Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.



Relaterede dokumenter
Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Samlet set er der tale om et rigtigt godt finanslovsforslag for natur- og miljøområdet et finanslovsforslag, der peger fremad og

Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Enhedslistens klima-jobplan

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Behov for flere varmepumper

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

Effektiv brug af energi

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien

Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag

Varmepumpefabrikantforeningen

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

Enhedslistens klima-jobplan

Et balanceret energisystem

Fremtidens energisystem

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Energikonference den 1. december 2015

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

12. oktober 2010, kl i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen (det talte ord gælder) Tak! Intro

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ

Udgangspunkt og proces for Strategisk Klima- og Energiplan

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

STRATEGIPLAN

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011

Regeringens plan for Grøn vækst

Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Forslag til Landsplanredegørelse 2013

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø.

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2013

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Fremtidens energisystem

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

FJERNVARMEN KAN LØSE STOR DEL AF 70 PCT. MÅLET

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018

KLIMAAFTALE? Statsminister Lars Løkke Rasmussen HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050

Naturkommuner Giv naturen plads

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Energi- og klimahandlingsplan

Københavns klimaplan 2015

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Forslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategi for klima og grøn omstilling. Lemvig Kommune

Den seneste valgperiode har været hård ved miljøet

Vindkraftens Markedsværdi

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar Aktstykke nr. 69 Folketinget AH005130

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Transkript:

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal være grønnere end i dag. Det skal i højere grad drives af grøn energi, og naturen og miljøet skal have det bedre. Regeringen vil give danskerne en grønnere fremtid. Danmark skal være fri for kul, olie og gas i 2050. Regeringen har stået i spidsen for det bredeste, det grønneste og det længstvarende energiforlig nogensinde i Danmark. Vi har etableret nationale klimamålsætninger, så Danmark skal være fri for kul, olie og gas inden 2050. Og allerede i 2020 vil halvdelen af strømmen i vores stikkontakter komme fra vindmøller. De næste år reduceres vores CO2- udledning med ikke mindre end 40 pct. Vi er nået langt på fire år. Regeringen har insisteret på en balance, hvor ambitiøse målsætninger om klima, energi og miljø går hånd i hånd med øget eksport, vækst og etablering af nye arbejdspladser i hele landet. Vores klare rammer og målsætninger har været med til at styrke eksporten af grøn energiteknologi. Det skaber nye produktionsarbejdspladser. Ikke mindst i landdistrikterne. Vi skal aktivt passe på vores natur. Den giver os rent drikkevand, ren luft og forebygger oversvømmelser. Havet og jorden er grundlag for gode og sunde fødevarer. Med Naturplan Danmark Vores fælles natur har regeringen sikret, at Danmark nu for første gang har en samlet og langsigtet naturpolitik. Regeringens mål er at skabe et grønnere Danmark med en rigere og mere sammenhængende og mangfoldig natur. Derfor vil vi fortsætte den grønne omstilling af Danmark. Det kræver vilje til at prioritere et mere bæredygtigt samfund og til at tage de klima-, natur- og miljøudfordringer alvorligt, som det danske samfund konfronteres med. I takt med at vi gør vores energikilder mere vedvarende, vil vi sørge for, at den grønne energi bliver udnyttet bedre i vores energi- og transportsystem. Vi vil have flere naturarealer og styrke biodiversiteten med mere urørt skov. Og så skal det være endnu lettere og lige til at vælge cyklen, når man skal på arbejde, ud at handle eller på familiebesøg. Vi er nået langt. Men vi er ikke i mål endnu. Derfor vil regeringen frem mod 2020 investere 1 mia. kr. i nye initiativer, der gør Danmark grønnere. Regeringen har på forhånd sikret finansiering og afsat pengene. Det er ansvarligt. 2

