April 2009
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Produktivitet... 12 5. Sagsbehandlingstider... 15 6. Udvalgte HR-data og årsværksforbrug... 17
3 1. Indledning Dette embedsregnskab for 2008 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen. Det viser bl.a. udviklingen i sagsbehandlingstider og produktivitet. Der er imidlertid en række faktorer, der direkte eller indirekte har betydning for disse to elementer og kan være med til at indikere, hvordan udviklingen vil blive i det kommende år. Som følge heraf fokuseres der i embedsregnskabet også på antallet af verserende sager den aktuelle sagsmængde og udvalgte HR-data. Hovedformålet med embedsregnskabet er at tilvejebringe overordnet ledelsesinformation til ledelsen ved de enkelte retter. Det bruges også til at understøtte dialogen mellem retten og styrelsen om rettens resultater, udfordringer og muligheder. Et formål er imidlertid også, at embedsregnskaberne kan være med til at give offentligheden et indtryk af aktivitet mv. ved de enkelte byretter som supplement til årsrapport og beretning, hvor der fokuseres mere overordnet på domstolsområdet. Embedsregnskabet skal også ses i sammenhæng med strategien i målsætning for Danmarks Domstole fra 2001 om at sikre et velfungerende retssystem med en effektiv ressourceanvendelse. Embedsregnskabet indeholder en række talmæssige opgørelser over rettens sagsudvikling, produktivitet, sagsbehandlingstider og årsværksforbrug mv. Disse tal er opgjort og beregnet på baggrund af ensartede principper for alle landets byretter 1. Tallene vil imidlertid isoleret set kunne give et ufuldstændigt billede af rettens resultater. Det er derfor vigtigt, at de ses i sammenhæng med de nuancerende og uddybende bemærkninger til udvikling og målopfyldelse, som ledelsen ved den enkelte ret har bidraget med i afsnit 2. I en række af tabellerne er der en sammenligning i forhold til gennemsnittet for byretterne i 2008 samt i forhold til den 5. bedste byret i 2008. Her er det væsentligt at bemærke, at det vil være ganske ambitiøst, hvis der arbejdes med en forventning om, at alle byretter kan bringe sig på niveau med den 5. bedste byret (i 2008) inden for de næste par år, idet byretterne også i denne 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.
4 periode vil have forskellige betingelser, herunder bl.a. bygnings-, kompetence- og rekrutteringsmæssigt. Samtidig er det væsentligt at påpege, at også 2008 som følge af domstolsreformen har været et atypisk år ved byretterne. Der har således været en betydelig stigning i antallet af fogedsager og insolvensskiftesager som følge af de ændrede økonomiske konjunkturer. Endvidere kæmper en stor del af byretterne fortsat med de sagspukler, der blev opbygget under implementeringen af reformen. Hertil kommer, at de enkelte byretter som følge af bl.a. bygningsmæssige forhold, personale- og rekrutteringsmæssige forhold, it-mæssige forhold samt øvrige forhold havde meget forskellige vilkår for sagsbehandlingen i 2007. Så til trods for, at det nu godt to år efter domstolsreformens ikrafttræden er muligt at foretage sammenligninger af to forskellige år efter reformen, er det vigtigt at holde sig for øje, at man skal være varsom i forbindelse med disse sammenligninger både mellem de enkelte byretter og i forhold til den enkelte ret i henholdsvis 2007 og 2008.
