Grønlands dyreverden David Boertmann Århus Universitet, Inst. Bioscience, sektion for arktisk miljø & DCE Forsker: fugle, havpattedyr, moskusokser, svampe Rådgiver: de grønlandske myndigheder; olieefterforskning og miljø
Dagens tekst Introduktion til Grønland Lidt arktisk biologi Pattedyr og fugle Status, trusler og ændringer Fremtid? Nordøstvandet 1. juni 2008
Introduktion til Grønland ca. 2500 km fra syd til nord ca. 1300 km på det bredeste sted stor variation i klima og topografi nord-syd variation øst-vest variation kyst-indland variation isforhold lysforhold år til år variationer højarktisk: julitemperatur < 5 C lavarktisk: julitemperatur > 5 C, < 10 C subarktisk: julitemperatur > 10 C 56.000 mennesker
Introduktion til Grønland nogle hurtige eksempler Is I massevis!
Introduktion til Grønland nogle hurtige eksempler Men også grønt
Introduktion til Grønland nogle hurtige eksempler Og fugtigt
Introduktion til Grønland nogle hurtige eksempler Tørt nærmest ørken I det yderste NØ sne og is den korte sommer
Introduktion til Grønland nogle hurtige eksempler Havis
Arktisk biologi Korte og simple fødekæder/net Nøglearter Figur fra: T. Gissel Nielsen
Arktisk biologi Nøglearter Polartorsk Vandlopper af slægten Calanus
Arktisk biologi 35 mio. par søkonger i Thule-området 35 mill. par søkonger Få arter høje individantal Grønlandssæler 30.000 kongeederfugle i samme våge Foto: Carsten Egevang
Arktisk biologi Fedt Calanus-vandloppe
Arktisk biologi Fedt Foto: http://www.athropolis.com/arctic-facts/fact-kudlik.htm
Fuglene Havfugle Land- og ferskvandsfugle Regelmæssige gæster Mallemuk Rødstrubet Lom Odinshane Storskråbe Storskarv Islom Thorshane Sodfarvet Skråbe Ederfugl Kortnæbbet Gås Lille Kjove Stor Stormsvale Toppet Skallesluger Blisgås Hættemåge Sule Havørn Snegås* Sneugle Mellemkjove Almindelig Kjove Canadagås Engpiber Storkjove Bramgås Stenpikker Sabinemåge* Knortegås* Vindrossel Sildemåge Gråand Ravn Sølvmåge Kongeederfugl* Gråsisken Thayers Måge* Strømand Hvidsisken Hvidvinget Måge* Havlit Laplandsværling Gråmåge* Jagtfalk Snespurv Svartbag Vandrefalk Rosenmåge* Fjeldrype Ride Stor Præstekrave Forekommer også om vinteren Ismåge** Hjejle Særlige grønlandske underarter Havterne Islandsk Ryle* Almindelig Lomvie Sandløber* * Udelukkende ynglende i Arktis Polarlomvie* Bairds Ryle* ** Yngler og overvintrer udelukkende i Arktis Alk Sortgrå Ryle Tejst Almindelig Ryle Søkonge* Lille Regnspove Lunde Stenvender I alt 24 I alt 37 Total 61 I DK ca. 165 I Alaska ca. 80
Pattedyrene Havpattedyr Isbjørn Hvalros Klapmyds Remmesæl Gråsæl Grønlandssæl Ringsæl Spættet sæl Grønlandshval Nordkaper Vågehval Sejhval Blåhval Finhval Pukkelhval Grindehval Hvidskæving Hvidnæse Spækhugger Hvidhval Narhval Marsvin Kaskelot Døgling Landpattedyr Moskusokse Rensdyr Polarræv Ulv Lækat Arktisk Snehare Halsbåndslemming (Husmus) Sommergæster Arktiske arter (kyttet til havis) I alt 24 I alt 7 (+1)
Fugle og pattedyr Indvandringsveje 1 De fleste fugle, mennesket 2 Nogle fugle: Islom, strømand, canadagås, snespurv 2 3 4 3 Ræv, hare, lemming, moskusokse, rensdyr, hermelin, ulv, mennesket, enkelte fugle: Snegås Bairds ryle, sabinemåge 1 4 Rensdyr?, ræv, knortegås, ismåge, snespurv
Fuglene De flest landfugle forlader Grønland om vinteren
Fuglene Grønland som vinterkvarter Mindst 3,5 mio. Søkonger ikke medregnet Polarlomvie > 1,5 mio Kongeederfugl 0,5 mio Ederfugl 1 mio? Strømand 10.000 Almindelig Ederfugl Strømand Polarlomvie Kongeederfugl
Trusler mod fugle og pattedyr i Grønland ABA 2013
