Vestsjællands Brandvæsen Notat om indsatsledelse Indsatslederes opgaver - og indsatsledelsens organisering i de 6 kommuner der indgår i Vestsjællands Brandvæsen, herunder oplæg til proces for at finde fremtidens indsatsledervagt.
Indledning En ulykke vil ofte kræve indsats fra flere forskellige myndigheder, der har hver deres ansvarsområder og ekspertise. Det gælder først og fremmest det kommunale redningsberedskab, politiet og sundhedsberedskabet. For at sikre at en indsats forløber så effektivt og gnidningsfrit som muligt, når flere aktører er involveret, er det vigtigt, at alle kender deres egen og de andres roller, og at samarbejdet forløber efter nogle på forhånd kendte principper, som respekteres af alle på skadestedet og i indsatsområdet. Redningsberedskabets, politiets og sundhedsberedskabets roller Redningsberedskabets indsatsleder har ansvaret for den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet 1. Politiets indsatsleder har ansvaret for og leder indsatsen uden for skadestedet og koordinerer i samarbejde med bl.a. redningsberedskabets indsatsleder og den koordinerende læge den samlede indsats i hele indsatsområdet. Arbejdsopgavernes fordeling og prioritering aftales, således at den samlede indsatsopgave løses mest hensigtsmæssigt i forhold til indsatsens karakter og omfang, sammenholdt med de til rådighed værende ressourcer. Retningslinjer for indsatsledelse Retningslinjer for indsatsledelse (Refil) beskriver grundlæggende de overordnede ledelsesmæssige forhold og samarbejdsprincipper ved alle former for indsatser. Retningslinjerne er udarbejdet og tiltrådt af de myndigheder og organisationer, der normalt opererer på et skadested og i et indsatsområde. Retningslinjerne er udsendt i revideret form medio november 2013. I forbindelse med revisionsarbejdet har de involverede sektorer lagt megen vægt på, at ansvaret for opgaveløsningen i den danske model for organisering af et skadested er klar og entydig, da alle sektorer opererer med, at deres respektive leder varetager ledelsen af den operative indsats ved såvel mindre som store og komplekse hændelser fra start til slut. Som et supplement til Refil udgiver Beredskabsstyrelsen og andre myndigheder løbende vejledninger om indsatstaktik i forbindelse med redningsberedskabets håndtering af forskellige typer ulykker. Godt Indsatsledervirke i de nuværende beredskaber For de nuværende 6 kommuner der danner Vestsjællands Brandvæsen pr. 1. januar 2016, er godt indsatsleder virke: 1 Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, Bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005
- at indsatslederen skal afgå på meldingen, være fremme på skadestedet meget tidligt i forløbet (optimalt før eller samtidig med førsteudrykningen), - at indsatslederen har kendskab til objekter, veje og anden infrastruktur, - at indsatslederen kender det kommunale beredskabs opbygning, hvordan og hvornår aktiveres det kommunale "civile" beredskab, hvordan supplerer redningsberedskabet og det "civile" beredskab hinanden, så opgaven løses helhedsorienteret, - at indsatslederen kan bidrage til kommunens kommunikation med borgere generelt og med berørte borgere, indenfor eget ansvarsområde, - at indsatslederen kan kommunikere med alle dele af beredskabet, herunder med kommunale enheder fra teknisk-, børne- og social- forvaltning, - at indsatslederen skal være en del af samarbejdet mellem det kommunale redningsberedskab, politi og det præhospitale beredskab, - at indsatslederen er uddannet til at kunne indgå i KST, og LBS, - at indsatslederen har kendskab til kommunale beredskabsplaner herunder involvering / orientering af kommunernes øverste ledelse, - at indsatslederen sikrer at indsatsen afvikles i overensstemmelse med gældende arbejdsmiljøbestemmelser, herunder indsats i røg - og asbestforurenede områder, - at indsatslederen afslutter indsatsen med udarbejdelse af udrykningsrapport i Odin el. lign., - at indsatslederne til stadighed vedligeholder og træner Deres uddannelse som indsatsledere - at indsatslederen på vegne af beredskabschefen varetager tilsynet med dels at eget beredskab dels entreprise beredskab leverer den ydelse der er beskrevet i den risikobaserede dimensionering. Kompetenceudfordringer for redningsberedskabets indsatsleder nu og i fremtiden Nedenstående er kort oplistet 3 indsatsområder med eksempler på de kompetenceudfordringer