5 2. Rettens bemærkninger og forklaringer Generelt: Vedr. sagsmængde (afsnit 3): Retten har i 2008 på alle sagsområder undtagen skifteretten modtaget og afsluttet flere sager end i 2007. Årsagen til et svagt fald i antallet af modtagne sager i skifteretten er navnlig færre dødsfald på Bornholm i 2008 i forhold til 2007. Dette fald indebærer et afledet fald i antallet af afsluttede sager i skifteretten. Vedr. sagsbehandlingstider (afsnit 5): Retten har i 2008 haft en målopfyldelse på sagsbehandlingstiden, der ligger markant over landsmålsætningen samt resultatet for 5. bedste ret. Herunder er 97,1 % af voldssager behandlet inden for 37 dage og 100 % inden for 2 måneder. Målopfyldelsen må derfor betegnes som særdeles tilfredsstillende. Eneste sagsområde, hvor embedets sagsbehandlingstid til dels ligger under landsgennemsnittet er småsagerne. Dette skyldes imidlertid opgørelsesmåden og et deraf følgende særdeles spinkelt statistikgrundlag (4 sager). Beregningen angår således alene sager, der er ført til dom og sager, der er forligt efter hovedforhandlingen. Derfor indgår alle øvrige småsager, herunder sager forligt før hovedforhandling ikke i statistikgrundlaget. Statistikken viser således ikke, at langt hovedparten af småsagerne afsluttes, blandt andet ved rettens forligsbestræbelser, på et langt tidligere stadie af sagen. Såfremt samtlige småsager (i alt 166) medtages i statistikgrundlaget ville statistikken vise, at 92,54 % var afgjort på under 4 måneder, mens 96,27 % var afgjort på under 6 måneder. Vedr. produktiviteten på de enkelte sagsområder (afsnit 4, 1. del): Produktiviteten udgøres af produktivitetstal uden indregning af generel ledelse, administration og hjælpefunktioner. Produktiviteten for jurister ligger tæt på eller over landsgennemsnittet i straffesager, civile sager og skifteretten. For så vidt angår fogedretten er der i et mærkbart fald i produktiviteten på juristsiden fra 2007 til 2008. Dette fald skyldes navnlig, at embedet siden maj 2008 har været pilotembede for
6 et nyt endnu ikke fuldt fungibelt fogedsystem, der endnu ikke til fulde understøtter sagsbehandlingen i den særlige type fogedsager, som det henhører under jurister at behandle. For så vidt angår kontorpersonalet ligger produktiviteten på alle målbare sagsområder, undtagen skifteretten (se nærmere nedenfor), markant over gennemsnittet og tæt på eller over produktiviteten for 5. bedste ret. Under iagttagelse af de nedennævnte særlige omstændigheder i skifteretten, og da embedets geografiske forhold medfører, at kontorpersonalets produktivitet på de målbare sagsområder er belastet af betydelige mer-rejsetidsopgørelser i forbindelse med kursus- og mødedeltagelser indenfor de pågældende sagsområder, må resultatet af produktiviteten på sagsområderne både for jurister og kontorpersonalet generelt betegnes som meget tilfredsstillende. Vedr. produktivitetsindeks (afsnit 4, 2. del) : Produktivitetsindekset adskiller sig fra produktiviteten ved, at produktivitetstallene er tillagt en nøgletalsfordeling af rettens årsværksforbrug på generel ledelse, administration og hjælpefunktioner. Embedets produktivitetsindeks har også i 2008 været og forventes også fremover præget af, at som følge af sin geografisk betingede størrelse har et i forhold til embedets samlede antal årsværk procentuelt større personaleforbrug på ledelse og administration end gennemsnittet af de øvrige 23 og større byretter. Dette er nødvendigt for at sikre også Retten på Bornholm en tilstrækkelig overordnet styring og servicering af embedet som sådan og af den direkte sagsbehandling. Den grundadministration, som enhver byret må forventes at have uanset byrettens størrelse skal for s vedkommende således fordeles på et betydeligt mindre antal årsværk end tilfældet er ved de øvrige og større byretter. Hertil kommer, at produktivitetsindekset for kontorpersonalet i forhold til øvrige byretter er belastet af geografisk betingede betydelige merrejsetidsopgørelser i forbindelse med kursus- og mødedeltagelse indenfor administration og andre opgaver, som ikke henhører under den direkte sagsbehandling. Endvidere er rettens produktivitetsindeks på grund af alderssammensætningen blandt rettens personale i nogen grad påvirket af, at seniorfridagsordninger har været benyttet af ca. 20 % af embedets medarbejdere.
7 Herudover er rettens produktivitetsindeks i nogen grad belastet af, at retten må udøve sin virksomhed fra to adresser, hvilket indebærer, at retten er udelukket fra at drage nytte af de ressourceudnyttelsesfordele, det ville indebære, hvis alle rettens funktioner var samlet i en samlet bygningsmasse. Når samtlige ovennævnte forhold tages i betragtning, må embedets samlede produktivitetsindeks for 2008 anses for acceptabelt. Særligt vedrørende de enkelte sagsområder: Særligt vedrørende skifteretten: Produktiviteten for skifterettens jurister er steget markant i 2008. Produktivitetsniveauet er nu væsentligt over landsgennemsnitet og blandt de 5 højeste i landet. Dette må betegnes som særdeles tilfredsstillende. Produktiviteten for skifterettens kontorpersonale udviser en mindre nedgang. Skifteretten er normeringsmæssigt på et minimum. Det er således ikke muligt, at opretholde det nødvendige beredskab til sikring af en fuldt bemandet skifteret med en mindre normering end den nuværende. Skifterettens produktivitet begrænses derfor naturligt af sagstilgangen. Hertil kommer, at der i 2008 er anvendt meget betragtelige ressourcer på oplæring af en ny medarbejder. Denne oplæring har været helt nødvendig og har nu sikret, at et generationsskifte i 2009 kan gennemføres. Særligt vedrørende fogedretten: Den 19. maj 2008 blev Nyfoged-systemet sat i driftstest ved fogedretten på Bornholm. Siden da har embedet fungeret som ene-testembede for projektet. Såvel på kontor- som på juristfronten har der været brugt betydelige ressourcer på testning og planlægning af pilotprojektet. Tallene i embedsregnskabet er "renset" for embedets direkte ressourceforbrug til testning og mødeafholdelse m.v. Implementering af Nyfoged har imidlertid grundet flere længere perioder med ganske væsentlige og graverende systemfejl medført en betydelig produktivitetsnedgang i medarbejdernes almindelige sagsbehandling.
