nyhedsbrev januar 2010 FREDERICIA GYMNASIUM

Relaterede dokumenter
Indhold. 1. Velkommen til Middelfart Gymnasium og HF. 2. Introduktionskurset. 3. Værkstedsundervisning. 4. NF og KS. 5. Musik og billedkunst

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF

Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM

Hvem er vi? Lene Hansen, studievejleder Pernille Dahl, uddannelsesleder

KOM OG MØD OS. - sjove og udfordrende aktiviteter på Herning Gymnasium. God at blive klog på

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Temauge og karakterer

Velkommen til orienteringsmøde STX HHX EUD/EUX

Roskilde Gymnasium Vejen til din fremtid

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Holstebro Gymnasium og HF. Højere forberedelseseksamen hf. Orientering om Uddannelsen

Billedet fortæller historier

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den...

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den...

VELKOMMEN NÅ DIT MÅL - OG GLÆD DIG TIL TRE FANTASTISKE ÅR!

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Holstebro Gymnasium og HF. Højere forberedelseseksamen hf. Orientering om Uddannelsen

Velkommen til. Virum Gymnasium

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge HUSK. Dagen efter Kristihimmelfartsdag fredag i uge 22- holder SFO lukket.

Nyhedsbrev Børnemiljøet

NYHEDSBREV TIL FORÆLDRE APRIL 2016

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret

BILAG A. Transskribering af udsagn fra JTP Roskilde (Hal 12)

Sådan vælger du studieretning

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

AKTIVITETSOVERSIGT 2014/15 Frederiksborg Gymnasium og HF Endelig udgave (Mindre ændringer kan forekomme i løbet af skoleåret)

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010

AKTIVITETSOVERSIGT 2015/16 Frederiksborg Gymnasium og HF. Sidste udgave 23. juni 2015

Tidsplan for stx på Mulernes Legatskole

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Fokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

De femårige gymnasieforløb

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel!

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret

This text is a preheader which elaborates on the content in the View the news letter online

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

HTX. Esnord.dk TEKNISK GYMNASIUM CAMPUS HELSINGØR EUD EUX HG HHX HTX 10 KURSUS

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

Velkommen til Paderup Gymnasium

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012


Resultatlønskontrakt for skoleåret

DET DRAMATISKE MÅSKE:

Lokalcenter Fuglebakken

Faaborg Gymnasium gør din verden større

Holstebro Gymnasium og HF. Højere forberedelseseksamen hf. Orientering om Uddannelsen

2 T 2 F AT1 (1.g): "Kroppen" 6 L 6 T AT1 (1.g): "Kroppen"

3 årig STX uddannelse

Nyhedsbrev, november 2003

Læs om: Efterårsudstillingen 2017 Formanden har ordet Medlemsstatestik Kunsterportræt Nytårskuren

HTX CAMPUS HELSINGØR. Esnord.dk TEKNISK GYMNASIUM EUD EUX HHX HTX 10 KURSUS. s. 1

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

Velkommen Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den...

Karneval i Aalborg Øst

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Velkommen til nye elever og forældre på Svendborg Gymnasium

Tag din naturvidenskabelige studentereksamen på Københavns Tekniske Gymnasium. HTX-student. HTX-student

De femårige gymnasieforløb. i Gentofte Kommune

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Grundlovsdag 5. juni!

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

Vordingborg Gymnasium & HF

HVERDAGSAVISEN TORSDAG

En måned med mange aktiviteter!

Elevvurdering af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen efterår 2008

Engage LEARN. reflect

Science in Action. en studieretning med Matematik A, Kemi A, Fysik B

Velkommen til Paderup Gymnasium

Nyhedsbrev. uge

UGEBREV nr. 58 uge 02

Faglighed, fornyelse og fællesskab.

Indholdsfortegnelse. 0. og 1. klasse har lavet selvportrætter

Nyhedsbrev nr. 49. Velkommen til et nyt skoleår. Trafik. Nørreskov-Skolen, den 4. september 2013

AKTIVITETSOVERSIGT 2013/14 Frederiksborg Gymnasium og HF

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

Nyhedsbrev. Tilbageblik på et fantastisk skoleår. Artikler af særlig interesse:

Spørgsmålene, som dannede baggrund for interviewene, findes s. 3-5 i denne skrivelse.

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole Arkiv 6151

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Rektors klumme. Kære læser

Tidligere elever fortæller:

Bilag 2: Interviewguide

UGEBREV nr. 18 uge 51 Årgang 6

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende.