ABA 2013 konklusioner Key Finding 1: Arctic biodiversity is being degraded, but decisive action taken now can help sustain vast, relatively undisturbed ecosystems of tundra, mountains, fresh water and seas and the valuable services they provide. Key Finding 2: Climate change is by far the most serious threat to Arctic biodiversity and exacerbates all other threats. Key Finding 3: Many Arctic migratory species are threatened by overharvest and habitat alteration outside the Arctic, especially birds along the East Asian flyway. Key Finding 4: Disturbance and habitat degradation can diminish Arctic biodiversity and the opportunities for Arctic residents and visitors to enjoy the benefits of ecosystem services. Key Finding 5: Pollution from both long-range transport and local sources threatens the health of Arctic species and ecosystems. Key Finding 6: There are currently few invasive alien species in the Arctic, but more are expected with climate change and increased human activity. Key Finding 7: Overharvest was historically the primary human impact on many Arctic species, but sound management has successfully addressed this problem in most, but not all, cases. Key Finding 8: Current knowledge of many Arctic species, ecosystems and their stressors is fragmentary, making detection and assessment of trends and their implications difficult for many aspects of Arctic biodiversity. Key Finding 9: The challenges facing Arctic biodiversity are interconnected, requiring comprehensive solutions and international cooperation.
Trussel 1 Klimaændringerne Sommerisens udbredelse i 2012 måske helt væk i 2040
Trussel 2 Forurening Langtransporteret kviksølv i bjørnehår Fra Dietz et al. 2011. Environmental Science & Technology 45
Trussel 3 Fangst Bestanden af ynglende lomvier i Disko Bugt (Merkel et al. 2015) 1946 ca. 45.000 2015 ca. 700 Foto: Knud Falk
Trussel 3 Fangst - fredning Ederfugle i V-Grønland (Merkel 2010) Optællinger Fangst
Trussel 4 Industrialisering Råstofefterforskning/udvinding mineraler og olie Øget sejlads Vandkraftanlæg Status 2015 Ingen miner, 2 små under åbning Ingen olie, og efterforskningen næsten stoppet Ellers bare grusgrave og stenbrud nær byerne Påvirkningerne kan begrænses væsentligt Viden om de berørte områder Stram myndighedsregulering Efterforskningsboring, Davis Stræde, sept. 2011
Ændringer i de senere år Indvandrede arter i min tid Fugle Canadagås Sildemåge Pattedyr Gråsæl Canadagæs SØ-Grønland aug. 2014 Krikand Spidsand Hjejle Lille regnspove Hættemåge Vindrossel Hvid vipstjert Krikand SØ- Grønland aug. 2014 Gråsæl, S-Grønland, aug. 2009, Foto: A. Rosing-Asvid
Ændringer i de senere år Fisk Mange nye arter bl.a. Makrel Tunfisk Foto fra Sermitsiaq 2014
Ændringer i status i de senere årtier eksempler Fugle Ederfugl: fremgang og udvidelse af yngleområde mod nord klima og fredning Vandrefalk: udvidelse af yngleområde mod nord klima Havørn: udvidelse af yngleområde mod nord klima, fredning Polarlomvie: voldsom tilbagegang jagt Ismåge: indskrænkning af yngleområde klima 2009 2008 1980-1990
Ændringer i status i de senere årtier eksempler Pattedyr Isbjørn: tættere på land klima Hvalros: fremgang efter tilbagegang kvoter Spættet sæl: tilbagegang jagt Grønlandshval: fremgang fredning og indvandring? Hvidhval svag fremgang efter stærk tilbagegang kvoter Foto: Rasmus Due Nielsen
Fremtiden Bedre fiskeri De arktiske arter bliver færre især de til is knyttede Boreale arter går frem og nye fuglearter indvandrer Potentielle nye ynglefugle Tundrasvane Sangsvane Sortand Dværgfalk Prærietrane Strandhjejle Hvidrygget ryle Stribet ryle Dobbeltbekkasin Hedepiber Sjagger Bjerglærke Breaking news Dværgcanadagås fundet som formodet ynglefugl i 2015 Foto: Bjarne Grønnow
Tak for opmærksomheden Og tak til de fotografer, hvis billeder jeg hæmningsløst har benyttet