætningen i området. Målsætninger: Kommunen giver borgerne gode muligheder for at dyrke en bred vifte af friluftsformer, primært de brede former med mange udøvere. Kommunen vil have øje for nye former, der appellerer til fremtidens borgere, turister og virksomheder. Indsatsen skal gavne både det uorganiserede og organiserede friluftsliv. Kommunen vil bidrage til at udbygge et nyt friluftstema omkring heste og turridning 17

Søsporten (ikke-motoriseret) skal have et løft med faciliteter og adgang til kyst og strand (foreningslivet støttes via kommunens fritidsstrategi) Handlinger Lave en længere sammenhængende ridesti/rundtur i kommunen. På sigt skal der etableres minimum 50-70 km ridesti og laves samlet ride-pas til større skovområder forbundet med ridestier. Deltage i naturturismeprojektets partnerskabsprojekt om udvikling af rideturisme. Etableres ridestier som rundture ud fra 3-5 rideklubber. Først skal muligheder/behov kortlægges sammen med rideklubberne. Forbedre rammerne for forskellige former for søsportsaktiviteter. I første omgang ses på muligheder for at udbygge faciliteter i Faaborg Havn. Flere kystnære opholds/overnatningsarealer i regi af Naturturisme og Havørred Fyn. Afdække muligheder for at etablere markant friluftscenter/eksperimentarium i kommunen, der kan være kraftcenter for både det organiserede/uorganiserede friluftsliv og fange nye trends. Se også Fritidsstrategien vedr. eksperimentarium. Der skal laves 1-2 særlige ruter for mountainbikes (MB) i et passende udfordrende terræn. Fjernvandrevejen over Fyn fra Bøjden til Nyborg søges etableret sammen med de relevante kommuner. Af hele strækningen fra Kilpisjärvi i det nordlige Finland til Dardellerne i Tyrkiet mangler alene strækningen over Fyn. I samarbejde med Cykel Fyn skal der ske fortsat udbygning af opholdsarealer samt natur- og kulturoplevelser langs cykelruterne. Laves flere lokale cykelruter ud fra bl.a. overnatningssteder I samarbejde med Havørred Fyn skal der fortsat arbejdes for restaurering i kommunens vandløb til gavn for fiskebestanden i vandløbet og havet. Desuden skal der et par steder skabes bedre adgang til kysten for havørredfiskere. 18

Indsatsområde 4: information og profilering Både befolkningen og lodsejere efterspørger information. En ud af fire svarer i en undersøgelse, at mere information om muligheder vil betyde hyppigere besøg i naturen (fig. 3.1.4.). Lodsejere ønsker særligt kampagner med information om regler for adgang efter naturbeskyttelsesloven hvad må man, og hvad må man ikke i private skove mv. Overnatningssteder ønsker information om lokale muligheder til deres gæster, f.eks. dagsture på cykel og kortere vandreture. Skal friluftsstrategien for alvor understøtte turisme og bosætning skal vi også lykkes med at komme ud over kommunens grænser med den gode historie om turen på Øhavsstien, kajakturen en tidlig morgen eller de gode forhold for heste og ryttere. Der ligger en opgave i at tænke profilering og branding ind i alle projekter. Befolkningen efterspørger flere typer af information. Dels oversigter, der kan bruges som planlægningsværktøj hjemmefra. Hvor kan jeg gå en tur på 5-6 km? Hvor kan jeg ride en tur på 5 timer? Hvor er der en god badestrand ect.? Internettet eller foldere på biblioteket nævnes her som muligheder. Dels efterspørges information ved indgangen til naturområdet/stien i form af foldere og skilte. Hvordan er ruterne, og hvad kan jeg se og opleve på turen? Naturvejledning i form af guidede ture eller egentlige naturvejlederarrangementer står også i høj kurs. Der er gjort forsøg med tele-information, hvor et skilt i naturen angiver telefonnr., der kan ringes til og få oplæst information om det pågældende sted. Derimod synes muligheder for at hente f.eks. stiruter til egen GPS eller faciliteten hvor er nærmeste badestrand at være begrænset. Funktioner, der allerede ligger i de gængse GPSprogrammer/kort, når det drejer sig om nærmeste McDonald s, hoteller, benzinstation mv. Hvad har vi Oversigt over friluftsmuligheder, foldere for de enkelte områder og adgangsregler findes i dag på internettet. En rimelig dækning gives ved nedenstående fem hjemmesider. Værktøjet til at planlægge findes således, men det er et spørgsmål om folk og organisationer kender siderne og kan bruge dem. Ligeledes er kvaliteten af siderne uens. I Friluftskortet.dk er der således flere mangler, for bl.a. det område FMK dækker. Det vil være en udfordring at styrke kvaliteten af informationerne. Samtidig ligger der en stor opgave i at øge kendskabet til siderne og deres brug blandt foreningerne og i den brede befolkning. 19

