VELKOMMEN TIL OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED
UNDERVISNING DEN 16. MAJ IMPLEMENTERING AF VIDESBASEREDE ANBEFALINGER I KOMMUNER Center for Forebyggelse i praksis i KL Center for Forebyggelse i praksis er et fagligt center i KL Centeret skal bidrage til en bedre folkesundhed ved at understøtte kommunernes arbejde med at sikre kvalitet og vidensbasering af forebyggelsesindsatsen Vi afholder temadage, oplæg og rådgiver kommuner i hele landet og er 6 medarbejdere og én leder www.kl.dk/forebyggelseipraksis/
Temadagens formål Formålet med temadagen er at give input og dele erfaringer om, hvordan samarbejdet mellem kommune og ungdomsuddannelser kan styrkes - for at fremme unges muligheder for at trives, leve sundt og gennemføre deres ungdomsuddannelse - Gennem dagen drøfter vi kommunens rolle
Kort præsentation af jer Navn Stilling Funktion 4
DEN 25. MAJ 2018 Program 10.00-10.20 Velkomst, præsentation og introduktion til dagens program Ungdomsuddannelser som arena til at fremme unges trivsel og sundhed Kort oplæg og udveksling af erfaringer blandt deltagerne 12.15-13.00 Frokost 15.00 Tak for i dag Overblik over nyere samarbejdsprojekter mellem kommuner og ungdomsuddannelser Oplæg ved Center for Forebyggelses i praksis Erfaringer fra Middelfart Produktionsskole og Vejle Kommune. v. Julie Krarup, Forstander, Middelfart produktionsskole samt Marianne Neerholt, Vejle Kommune og Mogens Mark, Produktionsskolen Datariet. Forskningsprojekter på ungdomsuddannelse med fokus på at fremme unges sundhed og trivsel Oplæg v. Susan Andersen, Ph.d. Statens Institut for Folkesundhed Hvordan kan kommunens samarbejde med ungdomsuddannelserne styrkes Drøftelse og erfaringsudveksling blandt deltagerne
03 / ALLE UNGE SKAL HAVE PLADS I FÆLLESSKABET OG KOMME GODT PÅ VEJ I UDDANNELSE OG JOB KL ANBEFALER TIL KOMMUNERNE: at kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvordan kommunen vil understøtte det gode ungeliv med sundhedsfremmende miljøer, der hjælper alle unge godt på vej i uddannelse og job at kommunen samarbejder med ungdomsuddannelserne om indsatser, der kan forebygge frafald, mistrivsel og rusmiddelbrug at kommunen i tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne skaber helhedsorienterede forløb for frafaldstruede unge, der tager udgangspunkt i den unges livssituation og sundhed at kommunen i samarbejde med relevante aktører prioriterer den forebyggende indsats i forhold til unges forbrug af hash og andre stoffer og har øget fokus på, at unge, der allerede har udviklet et problematisk forbrug, får rette hjælp.
