Beretning fra censorformandskabet for socialrådgiveruddannelsen 2015 Under hensyn til, at de sociale diplomuddannelser ikke længere er en del af formandskabets område, bør det tilbageblevne område ændre betegnelse til Censorformandskabet for sociarådgiveruddannelsen Formandskabet konstaterer, dels at uddannelsen fortsat ligger på et relevant niveau bortset fra det juridiske fagfelt, dels at uddannelsesstederne har arbejdet og arbejder seriøst med den ikke-fagopdelte uddannelse. Formandskabet konstaterer tillige, at prøver og eksaminer i det væsentlige holder et passende niveau. Formandskabet skal på denne baggrund og med henvisning til de krav, som uddannelsens aftagere og myndigheder i øvrigt stiller til viden, kunne og erfaring i det retlige felt, anbefale, at der - eventuelt i bekendtgørelsesform i studieordningen fortsat fastsættes krav til minima for undervisningstimer og -tema i feltet. 1. Censorkorpset sammensætning (jf. 22 og 28, stk. 2, 3. pkt.) Hovedvægten af censorer er kvinder. Korpset har grundet på, at fagområdet er et typisk kvindefag, og at flertallet af de uddannelses søgende i fagområdet derfor er kvinder, ikke mulighed for at føre en politik om fuld ligedeling, men søger at holde en efter forholdene rimelig balance. Hertil kommer, at de fagområder, hvorfra censorerne typisk rekrutteres, igennem årene har udviklet sig i retning af en større bestand af kvindelige kandidater. Kun for censorer med en samfundsvidenskabelig baggrund der en overvægt af mandlige censorer. Formandskabet har ved indkaldelse af ansøgninger til beskikkelse som censor senest i forbindelse med beskikkelse af censorer til praksismodulet opfordret såvel mænd som kvinder til at søge. Fordelingen mellem mænd og kvinder i den moduliserede uddannelse er som føkger Modul Kvinder Mænd Samlet 68,4% 31,6% Bachelor 71,4 % 28,6 % Beskæft. 61,9% 38,1% Organ 73,3 % 26,7 % Uds B/U 75,7 % 24,3 % Uds. Grp 77,9 % 28,1 % Viden mv 48,5% 51,4% Der foreligger i skrivende stund endnu ikke en fordeling for det nye praksismodul. Til umiddelbar sammenligning var fordelingen på køn i det fagopdelte uddannelse følgende
Modul Kvinder Mænd Samlet 62,6 % 37,4 % FO1 77,0 % 23,0 % FO2 64,3 % 35,7 % FO3 54,2 % 45,8 % FO4 43,8% 56,2% 1.7 Foranstaltninger til hindring af gensidig tilbagevendende censur Formandskabet har gennem årene konsekvent arbejdet på at sikre, at der ikke forekommer gensidig tilbagevendende censur, og mener at kunne konstatere, at indsatsen har båret frugt. Senest er grundlaget til sikring af, at gensidig tilbagevendende censur ikke forekommer, cementeret ved formandskabets tilslutning til og anvendelse af det allokeringssystem, som sekretariatet anvender. 2. Årets arbejde i Censorformandskabet (jf. 27), herunder: Formandskabet holder fast møde en gang i kvartalet med supplerende møder efter behov. Indkaldelse af ansøgninger til beskikkelse som censor på det nye praksismodul og behandlingen af indkomne ansøgninger m.v. har afstedkommet yderligere mødevirksomhed i 2015. 2.1 Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og censorformandskabet Samarbejdet mellem formandskabet og uddannelsesstederne har koncentreret dels om uddannelsens interne forhold og forståelser, dels om tilrettelæggelse af en mødestruktur med henblik på at sikre en fast og relevant kontakt mellem formandskabet og uddannelsesstedernes ledernetværk til drøftelse af fælles problemstillinger. Såvel formandskab som uddannelsessteder har i denne forbindelse søgt inspiration i tilgrænsende uddannelsesområder. 