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Greve afdeling. Referat af deltagerrådsmøde. Fredag den 8.maj 2015 kl i Stjerneborg Vest. Til stede:

Værd at vide om eksamen

Bilag 4: Elevinterview 3

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

VELKOMMEN TIL VIBENSHUS GYMNASIUM MØDE FOR NYE ELEVER 6. JUNI 2019

Transkript:

FG nyhedsbrev januar 2010 FREDERICIA GYMNASIUM

- 2 -

Eleverne er glade for at gå på Fredericia Gymnasium Der måles og vejes som aldrig før. Livvidde, vægt, holdninger til tv, til sundhed, til alkohol og rygning, til politiske emner etc. Gymnasiesektoren er også en del af dette. Antallet af spørgeskemaer, som de unge udsættes for, er voksende, og der går ikke en måned, uden at pressen tager emner op, som er baseret på spørgeskemaer besvaret af de unge. Lokalt benytter vi også spørgeskemaundersøgelser, idet vi indgår i en stor benchmarkingundersøgelse sammen med en række andre uddannelsesinstitutioner. Temaet er elevernes trivsel på gymnasiet samt deres holdninger til undervisningen og undervisningsmiljøet. Vi har deltaget et par år. Undersøgelsen er netop afsluttet, og årets resultater foreligger nu. Fredericia Gymnasium har klaret sig meget fint. Eleverne er meget glade for at gå på Fredericia Gymnasium (92 %). De bliver udfordret fagligt og tager deres skolegang alvorligt (94 %). Der er stor tilfredshed med undervisningen, det faglige niveau, det sociale miljø i klasserne og skolen generelt. Lærerne opleves som meget engagerede, og skolen (lærere, studievejledere og rektor) understøtter eleverne aktivt, hvis de har problemer. På alle områder uddeles der karakterer, og elevernes karaktergivning for skolen er generelt højere end sidste år. Det er naturligvis tilfredsstillende, at karakterniveauet er forbedret ikke mindst på de områder, hvor vi efter elevtrivselsundersøgelsen sidste år har sat ind. Det gælder både administrationen og skolens sociale miljø med kælderen, hvor 2.hf og 3.g sidder i pauserne. Vi mener også at kunne se de første resultater af visionsprocessen. Men undersøgelsen viser også, at der fortsat er områder at arbejde med. Eleverne vil gerne have mere indflydelse på valg af undervisningsformer og emner. De efterlyser arbejdsro i timerne, samtidig med at de erkender, at de ikke altid selv bidrager til det. 25 % af eleverne finder det ønskeligt med en større sammenhæng mellem fagene i studieretningen, og knap 30 % ser gerne, at lærernes tilbagemeldinger på elevpræstationer og arbejdsindsats udbygges. De har også en række ønsker til lokaler, ventilation, varme etc. Gymnasiet ligner alle øvrige arbejdspladser. Det er ikke muligt at synke tilbage i stolen, selv om det samlede resultat er flot. Vi kan og skal fortsat blive bedre. En del af rytmen er også, at der til sommer kommer godt 300 nye elever, hvor vi - 3 -

skal igennem mange af de samme processer. Med undersøgelsen er der sat tal og ord på nogle af de områder, som vi tager fat på i det nye år. Godt nytår. Poul Erik Madsen Rektor 150.000 kr. TIL: Zimbabwiske børn og unge FRA: Over 500 elever fra Fredericia Gymnasium Trods regn og blæst arbejdede over 22.000 elever over hele landet på ODdagen onsdag den 4. november, herunder over 500 fra Fredericia Gymnasium. I forbindelse med OD-dagen var der også arrangeret en temadag sidst i oktober, hvor frivillige unge fra ODs sekretariat underviste alle 1.g ere om Operation Dagsværk. Desuden kom også zimbabwiske sangere og dansere på besøg. Det var en stor succes, som forhåbentlig bliver gentaget næste år. Vi fra OD-gruppen var før OD-dagen rundt i samtlige klasser for at tilmelde alle dem, som havde lyst. Tak til alle OD-medlemmer for et supergodt stykke arbejde! På OD-dagen arbejdede mange fra Fredericia Gymnasium for DSB, andre var sendt på gaden for at sælge kager og postkort, mens endnu andre havde fået arbejde derhjemme. Dermed var vi med til at give zimbabwiske børn og unge vigtig viden om ligestilling, HIV/ AIDS og egne rettigheder foruden basale skolekundskaber. Vores bidrag kom næsten op på 150.000 kr., hvilket er meget flot og faktisk det næstbedste resultat på landsplan! (kun overgået af Christianshavns Gymnasium). Vi glæder os til næste år, hvor projektlandet er Burma. Vi håber, at endnu flere fredericianske gymnasieelever vil være med til at arbejde i 2010, så vi kan hive førstepladsen hjem til FG! Anne-Kirstine Vad Knudsen, 2.i - 4 -