8 Antallet af såvel modtagne som afsluttede sager er - i lighed med den generelle tendens i resten af landet - steget i 2008. Stigningen i antallet af modtagne sager sammenholdt med de føromtalte forhold har medført en stigning i antallet af verserende sager. For så vidt angår almindelige fogedsager og betalingspåkrav er antallet af verserende sager således steget 30-35 % fra 2007 til 2008. Embedet holder sig imidlertid forsat under "normalbunke-indikatoren" for samtlige byretter anno 2006, hvilket under de anførte omstændigheder må betragtes som særdeles tilfredsstillende. Tilsvarende er antallet af verserende sager i % i forhold til antallet af modtagne sager lavere end for den "5. bedste ret". På tvangsauktionsområdet er der registreret en stigning i antallet af versernede sager på 250 %. Denne stigning er imidlertid en direkte konsekvens af, at embedet umiddelbart før årsskiftet modtog et større antal auktionssager, herunder en serie af auktionssager vedrørende samme skyldner. Stigningen må således tilskrives den statistiske usikkerhed, der sædvanligvis må påregnes ved behandling af sagsdata for et embede af denne rets størrelse. Produktiviteten for jurister er faldet betragteligt fra 2007 til 2008. Faldet må til dels tilskrives de ovenfor anførte faktorer vedrørende implementering af Nyfoged-systemet. Produktiviteten for jurister er ca. 8 % under landets gennemsnitsproduktivitet for jurister. Det må forventes, at produktiviteten vil stige til 2007-niveau i forbindelse med udfasningen af embedets rolle som testembede for Nyfoged-projektet. Produktiviteten for kontorpersonalet er steget betragteligt, og ligger i 2008 betydeligt over såvel gennemsnits produktiviteten for hele landet samt tallet for "5. bedste ret". Samlet set er fogedrettens produktivitet steget med ca. 10 %, således at den samlede produktivitet i fogedretten i 2008 lå væsentligt over gennemsnittet for hele landet og i nærheden af "5. bedste ret". Fogedrettens gennemløbstid er samlet set kun steget svagt, og sagsbehandlingstiderne ligger forsat væsentligt under såvel "5. bedste ret" samt landsmålsætningen for alle typer fogedsager.
9 Særligt vedrørende retssekretariatet (civil- og straffesager): Målopfyldelse: Afdelingens procentuelle andel af verserende sager er markant lavere end både landsgennemsnittet og tallene for den 5. bedste ret. Det bør fremhæves, at målopfyldelsen for voldssager (37-dages fristen) er 97,1 %. De resterende 2,9 % af voldssagerne er afgjort inden for 2 måneder. Samlet må afdelingens målopfyldelse anses for særdeles tilfredsstillende. Produktivitet (produktivitetstal uden ledelse, administration og hjælpefunktioner): Retssekretariatets produktivitet i 2008 er for jurister tæt på landsgennemsnittet og for kontorpersonalet højere end både landsgennemsnittet og resultatet for 5. bedste ret. Produktiviteindeks (produktivitetstal med tillæg af nøgletalsfordelt ledelse, administration og hjælpefunktioner): Afdelingens produktivitetsindeks ligger under landsgennemsnittet. Afdelingens produktivitet har i 2008 et vist omfang været belastet af embedets deltagelse i forskellige pilotprojekter. I øvrigt henvises til det ovenfor under Generelt anførte om embedets særlige forhold for så vidt angår produktiviteten og produktivitetsindekset.