Konkret vil regeringen allerede fra 2016: 1. Prioritere nye klima- og energitiltag Danmark er kendt for at have et stabilt energisystem, hvor vi samtidig indpasser store mængder vedvarende energi. Når vi frem mod 2020 skal indpasse endnu mere vedvarende energi, vi vil sikre, at energien bliver lagret og anvendt mest effektivt. Derfor vil vi blandt andet: Få mere vindenergi i fjernvarmesystemet, så vi kan udnytte vinden til at producere varme ved hjælp af eldrevne varmepumper. Fremme udskiftning af oliefyr med tilskud til eksempelvis geotermi eller varmepumper. 2. Etablere mere og bedre natur i Danmark Vi ønsker mere natur i Danmark. Det giver danskerne en grønnere hverdag med rige naturoplevelser, bidrager til at nedbringe vores klimabelastning og begrænser udledningen af næringsstoffer til vandløb. Derfor vil vi blandt andet: Veksle udpint landbrugsjord til rig natur ved at udtage flere lavbundsjorde fra landbrugsdriften til gavn for klimaet og vandmiljøet. 3. Mere urørt skov Regeringen arbejder på at opfylde de internationale mål om at standse tilbagegangen i biodiversitet inden 2020. Regeringen er ved at udarbejde et Nationalt skovprogram og har også med Naturplan Danmark sat hastigheden op i forhold til at beskytte biodiversiteten i de danske skove. Ligesom vores 3 beskyttede naturarealer, er urørt skov et godt redskab til at få skabt bedre livsbetingelser for de forskellige arter. Regeringen vil fra 2016 og frem tage nye skridt for at nå målet, bl.a.: At omlægge statslig produktionsskov til urørt skov. 4. Fortsat skabe bedre forhold for cyklister Vi ønsker at gøre Danmark til verdens bedste cykelland. Det gavner danskernes sundhed og klimaet og gør luften renere. Regeringen har allerede afsat 1 mia. kr. årligt til bedre og billigere kollektiv transport frem mod 2020, herunder cykelinvesteringer. Nu vil vi blandt andet: Etablere en ny cykelpulje, som giver kommunerne 50 pct. medfinansiering til at bygge nye cykelstier. 3

5. Prioritere yderligere store grønne tiltag Regeringen afsætter desuden penge til flere større klima-, natur- og miljøprojekter af ekstraordinær karakter frem mod 2020. 4

flere vindmøller, faste klimamål og mere natur Regeringen har i de sidste fire år prioriteret, at vi skal omstille til vedvarende energi og have mere mangfoldig og sammenhængende natur. Selvom Danmark var hårdt ramt af den økonomiske krise, har regeringen investeret i, at gøre Danmark grønnere. En ambitiøs satsning på vedvarende energi, rent drikkevand, ren luft og en mere mangfoldig natur kræver politisk vilje til investering. Energiaftalen vil betyde, at halvdelen af elforbruget vil komme fra vindkraft i 2020. Vi opfører to nye havvindmølleparker ved Kriegers Flak og Horns Rev. Aftalen skaber ca. 8.000 arbejdspladser og bidrager til, at Danmark er fri af olie, kul og gas i 2050. 1 En klimalov, der betyder, at CO2-udledningen skal reduceres med 40 pct. i 2020. Med moderne teknologier og synergieffekter i alle sektorer, så dansk erhvervsliv forbliver konkurrencedygtigt. Naturplan Danmark, der sikrer at vi får en mere sammenhængende natur, så der bliver mere plads til dyr og planter. Vi investerer 195 mio. nye kroner i naturen, og viderefører investeringer for over 5,5 mia. kroner frem mod 2020. Planen vil skabe op mod 25.000 hektar ny natur. Den Danske Naturfond vil med sin omtrent én milliard kroner skabe flere skove, søer og enge, bl.a. ved at omlægge areal til natur. Klimatilpasninger vi investerer 2,5 mia. kr. i klimatilpasning og giver kommunerne bedre muligheder for at forebygge oversvømmelser. 2 Strategierne for Danmark uden affald, skal understøtte, at mere affald genanvendes og mindre forbrændes. Vi har afsat 200 mio. kr. til udviklingen af nye teknologier for genanvendelse. 3 Ren luft til danskerne, en ren lufts -pakke hvor vi de næste tre år har afsat 149 mio. kr. til at bekæmpe luftforurening fra både busser, skibe og brændeovne. Indsatsen har fuld effekt i 2016. 1 Energistyrelsen, 2012 (link her) 2 Miljøministeriet (link her) 3 Miljøministeriet (link her og her) 5