Per Vers gæster FG Per Vers har landet over fået gode anmeldelser for sine foredrag på blandt andet gymnasier, hvor han fortæller om rap, og hvordan han selv har oplevet rap som ung. Her sidder vi omkring 90 elever i auditoriet på Fredericia Gymnasium og venter spændt på, hvad Per Vers har med til os i dag. Døren går op, og ind kommer Per Vers med sin mikrofon. Han præsenterer sig kort, hvorefter han rapper en af sine tekster. Stemningen stiger, og jeg kan mærke på resten af eleverne, at han helt og aldeles har fanget vores interesse. Herefter begynder han at fortælle om sin karriere, og vi spørger livligt ind til hans barndom. Han virker utrolig engageret og sørger for hele tiden at være opmærksom på, at hans publikum ikke keder sig. Efter lidt raphistorie fortæller han om, hvorledes han legede med ord som lille og stadig gør det den dag i dag. Så giver han nogle smagsprøver på, hvordan man mixer musik, ved at tage en plade som ellers var dårlig, men med fx et fedt guitarspil på, og så scratche det ind, så det til sidst bliver et fedt beat. Dette viser han os ved at beatboxe et stykke musik i stedet for at bruge en pladespiller, hvilket igen holder tilskueren fuldstændig engageret og interesseret i hans foredrag. I foredraget præsenterer han os for flere af sine fedeste raptekster, og alle er enige om, at dette var et af de bedre foredrag, som har været her på FG, og man kan ikke lade være med at være en lille smule fascineret af ham der Per Vers. Søren Andersen, 2.q Studiecafé... nej,... lektieværksted... nej,...maieuteket Maieuteket kommer af græsk og er stedet, hvor der ydes fødselshjælp. Maieuteket løber af stablen hver tirsdag og torsdag eftermiddag. Her kan man sidde sammen med sine kammerater og lave afleveringsopgaver, forberede næste dags lektie eller læse op til den der hundesvære prøve, man skal have i morgen. - 5 -

Maieuteket er bemandet med lærere, der kan hjælpe med matematik, naturvidenskab, sprog og samfundsfag se nærmere på Fronter og i Lectio. Som en særlig attraktiv startpakke tilbyder Maieuteket i opstartsfasen gratis kaffe, te og bagværk fra kantinen. Så kom til Maieuteket tirsdage og torsdage fra kl. 15.15 til 17.00 i kantinen. Ses vi? Det tror jeg nok, at vi gør! Niels Hjølund Geografiolympiade Var det noget med en tur til Taiwan? Olympiaden er en international konkurrence for unge i alderen 16-19 år. I den danske gymnasieskole har vi i flere år kendt tilsvarende olympiader for fagene matematik, fysik, kemi og biologi, hvor elever fra Fredericia Gymnasium har deltaget og markeret sig. Danmark har endnu ikke været repræsenteret ved Geogr af i o l y mpiaden, hvilket primært må tilskrives, at denne olympiade ikke har så mange år på bagen. Geografiolympiaden kom til verden i 1996. Men i år skal det være. Geografilærerforeningen i Danmark har besluttet, at danske gymnasie- og HF-elever i år skal sendes ud og konkurrere med elever fra andre lande. Den internationale konkurrence løber af stabelen ultimo juli i Taiwan. Men først blev der afholdt en lokal udvælgelsesproces på Fredericia Gymnasium. Torsdag den 14. januar blev alle geografiinteresserede stillet over for 40 spørgsmål med svarmuligheder. De tre bedste fra skolen går videre til en national konkurrencedag, hvorfra de 4 bedste skal repræsentere Danmark i Taiwan. Ved den lokale konkurrence er der skriftlige spørgsmål, men på den nationale konkurrencedag og ved den internationale konkurrence vil der også være opgaver i felten. Niels Bauer - 6 -

