Sag: 01.05.08-P25-1-19 16. januar 2019 Afgørelse, 3 dispensation, Essedalsrenden Gribskov Kommune meddeler hermed dispensation 1 fra naturbeskyttelseslovens 2 3 til at regulere bundkoten i det offentlige vandløb, Essedalsrenden st. 1650-2104 på ejendommene 7u, 14c, 16f, 19c, 32a, 32b, 70, 72 og 74, Søborg By, Søborg, ved Sodemarksvej, 3230 Græsted. Formålet er at forbedre vandløbets økologi, særligt med henblik på at gavne ørredbestanden i Esrum Å og dets sideløb. Dispensationen er meddelt i medfør af naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3. Dispensationen gives på disse vilkår: 1. Dispensationen gives på betingelse af, at der ikke findes tinglyste dokumenter, der er til hinder for reguleringen. 2. Reguleringen skal overholde koterne angivet i projektbeskrivelsen (bilag 1) 3. Vandløbets forløb må ikke ændres. 4. Der må ikke ændres på eksisterende tilslutninger og afløb. 5. Brinkanlægget må ikke etableres stejlere end 1:1. 6. Reguleringen må ikke påvirke andre beskyttede naturtyper efter Naturbeskyttelsesloven 3. 7. Reguleringen skal udføres efter regulativets forskrifter og i perioden 1. september til 1. november. Øvrige krav ved udnyttelse af dispensationen fremgår af Del 3. Bemærkninger til vilkår Vilkårene er stillet for at sikre, at vandløbets økologi ikke forringes, men opretholder eller forbedrer levesteder for dyr og planter, og samtidig indpasser sig naturligt i det omgivende landskab. 1/7
Om naturbeskyttelseslovens 3 - beskyttede naturtyper Naturbeskyttelseslovens 3 angiver, at der ikke må ske ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde gør undtagelser fra bestemmelserne. En særlig omstændighed, der eventuelt kan begrunde dispensation fra 3, kan være, at et ansøgt indgreb har en naturforbedrende funktion. Den generelle beskyttelse af naturtyperne ( 3-områder) er et af de væsentligste instrumenter til at beskytte landets naturområder med deres levesteder for vilde dyr og planter. Hermed bidrager den direkte til at beskytte den danske natur. Et vandløb er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven 3, når det er udpeget til dette af miljø- og fødevareministeren. Begrundelse for afgørelsen Gribskov Kommune vurderer, at en regulering af vandløbsbunden, vil være et naturforbedrende tiltag med en positiv effekt på vandløbets økosystemer. På nuværende tidspunkt stuver vandet pga. for høj bundkote. Dette vil bevirke at vandløbet langsomt vil blive eutroferet og gro til med uønskede arter som pindsvindeknop og vandpest. Ved at regulere og sænke bundkoten vil der skabes et bedre fald og bedre iltning til gavn for fisk, insekter og planter. Lovgrundlag Naturbeskyttelsesloven 2 Habitatbekendtgørelsen 3 Museumsloven 4 Vandløbsloven 5 Spørgsmål til afgørelsen Har du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig på telefonnr. 72 49 83 28 eller på email lvhen@gribskov.dk Bilag til afgørelsen 1. Beskrivelse af projektet, inklusive kortmateriale. Orientering om afgørelsen er sendt til: Gribskov Kommune Bredejere Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen Danmarks Naturfredningsforening Museum Nordsjælland Friluftsrådet Kreds Nordsjælland Dansk Ornitologisk Forening Dansk Botanisk Forening Sportsfiskerforbundet For redegørelse i sagen, se Del 2, redegørelse. For udnyttelsesmulighed og klagevejledning, se Del 3, udnyttelse og klage. Med venlig hilsen Lise Vølund Biolog 2/7
Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Gribskov Kommune Rådhusvej 3, 3200 Helsinge Telefon: 72 49 60 00 Del 2: Redegørelse for sagen Redegørelse for ansøgningen Gribskov Kommunes Naturteam har den 02.01.19 modtaget en ansøgning fra Gribskov Kommunes Vandløbsteam om at regulere et vandløb, Essedalsrenden. Reguleringen skal foregå over en strækning på ca. 450 m, hvor bundkoten sænkes. Gribskov Kommune beskriver, at formålet med reguleringen er at øge faldet i vandløbet til gavn for dyre- og planteliv. Dette gøres i praksis ved at sænke bundkoten på dele af strækningen, beskrevet i projektbeskrivelsen. (bilag 1) Oplysninger om vandløbet Vandløbet er på ca. 2,1 km. Projektstrækningen ligger på de nederste 450 m, der ligger i landzone. Vandløbet udspringer nord for Tingbakkeskolen og løber nordpå ud i Bøgebirkerenden, der fortsætter videre ud til Esrum Å. Den ligger i et område, der i Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune er udpeget til at have økologiske