JORDFORURENING AF ANNE TORTZEN FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD Grundejere reddes fra ruin 4 MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2006
90.000 ejere af boliger på let forurenet jord slipper for kortlægning og oprydning af deres jord. En ændring af jordforureningsloven betyder, at kræfterne i stedet samles om de mest forurenede grunde, fx der hvor renserier, tankstationer og industrianlæg har efterladt giftige stoffer i den danske jord. Disse skal stadig kortlægges. Ændringen betyder samtidig, at boligejere, der bor på stærkere forurenet jord, får krav på en hurtigere og mere nuanceret vurdering af, hvor forurenet deres jord er. Idéen om en mere nuanceret vurdering af forureningen på boligejernes grunde kommer bl.a. fra Fyns og Vestsjællands Amter, der siden 2003 har gjort tingene på en ny måde. Til glæde for mange grundejere. Victor Hug, COWI, overvåger gravearbejde i Valby Have på F.L. Schmidts tidligere industriareal, som er ved at blive omdannet til boligområde. F.L. Schmidt rensede området i 1993, men da man tog nye jordprøver, fandt man ud af, at jorden skulle renses yderligere op. MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2006 5
JORDFORURENING AF ANNE TORTZEN FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD Nye regler for jordforurening Fremover skal der kun ske kortlægning af de mest forurenede grunde. Samtidig sætter nye tidsfrister grænser for, hvor længe boligejere skal vente på en afgørelse. Der er godt nyt til danske boligejere i byområder, når Folketinget efter alt at dømme vedtager et forslag til ændring af jordforureningsloven. De nye regler betyder nemlig, at 90.000 boligejere, der bor i lettere forurenede byområder, nu undgår at få kortlagt deres grund med et sandsynligt værditab til følge. Ifølge fuldmægtig i Miljøstyrelsens enhed for Jord & Affald, Signe Rosted, dækker udtrykket lettere forurenet jord over fx forurening, der stammer fra bilernes udstødning eller fra industriens emissioner. Så godt som al jord i ældre byområder er let forurenet, og der er kun en lille risiko ved forureningen. Desuden kan man reducere sundhedsrisikoen ved at tage nogle simple forholdsregler som fx at huske at vaske hænder efter havearbejdet. Usælgelige boliger Det nye forslag betyder, at de lettere forurenede grunde ikke længere skal kortlægges det sparer en masse arbejde og gør livet lettere for boligejere i de lettere forurenede områder. Erfaringen viser, at prædikatet kortlagt gør en grund sværere at sælge, fortæller Signe Rosted. Hun understreger samtidig, at de nye regler beskytter miljø og sundhed lige så godt som de gamle. De stærkere forurenede grunde, som kan udgøre en sundhedsfare, skal nemlig stadig kortlægges. Med forslaget målretter vi indsatsen mod forurenet jord, så ressourcerne går til at kortlægge og oprense de mest forurenede grunde, understreger Signe Rosted. Skred i oprydningen De ændrede regler betyder, at der efter en indkøringsperiode kommer mere skred i kortlægning og oprydning af de stærkere forurenede grunde. Amterne Gravemaskine i Valby Have fjerner forurenet jord. 6 MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2006
har nemlig længe skubbet en pukkel på de 90.000 lettere forurenede grunde foran sig. Når den er væk, vil der være flere ressourcer til at tage fat på de mere alvorligt forurenede grunde. Jordforureningsloven er et meget ambitiøst projekt. Man kan måske sige, at de ændringer, der kommer nu, er udtryk for en prioritering af indsatsen, så kræfterne bruges på at kortlægge og rydde op. Derudover går vi ud og rådgiver dem, der bor i byerne om nogle ganske enkle forholdsregler, de skal tage, når de bor i et lettere forurenet område, siger fuldmægtigen. En anden fordel for boligejerne er nye tidsgrænser for kortlægning. De nye regler betyder, at boligejerne ikke skal leve længe i uvished om, deres ejendom skal kortlægges. Og hvis myndighederne begynder at kortlægge en grund, er de også forpligtede til at gøre kortlægningen færdig inden for tre år dvs. at boligejere ikke, som det var tilfældet tidligere, kan risikere at have et under kortlægning - stempel på deres bolig i mange år. 33.500 forurenede grunde er kortlagt Ved udgangen af marts 2006 var der i hele Danmark kortlagt ca. 33.500 grunde. På