Børnehuset Regnbuen. Forældrepjece



Relaterede dokumenter
Børnehuset Spentrup Naturbørnehaven Bane Allé

Børnehuset Spentrup. Forældrepjece

Børnehuset Gassum. Forældrepjece. Dagtilbud Nordvest

Børnehuset Hørhaven. Forældrepjece

Børnehuset Mælkevejen. Forældrepjece

Børnehuset Spentrup Naturbørnehaven Bane Allé

Stjernehuset. Forældrepjece

Velkommen til Børnehuset Spentrup/Tjørnesvinget

Børnehuset Bjerregrav. Forældrepjece

Børnehuset Mælkevejen. Forældrepjece

Stjernehuset. Forældrepjece

Børnehuset Svalereden. Forældrepjece

Børnehuset Svalereden. Forældrepjece

Velkommen til Fussingø Naturbørnehave

H.C.Ørstedsvej Skive Tlf Vuggestueafd

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf tryk 2

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen i. Børnehuset Brillesøen

Hvem er vi. En god start

Velkommen i Vuggestuen Mælkevejen til dig og dine forældre. Vuggestuen Mælkevejen Vadgårdsvej Nr. Nebel Telefon:

Forældrepjece Idrætsinstitutionen Aktivarius Børnehave

Velkommen i Østerdalen Skårup Børnehus

Velkommen til. Jernbanegade Hobro Tlf

Velkommen til Børnehuset Skovdalen

Børnehaveafdelingen. Vores åbningstider: Mandag til torsdag kl. 6:30-17:00 Fredag kl. 6:30-16:00 Vi åbner i vuggestuen kl.

Velkommen til vuggestuen i Børnehaven Sommerfugl.

Fussingø Naturbørnehave. Forældrepjece

Velkommen til Magdalene Haven

Velkommen til Kernehuset

Velkommen i Øster Højst Børnehus

Vi vil godt se dig og dine forældre inden du starter i vuggestuen, så du kan se den stue du skal gå på, samt hilse på os alle sammen.

Velkommen til. Børnehuset Bakkegården. Børnehuset Bakkegården Risingsvej Odense C

STENGÅRDSVEJ ESBJERG Ø TLF VUGGESTUEN TLF KONTORET TLF

Børnehuset Fuglsang. Velkommen til. Østhuset. Hjemmeside: Adresse: Askevænget nummer 2. Telefonnummer:

Humlehavens pædagogiske arbejde Billeder fra barnets tid i Humlehaven

Rårup Børnehus - Stærekassen

Forældrepjece Idrætsinstitutionen Aktivarius Vuggestue

Velkommen til Billum Børnehave. I børnehaven lægger vi vægt på: Hvem er vi?

Velkommen til Område Øst afd. Børnehuset Heimdal Velkomstmappe

Hvem er vi. En god start

Velkommen til Bavnebakken.

Vores institution. Aladdin børnene er fordelt i de tre børnegrupper i hus 1 og indgår som en inkluderet del af Solstiens dagligdag.

Indhold. Praktiske oplysninger. Aflevering og afhentning. Dagens rytme. Her kan du læse om de praktiske oplysninger.

Velkommen. Børnehuset Ryhaven

Velkommen til Lindetræet Vi glæder os til at modtage jer i Lindetræet

Velkommen i Hesselager Børnehus. Informationsfolder til nye børn og forældre

Velkommen til. Børnehaven Gammelgården

Velkommen til Småfolket / Regnbuen. Regnbuens vuggestue. Kontakt Områdeleder Laila Hertel Günthel Mail: Telefon:

Folder vuggestuen. Her bor vi:

Velkommen. Kristrup vuggestue.

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf tryk 2

Rårup Børnehus - Stærekassen

Vi vil gerne byde jeres barn og jer hjertelig velkommen i Børnehuset NOVA. Vi ser frem til et godt samarbejde og en god tid sammen!