10 3. Aktivitet og sagsmængde Antallet af afsluttede sager ved retten i 2007 og 2008 fremgår af tabel 1 nedenfor. For straffesager, civile sager, fogedsager og skiftesager er der foretaget en vægtning af sagerne, der tager højde for forskelle mellem retterne på fordelingen mellem mere eller mindre tunge sager indenfor den enkelte sagstype. Alle notarialforretninger har den samme vægt, hvorfor antallet af uvægtede og vægtede sager er identiske på dette område. Tabel 1. Antal modtagne og afsluttede uvægtede sager samt antal vægtede afsluttede sager i 2007 og 2008. Sagsmængde - UVÆGTEDE SAGER - - VÆGTEDE AFSLUTTEDE SAGER - Modtagne Afsluttede Jurister Kontor Samlet 2007 2008 2007 2008 2007 2008 2007 2008 2007 2008 Straffesager 811 843 765 873 853 1.032 842 1.006 849 1.022 Civile sager 351 357 335 342 390 459 379 430 386 448 Fogedsager 1.596 1.735 1.644 1.788 1.524 1.649 1.547 1.681 1.538 1.668 Skiftesager 689 659 672 633 695 676 675 638 684 654 Notarialforretninger 1) 343 411 343 411 343 411 343 411 343 411 Samlet 3.790 4.005 3.759 4.047 4.033 4.556 4.167 4.478 4.094 4.520 1) Alle notarialforretninger vægter ens både for jurister, kontorfunktionærer og samlet for retten. Nederst i tabellen er der angivet tal for den samlede sagsmængde ved retten. I de to første kolonner fremgår antal sager (uvægtet). Dernæst følger antal vægtede sager for henholdsvis jurister og kontorfunktionærer samt samlet for retten. Disse vægtede sagstal er dels vægtet inden for den enkelte sagstype og dels på tværs af sagstyper. Vægtningen på tværs af sagstyper betyder, at summen af de vægtede sager inden for de enkelte sagområder ikke svarer til det vægtede tal for den samlede sagsmængde. De anvendte vægte fremgår af bilaget til embedsregnskaberne. En vigtig faktor i forhold til udviklingen i sagsbehandlingstider og produktivitet er antallet af verserende sager ved den enkelte ret. Hvis antallet af modtagne sager er for stort i forhold til rettens kapacitet, vil det alt andet lige føre til (yderligere) ophobning af sager og påvirke sagsbehandlingstiden i negativ retning. Omvendt vil sagsbehandlingstiden alt andet lige blive positivt påvirket, hvis antallet af indkomne sager svarer til eller ligger under rettens kapacitet, idet antallet af verserende sager derved kan nedbringes.
11 Tabel 2 viser antallet af verserende sager ved retten i forhold til centrale sagstyper inden for de enkelte sagsområder i 2007 og 2008. Samtidig viser tabellen, hvor stor en procentdel antallet af verserende sager ved årets udgang i 2008 udgør i forhold til antallet af modtagne sager i 2008. Målet er, at denne procent bliver så lav som muligt, men det afhænger af det enkelte sagsområde og sagstype, hvor lav procenten kan blive. Der skal således hele tiden være en vis mængde verserende sager, da det kun er et yderst begrænset antal sager, der (teoretisk) kan sluttes den samme dag, som retter modtager dem. Samtidig muliggør tabellen en sammenligning af retten i forhold til alle byretter og den 5. bedste byret. Tabel 2. Antal verserende sager pr. ultimo 2007 og 2008 inden for centrale sagstyper, samt andel verserende sager ultimo 2008 i forhold til antal modtagne sager i 2008. Alle byretter "5. bedste" ret Verserende ultimo % ift. Verserende ultimo % ift. "normalbunke" % ift. 2007 2008 modtagne 4) 2007 2008 modtagne 4) indikator 5) modtagne Straffesager: Nævningesager - - 48 0,0% Domsmandssager 13 7 6,7% 4.805 5.916 41,1% 26,3% 26,3% Sager uden domsmænd 64 26 6,6% 22.232 24.018 29,5% 19,0% 18,5% Tilståelsessager 7 21 18,3% 4.329 5.104 47,1% 24,8% 27,1% Civile sager: Alm. m. forhandlingsmaksime 1) 87 104 36,6% 28.023 29.728 55,1% 42,9% 44,1% - almindelige sager 76 65 25.148 17.479 - boligretssager 11 7 2.865 2.298 - småsagsproces 32 9.951 Sager om familieret 2 ) 5 14 29,8% 2.710 3.372 48,6% 37,7% 42,4% - ægteskabssager 3 3 18,8% 1.925 984 35,2% 34,6% 25,4% - forældreansvarssager 3 ) 7 33,3% 1.546 58,8% 51,0% Alm. og særlige fogedsager 103 160 13,4% 38.616 52.277 22,7% 15,4% 16,4% Betalingspåkrav 56 73 13,4% 26.306 36.663 34,6% 21,8% 18,6% Tvangsauktioner 8 28 29,2% 1.644 3.039 29,8% 27,9% 21,0% Insolvensskifter 20 34 39,1% 6.064 7.427 60,5% 46,7% 48,8% Dødsboskifter 208 227 39,7% 26.050 26.605 47,1% 43,8% 39,7% 1) I antallet af modtagne sager for 2007 indgår der fejlagtigt 10 småsager. 