Øget fokus på ungdomsuddannelser i Sundhedsstyrelsens reviderede forebyggelsespakker
UNGDOMSUDDANNELSER SOM ARENA TIL AT FREMME UNGES TRIVSEL OG SUNDHED
Ungdomsuddannelser som arena Gymnasiale uddannelser Studentereksamen (stx) Højere forberedelseseksamen (hf) Højere handelseksamen (hhx) Højere teknisk eksamen (htx) Erhvervsrettede ungdomsuddannelser Erhvervsuddannelser (fx bygge og anlæg, merkantil) Social- og sundhedsuddannelser (SOSUuddannelser) Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) (Fra 2019 erstatter produktionsskoler og VUC. 10. klasses centre
Fremme af unges trivsel, sundhed og muligheder for at gennemføre ungdomsuddannelse Intention om samarbejde Små aktiviteter og projekter Fast samarbejde
Intention om samarbejde Små aktiviteter Fx En beslutning Fx Holdt et par møder Events Lidt undervisning Små projekter der ikke er i drift Fast samarbejde Fx Fast mødeforum Indsatser i drift Konkrete aftaler
Eksempler på aktiviteter fra hjemmeopgaver
Fagområder i kommunen der er spil i samarbejdet med ungdomsuddannelser SSP og rusmiddel Sundhed Uddannelse og job
Fremme unges trivsel, sundhed og muligheder for at gennemføre ungdomsuddannelse Intention om samarbejde Små aktiviteter og projekter Fast samarbejde
Hvor er din kommune i forhold til at samarbejde med ungdomsuddannelser? Intention om samarbejde Små aktiviteter og projekter Fast samarbejde
ERFARINGER FRA NYERE PROJEKTER MELLEM KOMMUNER OG UNGDOMSUDDANNELSER
Øget fokus på samarbejde mellem kommuner og ungdomsuddannelser Flerstrenget indsats (Whole School Approach) Rammer: Alkohol- og rusmiddelpolitik på tværs af ungdomsuddannelse, røgfri skoletid på ungdomsuddannelser og fællesskabsfremmende initiativer Tilbud: Adgang til åbne lavtærskelstilbud for unge Opsporing: Understøtte indsatser til opsporing af dårlig mental sundhed og forebyggelse af frafald på ungdomsuddannelser Info og undervisning: Formidle information om rådgivningstjenester, undervisning på ungdomsuddannelsesinstitutioner, produktionsskoler
Anbefalinger samarbejde mellem kommune og ungdomsuddannelser Alkohol- og rusmiddelpolitik på tværs af ungdomsuddannelsesinstitutioner (G) Kommunen indgår dialog og samarbejde med lokale ungdomsuddannelser for at sikre en ensartet rusmiddelpolitik på tværs af uddannelserne. En tværgående alkohol- og rusmiddelpolitik skal sikre fælles rammer og normer for unges alkoholforbrug samt ansvarlig udskænkning på ungdomsuddannelserne Inspiration til handling: Til ungdomsuddannelsernes lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning, Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer, Festkultur og rusmidler i Gymnasieskolen, Inspirationsmaterialer fra satspuljen Unge, alkohol og stoffer.
Summeøvelse Hvordan kan forebyggelsespakkerne understøtte jeres samarbejde med ungdomsuddannelserne?
Viden fra nye samarbejdsprojekter
Regler og aktiviteter - fem kategorier Forbudsregler og negative sanktioner, fx ryge- eller rusmiddelregler Individuel vejledning, fx mentorer, trivselsindsatser eller beredskab/misbrugshjælp Sociale arrangementer, fx morgenmadsordning, alkoholfrie arrangementer, motionsdage Sundhedsfremme integreret i skoledagen, fx motion integreret i undervisningen (teoretisk eller praktisk) eller som aktivitet i pauser Samarbejde med eksterne (kommuner, NGO'er, psykologer m.v.)