Velkommen i Hesselager Børnehus

Velkommen til Skæringhus. Skæring Hedevej Egå Telefon: Pædagogisk Leder: Annette Aude. Mail: anau aarhus.dk

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf tryk 1

Børnehaven Hækkemosen Bjergsted Bakker

Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue

BØRNEGÅRDEN RUNDHØJ TLF

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KFUM

i Kristrup vuggestue

VELKOMSTPJECE BØRNEHUSET ALSVEJ

Børnehuset Fuglsang. Velkommen til. Vesthuset. Hjemmeside: Adresse: Geels plads 44. Telefonnummer:

Holdning til allergi/vegetarbørn og børn fra andre kulturer:

i Kristrup vuggestue

Velkommen til vuggestuen i Nim Børnehus! Møllegade 24, Nim 8740 Brædstrup Tlf

Velkommen i Daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg, afd. Brunebjerg

Velkommen til Småfolket / Regnbuen

Velkommen til Junglen. En integreret institution. for 0-6 årige. Profil: Sang og Bevægelse

Kostpolitik i Valhalla.

Kære forældre. Et STORT velkommen til jer forældre og jeres barn skal lyde fra personalet i Digterhuset

Velkommen til Humlebien

Hverdagen i dit barns daginstitution

PRAKTISK PJECE ALSVEJ

Velkommen til Lindetræet

Velkommen til Kontaktinformationer:

Kære nye forældre i Børnehuset Skovtroldene

Velkommen til Børnehuset Bækdalen Krop, kunst og kreativitet

Vi byder dig og dine forældre velkommen til Daginstitutionen Norddalsparken.

Velkommen i Børneoasen Lind. Vuggestuen Koustrupgård Koustrup Allé 3

Velkommen til Vuggestuen Krible Krable

Indholdsfortegnelse: 4. Aktiviteter: 5. Forældresamtaler: 6. Forældrebestyrelsen: 7. Kontakt:

Fussingø Naturbørnehave. Forældrepjece

Der er mange nye ting at huske på når jeres barn begynder i vuggestuen, så derfor har vi samlet en del informationer her.

VELKOMMEN TIL BØRN OG FORÆLDRE I

Dagligdagen i Minihøj

Velkommen til Solstrålen Vuggestuen i afdeling Regnbuen Hovedgaden 17, Hodsager Tlf.:

Velkommen i Øster Højst Børnehus

Velkommen til Småfolket / Regnbuen

Velkommen til vuggestuen i Solskin

Velkomstfolder. Vesterbjerggård Børnehave

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Børnehaveafdelingen.

Vi arbejder inkluderende for at sikre alles ret til en plads i fællesskabet. Vores nøgleord er:

Vi vil godt se dig og dine forældre inden du starter i børnehaven, så du kan se den stue du skal gå på, samt hilse på os alle sammen.

Kære forældre. Et STORT velkommen til jer forældre og jeres barn skal lyde fra personalet i Digterhuset

Velkommen til Børnehuset Rydevænget. - En del af Dagtilbud Hasle

OBS OBS OBS. Rævehøjvej 40 et godt sted at blive større

Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade.

Transkript:

Børnehuset Regnbuen Forældrepjece

Velkommen til Børnehuset Regnbuen Børnehuset Regnbuen er en kombineret institution med 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. Når I har fået plads til jeres barn i vuggestuen i Børnehuset Regnbuen, fortsætter barnet automatisk i børnehaven ved 3-års alderen. Vuggestuen og børnehaven ligger i hver deres bygning, men har et tæt samarbejde omkring barnets overgang fra vuggestue til børnehave. Vi ved, at børns evne til udvikling skabes i samspil med barnets omsorgspersoner, forældrene og andre betydningsfulde voksne, deriblandt medarbejderne i institutionen. Vi ved også, at det har afgørende betydning for barnets udvikling, at vi har fokus på kvaliteten af de relationer og den kontakt, som barnet etablerer i daginstitutionen. Vi lægger derfor vægt på at skabe en god og tryg relation til Jeres barn, hvor vi i tæt samarbejde med jer fungerer som base for barnets tryghed og udvikling. 1