redningsberedskabets indsatsleder har på skadesteder og på dokumentationsgrundlaget Odin. Miljøopgaver: Redningsberedskabet bliver ofte udfordret på udkald til uheld med farlige stoffer af større og mindre karakter. Visse uheld, som eksempelvis mindre spild på fliser/asfalt kan nemt samles op og håndteres på skadestedet af det indsatte mandskab. Den efterfølgende sagsbehandling kan dog give anledning til mange udfordringer, hvis kommunen skal have sine udgifter dækket i forbindelse med uheldet. Derfor er det vigtigt, at lederen på skadestedet sikrer det bedste juridiske grundlag for den efterfølgende sagsbehandling igennem fotodokumentation, indsamling af oplysninger i samråd med politiet, samt den endelige rapportskrivning i ODIN. Ved andre typer af uheld med farlige stoffer, f.eks. udslip af olie i havneområder med flere skibe ved kaj, er der tale om meget komplicerede indsatser med mange aspekter, som udfordrer redningsberedskabets leder på skadestedet set i forhold til den samlede indsats: 1) Udlægning af nødvendige flydespærringer på en måde, så den normale havnetrafik kan fortsætte, 2) Identifikation af hvilke/hvilket skib som kan være skadevolder, 3) Olieprøvetagning i vandet, juridisk lovlig adgang på det formodede skib for, at
udføre de nødvendige olieprøver, 4) endelig opsamling af olie i vandet. I forbindelse med miljøopgaver er det derfor vigtigt, at lederen på skadestedet har et kendskab til de lokale miljømæssige aftaler og håndtering af sager. Urolige boligområder: Brande i urolige boligområder giver af sikkerhedsmæssige årsager redningsberedskabets personale mange udfordringer. I den daglige sagsbehandling indgår der derfor lejlighedsvise tryghedsvandringer i udsatte boligområder med SSP, boligselskaber og politi. Disse tryghedsvandringer betyder, at vi i fællesskab kan dele den erfaringsudveksling, som vi har hver især og blive klogere på, hvordan vi kan forebygge og overordnet planlægge vores taktiske indsats ved uroligheder i områderne. Samarbejdet i dagligdagen er derfor medvirkende til, at lederen af det kommunale redningsberedskabs indsats helt konkret og på et tidligt tidspunkt i et indsatsforløb og i samråd med politiet - beslutter, hvilken indsatstaktik, der skal anvendes for at udføre den nødvendige og sikkerheds- og personalemæssige forsvarlige indsats til brande i udsatte boligområder. Særlige risikoobjekter: Danmark har geografisk mange risikoobjekter som kræver en særlig beredskabsfaglig sagsbehandling og særlig indsatstaktisk faglig viden. Der kan være tale om risikovirksomheder som olietanklagre, naturgaslagre eller f. eks brandfarlige virksomheder og virksomheder med kemiske oplag. I forbindelse med infrastrukturen kan nævnes tunneler og broer. Alle disse typer af risikoobjekter har typisk særlige planer og procedurer, samt permanente beredskabsinstallationer som skal anvendes indsatstaktisk for at kunne løse uheld på og ved virksomhederne. De beredskabsfaglige sagsbehandlere på områderne transformerer derfor i dagligdagen deres viden videre til de andre tekniske ledere, som skal kunne anvende de forberedte planer og procedurer, samt tekniske installationer på virksomhederne. Dette forløb gennemføres i forbindelse med den daglige sagsbehandling og sparring kollegaerne imellem. Dokumentation: Redningsberedskaberne rapporterer alle udkald i Beredskabsstyrelsens Odin-rapportsystem eller tilsvarende. Rapporterne skal være dokumentationen for den samlede redningsberedskabs indsats, der er udført på skadestedet. Redningsberedskabets indsatsleder er den der har ansvaret for, at rapporten udfyldes korrekt. Visse rapporter kræver lejlighedsvis en fortløbende sagsbehandling i forbindelse med den konkrete indsats som er udført. I visse tilfælde og ved særlige hændelser kan rapporterne anvendes i retssager eller som supplement i andre sager. Derfor er det vigtigt, at rapporterne er fyldestgørende og indeholder alle relevante aspekter som indsatslederen kender fra selve indsatsen, eventuel suppleret med oplysninger fra virksomhedens sagsbehandling/godkendelse. Mulighed for brug af Deltidsansatte holdledere som tekniske ledere ved lokale indsatser De deltidsansatte holdledere følger de 12 årlige øvelser jævnfør Beredskabsstyrelsen bestemmelser samt diverse holdleder- og personalemøder igennem året. Hertil kommer særlige virksomhedsbesøg som typisk gennemføres af indsatsledere/sagsbehandlere.