ca. halvdelen er der konstateret forurening, mens der på den anden halvdel er mistanke om forurening som følge af, at der har været fx jernstøberi, vaskeri eller benzinstation på grunden. Hovedparten af forureningerne skyldes udslip fra en entydig kilde af fx olie eller rensemidler. De fleste stærkere forureninger stammer fra benzinstationer og renserier. Man regner med at være godt halvvejs gennem kortlægningen af forurenede grunde i Danmark. Sådan foregår kortlægningen Kortlægningen foregår på to niveauer: v1=vidensniveau 1: Går ud på at angive grunde, hvor man ved, der har ligget en forureningskilde, fx et renseri eller et jernstøberi. v2=vidensniveau 2: Bygger på tekniske analyser af jorden. Jordforureningsloven bygger på et kortlægningssystem, der skal vise, hvilke arealer der er eller kan være forurenede. Det er amterne, der står for kortlægningen af forurenede arealer. Efter kommunalreformen bliver det regionerne. Kortlægningen bruges forebyggende, bl.a. til at undgå at forurenet jord spredes og til at målrette indsatsen over for jordforurening. Miljøselskabet RGS 90 A/S driver hovedstadens eneste jordrensningscenter på et areal udlejet af Kalvebod Miljøcenter. Der renses årligt 45-50.000 tons forurenet jord på anlægget. Hvis RGS 90 A/S modtager stærkt olieforurenet jord, sendes det til Stigsnæs, hvor man har et termisk jordbehandlingsanlæg, som kan rense jorden. MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2006 7
JORDFORURENING AF ANNE TORTZEN FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD Skader min jord miljø og sundhed? Fra 2007 har grundejerne krav på at få gradbøjet forureningen på deres grund. Idéen kommer fra Fyns og Vestsjællands Amter, der siden 2003 har grebet sagen an på ny måde. Med ændringerne i jordforureningsloven får boligejere med stærkere forurenet jord, hvis grund er blevet kortlagt, krav på en mere enkel vurdering af, hvor forurenet jorden er er der eksempelvis tale om en dybtliggende forurening, som er uden betydning for beboerne? Eller er grunden forurenet på en måde, så det kan skade sundhed og miljø? Idéen kommer fra Fyns og Vestsjællands Amter, der siden 2003 har givet grundejerne en mere enkel vurdering af forureningen på deres grund. Med inspiration fra det system, de byggesagkyndige bruger i tilstandsrapporten på en ejendom, har de to amter udviklet en skala for forurening fra forureningsklasse 0 (F0) til forureningsklasse 2 (F2), der angiver, hvor alvorlig forureningen er (se boks s. 9). 8 MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2006
Forurenede grunde i Fyns Amt Ca. 650 forurenede grunde i Fyns amt er blevet kategoriseret efter det nye system: 43 procent af grundene blev vurderet til F0 Forurening med nuancer F0 betyder, at forureningen ikke udgør en risiko ved brug af hus og have. Der kan fx være tale om en dybtliggende olieforurening, som ikke berører den øverste meter jord. Forureningen er udelukkende kortlagt for at sikre, at den forurenede jord ikke flyttes og for at undgå, at man uden at vide det kommer i kontakt med forurenet jord. Proportionerne på plads Vi fik en del henvendelser fra boligejere på v2 kortlagte grunde, som ikke kunne få lån fra kreditforeningen, fordi deres hus lå på en forurenet grund med en dybereliggende forurening, som var uden sundhedsmæssig betydning for beboerne. Derfor følte vi et behov for at få proportionerne på plads. Det er ikke samfundsmæssigt forsvarligt at skulle fjerne en olieforurening, der ligger tre meter nede under et hus, hvis den i øvrigt ikke udgør nogen risiko for beboerne eller for miljøet, fortæller kontorchef Jacob Weber fra Jordforureningskontoret i Fyns Amt. Fyns Amt så, at der var behov for en mere enkel og entydig kommunikation i forhold til boligmarkedet og nedsatte en arbejdsgruppe med bl.a. Amternes Videnscenter for Jordforurening, en række kreditforeninger og Realkreditrådet. Sammen blev de enige om det nye system, som på en enkel måde fortæller boligejere, ejendomsmæglere og realkreditforeninger, hvilken grad af forurening der er tale om. Et system, der nu med ændringerne i jordforureningsloven bliver udbredt til hele landet. Ove Olsen fra firmaet John Ravn Christensen i Regstrup udlægger et net i en halv meters dybde på et areal i Ballerup, hvor der tidligere var en