Kontaktpædagog Når I kommer på det første besøg i institutionen, vil I møde Jeres barns kontaktpædagog, der vil vise Jer rundt i institutionen. I får også mulighed for at møde de øvrige medarbejdere, og kontaktpædagogen kan få informationer om Jeres barn. I begyndelsen vil det være kontaktpædagogen, som er mest sammen med Jeres barn for at give barnet den største tryghed. Når Jeres barn er faldet godt til, vil det naturligt også knytte sig til de andre voksne på stuen. Ved evt. overflytning til børnehaven, vil kontaktpædagogen sørge for en tryg overgang gennem kontaktetablering til den nye kontaktpædagog i børnehaven. Forældresamtaler Kontaktpædagogen indbyder Jer til forældresamtaler. Den første finder sted, når Jeres barn har været i institutionen i 3 måneder både ved start i vuggestuen og børnehaven. Temaet for denne samtale er: kontaktetablering er der skabt en god relation? Relationen mellem barnet og barnets kontaktpædagog er grundstenen i vores pædagogiske arbejde. Kontaktpædagogen viser Jer et videoklip, hvor hun og Jeres barn kigger i bøger eller leger sammen. Temaerne for de følgende forældresamtaler er: Relation og leg med jævnaldrene børn og evt. sprogvurdering Overgang til børnehave 2

Til flere af forældresamtalerne vil kontaktpædagogen vise et videoklip, som tager udgangspunkt i de nævnte temaer. Sprogvurdering Vi tilbyder sprogvurdering af Jeres barn ved 3-års alderen og efterfølgende, når barnet er 4 og 5 år. Vi anvender sprogvurderingsmaterialet TRAS. TRAS (tidlig registrering af sprogudvikling) belyser områderne: Samspil, kommunikation, opmærksomhed, sprogforståelse, sproglig bevidsthed, udtale, ordudvikling og sætningsproduktion. Ved forældresamtalen gennemgår vi resultatet af sprogtesten. Tilladelse til sprogvurdering Sprogvurderingen er et tilbud. Det er jer, der beslutter, om I ønsker jeres barn sprogtestet. Jeres tilsagn gives på blanketten med diverse tilladelser. Den daglige kontakt mellem forældre og personale Vi lægger vægt på, at forældre og børn skal føle sig velkomne og trygge i institutionen. Når institutionen åbner, vil I hver morgen møde en af vores morgenåbnere. I vuggestuen åbner vi på Marsstuen og i børnehaven i alrummet. Mellem kl. 7.30 og 15.30 vil I altid kunne møde en medarbejder fra barnets stue. Om morgenen og sidst på dagen vil I nogle dage møde medarbejdere fra andre stuer. Vi vil meget gerne have besked, hvis Jeres barn holder fri eller er syg. Se kontaktoplysninger sidst i pjecen. 3

Hver dag kan I læse på opslagstavlen om vores samvær og aktiviteter med børnene. Vi tilstræber dagligt at tale med jer om, hvordan netop jeres barn har haft det. Vi har ansvaret for Jeres barn, og derfor er det vigtigt, at I husker følgende: Sig altid farvel til en medarbejder, inden du og dit barn går hjem. Giv personalet besked, hvis det er andre end forældrene, der henter barnet Barnets mappe Når Jeres barn begynder i institutionen, laver vi en mappe. Mappen er tænkt som en historiefortælling om barnet derhjemme og i institutionen. Vi sætter løbende billeder ind i mappen, og vi vil også meget gerne have billeder af barnet, familien og andre/andet, som har betydning for Jeres barn. Derfor må I gerne komme med billeder til mappen. Den sidste dag i Børnehuset Regnbuen får barnet sin mappe med som gave. Traditioner I institutionen lægger vi vægt på hvert år at vende tilbage til nogle udvalgte traditioner. Vi tager udgangspunkt i børnenes alder og tilpasser aktiviteterne til deres udviklingstrin og behov. Se billeder af vores traditioner på hjemmesiden. Bedsteforældre dag Én dag om året inviterer vi bedsteforældrene på besøg. I vuggestuen er det i forbindelse med julen, og i børnehaven er det i påsken. 4