På valg To elever fra Fredericia Gymnasium stillede op til kommunalvalget. Vi har efterfølgende talt med den ene. Ane Reese fra 3.i ser en smule overrasket ud, da jeg spørger hende, om hun vil stille op til et interview til skolens nyhedsbrev. Anledningen til interviewet er, at hun stillede op som kandidat for SF ved kommunalvalget. Hun tager det imidlertid roligt og svarer professionelt og velreflekteret på spørgsmålene. Det er dog ikke som professionel politiker på Christiansborg, hun ser sin fremtid. Jeg tror ikke, at jeg skal være politiker, men jeg vil gerne være med til at gøre Danmark og Fredericia så gode, som vi har fortjent. Men hvis ikke hun forestiller sig, at hun på sigt skal være politiker, hvorfor stillede hun så op denne gang? Jeg vil jo gerne deltage i den politiske udvikling, og interesserer mig meget for den. Jeg stillede op, fordi jeg gerne ville gøre noget aktivt for, at SF kunne få en central placering i byrådet. Jeg har været medlem af partiet i fem år. Er der noget, der overraskede dig i valgkampen? Det var rimelig grotesk ved paneldebatten på gymnasiet pludselig at blive trukket frem og udstillet som lokkemad for SF. Vi har ikke bare været lokkemad. Jeg skrev også efterfølgende et læserbrev. Jeg er selvfølgelig godt klar over, at personangreb kan være en del af politik, men det var alligevel lidt uventet. Vi er så unge, og det er første gang, vi stiller op. Ane mener i stedet, at man må forholde sig til de andre partiers politik, hvis man vil ændre noget, og ikke forsøge at fælde enkeltpersoner. Partierne er mere bestandige end personer. Man mærker tydeligt hendes personlige engagement, når hun udtaler sig om valgkampen, og hun var da også aktiv i valgkampen. De enkelte opgaver blev uddelegeret. Jeg var ude ved paneldebatter på Skjoldborgvejens Skole og Fælles 10 ende. Her var det mig, der sad i panelet sammen med de store kanoner. Det var en udfordring, men også en positiv oplevelse, fordi jeg mærkede, at jeg lige så godt kunne få mine synspunkter igennem og opbakning fra salen. Ane mener selv, at det måske i nogle tilfælde har været enklere for hende - 7 -

at forholde sig til det, der er interessant for denne målgruppe. For nogle er der et generationsspørgsmål, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Det er imidlertid klart, at jo tættere, man er på problematikkerne, desto mere indsigt har man. Ane har ikke oplevet andet end positive reaktioner fra familie og venner på, at hun stillede op men også fra folk, hun ellers ikke har haft kontakt til i et stykke tid, har der været positive henvendelser fra. Det er jo ikke sådan, at folk i min klasse har stemt på mig, bare fordi de kender mig. Det er jo ikke alle, der er enige i mine politiske holdninger, så det har givet anledning til lidt flere politiske diskussioner end normalt. Får man så lige så meget tilbage, som man giver i en valgkamp? Man viser et stort engagement, og det var da hårdt. I erfaringer får man det tilbage, man giver. Men resultatet kunne have været bedre. Ulrik Hofman Bøegh SRP Tobias Winther Troelsen, 3.i Hvad skal du skrive om i studieretningsprojektet? Samfundsfag og engelsk. Terrorisme. Hvorfor er det spændende? Jeg har valgt at beskæftige mig med emnet terror, fordi det interesserer mig, hvordan den unipolære stormagt, USA, håndterer terrorangreb på sin jord. Derudover finder jeg det interessant, hvordan terrorgrupper kan opstå og agere i en unipolær verden, herunder hvordan terrorgrupper fortsat skaffer tilhængere til at støtte deres sag. Jeg vil sammenligne den nuværende præsident Barack Obamas fremgang sammenlignet med den tidligeres, George Bush, og finde frem til, hvordan man bedst bekæmper terrorismen. - 8 -