gammel losseplads. De oprindelige øverste jordlag er gravet væk, og derefter skal der ny, uforurenet muldjord på. Hvis beboere eller andre senere vil grave i jorden, viser nettet, hvor skellet til den forurenede jord går. 11 procent af grundene fik prædikatet F1 46 procent af grundene blev vurderet til F2. Som at blive frikendt Et usælgeligt hus blev solgt, da der kom nuancer på forureningen. Måske forurenet grund kortlagt på vidensniveau 1. Det prædikat fik familien Sverres hus i Søndersø ca. 15 kilometer fra Odense. Huset deler matrikel med et malerværksted, der tidligere har fungeret som autoværksted. Grunden skråner nedad fra værkstedet mod huset, og amtet frygtede, at der kunne være trængt olie og andre stoffer ned i jorden fra værkstedet. Derfor blev grunden kortlagt som måske forurenet. Stavnsbundet Resultatet var, at familien Sverres hus var usælgeligt. Vi var ikke klar over, at vores grund var under kortlægning. Men da vi i 2004 gik til en ejendomsmægler for at sælge huset, fandt han ud af, at grunden var ved at blive kortlagt. Og så længe det var i gang, kunne huset F1 betyder, at forureningen ikke udgør en risiko ved brug af hus og have, hvis man følger nogle få og simple råd som fx at dække bar jord med flis eller græs og undgå at dyrke grønsager i jorden. F2 betyder, at der skal iværksættes nærmere undersøgelser, og at der eventuelt skal ske en oprydning. Der kan fx være tale om en kraftig forurening med tjære eller bly, der ligger tæt på jordoverfladen. Eller en forurening med opløsningsmidler, olie eller benzin, som kan påvirke indeklimaet i boligen. hverken sættes til salg eller belånes, fortæller Mogens Sverre, der følte sig ret stavnsbundet i den periode. Vi frygtede jo, at vi måtte blive boende, fordi vi ikke kunne gøre andet, fortæller Mogens Sverre. Amtet foretog en række jordbundsundersøgelser, som viste, at der var forurening ved værkstedet, men ikke ved boligen. Og her kom Fyns Amts særlige system til nuanceringer af jordforurening familien til gode. Da forureningen ikke udgør nogen risiko for brug af hus og have, blev boligen frikendt og fik prædikatet F0. I dag er huset solgt, og Mogens Sverre og hans kone er flyttet til en lejlighed i Odense. Det var en stor glæde som at blive frikendt, siger han. MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2006 9
JORDRENSNING AF ANNE TORTZEN Penge at spare på jordrensning Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS, er med til at afprøve nye metoder, der skal gøre det billigere og mere effektivt at rense forurenet lerjord. Der er millioner at spare. FOTOS: GEUS Ved bio-ventilering stimuleres jordens naturlige bakterier med luft (ilt) til at nedbryde forureningen. Det er en langsommelig, men billig metode. Ved dampinjektion varmes jorden op til ca. 100 grader med damp. Herved presses gas og kogende olie hen til en boring, hvor det pumpes op i et separationsanlæg. Denne metode er dyr, men hurtig og effektiv. Misfarvet olieforurenet jord dækker hele området fra ca. 2 meters dybde. GEUS er part i et internationalt partnerskab omkring projektet STRESOIL, der udvikler nye metoder til at rense forurenede lerjorde hurtigere og billigere end de eksisterende metoder. Forsøgene foregår på den tidligere militære flybase, Kluczewo, i det nordvestlige Polen, hvor et område på over 60 hektar er stærkt forurenet med flybrændstof fra lækkende tankanlæg og pipelines nedgravet i jorden. Basen er placeret oven på forskellige lertyper, herunder moræneler. Derfor er den særligt velegnet til projekt STRESOIL, der går ud på at udvikle nye metoder til jordrensning i lerholdige jordtyper. Forsøgene i projekt STRESOIL, som henter inspiration både fra USA og fra olieboringer i Nordsøen, går ud på at gøre den tunge lerjord lettere gennemtrængelig ved at bore et netværk af vandrette sprækker i den. Derefter kan jorden renses med kendte metoder som dampoprensning og biologisk nedbrydning ved hjælp af bakterier metoder, der hidtil kun har kunnet bruges effektivt på sandede jorde, fortæller seniorforsker Knud Erik Klint fra GEUS. Han anslår, at de nye kombinerede oprensningsmetoder kan spare millioner af kroner på jordrensning alene i Danmark, idet mere end 500 af de virkeligt problematiske forurenede grunde i Danmark med fordel vil kunne renses