Vi er nået langt. Men regeringen vil fortsætte med at gøre Danmark endnu grønnere og iværksætter derfor yderligere initiativer. 6

Regeringen har en række ambitiøse målsætninger og forpligtelser på det grønne område. På klimaområdet gælder en række EU-målsætninger, herunder ift. reduktion af drivhusgasser og fremme af vedvarende energi, ligesom regeringen har fastsat nationale målsætninger, bl.a om at reducere udledningen af drivhusgasser med 40 pct. i 2020 ift. 1990-niveau. På natur- og miljøområdet har Danmark ligeledes en række EU-forpligtelser bl.a. i forhold til beskyttelse af vandmiljø og biodiversitet. Regeringen har allerede leveret væsentlige resultater på det grønne område, herunder gennem en energiaftale, en klimalov og oprettelse af klimaråd samt fastsættelse af nationale klimamålsætninger. På natur- og miljøområdet har regeringen bl.a. oprettet Den Danske Naturfond med en samlet startkapital på 875 mio. kr. samt fremlagt Naturplan Danmark. Frem mod 2020 er der fortsat en række udfordringer på det grønne område, som regeringen ønsker at håndtere for at fremme natur og miljø. Det foreslås inden for rammerne af den offentlige forbrugsvækst frem mod 2020 at afsætte en ramme på i alt 1 mia. kr. frem mod 2020 til at igangsætte ekstraordinære indsatser, der kan styrke centrale grønne formål. Midlerne vil kunne anvendes til større tiltag på det grønne område, som fremmer mere og bedre natur eller bidrager til at opfylde Danmarks ambitiøse energi- og klimamålsætninger. Det foreslås, at en del af midlerne disponeres til prioriterede indsatser med det samme, mens den resterende del af midlerne friholdes til fremtidig disponering inden for det overordnede formål frem mod 2020, jf. tabel 1. Tabel 1 Anvendelse af 1 mia. kr. på det grønne område i perioden frem mod 2020 Mio. kr. (2015-pl) Løft i alt i perioden frem mod 2020 Klima- og energitiltag 100 Konvertering af relevante arealer til natur 100 Mere urørt skov 100 Cykelpulje 80 Fremtidig prioritering af større grønne tiltag 620 I alt 1.000 Klima- og energitiltag Regeringen vil afsætte i alt 100 mio. kr. i perioden frem mod 2020 til klima- og energitiltag, herunder fx mhp. at bidrage til et robust elsystem, der kan indpasse en højere grad af vinenergi og samtidig bidrage 7

til lavere energiomkostninger for forbrugerne. Dette kan eksempelvis ske ved at fremme anvendelsen af store, eldrevne varmepumper i fjernvarmeproduktionen. Den nærmere anvendelse af midlerne, herunder hensigtsmæssig indfasning, vil skulle afklares nærmere. Konvertering af relevante arealer til natur Regeringen ønsker at omlægge relevante arealer som fx lavbundsjorde til natur med henblik på at sikre naturgenoprettelse, nedbringe udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet samt bidrage til reduktion af udledningen af drivhusgasser. Dette vil fx kunne ske gennem opkøb, genopretning og forvaltning af arealer under eksisterende ordninger for vandløbsindsats, vådområder og ådale, statslige vådområder samt skovbrugsforanstaltninger. Regeringen vil afsætte i alt 100 mio. kr. frem mod 2020 hertil. Alternativ kunne man overveje at give den nyoprettede naturfond endnu flere muskler og tilføre fx 100 mio. kr. ekstra til naturfonden, således at fonden samlet set har en startkapital på ca. 1 mia. kr. til forbedring af naturen i Danmark. Mere urørt skov Urørt skov kan være en effektiv måde at fremme biodiversitet og dermed opfyldelsen af de internationale mål om at standse tilbagegangen i biodiversitet inden 2020, som Danmark har tilsluttet sig. Regeringen vil afsætte 100 mio. kr. til omlægning af statslig produktionsskov til urørt skov med henblik på fremme af biodiversitet. Cykelpulje Cykelpuljen fra 2009, hvortil der i 2009-14 blev afsat 1 mia. kr., har været med til at fremme en række gode og innovative cykelprojekter i hele landet. Med trafikaftalen fra juni 2014 blev der yderligere afsat 50 mio. kr. til fremme af cykling. For fortsat at fremme cyklen som et grønt, sundt og effektivt transportmiddel vil regeringen inden for den grønne ramme frem mod 2020 afsætte yderligere 80 mio. kr. til cykelpuljen til udmøntning i perioden 2016-2017. Fremtidig prioritering Regeringen vil afsætte 620 mio. kr. til senere disponering med henblik på at sikre, at større natur-, miljø- og klimaprojekter af ekstraordinær karakter vil kunne gennemføres frem mod 2020. Regeringen ønsker fortsat at føre en ambitiøs og progressiv politik på klima- og energiområdet. Regeringen vil derfor afsætte i alt 100 mio. kr. i perioden frem mod 2020 til klima- og energitiltag, jf. tabel 2. Tabel 2 Statsligt bidrag til klima- og energitiltag som en del af den grønne milliard frem mod 2020 Mio. kr. (2015-pl) 2016 2017 2018 2019 2020 I alt Statsligt bidrag 20 20 20 20 20 100 8