http://www.friluftskortet.dk/ : kort med ruter, aktivitetsområder, friluftsfaciliteter, foldere, overnatning, kystfriluftsliv mm. http://www.naturnet.dk/: naturoplevelser, vejledning, naturguider og arrangerede ture. http://www.skovforeningen.dk/default.asp?m=196 : kontaktadresser på privateskove og oversigt over hvilke aktiviteter de efter ansøgning og evt. betaling tillader: ridning, o-løb, jagt, træklatring, teambuilding og events. Omfatter dog kun medlemmer af Skovforeningen, dvs. typisk de større skovområder. http://www.natur-vejleder.dk/: oversigt over naturvejledere http://www.skovognatur.dk/ud/adgang/faerdsel/ : regler for adgang til det åbne land, skove og kyst/strand. (alle evt. til bilag) Der findes en række foldere for områder og stier i kommunen. Således for Svanninge Bakker og Sollerup (staten), Tarup-Davinde (kommunerne), Pipstorn Skov (amt), Ringe Sø (amt), Sundet (amt), Lyø (amt) og Øhavsstien (naturturisme/kommunen). Med nedlæggelse af amterne har kommunen overtaget ansvaret for naturformidlingen, og der ligger her en opgave med at få revideret og genoptrykt de tidligere amtsfoldere og vedligeholdt og udbygget skiltningen ved naturområder og kulturhistoriske minder. Tre ud af syv naturskoler på Fyn med øer ligger i FMK. På landsplan er der 116 naturskoler, så samlet set ligger vi under landsgennemsnittet på Fyn. På Trente Mølle og Lærkedal er der overnatningsmuligheder. Naturskolerne bruges derfor i høj grad til lejrskoler. Der kan være behov for at udbygge mulighederne i kommunen for lejrskoler, dels som en erhvervsmulighed, dels som et bidrag til undervisningsområdets satsning på at bruge naturen i undervisningen (Skolen i Naturen). Samtidig vil det styrke børn og unges adgang til natur- og friluftsoplevelser. Fire naturvejledere er direkte tilknyttet opgaver inden for kommunens område, men der er også enkelte free lance på Fyn. I alt findes der ifølge www.natur-vejleder.dk 17 naturvejledere i den fynske region. Til sammenligning er der 36 i det gamle Århus Amt, 42 i det gamle Nordjyllands Amt og 26 i det gamle Frederiksborg Amt og 13 i det gamle Ribe Amt. Der er en tæt sammenhæng mellem antallet af naturvejledere, størrelsen af statsskovdistrikter og antallet af naturskoler eller naturformidlingscentre. På landsplan er antallet af arrangementer stigende, primært fordi skoler og institutioners brug er stigende. Omkring naturvejledning ligger der en opgave i at sikre bedst mulig effekt af naturvejledningen for friluftslivet bredt i kommunen. Målsætninger 20