2) Herved forstås ægteskabssager, forældreansvarssager, adoptions- og børnefjernelsessager, værgemålssager samt faderskabssager. 3) Det var først muligt at registrere forældreansvarssager i sagsbehandlingssystemet i slutningen af juni 2008. 4) Procenten fastlægges ved at dividere antallet af verserende sager pr. ultimo 2008 med antallet af modtagne sager i 2008. 5) Se teksten neden for. I tabellen er der anført en normalbunkeindikator. Denne procent udtrykker, hvordan forholdet generelt var for byretterne i 2006 mellem verserende sager ved udgangen af året og modtagne sager i året dvs. lige inden domstolsreformens ikrafttræden. Skal sagsbehandlingstiderne tilbage på niveauet i 2006, er dette forhold en umiddelbar indikator for, hvordan forholdet mellem verserende og modtagne sager så skal være.
12 4. Produktivitet Produktiviteten beregnes som antallet af afsluttede vægtede sager delt med årsværksforbruget på sagsområdet for henholdsvis jurister og kontorpersonale. At der foretages en vægtning af sagerne indebærer, at de sagstyper, der er mest arbejdskrævende, har en større vægt i opgørelsen end de sagstyper, der er mindre arbejdskrævende. De anvendte vægte fremgår af bilaget til dette embedsregnskab. Tallene kan være behæftet med en vis usikkerhed, idet den aktuelle tidsregistrering ved retterne i nogle tilfælde foregår meget skønsmæssigt. Det igangsatte pilotforsøg med et tidsregistreringsværktøj kan på sigt være med til at mindske denne usikkerhed. Tabel 3 og 4 viser rettens produktivitet på de enkelte sagsområder for henholdsvis jurister og kontorpersonale i 2007 og 2008. Tabel 3. Produktivitet for jurister (afsluttede vægtede sager pr. årsværk). Alle byretter Resultater i 2008 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste 2007 2008 ret Straffesager 1.085 959 1.117 1.252 Civile sager 475 492 520 626 Fogedsager 8.829 5.918 6.417 7.457 Skiftesager 1.529 2.199 1.368 1.966 Tabel 4. Produktivitet for kontorpersonale (afsluttede vægtede sager pr. årsværk). Alle byretter Resultater i 2008 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste 2007 2008 ret Straffesager 805 928 774 916 Civile sager 380 510 406 467 Fogedsager 1.997 3.806 1.909 2.161 Skiftesager 329 293 442 562
13 Med det formål at opnå en enkel og overskuelig indikation af rettens produktivitet sammenlignet med de øvrige byretter har Domstolsstyrelsen beregnet indeks for retternes samlede produktivitet. Produktivitetsindekset er beregnet som forholdet mellem rettens samlede sagsmængde 2 og rettens samlede personaleforbrug 3. Produktivitetsindekset er uafhængigt af retternes tidsregistrering, idet det er det samlede årsværksforbrug (inklusive ledelse, administration, hjælpefunktioner mv., reformarbejde og transport ), der er anvendt i beregningen af produktiviteten. Ved implementeringen af domstolsreformen og etableringen af 24 nye byretter er der sket et databrud. Da 2007 var et meget atypisk år ved byretterne, er det valgt at bruge 2008 som udgangspunkt (indeks 100) til at belyse den fremtidige udvikling i produktiviteten. Generelt vurderes produktiviteten ved byretterne i 2008 som værende ganske høj. I tabel 5 og figur 1 nedenfor angives produktivitetsindekset samlet for kontorpersonalet og det juridiske personale samt for retten som helhed. Figur 1. Produktivitetsindeks for jurister, kontorfunktionærer og samlet (2008= indeks 100). 2 Vægtet således at f.eks. straffesager gennemsnitligt vægter meget tungere end notarialforretninger. 3 Vægtet således at f.eks. jurister vægter tungere end kontorpersonale og øvrigt personale.