Fastelavn I februar fejrer vi fastelavn. Vi laver f.eks. masker, pynter fastelavnsris eller andet, der relaterer til fastelavn. Fastelavns mandag slår vi katten af tønden. Tønden bliver fyldt med forskellige ting. Senere på dagen spiser vi fastelavnsboller. Da ikke alle børn bryder sig om at blive klædt ud eller malet i ansigtet, er det vigtigt, at vi laver aftaler om netop jeres barn. Fester Vi holder sommer og julefest for børn, forældre og personale. Arrangementerne planlægges og afholdes af medarbejderne og forældrene i fællesskab. Fødselsdag Vi vil gerne fejre børnenes fødselsdag her i Børnehuset Regnbuen. I må meget gerne deltage i festen, og det må søskende også. Vi dækker festligt op, synger fødselsdagssang og råber HURRA. I kan aftale med stuens personale, hvad I gerne vil medbringe og dele ud. Jul Vi bager, laver julepynt, julehygger med kalenderlys, julesange, juleoverraskelser og julehemmeligheder. Der vil også være Santa Lucia optog med de største børn fra 5

børnehaven. Vuggestuen får besøg af julehesten hver fredag i alrummet. Sundhedspolitik Børnene tilbydes ikke slik eller kage i Børnehuset Regnbuen. Undtagelser kan være, når børnene holder fødselsdag eller afskedsfest, hvor I gerne må medbringe noget, som Jeres barn kan dele ud. Vi opfordrer dog forældrene til at begrænse det usunde og i stedet komme med f. eks frugt, popcorn, pølsehorn eller boller. Spørg gerne personalet på stuen. Tilladelse til videooptagelse Personalet benytter sig i skiftende omfang af at optage og gennemse video som led i det pædagogiske arbejde. Videoen vil have fokus på relationen mellem barn/voksen, og den voksnes evne til at indgå i dette samspil, for hele tiden at dygtiggøre os på dette felt. Video kan også være for at dele oplevelser fra hverdagen til forældremøde o. lign. arrangementer. Videooptagelserne vil: Blive anvendt internt af personalet Blive anvendt internt ved uddannelse af personalet med eksterne fagpersoner/undervisere Blive behandlet som internt materiale og derfor være omfattet af reglerne om tavshedspligt Blive brugt ved forældre arrangementer. Blive destrueret efter brug, eller senest når barnet forlader institutionen. Jeres tilsagn gives på blanketten med diverse tilladelser. Ved særlig skriftligt samtykke fra forældrene, kan der gives tilladelse til at bruge klippene udenfor institutionen, f. eks i forbindelse med uddannelse af personalet. 6

Forældremøder Der indbydes til forældremøde en til to gange om året. Sygdom Hvis Jeres barn bliver syg, er det ikke hensigtsmæssigt, at det kommer i institutionen. Dels kan barnet smitte, så andre børn bliver syge, dels af hensyn til barnets eget velbefindende. Sundhedsstyrelsen har udgivet en vejledning om smitsomme sygdomme hos børn. www.sst.dk/publ/publ2001/smitsomme_sygdomme/index.htm Vejledningen informerer om de bestemmelser, der gælder for børn i skoler og daginstitutioner, når der optræder smitsomme sygdomme. 7

Feriepasning Der er fælles feriepasningsordning i Børnehuset Mælkevejen på følgende dage: Dagen efter Kristi Himmelfartsdag De 3 dage før Påske Grundlovsdag Perioden imellem jul og nytår d. 27. - 31. december Uge 29 og 30 Den 24. december er institutionerne lukkede. Der etableres ikke pasningsordning. Se yderligere på hjemmesiden under Fælles feriepasning. Dagtilbudsbestyrelse. Forældrebestyrelsen tager aktivt del i udviklingen af dagtilbuddet, og har indflydelse på bl.a. følgende områder: Pædagogiske principper Dagtilbuddets aktiviteter Anvendelse af budget Ansættelse af personale Se mere på vores hjemmeside under samarbejde. Vi har også et forældreråd i Børnehuset Regnbuen. 8

Dagens aktiviteter Morgen: Kl. 7.30 er der mødt en medarbejder fra alle 6 stuer og efter morgenmaden fordeler vi os på stuerne. Her modtager vi de øvrige børn og hygger os med leg, samtaler og aktiviteter. Børnene tilbydes et lille måltid ca. kl. 9, og i den forbindelse holder vi samling. Mens vi spiser, gennemgår vi vores aktivitetstavle på stuen. Vores fokus er den sproglige stimulering. Formiddag Om formiddagen deler vi børnene i mindre grupper. Med udgangspunkt i barnets alder og udvikling vurderer vi, hvilke læringsaktiviteter barnet skal deltage i. Vi arbejder med de pædagogiske læreplanstemaer. Gennem leg, samtaler og oplevelser fordyber vi os i de enkelte temaer. Læreplanstemaerne er: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier. Vi prioriterer, at børnene kommer ud at lege på legepladsen hver dag. 9