Holdlederkompetencerne er med ovenstående baggrund forankret i at kunne medvirke som en del af den samlede operative indsats på et skadested. Holdlederen er på skadestedet sit eget holds nærmeste sikkerhedsansvarlige. Den deltidsansatte holdleder har på baggrund af holdlederuddannelsen ikke kompetencer og grundlag for at iværksætte og gennemføre en forsvarlig afhjælpende indsats på et skadested, hvor det vurderes, at der ikke er behov for at medsende en indsatsleder Derfor er deltidsholdlederens opgave i dag begrænset til at skulle være nærmeste leder for sit udrykningshold, og alene være til stede ved udkald, uddannelse og personalemøder. Deltidsholdlederen som teknisk leder. Såfremt holdledere skal varetage funktionen som teknisk leder, skal holdledere gennemgå en supplerende uddannelse Holdleder som teknisk leder fra Beredskabsstyrelsen eller tilsvarende. I den supplerende uddannelse bliver der fokuseret på følgende emner: Indsatsledelse, herunder situationsbedømmelse Tilkald af assistance og rekognoscering Overdragelse til en indsatsleder Ud over de kompetencer der erhverves på overgangsuddannelse vil der være behov for en supplerende lokal uddannelse indeholdende: Indgående kendskab til håndtering af mindre miljøhændelser, herunder kendskab til diverse aftaler Indgående kendskab til aftaler for at kunne gennemføre den nødvendige og sikkerheds- og personalemæssige forsvarlige indsats til brande i udsatte boligområder Have indgående kendskab til planer og procedurer, samt tekniske installationer på særlige risikoobjekter i eget slukningsområde Have et indgående kendskab til ABA-anlæg herunder betjenings og orienteringsplaner i eget slukningsområde Have et kompetencegrundlag til at kunne udfylde Odin rapporter, foretage lønindberetning samt adgang til relevante supplerende oplysninger, som er nødvendige for at opgaven kan afsluttes. Er der økonomi ved at erstatte en indsatsleder med en holdleder som teknisk leder, ved mindre indsatser Jf. Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab varetages den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet af en indsatsleder eller en holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer.
Såfremt den tekniske ledelse varetages af en holdleder, skal denne kunne tilkalde en indsatsleder, når der vurderes at være behov herfor, herunder altid ved tilkald af assistancestyrker Den tilkaldte indsatsleder skal jf. orienteringsskrivelse udsendt af Beredskabsstyrelsen og KL i juli 2015 kunne være fremme på skadestedet senest samtidigt med tilkaldte assistancestyrker. Ingen kommuner i det kommende Vestsjællands Brandvæsen benytter i dag holdledere som teknisk leder. Hvis man fremadrettet ønsker at bruge holdledere som teknisk leder, vil etableringsomkostningerne og de efterfølgende driftsomkostninger være væsentlige. (se bilag 1) Nuværende organisering af indsatsledervagten i de 6 kommuner: Holbæk 2014 deltidsansat fastansat forvagt bagvagt chefvagt Antal indsatsledervagter 1 x (x) Antal indsatsledere 4 Ansættelsesforhold 2 2 Kørsel til 112 alarmer 453 Kørsel til AIA alarmer - Ass. Hjemmeplejen (løft m.v.) - Kørsel til ELE alarmer - Akutte visitationsopgaver - Kørsel til Tekniske alarmer - Kørsel vagt/trykhed - Tilsyn på virksomheder - Opgaver i alt 2014 453 I Holbæk Kommune er der 1 indsatsledervagt, vagten deles i ugentlige vagter med vagtforpligtigelse efter normal arbejdstid. I dagtimerne varetages vagten som udgangspunkt af de der er på kontoret. Viceberedskabschefen varetager vagten 2 dage om ugen i dagtimerne. Indsatsledervagten udfører ikke serviceopgaver i forbindelse med vagten serviceopgaver. 2 fastansatte og 2 deltidsansatte indsatsledere er uddannet i Brandteknisk Byggesagsbehandling. De fastansatte indsatsledere deltager i det forebyggende beredskab med fuld opgavevaretagelse sagsbehandling, brandsyn, rådgivning, uddannelse og kampagner m.v..