14 Tabel 5. Indeks for rettens samlede produktivitet (gennemsnit 2008 = indeks 100). Alle byretter Resultater i 2008 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste 2007 2008 ret Jurister 90,6 77,4 100,0 107,9 Kontor 74,8 81,7 100,0 105,2 Retten samlet 81,2 78,7 100,0 106,0 I tabel 6 er der beregnet produktivitetsindeks for de enkelte sagsområder. I beregningen er de årsværk, retten har anvendt til generel ledelse, administration, hjælpefunktioner mv. samt reformarbejde, nøgletalsfordelt til sagsområderne. Denne metode gør det muligt at sammenligne retter med forskellig administrationsandel. Det vil sige, at det ikke er muligt at opnå højere produktivitet ved at registrere mere tid som ledelse og administration mv. Indeksværdien 100 svarer til gennemsnitsproduktiviteten for ved byretterne i 2008 på de forskellige sagsområder. Årsværksforbruget på tinglysningsområdet er trukket ud ved disse beregninger. 4 Tabel 6. Indeks for rettens samlede produktivitet på de enkelte sagsområder (gennemsnit 2008 = indeks 100). Alle byretter Resultater i 2008 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste 2007 2008 ret Straffesager 85,3 74,6 100,0 105,5 Civile sager 78,9 81,6 100,0 115,4 Fogedsager 98,4 108,6 100,0 109,3 Skiftesager 73,8 69,9 100,0 112,4 4 Kun det direkte årsværksforbrug er trukket ud, men ikke en forholdsmæssig andel af rettens samlede ledelse og administration mv.
15 5. Sagsbehandlingstider I slutningen af 2008 blev der fastsat en række konkrete mål for domstolsreformen. Som et led heri blev der fastsat mål for sagsbehandlingstiden ved byretterne. Det kortsigtede mål er generelt at nedbringe sagsbehandlingstiden til 2006-niveau. På længere sigt er det målet at nedbringe den yderligere. Mulighederne for at realisere disse mål afhænger af domstolenes ressourcemæssige situation i de kommende år. I venstre side af tabel 7a og 7b ses den kortsigtede målsætning for sagsbehandlingstiden sammenholdt med rettens resultat for året. Dette resultat kan sammenlignes med det gennemsnitlige resultat for alle byretter og med resultatet for den 5. bedste byret. Disse oplysninger findes i højre side af tabellen. Tabel 7a. Rettens målopfyldelse i forhold til afgørelsestider i 2008. Straffesager Alle byretter Resultater i 2008 Målsætning for 2008 Resultat Gennemsnit 5. bedste i 2008 ret Nævningesager 60 % under 4 mdr. ### - 54,3% 100,0% 80 % under 6 mdr. ### - 83,0% 100,0% Domsmandssager 65 % under 3 mdr. 92,8% 57,4% 70,3% 90 % under 6 mdr. 98,2% 79,4% 90,9% Sager uden domsmænd 65 % under 2 mdr. 90,8% 49,6% 72,8% 95 % under 6 mdr. 98,9% 90,8% 96,1% Tilståelsessager 62 % under 2 mdr. 97,0% 37,7% 51,7% 90 % under 6 mdr. 100,0% 74,5% 91,9% Voldssager 54 % inden for 37 dg. 97,1% 50,7% 68,4% 73 % under 2 mdr. 100,0% 69,4% 84,1% Voldtægtssager 50 % inden for 37 dg. 100,0% 49,3% 100,0% 70 % under 2 mdr. 100,0% 69,3% 100,0% Note: Afgørelsestiden for straffesager, civile sager og fogedsager defineres som antallet af dage (kalenderdage) fra sagen modtages af retten til sagen afgøres.