forbindelser, samt landbrugsinteresser. Fysiske forhold På alle åbne strækninger er vandløbets bundbredde 0,5 m jf. regulativet. Kun den genåbnede strækning afviger dette, hvor den gennemsnitlige bundbredde er 0,6 m, men afviger fra 0,4-1 m ifølge projektbeskrivelsen for genåbningen (ROS398). Brinkerne på det genåbnede stykke er etableret med forholdet 1:1,5. De øvrige strækninger skal i henhold til regulativet have brinkanlæg på 1:1. Essedalsrenden har et enkelt offentligt tilløb ved st. 1009 fra en rørlagt strækning, der kaldes Essedalsrenden Sideløb. Jf. regulativet har vandløbet et manningtal (vinter) på 20. Afstrømningsværdierne er fastsat til 15 l/s km 2 for vintermedian maksimum og 6 l/s km 2 for vintermiddel. Der henvises til regulativet for Essedalsrenden, der kan fremskaffes via Gribskov Kommunes hjemmeside www.gribskov.dk. Naturværdi Essedalsrenden er som nævnt sideløb til Esrum Å, som er levested for bl.a. bæklampretter og ål, og er et vandløb med stor ørredopgang i gydeperioden. Esrum Å har faunaklasse 4-6. (arealinformation.dk) Opgangsørreder bevæger sig fra Esrum Å op i Bøgebirkerenden og Essedalsrenden. I 2017 foretog Gribskov Kommune fiskeundersøgelser i Esrum Å og ovennævnte sideløb. I Bøgebirkerenden (st. 1663), hvor Sodemarksvej krydser vandløbet, blev en strækning på 15 meter befisket. Her blev der i to befiskninger registreret 54 naturlige ørreder, hvoraf de 52 var smolt og de sidste to var i andet leveår. I 2008 blev der ligeledes registreret en enkelt ørred opstrøms for projektområdet i Essedalsrenden. (arealinformation.dk) 3/7
Essedalsrenden har DVFI faunaklasse 4 (arealinformation.dk) og er registreret som beskyttet vandløb efter naturbeskyttelsesloven 3. Det forventes at både fiskeundersøgelser og DVFI-målinger vil udvikle sig positivt efter genåbningen af den rørlagte strækning i Essedalsrenden, som indtil nu har fungeret som faunaspærring. Regulativændringer Regulativet ændres således at vandløbsbunden sænkes som vist i tabel 1. Det vil sige at vandløbet på nogle punkter ændres med op til 20 cm, for at undgå uhensigtsmæssige vandstuvninger, der hindrer ørredernes videre opgang og gyden. (se bilag 1 for yderligere specifikationer) Figur 1 Længdeprofil der viser det nuværende regulativ, en opmåling fra august 2018, samt forslag til regulering. Oplysninger om området med beskyttet vandløb Vandløbet løber i skel mellem matriklerne 7u, 14c, 16f, 19c, 32a, 32b, 70, 72 og 74, Søborg By, Søborg, og er udpeget som beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven 3. Gennemgang af luftfotos Vandløbet kan erkendes på luftfotos fra 1954 og frem, hvor vandløbet har haft samme forløb, som i dag. Kun en lille del ved matriklerne 32a og 32b Søborg By, Søborg, har 4/7
været rørlagt. Det blev rørlagt mellem 1954 og 1978, og genåbnet igen i august 2018. På historiske kort har vandløbet også haft næsten samme forløb. Historiske kort/luftfotos kan ses på kommunens digitale kort, der kan fremsøges via hjemmesiden www.gribskov.dk. Besigtigelse af området Området blev besigtiget den 14.12.2018 af Gribskov Kommunes naturmedarbejder. Der var på daværende tidspunkt lav vandstand i åen, og der blev blandt andet observeret smalbladet mærke i bunden. Brinkerne var stejle og vandet stuvede ved matriklerne 32a og 32b, Søborg By, Søborg, hvor vandløbet blev restaureret i august 2018. Natura 2000-områder Nærmeste Natura 2000-område er nr. 133 "Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov", der ligger ca. 500 m fra projektstrækningen. Ca. 550 m nedstrøms for projektstrækningen løber Essedalsrenden via Bøgebirkerenden ind i Natura2000 området. Her er bæklampret på udpegningsgrundlaget for Natura2000 området. Det vurderes at det ansøgte, pga. det relativt beskedne indgreb, ikke vil medføre forringelse eller forstyrrelse af de særligt beskyttede naturtyper og beskyttede arter i det internationale naturbeskyttelsesområde. Strengt beskyttede arter Der blev ikke fundet strengt beskyttede arter (bilag IV-arter) ved besigtigelsen, og kommunen har ikke kendskab til forekomst af dem i området. Kommunen vurderer, at reguleringen vil forbedre levevilkårene for flere plante- og dyrearter, der lever knyttet til vandløb. Dette inkluderer også dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Del 3: Udnyttelse og klage Andre nødvendige tilladelser Det ansøgte kræver udover denne dispensation fra Naturbeskyttelsesloven, også