Vi betragter legepladsen som et lærings rum, der giver børnene mulighed for, enten på egen hånd eller i samvær med andre børn eller voksne, at udforske de muligheder, der findes. Vi støtter barnet i at blive selvhjulpen eksempelvis ved af - og påklædning og ved håndvasken. Middag Vi spiser middagsmad ca. kl. 11. Vi spiser i små grupper, da vi har erfaret, at det er den bedste ramme for et roligt måltid. Vi lægger vægt på dialogen under måltidet, og at børnene aktivt tager del i at dække bord, hælde mad op, skære ud o. lign. 10

Vuggestuen Kost i vuggestuen Måltiderne er højt prioriteret. Vi vil gerne give børnene sunde kostvaner og hyggeligt samvær omkring spisningen. Vi har ansat en ernæringsassistent til at tilberede måltiderne. Hun har ansvaret for at tilrettelægge kosten således, at måltiderne er varierede og så ernæringsmæssigt korrekte som muligt. Hun vil hente sin viden på sundhedsstyrelsens hjemmeside, og vil være opmærksom på nye vejledninger. Vi laver madplan for en uge af gangen. Madplanen hænger på væggen til køkkenet og på stuernes opslagstavler. I vil også kunne se madplanen på hjemmesiden. Børnene kan få morgenmad hver dag indtil kl. 7.30. Der er formiddagsmad ca. kl. 9. Børnene får brød og frugt. Middagsmaden er ca. kl. 11. Vi serverer varm mad 3 gange og rugbrød 2 gange om ugen. Eftermiddagsmaden består af brød og frugt, det spiser vi kl. 14. 11

Børnene bliver tilbudt letmælk eller vand til måltiderne. Børn under 1 år følger deres egen kostplan og spisetider. Børn under 1 år tilbydes mælkeerstatning, grød, kartofler og grøntsager. Vi taler løbende med forældrene om den individuelle kostplan. Vi er opmærksomme på at begrænse brugen af sukker, og vi tilbyder ikke børnene slik eller kage i institutionen. Vi rådgiver os med forældre og sundhedsplejerske omkring allergibørn. Hvis et barn skal undgå mælk, gluten eller andet i kosten, beder vi om en lægeerklæring. Hvis børn er vegetarer eller af religiøse årsager ikke spiser svinekød, tager vi hensyn til dette. Søvn Inden barnet bliver lagt ud at sove, tager vi os god tid til at hjælpe den enkelte med f. eks afklædning, komme på potte, toilet eller få skiftet ble. I vuggestuen sover alle børn middagssøvn. De yngste børn sover i barnevogn eller krybbe. De bliver puttet med sutter, bamser efter behov. De store børn sover inde på madrasser, hvor vi hygger med historielæsning eller sang, og den voksne sidder hos børnene, til de sover. De vågne børn leger på Månestuen. 12

Det er vores holdning, at de yngste børn skal følge deres egen soverytme, og vi vækker derfor helst ikke børnene. Det er vores erfaring, at børn, som bliver vækket, har mindre overskud til at lege og derfor ofte bliver kede af det. Det er også vores erfaring, at børn ikke falder tidligere i søvn om aftenen, selvom vi vækker barnet i institutionen. Bleordning I skal selv medbringe bleer til jeres barn. Eftermiddag Efter middagssøvnen bliver børnene tilbudt eftermiddags mad. Herefter er der leg på stuen eller på legepladsen. Fra kl. ca. 16 samles børnene på én stue. Børnene leger eller får læst historie, og de får lidt at spise og drikke. 13