16 Som følge af ophobningen af sager i 2007 under implementeringen af domstolsreformen samt en stor stigning i antallet af modtagne sager i 2008, er det en stor udfordring at realisere de kortsigtede mål. Enkelte af målene er ved udgangen af 2008 blevet justeret, herunder målet for hovedforhandlede familieretssager og sager under småsagsprocessen, da byretterne nu har erfaring med de nye sagstyper og derfor kan sætte mere realistiske mål og mere hensigtsmæssige måleparametre. Tabel 7b. Rettens målopfyldelse i forhold til afgørelsestider i 2008. Civile sager og fogedsager Alle byretter Resultater i 2008 Målsætning for 2008 Resultat Gennemsnit 5. bedste i 2008 ret Domsforhandlede civile sager "Tunge" alm. sager 45 % under 12 mdr. 80,0% 45,0% 60,0% 60 % under 18 mdr. 100,0% 77,8% 87,5% Øvrige alm. sager 60 % under 12 mdr. 83,9% 46,5% 55,9% 72 % under 15 mdr. 93,5% 62,3% 70,2% Boligretssager 66 % under 12 mdr. 100,0% 49,9% 62,5% 78 % under 15 mdr. 100,0% 67,1% 76,7% Famileretssager 56 % under 3 mdr. 52,4% 21,3% 29,4% 83 % under 6 mdr. 85,7% 63,9% 74,7% Småsagsproces 60 % under 4 mdr. 25,0% 12,3% 18,8% 75 % under 6 mdr. 25,0% 45,1% 57,1% Alm. fogedsager 72 % inden for 2 mdr. 93,6% 52,4% 69,0% 93 % under 4 mdr. 99,5% 84,9% 92,7% Særlige fogedsager 80 % inden for 2 mdr. 93,3% 70,7% 85,3% 96 % under 4 mdr. 100,0% 94,3% 98,2% Betalingspåkrav 55 % inden for 2 mdr. 81,4% 40,9% 72,1% 85 % under 4 mdr. 97,1% 71,6% 91,8% Note: Afgørelsestiden for straffesager, civile sager og fogedsager defineres som antallet af dage (kalenderdage) fra sagen modtages af retten til sagen afgøres. I tabel 8 ses den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i dage for en række sagstyper ved byretterne. Tabellen supplerer oplysningerne om målopfyldelsen ved den enkelte ret og giver samtidig en indikation af, hvilken sagsbehandlingstid, der kan forventes i de enkelte sagstyper.
17 Tabel 8. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i dage for udvalgte sagstyper i 2007 og 2008. Alle byretter Resultater i 2008 Dage Gennemløbstider Gennemsnit 5. bedste 2007 2008 ret Nævningesager - 123 81 Domsmandssager 44 38 122 81 Sager uden domsmænd 32 52 90 61 Tilståelsessager 28 27 145 82 Alm. hovedfhl. civile sager 233 242 471 423 Hovedforhandlede boligretssager 133 170 431 347 Alle småsager 50 73 61 Alle ægteskabssager 72 87 154 130 Alle forældreansvarssager 109 148 109 Alm. fogedsager 27 30 74 54 Særlige fogedsager 26 27 52 38 Betalingspåkrav 40 45 100 56 Tvangsauktioner 44 41 102 66 6. Udvalgte HR-data og årsværksforbrug Tabel 9 neden for viser rettens personaleomsætning samt det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder (ekskl. ansatte under socialt kapitel) i 2007 og 2008. Antallet af sygedage pr. medarbejder og personaleomsætningen har betydning for aktiviteten og dermed også for produktiviteten. Til sammenligning kan det oplyses, at det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder i staten i 2007 og 2008 (ekskl. ansatte under socialt kapitel) var henholdsvis 8,4 dage og 7,9 dage. Tilsvarende var den gennemsnitlige statslige personaleomsætning på henholdsvis 15,5 % og 14,7 %. Det hører dog med til billedet, at personaleomsætningen traditionelt har været lav ved domstolene, hvilket tidligere har betydet stabilitet og fastholdelse af et personale med stor erfaring.
18 Tabel 9. Udvalgte HR-data. Personaleomsætningsprocent, nettotilgangsprocent samt gennemsnitligt antal sygedage pr. medarbejder (ekskl. ansatte under socialt kapitel). Danmarks Domstole i 2008 2007 2008 Gennemsnit "5. bedste" byret Personaleomsætning (%) 29,0 0,0 17,4 12,7 Gnst. sygedage pr. medarbejder 5,9 2,5 10,3 6,2 Kilde: Isola3 (Personalestyrelsen) Note: Ved "5. bedste" ret forstås den ret, hvor personaleomsætningen og det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder er det 5. laveste. Danmarks Domstole er af tekniske grunde uden Tinglysningsretten. Tabel 10 neden for viser rettens