Huskunstnerordning på FG Når alle har fået nok af flæskesteg og ris a la mande og julepynten er pakket ned, skydes huskunstnerordningen 2 x 3 i gang. Projektet 2 x 3 er finansieret af Statens Kunstråd og består i, at 2 unge kunstnere over en periode på 3 år producerer, indkøber eller låner samtidskunst og organiserer 3 udstillinger i et samarbejde med lærere og elever i billedkunst. Kernen i projektet er, at de 2 kunstnere inviterer gymnasiets billedkunstelever ind i et såvel praktisk som teoretisk samspil, der sikrer de unge en anderledes konkret indlevelse og indsigt i den kunstneriske proces, end den daglige undervisning kan tilgodese. Slutproduktet det sammenhængende værk den organiske visuelle helhed, der viser noget om den aktuelle samtidskunst, er ikke det centrale i projektet. Det centrale er, at mere end 150 elever årligt indgår i en tæt dialog om kunst og den kunstneriske proces. I det samlede projekt inddrages dermed små 500 billedkunstelever over projektets 3 år. Hertil kommer naturligvis, at gymnasiet vil sikre, at de øvrige elever/kursister (og en række faglærere) bliver en del af projektet, om end de ikke er så tæt involveret i processen, som billedkunsteleverne. Vores to huskunstnere er henholdsvis Christina Hamre og Michael Boelt Fischer, begge uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1998-2004. Se mere om kunstnerne på deres respektive hjemmesider chamre.dk og mbfischer.com Anne Majlund Bloch Christina Hamre: Siamesiske tvillinger, 2007-9 -

Messias Alle skolens musikelever var inviteret til at høre en af julens mest populære klassiske værker. Tirsdag den 1. december kørte musikbusserne fra Fredericia Gymnasium mod Århus Domkirke, hvor alle skolens musikelever skulle høre Händels Messias. Kl. 19.15 begyndte køen at vokse foran domkirken, og lige inden dørene blev åbnet kl. 19.45, nåede køen flere hundrede meter ned ad torvet. Kirken var godt fyldt, da koncerten startede, og nu ventede der flere timer med klassisk musik omhandlende Kristus. Værket blev opført af musikere fra hele verden, fire solister og drengekoret fra Århus Domkirke og Herning Kirke. Koncerten var rigtig god, men det bedste var alligevel korsatserne med alle stemmerne, der hvirvlede igennem rummet. Dem kunne der godt have været lidt flere af. Men alt i alt var det en fed oplevelse. Ditte Lund Beck, 3.b Vores skolebal er som et impressionistisk maleri. Mange kender sikkert Renoirs billede Le Moulin de la Galette fra 1876. Her har kunstneren indfanget det muntre liv i en forlystelseshave i Paris. Lyset falder ind gennem træerne og danser hen over de mange festklædte mennesker. Alt synes at vibrere i dette impressionistiske maleri, og man kan klart fornemme festen med al dens støj, musik, fart og glæde. Sådan er vores skolefest også! Når man som jeg ikke havde andre skolemæssige forpligtelser end blot at møde frem for at fotografere og stå i baren i hallen i en times tid hen på aftenen føltes det næsten som at blive lukket ind i en impressionistisk forly- - 10 -

stelseshave, da jeg kom ind fra mørket og den tætpakkede parkeringsplads ved syvtiden. 1700 mennesker var samlet til fest og glæde. Højt støjniveau, rektormodtagelse i forhallen, elevindmarch, Seven Up, Lektor Rose i sit es, forventningsfulde og stolte forældre, lancierdans, lyskæder, Jazzbar, elevoptræden, lærerværelseshygge, gamle og nuværende elever, der hilser på. Sådan fortsatte det, lige indtil jeg hvirvlede ud i mørket igen. Tak for endnu et fint traditionsrigt arrangement. Større end nogensinde, men endnu hyggeligere og mere afslappet end tidligere. Vi har virkelig fået de rette rammer til en fest af denne størrelse, og vi er mange, som allerede glæder os til næste års store lysfest på Fredericia Gymnasium. Kenneth Lynn-Pedersen - 11 -