2.2 Iontaktmøder med uddanne!sesstederne Formandskabet afholder årligt med en frekvens på 15 måneder møde med uddannelsesstedernes eksamensansvarlige. Det må med etableringen af et tættere samarbejde med uddannelsesstedernes ledernetværk forventes, at de hidtidig møder erstattes fuldt og helt af møderne med ledernetværket, idet de eksamensansvarlige også er deltagere i netværket. Temaerne på de afholdte møder har været beskikkelseskriterier konkret, hovedtræk og tendenser i ansøgerkredsen overgangen til modulopdelt uddannelse fagopdeling i ikke-fagopdelte undervisningsforløb, overvejelser og praktiske håndgreb fra papir til elektronisk modtagelse af opgaver til bedømmelse og andet andet af betydning for censorarbejdet og samarbejdet med uddannelsesstederne
3. Grundlaget for eksamen ( 30) 3.1 Fagligt niveau Det er formandskabets opfattelse, at de enkelte uddannelsessteder seriøst arbejder med at kvalificere uddannelsen. De problemer, der måtte være hermed, drøftes mellem de eksamensansvarlige og formandskabet i de årlige møde eller ved konkrete henvendelser fra uddaimelsesstederne. 3.1.1 Udvalgte fagområder Tematiseringerne af uddannelsens enkelte moduler. Formandskabets hovedfokus har været afklaring med uddannelsesstederne og in-ternt i korpset om overgang fra fagopdelt til ikke-fagopdelt uddannelse og undervis-ning. 3.2 Prøveformerne Formandskabet skrev i årsberetningen for 2014 følgende om prøveformerne Kort beskrivelse af baggrunden for censorformandskabets vurdering af forskellige prøveformer og deres egnethed til at vurdere de studerendes faglige niveau på de forskellige elementer i uddannelserne: Ingen ændringer i 2014 - den nye uddannelse og de heraf mukligt følgende ændrede prøveformer slår ført helt igennem fra og med 2014. De prøver, der hidtil har været afholdt i den nye uddannelse, har haft et positivt forløb. De er ikke for nuværende muligt at drage nogen endelig konklusion eller dog angive et kvalitativt forhold mellem prøveform og de meddelte karakterer. Der er ikke i forbindelse med prøver i den moduliserede uddannelse af censor konstateret forsøg på snyd. Det er i 2015 på grundlag af tilbagemeldinger fra censorerne indtrykket, at der er etableret et kvalitativt godt forhold mellem de anvendte prøveformer og de meddelte karakterer. Enkelte censorer har på personligt grundlag tilkendegivet, at de har oplevet det ikkeuproblematisk at skulle dække ikke alene eget fagområde, men også den socialfaglige helhed, som eksaminationen nu udgør. Det er formandskabets opfattelse, at der er tale om en overgangsproblemstilling, som kræver en tilvænning til et nyt tankesæt en tilvænning som for et fåtal af censorer vil kunne føre til, at de pågældende vælger at forlade censorgerningen. Formand-skabet anser ikke forholdet for hverken antalsmæssigt eller fagligt problematisk. Skulle det over tid i modsætning til forventningen alligevel vise sig, at flere censorer vælger at melde fra, vil formandskabet foranledige det nødvendige opslag til indkald-else af nye ansøgere til beskikkelse, og tillige være opmærksom på, at der vil være mulighed for at trække på kvalificerede censorer blandt de ansøgere, som på grund af reglen om udskiftning af 25% ved nybeskikkelse ikke opnåede genbeskikkelse til det stående korps.