Vagtfri Indsatsledere møder i det omfang der er muligt og fungerer som bagvagt hvis de bliver kontaktet. Vagthavende indsatsleder deltager i alle udrykninger. Kalundborg 2014 deltidsansat fastansat forvagt bagvagt chefvagt Antal indsatsledervagter 1 x (x) Antal indsatsledere 3 3 Ansættelsesforhold 3 Kørsel til 112 alarmer 446 Kørsel til AIA alarmer - Ass. Hjemmeplejen (løft m.v.) 200 Kørsel til ELE alarmer - Akutte visitationsopgaver - Kørsel til Tekniske alarmer - Kørsel vagt/trykhed - Tilsyn på virksomheder 150 Opgaver i alt 2014 796 I Kalundborg Kommune er der 1 indsatsledervagt, vagten deles i ugentlige vagter mellem Beredskabschef og 2 Beredskabsinspektører. Indsatsledervagten udfører i forbindelse med vagten serviceopgaver. Ligeledes varetages akutte miljøsager udenfor normal arbejdstid, hvis det ikke er muligt at komme i kontakt med medarbejder fra Miljøafdelingen. 2 Indsatsledere er uddannet i Brandteknisk Byggesagsbehandling og deltager i det forebyggende beredskab med fuld opgavevaretagelse sagsbehandling, brandsyn, rådgivning, uddannelse og kampagner m.v.. Vagthavende indsatsleder har følgende supplerende opgaver udenfor normal arbejdstid: - Assisterer ved udbringning af hjælpemidler udenfor normal arbejdstid. - Modtager opkald vedr. åbne døre og vinduer i kommunale bygninger - Kontakt til virksomheder vedr. Brand og sikkerhedsvagter udenfor normal arbejdstid Vagtfri Indsatsledere møder i det omfang det er muligt og fungerer som bagvagt hvis de bliver kontaktet. Vagthavende indsatsleder deltager i alle udrykninger.
Lejre 2014 deltidsansat fastansat forvagt bagvagt chefvagt Antal indsatsledervagter 2 x x x Antal indsatsledere 4 Ansættelsesforhold 4 (1) 2 Kørsel til 112 alarmer 216 Kørsel til AIA alarmer 223 Ass. Hjemmeplejen (løft m.v.) 36 Kørsel til ELE alarmer Akutte visitationsopgaver 99 Kørsel til Tekniske alarmer 97 Kørsel vagt/trykhed 13 Tilsyn på virksomheder - Opgaver i alt 2014 684 I Lejre Kommune er der 2 indsatsledervagter der deles mellem st. Nord (Kirke Hyllinge) og st. Syd (Hvalsø) Indsatsledervagten og holdledervagten (bagvagten) går i skemalagt skift over året mellem indsatslederne og ordningen evalueres på ledermøde hvert kvartal over året. Indsatsledervagten udfører i forbindelse med vagten serviceopgaver. Når indsatsledervagten dækkes af en indsatsleder i kommunens nordlige ende, får bag-vagthavende holdleder i modsatte ende af kommunen (Fx i kommunens sydlige del) en vagtbil stillet til rådighed, så vedkommende kan afgå hurtigt til indsatser og omvendt, når indsatsleder dækkes fra den sydlige del af kommunen. Hver 3 uge varetages indsatsledervagten i dagtimerne af medarbejdere på kontoret på st. N. Vagthavende indsatsleder deltager i alle udrykninger. Lejre Brandvæsen har tilknyttet en chef- og miljøvagt som er til rådighed 24-7. Chefvagten har en responstid på 35 minutter fra modtaget opkald. 2 Indsatsledervagten varetages hver 3 uge i dagtimerne af medarbejdere på kontoret på st. N.