- 12 -

- 13 -

Nyt fra sprogudvalget Som led i skolens visionsproces er der nedsat et sprogudvalg Globaliseringen og internationaliseringen er kommet for at blive, og erhvervslivet efterspørger som aldrig før sproglige og interkulturelle kompetencer, der rækker ud over engelsk. Det er derfor alfa og omega, at gymnasieskolens sprogfag kører sig selv i stilling, så vores elever rustes til at matche disse behov. Som led i Fredericia Gymnasiums arbejde med Vision 2012 nedsattes i efteråret 2009 et sprogudvalg, der skal arbejde for at udvikle og styrke sprogfagenes stilling på Fredericia Gymnasium, herunder muligheden for at have mere end to sprog. Allerede i foråret barsler sprogudvalget med sit første initiativ i form af en opfølgning på grundforløbets arbejde i Almen Sprogforståelse. I praksis indebærer det, at vi i uge 4 og 5 for første gang sætter fokus på et sprogligt eller grammatisk tema, der er fælles for hele årgangen. Vi planlægger at afvikle to grammatiske temauger årligt for derigennem at understøtte elevernes og kursisternes sproglige udvikling. På det mere jordnære plan byder foråret endvidere på en udvidelse af skolens lektiecafe, så sprogfagene nu også bliver repræsenteret. Vi glæder os til at byde velkommen til de elever og kursister, der kæmper med oversættelser og stile, eller som bare gerne vil have en hjælpende hånd med lektierne. Sprogudvalget SRP Simon Erengaard Jørgensen, 3.i Hvad skal du skrive om i studieretningsprojektet? Engelsk og samfundsfag. Engelsk politik, herunder Margaret Thatcher Hvorfor er det spændende? Noget af det vigtigste ved at skrive en opgave er, at man interesserer sig for emnet. Jeg går meget op i politik generelt og synes derfor, det er spændende at se på engelsk politik både fordi det, jeg ved herom, er interessant, men også for at udforske det, jeg ikke ved om engelsk politik. Fx er det interessant, hvordan selve styre- og valgsystemet adskiller sig fra det danske, og hvilken effekt dette har haft på Margaret Thatchers vej til succes i England. - 14 -

New York med 3.i Arbejde, bekymringer, forventninger og glæde ved at rejse med elever. Forventningerne er på forhånd naturligvis store, da man jo som lærer levende kan se alle de fantastiske muligheder, der ligger i at besøge et så spændende sted som New York. Arbejdet med at arrangere en ekskursion begynder ca. et år før, den skal løbe af stabelen. Der skal indhentes tilbud, forhandles betalingsbetingelser, antal overnatninger med meget mere. Desuden skal der også sørges for elevbetaling til depositum og den endelige afregning af en eller anden grund er der altid nogle, man skal vente på med hensyn til betaling. Sideløbende ligger arbejdet med at få planlagt indholdet i ekskursionen. Der skal minimum være to arrangementer hver dag, og samtidig skal eleverne også have tid til på egen hånd at opleve The Big Apple. Det kræver en del mail-korrespondance at få det hele til at falde i hak. Samtidig er der hele security-siden: Pasnumre og fulde navne skal faxes eller mailes til vandrehjem, paskontrol, FN osv. Så det er klart, at man som lærer godt kan være lidt bekymret, når man står på Fredericia Banegård en lørdag morgen kl. 6.30. Har alle nu fået deres rejsedokumenter i orden? De skal jo være ret stride i indrejsekontrollen i New York Men alt klappede bare. Det tog noget tid, men vi mistede ingen i indrejsekontrollen. Efter ca. 18 timers transport ankom vi til Manhattan med tog fra Newark- Airport. Da eleverne kom ud på 7th - 15 -

Avenue fra Penn-station, bredte der sig en helt euforisk stemning. NU VAR DE HER! Skyskraberne, de gule taxaer, lysene, trafikken og larmen. Ligesom de havde set dem i utallige amerikanske TV-serier. De udråb, den begejstring og den glæde ved endelig at være her, var hele turen værd for en gammel lærer. De følgende dage gik med besøg på High School, FNs hovedkvarter, Danmarks FN-Ambassade, Ground Zero, Brooklyn Bridge, Ellis Island, Frihedsgudinden og Central Park m.v. Vejret var fantastisk, selvom det blæste lidt, og de 5 dage gik alt for hurtigt. Eleverne fra 3.i opførte sig som små englebasser. Et mistet pas var den største udfordring på den praktiske side, og det løste sig på bedste måde med et nødpas på ambassaden. Hjemme igen på Fredericia Banegård fredag ved middagstid var det følelsen af glæde, der var i centrum. Vi havde haft en rigtig god tur, og alt gik stort set efter planen. 28 elever og to lærere var blevet en stor oplevelse rigere. Peter Koller Nielsen Science Cup Denmark Science Cup er en opfinderkonkurrence for 2g-elever i de naturvidenskabelige fag biologi, kemi, fysik og naturgeografi Målet med konkurrencen er, at eleverne skal udvikle innovative løsninger på problemer gennem kreativ udnyttelse af viden fra disse fire fag. Deltagerne arbejder i projektgrupper á 3-5 elever med et teknisk-naturvidenskabeligt emne, som de selv vælger. Det er Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark og Undervisningsministeriet, der står bag konkurrencen. Hensigten er naturligvis at motivere flere unge til naturvidenskabelige og tekniske studier. Vinderne af de regionale konkurrencer går videre til den nationale finale i København. Præmien for den vindende elevgruppe samt deres lærer er en studietur til Californien med besøg på bl.a. virksomheder og universiteter i San Francisco-området. I år er der tilmeldt 1250 elever fra hele landet. Fredericia Gymnasium repræsenteres af 2a. - 16 -