En enkelt prøveform har givet anledning til enkelte henvendelser til formandskabet, nemlig prøver til hvilke den studerende har udfærdiget et skriftligt grundlag, som eksaminator anvender i eksaminationen uden at censor er bekendt med indholdet. Det skriftlige grundlag indgår således ikke i bedømmelsesgrundlaget. Det er formandskabets opfattelse, at der ikke i form eller indhold er tale om en væsentlig ny prøveform, idet der kan drages en parallel til eksaminationer på grundlag af en synopsis, som censor nok kender indholdet af, men som ikke indgår i bedømmelsen. 3.3 Informationen fra uddannelsesinstitutionerne ( 24 stk 2) Censorerne er gennem korpsets egen censorvej ledning og fra korpsets sekretariat informeret om, hvilke materialer de kan forvente at modtage fra uddannelsesstederne i forbindelse med allokering. 3.4 Overensstemmelse med mål og øvrige krav fra bekendtgørelser og studleordninger Formandskabet gjorde allerede i forbindelse med forarbejderne til den moduliserede uddannelse uddannelsesstederne opmærksom på nødvendigheden af at have klare mål for uddannelsen til sikring af et relevant højt vurderingsniveau. Det er formandskabets opfattelse, at uddannelsesstederne og de uddannelsesansvarlige, således som det er kommet til udtryk i formandsskabets møder med de uddannelsesansvarlige, arbejder seriøst med forholdet. 3.5 Ensartet og retfærdig behandling Formandskabet lægger til grund for opfattelsen af, at de studerende har fået en ensartet, pålidelig og retfærdig behandling, dels det ringe antal ankesager, formandskabet har haft til behandling, dels at der ikke foreligger indberetning fra censorerne om en ikke-retfærdig behandling. 4. Klager og ankesager ( 25,4. pkt.) Formandskab har begrænset kendskab til antallet af klagesager eller deres indhold, bortset fra de få tilfælde i hvilke uddannelsesstederne søger afklaring af klagesager ved konsultation med formandskabet. Formandskabet har i de få sager, hvori konsultation har fundet sted, kunnet konstatere, at der har været tale om sager, der ikke ville kunne indbringes for et eksamensankenævn, men at det har handlet om retlige mangler, hvorfor uddannelsesstederne er blevet henvist til at give eksaminanden klagevejledning til Styrelsen/Ministeriet, således som det er fastlagt i eksamensbekendtgørelsen.
Formandskabet har i samarbejde med det pågældende uddannelsessted i 4 tilfælde nedsat eksamensankenævn. Ingen af de i 2015 behandlede ankesager har givet anledning til ændring af den eksamensansvarlige afgørelse af klagesagen, men formandskabet har i et enkelt tilfælde fundet grundlag for at anmode et uddannelsessted om at tage egne interne procedurer op til overvejelse med henblik på tilretning, idet der var tale om dels en fejlfortolkning af eksamensbekendtgørelses bestemmelse om klage- og ankesagsbehandling, dels manglende rettidig omhu i forhold til tidsfrister og afgivelse af processuelle meddelelser og afgørelser. 5 Årets temaer Formandskabet kan i opfølgningen af årets tema for 2014 om vurdering af gruppeprøver og karaktergivning konstatere, at uddannelsesstederne arbejder seriøst med såvel gruppeprøver som med læringsmål, herunder læringsmålenes indhold og beskrivelsen heraf. Det er vedrørende internationalisering fortsat formandskabets vurdering, at uddannelsen styrkes i dens internationale profil gennem den stadigt mere solide, internationale orientering, der kommer til udtryk dels i uddannelsesstedernes anmodninger om lektorbedømrnelser, dels i at pensum, kollegiale samarbejder, videncenterfunktioner m.rn. afspejler en generel orientering mod internationale perspektiver, forskning og udvikling - ikke blot i en snæver forbindelse med processerne frem mod en lektorbedømmelse, men som udtryk for en forandring af det anvendte stof i undervisning og afledte aktiviteter. Censorvirksomheden kan stadig bekræfte en vis skepsis mod litteratur på fremmedsprog, men den synes vigende - som en erkendelse af den internationale arenas nødvendighed. 6. Evaluering af skabelonen Der er i formandskabet en generel tilfredshed med indførelsen af en skabelon. Struer den 05.11.2015 På vegne af formandskabet Jens Wilh. Meyhoff Formand for censorkorpset