tilladelse efter Vandløbsloven 5. Tinglyste dokumenter Der kan være tinglyste dokumenter, som er relevante for sagen, og det er altid ejendommens ejers ansvar at sikre, at tinglyste servitutter, deklarationer og fredningsbestemmelser bliver overholdt. Du kan se de tinglyste dokumenter på din ejendom på www.tinglysning.dk. Udnyttelse af dispensationen Dispensationen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget, har klagen den virkning, at dispensationen kun må udnyttes, hvis Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer det. Fund af fortidsminder Når der graves i gamle brinker er der risiko for at støde på fortidsminder. Hvis der stødes på spor af fortidsminder eller oldsager i forbindelse med gravearbejdet, skal arbejdet standses med det samme 4. Derefter skal fundet meddeles til Museum Nordsjælland, der efterfølgende beslutter, hvornår arbejdet kan genoptages. Museet kan kontaktes på telefonnr. 7217 0240 eller e-mail post@museumns.dk. 5/7
Forældelse Dispensationen skal udnyttes inden der er gået 5 år, ellers bortfalder den 6. Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, vil du blive orienteret med det samme. Klageberettigede De der kan klage efter Naturbeskyttelsesloven 86 er: Adressaten for afgørelsen Bredejere Offentlige myndigheder Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø Landsdækkende foreninger, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser Klagefrist Klagen skal være indgivet skriftligt i Klageportalen inden 4 uger efter offentliggørelse. Offentliggørelsen sker på Gribskov Kommunes hjemmeside http://www.gribskov.dk/afgoerelser den 16. januar 2019. Klagemyndighed Klagemyndighed er Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du kan klage via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.naevneneshus.dk. Klageportalen ligger også på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Mulighed for klage uden om Klageportalen Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. I særlige tilfælde kan du dog klage uden om Klageportalen. De særlige forhold, som kan begrunde en undtagelse fra kravet om at klage via Klageportalen er f.eks. borgere med særlige handicap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens. Det gælder også borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, borgere med sprogvanskeligheder, hvor hjælp og vejledning fra myndigheden eller nævnet ikke konkret vurderes at være en egnet løsning. Hvis du tilhører en af de nævnte grupper og trods vejledning på Klageportalens hjemmeside ikke har mulighed for at bruge Klageportalen, kan du aflevere din klage til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Du skal begrunde din anmodning om fritagelse for brug af Klageportalen. Hvis du er fritaget for at bruge digital post af din kommune, bedes du oplyse dette i din anmodning. Myndigheden sørger for at sende din anmodning videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som i hvert enkelt tilfælde vurderer, om der foreligger særlige forhold, der gør, at du kan blive fritaget for at bruge Klageportalen. Du får besked fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, om din anmodning kan imødekommes. Gebyr Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for borgere og 1.800,- kr. for 6/7
virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler ovennævnte gebyr. Klagen bliver først sendt videre, når gebyret er betalt, og du har endeligt godkendt din klage. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) du får helt eller delvis medhold i din klage, 2) den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, eller 3) klagen afvises (som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af nævnets kompetence). Yderligere vejledning om gebyrordningen kan findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Eventuel domstolsprøvelse Hvis sagen ønskes indbragt til afgørelse for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder, fra afgørelsen er offentliggjort 7. Fodnoter: 1. Afgørelsen er truffet af administrationen efter Naturbeskyttelsesloven 65, jf. 3. 2. LBK nr 934 af 27/06/2017 om naturbeskyttelse 3. BEK nr. 926 af 27/6/2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Habitatbekendtgørelsen) 4. jf. Museumslovens 27. LBK nr 358 af 08/04/2014 5. jf. Vandløbsloven 17 6. jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2 7. jf. Naturbeskyttelseslovens 88 7/7