SYGEFRAVÆR I DANMARK - en analyse af sygefraværet på det erhvervsaktive danske arbejdsmarked 2. kvartal 2011
INDHOLD Indhold Side Forord og definitioner 3 Resume 4 Oversigt over kvartalets sygefravær 5 Hvor meget sygefravær var der i kvartalet, og hvordan fordelte det sig på køn, bopæl samt ansættelsessektor (privat/offentlig) Oversigt over kvartalets produktivitetstab 6 Hvor mange dage varer sygefraværet, fordelt på mænd og kvinder. Hvor meget tabt produktivitet og lønomkostning. Sygdomsramte medarbejdere 7 Hvor mange medarbejdere var sygemeldte i kvartalet, hvor mange sygemeldinger havde de,og hvor lang tid varede disse. Sammenligninger 8 En oversigt over sygefraværsprocenten blandt mænd og kvinder, vist som sammenligning mellem sektor, geografi og aldersgrupper. Kronologisk overblik 9 En oversigt over hvilke dage og uger sygemeldingerne påbegyndtes og sygemeldingernes udvikling gennem kvartalet Årsager 10 En oversigt over, hvilke årsager til sygdom de sygemeldte angiver, hvordan det fordeler sig på mænd og kvinder, samt hvornår på ugen det observeres. Kontaktårsagernes epidemiologi 11 Oversigt over de vigtigste kontaktårsager fordelt på korttids sygdom, barn syg og langtids sygdom
FORORD Det danske sygefravær har længe været underbelyst idet der ikke sker en central registrering af syge medarbejdere samt at det ved lov er forbudt for arbejdsgivere, som normalt administrerer sygefravær, at spørge ind til årsager til sygefravær. Virksomheden MedHelp administrerer sygefravær for en række større, danske virksomheder og kan derfor tilbyde et unikt indblik i sygefraværets fordelinger på en række demografiske faktorer samt hvilke årsager der angives for sygefraværet. Denne kvartalsoversigt har således til formål at give et overblik over sygefraværet i andet kvartal 2011, sammenlignet med andet kvartal 2010. Datagrundlaget for analysen er sygemeldinger registreret fra et bredt udsnit af medarbejdere tilknyttet MedHelp. Kvartalsoversigten er således ikke en undersøgelse af hele Danmarks sygefravær, men har til formål at fungere som en indikator for det samlede danske sygefravær. DEFINITIONER Langtids sygdom/korttids sygdom: defineret jf. Sygedagpengelovens definition, dvs. Alt sygefravær op til 21 kalenderdage er korttids sygdom. Sygefravær længere end 21 dage er langtidsfravær. Population: analysen er foretaget på et udsnit af de erhvervsaktive borgere som er tilknyttet MedHelps services. Det erhvervsaktive danske arbejdsmarked: her defineret som individer, der er i aktuelt lønmodtagerforhold. I henhold til Danmarks Statistik 2009 udgør denne 2,689 mio. borgere. Analysen indeholder dermed ikke borgere på overførselsindkomst, sygedagpenge eller andre former for offentlig støtte. Omkostninger per sygedag: her defineret udelukkende som tabt lønomkostning til den sygemeldte. Gennemsnitslønninger jf. sektor og kønsspecifikke lønninger iht. Danmarks Statistik 2009.
RESUME Kvartalets overordnede sygefravær var på 4,49%. Når kvartalets sygefravær analyseres i forhold til forskellige demografiske faktorer ses det, at kvinder har et markant højere sygefravær end mænd, at personer bosiddende i Østdanmark har et højere sygefravær end personer i Vestdanmark. Ligeledes har de offentligt ansatte et markant højere sygefravær de privatansatte. Dette er i kontrast til andet kvartal 2010, hvor sygefraværet var højest blandt privatansatte. har i gennemsnit både flere sygedage og længere sygefraværsperioder i kvartalet end mænd. I andet kvartal 2011 estimeres antallet af sygedage på landsplan at være knap seks millioner og det medfølgende produktivitetstab at løbe op i over 12 mia. kroner. 67% af de sygemeldte havde kun én episode med sygefravær i andet kvartal, og 7 af alle sygemeldingerne skyldes kort sygefravær. Således steg andelen af personer som kun havde én sygemelding i kvartalet relativt til andet kvartal 2010. Dog steg andelen af fravær som skyldes langtids sygdom med 83% i forhold til andet kvartal 2010. En række demografiske faktorer brudt op på køn viser at der er stor forskel på mænd og kvinders sygefravær i henhold til sektor, hvor de er bosiddende geografisk og for forskellige aldersgrupper. Især de yngste kvinder har et højt sygefravær. Endvidere ses det at de fleste sygemeldinger indløber om mandagen og hyppigheden hvormed sygemeldingerne modtages falder ugen igennem. Antallet af sygemeldinger nåede sit lavpunkt i påske ugen billedet varierer for kvinder og mænd. Ligeledes ses det at det højeste antal sygemeldinger blev registreret d. 1 maj 2011. Langt den hyppigste årsag til sygefravær angives at være infektionssygdom. Således er infektionssygdomme den hyppigste årsag til kort sygefravær samt barn syg, hvorimod muskel- og skeletlidelser angives at være den hyppigste årsag til langtidssygdom.