For at fremme opfindsomheden deltager eleverne i en inspirationsdag, der afholdes på lokale virksomheder. 2a var derfor inviteret til Electrolux i Fredericia. Her lærte eleverne noget om gruppearbejde og den kreative proces. Til foråret skal de aflevere en rapport, som forhåbentlig fører dem videre til næste trin. Følg med i det videre forløb på hjemmesiden. Ole Sørensen SRP Lea Christensen, 3.i Hvad skal du skrive om i studieretningsprojektet? Dansk og samfundsfag. Burkaen som symbol på en kulturel konflikt. Hvorfor er det spændende? Samtidig med, at verden bliver mere global, opstår der nye kulturelle konflikter især mellem den østlige/muslimske verden og den vestlige. Også Danmark har oplevet diskussioner omkring emnet og det at få et samfund til at fungere på tværs af kulturer og religioner. Jeg synes, det er spændende at se på burkaen som symbol, fordi den vækker mange følelser både positive og negative hos folk. Og hvorfor egentlig det? Det er jo bare en klud. - 17 -

Morgennisserne Morgennisserne André og Morten hyggede i december om eleverne i kantinen. Ikke langt fra Hemingways stambeværtning i Madrid men langt, langt fra tavle og kridt, Fronter og Lectio fødtes ideen om at lave morgennisser igennem hele december måned i tifrikvarteret. Først og fremmest for at sprede hygge op mod julen, men også for at få 15 kvindelige ansatte til at gå Luciaoptog, en biologilærer til at få piben til at spille en anden lyd og ikke mindst for at se, om Jakob virkelig var god til at hamre søm i. Med hjælp fra en hel vifte af personer fra kontoret, lærerværelset, kantinen og værkstedet fik vi etableret et studie på scenen, hvor vi kunne spille sød julemusik og andet godt fra poppens skattekammer, snakke og interviewe, klippe og knase. Det var overvældende alt det, der kom i vores julesokker med påriede navne de smukkeste, særeste Haiku, alt i chokolade og hjemmebag, nissehatte og julemandskostumer og en enkelt tegnstift. Til gengæld blev der hver dag åbnet en låge i vores julekalender. 2.j lagde ud med at vinde risalamande til hele klassen. Langt fra Hemingways Madrid blev der således fyret op under julen. Der blev klippet, nynnet med på Ronettes version af Sleigh Ride, knast, fnist, bakset med teknik, med en sjælden ynde gået Lucia, og som rosinen i pølseenden fik vi også afviklet en julerapkonkurrence, hvor vinderne blev Team Julie med deres spektakulære, rå julerapvideo, der kun blev overgået af Morten Vengs lækre liverap. Et sted på en hylde ligger resterne af morgennisserne pakket ned i en kasse som al anden julepynt. Der er langt til Madrid, langt til næste jul. André Dekker - 18 -

Ny kunst I serien om kunst på FG skriver Jaana Kreth om de sidst tilkomne værker. Fredericia Gymnasium har været så heldig, at vi har fået tre fine Martin Bigum-værker af af Ny Carlsbergfondet. Det er tre store malerier fra 2008 på hver 190 x 135 cm., som hedder The Island, The Challenger og The Good Son. Billederne stammer fra Bigums første store soloudstilling i Berlin for ca. et år siden. Den hed Structures Beneath Skin, hvilket kan oversættes til strukturer under huden eller lidt friere: hvad gemmer der sig under overfladen? smule af det kosmiske bag de usamlede brikker. Navlesnoren er også et gennemgående element. Det er et livssymbol, men vi kan også risikere at blive hængt i den. Jesus har fået ble på som et nyt symbol på genfødsel og transformation det er klart, at det må være en udfordring at nå til vejs ende i den mundering. Den Gode Søn rives op, så hans Ego, vist ved det Jungianske symbol Hus, kastes ud. I dette billede ændrer puslespilsbrikkerne sig til spejle, og vi opfordres De tre malerier viser en Jesus-figur. Men som overskriften antyder, handler malerierne mere om, hvad der foregår i menneskets indre og vores betingelser for at leve, end de handler om noget egentligt religiøst. Livets puslespilsbrikker drøner rundt på billedfladen i et tilsyneladende kaos. En gang imellem skimtes lige en lille dermed til selvrefleksion. Hvad er opofrelse og godhed, og på bekostning af hvad? Martin Bigum er en kunstner, der både henter inspiration i fortidens maletraditioner og nedbryder de sædvanlige grænser indenfor kunsten. Man ser i Bigums billeder inspiration fra både - 19 -