Odsherred 2014 deltidsansat fastansat forvagt bagvagt chefvagt Antal indsatsledervagter 1 x (x) Antal indsatsledere 4 Ansættelsesforhold 3 1 Kørsel til 112 alarmer 302 Kørsel til AIA alarmer - Ass. Hjemmeplejen (løft m.v.) - Kørsel til ELE alarmer - Akutte visitationsopgaver - Kørsel til Tekniske alarmer - Kørsel vagt/trykhed - Tilsyn på virksomheder - Opgaver i alt 2014 302 I Odsherred Kommune er der 1 indsatsledervagt, vagten deles i ugentlige vagter mellem Beredskabsinspektør og 3 deltidsansatte Indsatsledere. Foruden ovennævnte deltager beredskabschefen og en deltidsansat holdleder som afløsere i vagten. Beredskabschef og beredskabsinspektør varetager i videst muligt omfang indsatsledervagten indenfor normal arbejdstid. Indsatsledervagten udfører ikke serviceopgaver Indsatslederne fungerer på vegne af beredskabschefen som Brandvæsnets driftsherre uden for normal arbejdstid, og kan løse opståede problemer i forbindelse med fx serviceopgaver mv. på vegne af ledelsen. Opmærksomheden skal særligt henledes på, at de lange køreafstande i Odsherred gør, at vi med den nuværende ordning, i visse tilfælde kan have problemer med at nå frem inden 2 sluknings ankommer på skadestedet hvilket er særligt gældende på Odden. Vagtfri Indsatsledere møder i det omfang det er muligt og fungerer som bagvagt hvis de bliver kontaktet. Vagthavende indsatsleder deltager i alle udrykninger.
Slagelse 2014 deltidsansat fastansat forvagt bagvagt chefvagt Antal indsatsledervagter 1 x X Antal indsatsledere 6 3 Ansættelsesforhold 1 5 Kørsel til 112 alarmer 608 Kørsel til AIA alarmer - Ass. Hjemmeplejen (løft m.v.) - Kørsel til ELE alarmer - Akutte visitationsopgaver - Kørsel til Tekniske alarmer - Kørsel vagt/trykhed - Tilsyn på virksomheder - Opgaver i alt 2014 608 I Slagelse Kommune er der 1 indsatsledervagt bestående af en Forvagt, som er den vagthavende indsatsleder i Slagelse kommune. Derudover er der en bagvagt, som er en indsatsledervagt betalt af Storebælt A/S til indgåelse i Storebæltsberedskabet som NK/stab i KST/SROC. Bagvagten fungerer undtagelsesvis som indsatsleder udenfor storebæltsberedskabet ved 2 samtidige hændelser. Indsatsledervagten udfører ikke serviceopgaver Forvagt - og bagvagt dækkes af 5 medarbejdere fastansat i Beredskabet samt en deltidsansat indsatsleder. Den deltidsansatte indsatsleder forventes at udtræde af indsatsledervagten i 2016. Vagtplanen kører i et fælles rul for For- og Bagvagt. De 5 fastansatte er alle uddannet i Brandteknisk Byggesagsbehandling. 2 er tilknyttet forebyggende afdeling med fuld opgavevaretagelse og 2 deltager i varetagelsen af brandsyn. Vagthavende indsatsleder deltager i alle udrykninger. Sorø 2014 deltidsansat fastansat forvagt bagvagt chefvagt Antal indsatsledervagter 1 x (X) (x) Antal indsatsledere 3 Ansættelsesforhold 3 Kørsel til 112 alarmer 257
Kørsel til AIA alarmer 250 Ass. Hjemmeplejen (løft m.v.) 145 Kørsel til ELE alarmer 10 Akutte visitationsopgaver - Kørsel til Tekniske alarmer - Kørsel vagt/trykhed - Tilsyn på virksomheder - Opgaver i alt 2014 662 I Sorø Kommune er der 1 indsatsledervagt, vagten deles i ugentlige vagter mellem Beredskabschef, Beredskabsinspektør og Viceberedskabsinspektør. Indsatsledervagten udfører i forbindelse med vagten serviceopgaver. Alle indsatsledere er uddannet i Brandteknisk Byggesagsbehandling og deltager i det