Indsatsen vil fx kunne rumme en indsats for at fremme et robust elsystem, der kan indpasse en højere grad af vinenergi og samtidig bidrage til lavere energiomkostninger for forbrugerne. Dette kan eksempelvis ske ved at fremme anvendelsen af store, eldrevne varmepumper i fjernvarmeproduktionen. Den nærmere anvendelse af midlerne, herunder hensigtsmæssig indfasning, vil skulle afklares nærmere. Regeringen ønsker at fremme naturgenoprettelse, begrænse udvaskning af næringsstoffer til vandløb samt bidrage til reduktion af udledningen af drivhusgasser. Det foreslås derfor at afsætte i alt 100 mio. kr. frem mod 2020 til omlægning af relevante arealer, som fx lavbundsjorde, til naturarealer, jf. tabel 3. Tabel 3 Statsligt bidrag til konvertering af relevante arealer til natur Mio. kr. (2015-pl) 2016 2017 2018 2019 2020 I alt Statsligt bidrag 20 20 20 20 20 100 Indsatsen vil fx kunne ske gennem opkøb, genopretning og forvaltning af arealer under eksisterende ordninger for vandløbsindsats, vådområder og ådale, statslige vådområder samt skovbrugsforanstaltninger. De nærmere vilkår for indsatsen, herunder den mest hensigtsmæssige udgiftsprofil for de relevante ordninger, vil skulle afklares nærmere. Urørt skov kan være en effektiv måde at fremme biodiversitet og dermed opfyldelsen af de internationale mål om at standse tilbagegangen i biodiversitet inden 2020, som Danmark har tilsluttet sig. Med henblik på at fremme biodiversiteten gennem udlægning af urørt skov vil regeringen afsætte i alt 100 mio. kr. frem mod 2020 til omlægning af statslig produktionsskov til urørt skov, jf. tabel 4. Tabel 4 Statsligt bidrag til omlægning af produktionsskov til urørt skov Mio. kr. (2015-pl) 2016 2017 2018 2019 2020 I alt Statsligt bidrag 20 20 20 20 20 100 Det vil skulle afklares, hvor og hvordan biodiversitetsformål bedst fremmes gennem udlægning af urørt skov, herunder hvordan udgiftsprofilen mest hensigtsmæssigt tilrettelægges. 9

Regeringen ønsker at fremme en grøn og sund cykelkultur til gavn for miljøet og folkesundheden. I tillæg til de initiativer, der allerede er gennemført for at fremme cykelprojekter, bl.a. i regi af cykelpuljen fra 2009 og trafikaftalen fra 2014, vil regeringen derfor afsætte i alt 80 mio. kr. til cykelprojekter, jf. tabel 5. Tabel 5 Statsligt bidrag til fremme af cyklen som et grønt og sundt transportmiddel Mio. kr. (2015-pl) 2016 2017 2018 2019 2020 I alt Statsligt bidrag 10 15 15 20 20 80 10