Kilde: Region H og Hjerteforeningen, 2017
Kilde: Region H og Hjerteforeningen, 2017
Konklusioner - praksis
Implementeringskapaciteten kan styrkes Fra rapporten: Skoleledelsen har betydning for implementering af sundhedsfremmende initiativer Rygekultur og praksis blandt elever og ansatte bør ændres Opbygning af en mere støttende videns- og læringskultur undervisere og medarbejdere skal opkvalificeres og inddrages og ledelsen skal være mere synlig og inddragende Elevernes medindflydelse på udvikling af initiativer skaber opbakning og ejerskab og mere viden om målgruppen Skolerne kan understøtte egne ressourcer ved mere systematisk brug af eksterne samarbejdspartnere Kilde: Region H og Hjerteforeningen, 2018
Flerstrenget indsats (Whole School Approach) Programmets syv elementer er: o Afdækning af skolens behov og ressourcer o Kortlægning af kommunernes tilbud til sårbare unge o Beredskabsplan til skolen o Opkvalificering af skolens ansatte o Undervisningskoncept til undervisning af elever o Beredskab til tidlig opsporing o Online forum og dialog blandt sårbare unge
Psykiatrifonden, Et godt liv til flere
Indsatsens resultater o Øget fokus på mental sundhed på skolerne o Aftabuisering af psykisk sygdom og mistrivsel o Opdateret og formaliseret beredskabsplan o Styrket samarbejde mellem kommuner og skoler o Systematisk overblik over indsatser, som kan tilbydes sårbare unge Lokal tilpasning af koncept
Erfaringer fra erhvervs- og produktionsskoler i fire kommuner Formål: Systematisk og koordineret indsats om sundhed, trivsel og fastholdelse Ryge- og rusmiddelregler Opsporende og rådgivende indsatser Opkvalificering af vejledere på skolen Samarbejde med lokale foreninger
Kilde: Aarhus Kommune
Rollefordeling Kommunens rolle Skolens rolle o En indgang kontaktperson o Skolens regler og rammer o o Overblik over aktiviteter og henvisningsmuligheder Netværksgruppe, fx SSP+ o o Kulturen på skolen inddrag elever Kendskab til beredskabsplan og henvisningsprocedure blandt ansatte o o o o Digital kommunikation Fremskudte indsatser (alkohol og misbrug) Events, workshops, sundhedssamtaler Træning af skolernes kontaktlærere, elevcoaches? o o o Kontaktpersoner, fx kontaktlærer, elevcoach, vejleder Tilbud om hjælp (fx rygetrang, hash, mistrivsel) Oplysning (events) og undervisning Samarbejde med organisationer og lokale foreninger, fx idræt, Headspace, Kræftens Bekæmpelse, Sex og Samfund m.fl.
EKSEMPEL FRA KOMMUNE
OPLÆG V. SUSAN ANDERSEN, STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
HVORDAN KAN KOMMUNENS SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER STYRKES?
Hvad skal der til for at samarbejdet bliver +1? +1 +1 +1 Intention om samarbejde Små aktiviteter og projekter Fast samarbejde
Bedre samarbejde mellem kommune og uddannelser Kommune SSP og rusmiddel Sundhed Uddannelse og job Aktiviteter Fælles mål Flere unge der trives, lever sundt og gennemfører deres ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelser Gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede ungdomsuddannelser Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) Drøftelse Hvad er kommunes rolle? Hvad kan forventes af ungdomsuddannelserne?
Drøftelse SSP og rusmiddel Hvordan bidrager jeres fagområde til samarbejdet at med ungdomsuddannelser bliver +1 Sundhed Uddannelse og job Intention om samarbejde +1 +1 +1 Små aktiviteter og projekter Fast samarbejde
Bedre samarbejde med ungdomsuddannelser i egen kommune Hvordan kan indsatsen i egen kommune blive +1 Hvad er jeg blevet inspireret af i dag? Hvad skal jeg konkret hjem og gøre? Intention om samarbejde +1 +1 +1 Små aktiviteter og projekter Fast samarbejde
TEMAEFTERMIDDAG REVIDERENDE FOREBYGGELSESPAKKER- HVAD ER DET NYE? AFRUNDING OG EVALUERING
TEMAEFTERMIDDAG REVIDERENDE FOREBYGGELSESPAKKER- HVAD ER DET NYE? Evaluering af dagen Formålet med temadagen var at give input og dele erfaringer om, hvordan samarbejdet med ungdomsuddannelser kan styrkes for at fremme unges muligheder for at trives, leve sundt og gennemføre deres ungdomsuddannelse Hvad kunne ændres for, at dagen blev bedre?
TEMAEFTERMIDDAG REVIDERENDE FOREBYGGELSESPAKKER- HVAD ER DET NYE? TAK FOR I DAG