forebyggende beredskab med fuld opgavevaretagelse sagsbehandling, brandsyn, rådgivning, uddannelse og kampagner m.v.. Beredskabschefen varetager chefvagt i det omfang han er tilstede i kommunen. Vagtfri Indsatsledere møder ved samtidige hændelser i det omfang det er muligt og fungerer som bagvagt. Vagthavende indsatsleder deltager i alle udrykninger. Vagthavende indsatsleder har ud over de opgaver der er beskrevet i ovenstående skema følgende supplerende opgaver udenfor normal arbejdstid: - Modtager henvendelser fra kommunale afdelinger om akut psykisk krisehjælp. Chefvagt I enkelte kommuner er der etableret en chefvagtordning hvor det jf. en vagtplan altid er muligt at få kontakt til en person med kompetencer til at varetage chefvagtfunktionen. Chefvagten har typisk følgende opgaver: - stratetiske overvejelser i forbindelse med større hændelser, - den lokale beredskabsstab i regi af Politiet - deltagelse som rådgiver i kommunernes krisestyringstab - støtte til indsatsledelsen ved større hændelser herunder kontakt til det politiske niveau - assistere indsatsledelsen med bl.a. pressehåndtering ved ekstraordinære hændelser I en enkelt kommune (Lejre) er chefvagten fælles for beredskab og Miljøafdeling.
I de kommuner hvor der ikke er etableret en egentlig Chefvagt, løses ovenfor beskrevne opgaver typisk ved, at der forsøges telefonisk kontakt til Beredskabschefen eller dennes stedfortræder. I Lejre Kommune er der etableret egentlig vagtordning hvor evt. aktivering følger denne. I Sydsjællands- og Lolland Falsters Politikreds er det aftalt, at såfremt den lokale beredskabsstab indkaldes - repræsenterer Beredskabsdirektøren eller dennes stedfortræder fra Midt- og Vestsjællands Brand og Redning indledningsvist Slagelse og Sorø Kommuner. Fremtidens indsatsledervagt i Vestsjællands Brandvæsen I Ejerstrategien er der lagt vægt på, at Vestsjællands Brandvæsen varetager indsatsledelse i hele Vestsjællands Brandvæsens dækningsområde med henblik på: - at indsatsledelsen fremstår kompetent herunder at indsatslederne til stadighed vedligeholder og udvikler nødvendige kompetencer, - at indsatsledelsen løbende varetager opgaver med kontrol af de i den risikobaserede dimensionering beskrevne servicemål herunder bemanding, uddannelsesniveau for fremødt mandskab, afgangs- og responstider m.v., - at indsatsledelsen foretager en korrekt indberetning i såvel ODIN som i eget afrapporteringssystem. Ud over de i ejerstrategien beskrevne opgaver, lægges der i VB vægt på: - at indsatsledelsen varetager VB opgaver på en professionel måde i forhold til samarbejdspartnere og kunder - at indsatsledelsen er så robust, at der er mulighed for at justere op og ned i forhold til kompleksiteten i de opgaver der kommer Arbejdsgruppen indstiller: - at den nuværende indsatsledervagtordning med indsatsledervagt i hver kommune fortsættes pr. 1. januar 2016 - at der umiddelbart foretages en tilpasning af indsatsledervagten i Lejre Kommune (fra 2 til 1 indsatsledervagt) - at organiseringen af chefvagter revurderes i forbindelse med analysen af den fremtidige indsatsledervagt - at det undersøges om indsatsledervagten i Holbæk Kommune umiddelbart kan ændres fra en 4 delt vagt til en 3 delt vagt, som benyttes i de øvrige kommuner - at der iværksættes et analysearbejde med henblik på at identificere konsekvenser ved evt. at ændre de nuværende 6 indsatslederområder til 4 indsatslederområder herunder: o at det sikres at indsatslederen kan være fremme på skadestedet inden tilkaldt assistance ankommer