med de nye metoder. På europæisk plan er perspektiverne endnu større. Knud Erik Klint anslår, at mere end 10.000 forurenede grunde i EU vil kunne få glæde af de nye jordrensningsmetoder. STRESOIL-projektet beskæftiger sig særligt med forureninger, der er vanskelige at komme til, fordi de ligger dybt i jorden eller befinder sig under bygninger, hvor det ikke er muligt at grave jorden af. Her er der brug for såkaldt in situ-oprensning, altså oprensning på stedet, som normalt er meget bekostelig. Kombinerer kendte metoder I STRESOIL-projektet kombinerer man hydraulisk opsprækning af ler med tradi- 10 MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2006
tionelle oprensningsmetoder for at gøre oprensningen så effektiv som mulig. Og i forsøgsområdet ved Kluczewo laver man forsøg med to forskellige metoder. I et område sker oprensningen ved hjælp af damp. I et andet er der forsøg med naturlig biologisk nedbrydning kombineret med ventilering af jorden. Begge steder har man boret lodrette sprækker i jorden for at øge gennemstrømningen og derefter presset væske ind under højt tryk alt sammen for at gøre oprensningen mere effektiv. Forsøgene studeres samtidig i laboratorier på mindre skala, og resultaterne introduceres i en computersimulator (PolluSim). Målet er at udvikle et simuleringsværktøj, der kan udregne de bedste metoder til at oprense en given forurening. Landmænd pumper olie direkte af jorden Flybasen Kluczewo i Polen fortæller sin egen historie om miljøsynderne i den gamle østblok. ARKIVFOTO Moræneler standser ikke forurening Man skulle tro, at en solid lerjord spærrer effektivt for forureningen, så den ikke kan trænge ned i grundvandet. Men faktisk er det modsatte tilfældet moræneleret er ofte fyldt med sprækker, som tillader evt. giftstoffer at løbe ned i de underliggende grundvandsmagasiner. Det er vanskeligt at oprense moræneler med traditionelle metoder baseret på lodrette boringer, da sprækkerne i leret som regel også er lodrette. Den mest udbredte metode er derfor bortgravning af forurenet jord, men specielt i byområder og ved særligt dybtliggende forureninger er man i dag nødt til at benytte såkaldte in situ-metoder, altså oprensning på stedet, og det er normalt både dyrt og tidskrævende. Europæisk partnerskab STRESOIL-projektet har et budget på 2,2 millioner. Heraf bidrager EU s sjette rammeprogram FP6 med 1,1 millioner. GEUS fungerer som koordinator for projektet og står for at indsamle prøver og beskrive de geologiske forhold. Desuden medvirker partnere fra Grækenland, Frankrig, Polen og USA. Også det danske brøndboringsfirma, Brøker, er med som partner. Kluczewo-basen udgjorde en af Warszawa-pagtens spydspidser under den kolde krig og var blandt andet udstyret med avancerede russiske MIG 27 jagerfly samt taktiske SS20 atommissiler. Dårlig vedligeholdelse af de underjordiske anlæg og sjusk med brændstof har gjort hele det område, hvor STRESOIL-projektet laver forsøg, meget, meget stærkt forurenet med olie. Knud Erik Klint fra GEUS fortæller, at oliekoncentrationen i jorden faktisk er så stor, at lokale landmænd bruger området som benzintank, når de skal have fyldt brændstof på traktoren. Med hjemmelavede anordninger, hvor de bl.a. bruger gamle russiske affyringsrør til missiler, pumper de tusindvis af liter ren olie ud af jorden. Oven på grundvandet flyder der ca. 10 cm olie. Siden 1994 har man pumpet 1.800 kubikmeter olie ud af jorden, fortæller seniorforskeren. Basen har siden 1920 erne været benyttet til militærfly, først af tyskerne i 1927-1945 og derefter af Sovjetunionen frem til 1992. Brændstof til flyene blev opbevaret i rør og tanke under jorden. Og ifølge Knud Erik Klint er forklaringen på den voldsomme forurening øststatssjusk. Området er ikke blevet vedligeholdt og renoveret, så de underjordiske rør med brændstof har stået og lækket i årevis, uden at nogen har taget notits af det de pumpede bare mere olie ud, siger han. En anden grund er ifølge seniorforskeren, at jagerpiloterne i sovjettiden fik aflønning efter, hvor meget brændstof de brugte. Derfor var det helt almindeligt, at de tømte tanken lige før landing. Man regner med, at det vil tage mange år endnu, før jorden i området er bare nogenlunde renset. MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2006 11