A: SYGEFRAVÆRET I PROCENT A1 - Sygefraværsprocent - total Viser kvartalets sygefraværsprocent 3,77% 4,49% 16, A2 - Fordelt på køn 3% 1% Korttidssygdom Langtidssygdom Barn syg Viser kvartalets sygefravær, fordelt på køn Fravær, mænd 3,47% 3,5 2, Fravær, kvinder 4,1 5,5 35,1% A3 - Fordelt på bopæl 3% 1% Øst Vest Korttidssygdom Langtidssygdom Barn syg Viser kvartalets sygefravær, fordelt på bopæl; øst eller vest for Storebælt Fravær, øst 3,99% 4,71% 18, Fravær, vest 3,1 4,1 30, A4 - Fordelt på sektor Offentlig Privat Korttidssygdom Langtidssygdom Barn syg Viser kvartalets sygefravær, fordelt på den private og offentlige sektor. Fravær, privat 2. kvt. 10 3,87% 3,71% -4,1% Fravær, offentlig 3,6 5,17% 41,3%
B: SYGEFRAVÆRET I TAL B1 - Varighed per sygemelding 6 5 4 3 2 1 0 4,23 Viser, hvor lang tid en sygemelding for egen sygdom, i gennemsnit varede per køn. 1. kvt. 2010 5,47 2. kvt. 2010 Dages varighed i snit, mænd 4,16 4,23 1,7% Dages varighed i snit, kvinder 3,84 5,47 42, B2 - Antal sygedage per medarbejder 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 2,1 3,27 Viser, hvor mange sygedage (egen sygdom) en medarbejder i gennemsnit, havde per køn. Sygedage per mand 1,99 2,1 5, Sygedage per kvinde 2,31 3,27 41, B3 - Konsekvenser for økonomi og produktivitet Privat sektor Offentlig sektor Sygedage i alt Sygedage i alt 2. kvt. 2010 2. kvt. 2. kvt. 2010 2011 Ændring 3.767.680 3.554.183-5,7% 2.285.800 3.166.445 38, Økonomisk konsekvens i kr. (mia) Økonomisk konsekvens i kr. (mia) 7,430 7,010-5,7% 4,096 5,670 38, Deraf korttidsfravær i kr. (mia) Deraf korttidsfravær i kr. (mia) 4,484 3,870-13,7% 2,402 2,130-11,3% Deraf langtidsfravær i kr. (mia) Deraf langtidsfravær i kr. (mia) 2,690 2,820 4,8% 1,415 3,330 135,3% Deraf barn syg i kr. (mia) Deraf barn syg i kr. (mia) 0,266 0,323 21, 0,279 0,220-21,1%
C: SYGDOMSRAMTE MEDARBEJDERE C1 - Sygdomsramte medarbejdere 5 4 3 2 1 Korttids sygdom Langtids sygdom Barn syg I alt Viser, hvor stor en del af den erhvervsaktive gruppe, som har været sygemeldt en eller flere gange i kvartalet Sygdomsramte, korttid 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 2. kvt. 10 Ændring 36,41% 33,6-7, Sygdomsramte, i alt 41,3 41,0-0,8% C2 - Antal sygemeldinger per sygdomsramt Viser hvor mange gange de sygdomsramte medarbejdere meldte sig syge. 29% 67% 1 sygemelding 2-3 sygemeldinger 4+ sygemeldinger 63,7% 66, 4, 2-3 sygemeldinger 32,3% 29, -9, Mere end 4 sygemeldinger 4, 4,1% 2, C3 - Sygemeldingernes type 7% 1 7 Korttidssyg Langtidssyg Barn syg Viser, hvor stor en andel af sygemeldinger der var, indenfor de tre sygefraværs kategorier. Korttidssygemeldinger 80, 76, -4, Langtidssygemeldinger 4, 7,3% 82, Barn syg meldinger 16, 16, 2,