o at indsatslederen kan være fremme på skadestedet samtidigt med første udrykningsenheds ankomst hvor der forudsættes en indsatsleders tilstedeværelse (hvis sådanne objekter findes) o indsatsledernes bopæl i forhold til nye indsatslederområder o udførelse af serviceopgaver der i dag løses af indsatsledere herunder en nærmere analyse af, om disse opgaver kan løses af andre medarbejdergrupper i beredskabet herunder de evt. økonomiske konsekvenser og betydningen af et måske ændret service niveau o robusthed i forhold til samtidige hændelser og længevarende indsatser o mulighed for udsendelse af forbindelsesofficerer (beredskabsfaglige) til kommuner, Politiet og andre samarbejdspartnere o økonomiske konsekvenser ved en ændring af indsatsledervagterne fra 6 til 4 områder - at en ny indsatslederordning iværksættes, når resultatet af analysearbejdet er belyst tilstrækkeligt og der er sket en varsling af medarbejdere der indgår i den nuværende indsatsledervagt. Arbejdsgruppens sammensætning: Tovholder Beredskabschef Sven Urban Hansen - Sorø Beredskabsinspektør Jan Bruun - Holbæk Beredskabsinspektør Jan Malev - Kalundborg Viceberedskabschef Søren Lundhild - Lejre Beredskabschef Lasse Hansen - Odsherred Beredskabsinspektør Henrik Bendix Vibits- Slagelse
Med udgangspunkt i Sorø Kommune med en indsatsledervagt, hvor man ønsker at bruge holdledere som Bilag 1. teknisk indsatsleder, vil etableringsomkostningerne og de efterfølgende driftsomkostninger være væsentlige. Uddannelse af holdleder som teknisk leder koster ca. 24.000, - pr. mand, 3 For Sorø Brandvæsen vil det betyde en udgift til uddannelse af holdledere på: St. Sorø, 5 holdledere a kr. 24.000,- St. Ruds Vedby, 5 holdledere a kr. 24.000,- En samlet udgift til efteruddannelse på i alt kr. 240.000,-. For disse 240.000 kan der udbetales 775 4 timers løn til en indsatsleder. Efterfølgende skal holdlederen jf. overenskomst for deltidsansat brandpersonale have et årligt grundhonorer på kr. 13.226,- 5 I forhold til det årlige honorar til en holdleder uden denne kompetence, er det en merudgift på. kr. 6.900,- pr. holdleder 6 - svarende til en årlig merudgift for ovennævnte 10 holdledere på kr. 69.000,- svarende til 230 timers indsatslederbetaling. Der vil således ikke være noget økonomisk incitament for at lade en holdledere med supplerende uddannelse varetage den tekniske ledelse på skadestedet ved de mindre indsatser. I Sorø Kommune har der i 2013 været foretaget i alt 264 indsatser, til disse indsatser er der udbetalt løn for 270 indsatsledertimer. I beregningen er det ikke medregnet, at indsatslederen - specielt i områder med kun 1 slukningstog, bør orienteres, når en del af slukningstoget afgår til mindre hændelser og således ikke er til rådighed, såfremt en større hændelse indtræder. Denne orientering vil jf. overenskomsten betyde betaling for et udkald til indsatslederen. 3 BRS hjemmeside prisoversigt kurser 2014 + lønkompensation + transport 4 Timebetaling for indsatsledere udgør kr. 310,- pr- time pr. 1. jan. 2014 5 Honorar til holdledere med ansvar for at varetages teknisk ledelse - O.13 pr. 1. januar 2014 6 Honorar til holdleder - O13 pr. 1. januar 2014 kr. 6.326,-