årsværksforbrug i 2008 fordelt på personalegrupper. I forbindelse med beregningen af rettens produktivitet kan der være foretaget korrektioner i rettens årsværksforbrug. Der kompenseres for barselsorlov mv., dommerfuldmægtige under uddannelse 5, langtidssygdom, indlån 6, udlån 7, en del af organisationsformændenes arbejde, møder i Domstolenes Hovedsamarbejdsudvalg samt udvalg nedsat under dette og øvrige udvalg mv. Derudover korrigeres for eventuelle fejl, der måtte være i kørslen fra ØS LDV (ØkonomiStyrelsens LønDataVarehus). Tabel 10. Årsværksopgørelse i 2008 (inkl. tinglysningsårsværk) for retten med korrektioner af årsværksforbrug. Årsværksforbrug Uddannelses- Barsels- Langtids- Andre Korrigeret efter ØS LDV fuldmægtige orlov sygdom korrektioner årsværksforbrug Jurister 3,92 0,00 0,00 0,00-0,07 3,84 Kontorfunktionærer 10,05 0,00 0,00-0,37 9,68 Elever 2,33 0,00 0,00 0,00 2,33 Ansatte i beskæftigelsesordning mv. 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Øvrigt personale 1,08 0,00 0,00 0,00 1,08 Samlet for retten 17,38 0,00 0,00 0,00-0,45 16,94 Note: Der arbejdes med afrundinger i tabellen, hvorfor mindre unøjagtigheder ved sammentællinger kan forekomme. En del af rettens årsværksforbrug anvendes på generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. Endvidere er der i 2007 og til dels i 2008 anvendt betydelige ressourcer til at implementere domstolsreformen. Tabel 11 nedenfor angiver rettens årsværksforbrug til generel ledelse og administration, hjælpefunktioner mv. samt reformarbejde mv. 5 Der fratrækkes 1/3 af uddannelsesfuldmægtigenes årsværksforbrug. 6 Indlån er bistand fra andre retter. 7 Udlån er hjælp til andre retter.
19 Tabel 11. Rettens årsværksforbrug til ledelse, administration, hjælpefunktioner og arbejde med domstolsreformen (LedAdm mv.). Tinglysningsårværk er trukket rent ud inden beregningen. Alle byretter LedAdm mv. - heraf reform - LedAdm mv. Årsværk % Årsværk % Årsværk % 2007 2008 2007 2008 2007 2008 2007 2008 2007 2008 2007 2008 Jurister 0,58 1,20 20,2% 2,89 31,4% 0,00 0,00 0,00-0,0% - 67,68 48,8 16,4% 11,6% ####### ###### Kontorfunktionærer 2,67 2,85 34,9% 7,63 37,7% 0,01 0,20 7,55 0,1% 763,1% 2,6% 209,26 193,4 24,4% 21,8% ####### ###### Elever 0,34 0,38 30,8% 1,10 16,5% 0,00 0,00 0,00-0,0% - 15,16 12,3 26,7% 14,8% 5679,3% ###### Beskæftigelsesordning mv. 0,00 0,00 0,0% 0,00-0,00 0,00 0,00-0,0% - 23,77 26,2 58,5% 55,3% 4062,1% ###### Øvrigt personale 0,96 0,92 100,0% 85,5% 0,96 0,00 0,00 0-0,0% - 81,11 89,4 97,7% 89,5% 8301,3% ###### Samlet for retten 4,55 5,35 36,2% 36,2% 0,01 0,20 0,1% 2,6% 396,98 370,2 27,4% 24,1% Tabellen giver mulighed for at sammenligne rettens årsværksforbrug vedrørende opgaver, der skal understøtte den direkte sagsbehandling, i forhold til gennemsnittet for byretterne. Det er svært at sige præcis, hvor stor procenten til generel ledelse og administration mv. skal være. Procenten kan være for lille, således at der ikke er tilstrækkelig overordnet styring af retten, men den kan også være for stor, således at der anvendes årsværk, der ikke tilfører værdi i forhold til at understøtte den direkte sagsbehandling. Tabel 12 viser det direkte årsværksforbrug for de enkelte personalegrupper i forhold til bestemte sagsområder. Endvidere viser tabellen, hvor mange årsværk, der samlet er medgået til opgaveløsningen på de enkelte sagsområder i 2008. Tabel 12. Rettens årsværksforbrug på de enkelte sagsområder, samt procent i forhold til samlet årsværksforbrug. Straf Civil Foged Skifte Notarial Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Jurister 1,08 28,1% 0,93 24,4% 0,28 7,3% 0,31 8,0% 0,03 0,8% Kontorfunktionærer 1,09 14,4% 0,84 11,1% 0,44 5,8% 2,18 28,8% 0,16 2,1% Elever 0,52 22,3% 0,29 12,5% 0,59 25,5% 0,54 23,3% 0,00 - Beskæftigelsesordning mv. 0,00-0,00-0,00-0,00-0,00 - Øvrigt personale 0,11 10,4% 0,04 3,7% 0,00-0,00-0,00 - Samlet for retten 2,79 18,9% 2,10 14,2% 1,32 9,6% 3,03 22,1% 0,19 1,7%