D: SAMMENLIGNINGER D1 - Sygefravær per sektor 5, Viser sygefraværsprocenten (egen sygdom) for mænd/kvinder ansat i hhv. privat eller offentlig 3, 3, 4, Sektorspecifik sygefraværsprocent 2. kvt. 10 2. kvt. 11 Ændring Privat sektor 3,87% 3,39% -12, Off. sektor 2,27% 3,4 52, Privat sektor Off. sektor Privat sektor 3,4 4,37% 27,8% Off. sektor 4,07% 2. kvt. 5,49% 2010 34,9% D2 - Sygefravær fordelt på geografiske områder 7% 3% 1% 3, 3,3% Øst Vest 5, 4,9% ## Viser sygefraværsprocenten (egen sygdom) for mænd/kvinder bosat hhv. øst eller vest for Storebælt Geografisk sygefraværsprocent 2. kvt. 10 2. kvt. 11 Ændring Øst 3,6 3,4-3,9% Vest 2,7 3,33% 21, Øst 3,9 5,5 40, Vest 3,5 4,8 38,1% 2. kvt. 2010 D3 - Sygefravær for aldersgrupperne 7% 3% 1% 4,3% 3,8% 3, 6,9% 5,1% 4,8% 15-29 år 30-54 år 55+ år Viser sygefraværsprocenten (egen sygdom) for mænd/kvinder i tre aldersgrupper Aldersspecifik sygefraværsprocent 2. kvt. 10 2. kvt. 11 15-29 år 3,41% 4,31% 26, 30-54 år 3,5 3,0-15,7% 55+ år 2,58% 3,8 47,3% Ændring 15-29 år 4,39% 6,87% 56, 30-54 år 3,8 5,0 31,1% 55+ år 3,41% 4,81% 41,1%
E: KRONOLOGI E1 - Ugedag for første sygedag Oversigt over, hvilken ugedag sygemeldingerne påbegyndtes. 3 2 2 1 1 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag E2 - Sygefravær fordelt på kvartalets uger Oversigt over, hvilken uge i kvartalet sygemeldingen påbegyndtes. 1 1 8% U14 U15 U16 U17 U18 U19 U20 U21 U22 U23 U24 U25 U26
E3 - Sygemeldingernes udvikling i kvartalet Sygemeldingernes udvikling kvartalet igennem, indekseret i forhold til ugedagenes gennemsnit i kvartalet 250 200 150 100 50 0 April Maj Juni
F: ÅRSAGER F1 - Kvartalets væsentligste sygefraværsårsager Oversigt over, hvor stor en andel den enkelte årsagskategori udgør af kvartalets samlede sygefravær. 60, 50, 40, 50,7% 42, 30, 20, 10, 0, 19, 11,8% 4,9% 5,7% 6,1% 9, 5, 3,9% 2,3% 3,1% 0, 1,3% 19, 15,3% F2 - Ugetal for de væsentligste sygefraværsårsager Oversigt over, hvilken uge i kvartalet sygemeldingen indenfor de enkelte årsagskategorier påbegyndtes. Indekseret i forhold til kvartalets gennemsnitsværdier for de enkelte årsagskategorier. 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 U14 U15 U16 U17 U18 U19 U20 U21 U22 U23 U24 U25 U26 Infektion Mave/lever Luftveje/lunger Muskel- og skeletbesvær Nervesystemet Øvrige
G: KONTAKTÅRSAGERNES EPIDEMIOLOGI G1 - Kontaktårsager Kort sygefarvær Viser, hvilke kontaktårsager som hyppigst angives i forbindelse med kort sygefravær 2 18% 1 1 1 1 8% 19% 1 1 1 9% 3% 3% 3% 3% 1% 1% 11% G2 - Kontaktårsager Barn syg Viser, hvilke kontaktårsager som hyppigst angives i forbindelse med barn syg 2 23% 2 2 2 1 1 1 8% 3% 3% 3% 1% 1%
G3 - Kontaktårsager Langtidssygdom Viser, hvilke kontaktårsager som hyppigst angives i forbindelse med langtidssygdom 4 4 39% 3 3 2 2 1 1 11% 11% 1 3% 3% 3% 1% 8%