den psykofotografiske surrealisme, fra 1960 ernes popkunst, og måske også fra det mytologiske maleri i 1800-tallet. Hans specielle tegneseriestil er iøjnefaldende, og han arbejdede da også i en årrække som tegner på det amerikanske tegneserieforlag MAD. Samtidig med, at han arbejder i de store monumentale størrelser, er han heller ikke bange for at bryde kunstens ofte snobbede materialegrænser. En del af hans figurer fås på tapeter, på t-shirts og hoodies. På den måde kommer kunsten ud til dem, som ikke lige har penge eller plads til et stort maleri. Men nu kan vi jo glæde os over hans billeder på vores skole. Jaana Kreth Kalenderspots Se desuden kalenderen på skolens hjemmeside: http://www.fredericia-gym.dk for flere detaljer. Studievalg Uge 5-9: udslusningsoplæg Uge 11-15: 2. oplæg for 2g og 1h AT Uge 12: 1g AT2 (SR-fag + evt. 1 fag, max. 3 fag) 3g AT-eksamen Uge 4: orientering om eksamen 1. februar: offentliggørelse af eksamensopgaven og ressourcerum 1. februar: sidste opsamlende lektion i AT i 3 runder 3. februar: 1. vejledningsrunde (i klasserne) og tilmelding til 2. runde 5. februar: 2. vejledningsrunde (konsultation ved enkelte fag) 10. februar: eleverne afleverer oplæg om fag og emner på kontoret 22. februar: vejlederfordeling offentliggøres på Fronter 4. marts: 3. vejledningsrunde (respons på elevernes oplæg om fag og emne) 10. marts: 4. vejledningsrunde (arbejde med problemformulering) 15.-17. marts: 5. vejledningsrunde (arbejde med AT-synopsen) 23. marts: synopsis afleveres på kontoret kl. 8:05 Skriftlige opgaver og prøver Uge 8: 1h danskopgave (ikke undervisningsfri) 26. februar: SRP og SSO karaktererne offentliggøres i Lectio 18.-26 marts: terminsprøver - 20 -

2h eksamensprojekt 19. januar: orienteringsmøde Uge 4-5: faglærerne orienterer om muligheder 5. februar: sidste frist for kursisternes angivelse af fagvalg 10. februar: vejlederfordeling meddeles 19. marts: aflevering af blanket med emnevalg og vejlederunderskifter til kontoret Uge 12-16: 2 lektioner værkstedsundervisning Uge 12, 14 og 15: Vejledningsperiode 2g studieretningsprojekt 18. januar: eleverne indgiver prioriterede fag- og områdeønsker 19. januar: eleverne orienteres om de faglige områder og emner 20. januar: lærerne meddeler fordelingen af områder, fag og vejledere 29. januar: vejlederen udleverer opgaveformuleringer til eleverne 11.-12. februar: undervisningsfri 12. februar: sidste frist for aflevering kl. 14:30 Uge 10: tilbagelevering af opgaven I skoletiden 2. februar: teater i auditoriet Taskforce, 2 runder 1h praktik Uge 6: opstartsdag Uge 8: VU-lektion 8.-10. marts: praktik 11. marts: rapportskrivning Udenfor skoletiden 5. februar: Sermofest 25. februar: CoffeeHouse 23. april: Sermofest Rejser og udveksling 23. februar-2. marts: udvekslingsbesøg fra Herford Uge 12: rejseuge 2g Ferier 13.-21. februar: Vinterferie 27. marts-5. april: Påskeferie - 21 -

Foto: Kenneth Lynn-Pedersen Ole Sørensen Maria Petersen lærere elever bagsidefoto: martinbigum.dk - 22 -

Kommentarer og forslag sendes til redaktionen Maria Petersen (mp@fredericia-gym.dk) Kenneth Lynn-Pedersen (kl@fredericia-gym.dk) Ulrik Hofman Bøegh (boe@fredericia-gym.dk) - 23 -

www.fredericia-gym.dk