Børnehaven Overgangen fra vuggestuen til børnehaven At starte i børnehave er altid et stort spring for såvel børn som forældre. Børnene skal forholde sig til en masse nye mennesker, og hverdagen er meget anderledes end den, de er vant til hjemme, i dagpleje eller vuggestue. Denne overgang er vi meget opmærksomme på, og gør meget for at gøre den så tryg og uproblematisk som muligt. Engagement, udvikling og glæde Vi lægger vægt på tætte, dybe og nære relationer mellem de enkelte børn og voksne, og børnene imellem. Det at være en del af et inkluderende fællesskab, udvikler barnets personlige og sociale kompetencer. Kost Børnene tilbydes morgenmad i tidsrummet kl.6.30 til kl.7.30. Børnene tilbydes havregryn, tykmælk og cornflakes. 14

I børnehaven skal børnene selv medbringe frugt til kl. 9, madpakke til frokost samt frugt/eller lignende til eftermiddagsmad. Børnene får serveret minimælk og vand til frokost. Vi vil gerne opfordre til, at I som forældre er opmærksomme på, at børnenes madpakker og frugtposer indeholder en sund og varieret kost. Regntøj/gummistøvler Hvert barn har en garderobe til tøj m.m., hvor barnet kan opbevare sit udetøj, regntøj og gummi-/vinterstøvler. Kørsel med børn Børnehaven har buskort til bybusserne. Det kræver en underskrift fra Jer, hvis personalet i særlige situationer skal kunne køre med Jeres børn. Den daglige rytme Når I kommer om morgenen, bliver I modtaget af en af vores morgen åbnere. Børn og forældre bliver mødt med et "godmorgen" fra de voksne. Herefter hjælper de voksne de børn, der har brug for hjælp til at "vinke farvel". Når børnene har spist, er de velkomne til at gå på en af stuerne frem til kl. 7.30, hvor de hygger sig med hinanden og de voksne. Kl.7.30 er personalet på alle stuer mødt frem. Efterhånden møder der flere børn og voksne, børnene finder sammen med deres venner og går i gang med deres lege. Hver dag kl.9.00 holder vi samling med stuens børn. Her er der fokus på den sproglige udvikling, og vi lægger vægt på at have en dialog med børnegruppen om dagens aktiviteter, og ligeledes inddrages forskellige sprogaktiviteter, eksempelvis rim og remser, fortælling, ugens ord og andet. 15

Tre dage om ugen arbejdes der med læreplansaktiviteter i eller uden for huset. I kan følge med i læreplansaktiviteterne på opslagstavlen på stuerne. Kl. 11.00 spiser børnene deres madpakker. Derefter går vi sammen ud på legepladsen og leger her til hen på eftermiddagen afhængig af vejr og vind. I foråret, sommeren og efteråret tilbringer børn og voksne meget tid på legepladsen. Ca. kl. 14.00 mødes børnene igen og spiser deres frugt eller resterne fra madkassen, enten inde eller ude. Herefter leger børnene videre, indtil de bliver hentet af deres forældre. Førskolegruppe Det sidste år i børnehaven tilbydes barnet at være i en førskolegruppe med jævnaldrene børn. De pædagogiske aktiviteter er rettet mod alderssvarende læringsaktiviteter, således at børnenes specifikke færdigheder og kompetencer hen mod skolestarten styrkes. 16

Øvrige oplysninger: Dagtilbudsleder for Nordvest: Helle Jantzen helle.jantzen@randers.dk Pædagogisk leder for Børnehuset Regnbuen: Tonnie Nielsen 2498 0602 tonnie.nielsen@randers.dk Børnehuset Regnbuen: 8915 9696 Ring/sms til børnehaven: Solstuen: 2964 0205 Stjernestuen: 2964 0223 Kometstuen: 2964 0206 Ring/sms til vuggestuen: Månestuen: 2115 2588 Marsstuen: 2115 1918 Plutostuen: 2115 1946 Hjemmeside: dagtilbudnordvest.randers.dk Åbningstid: Mandag til torsdag: 6.33 til 16.47 Fredag: 6.33 til 16.10 17

Vi glæder os til samarbejdet med Jer! Venlig hilsen Børnehuset Regnbuen 18

www.randers.dk August 2014 Børnehuset Regnbuen Skelvangsvej 193-195 8920 Randers NV. Tlf. 89159696 Bornehuset.Regnbuen@randers.dk