1 Ensartet kommunalt administrationsgrundlag Morten Beha Pedersen mop@hvidovre.dk
2 Præsentation Hvidovre Kommune: Miljøsagsbehandler for Hvidovre Hospital Lynettefællesskabet I/S: Tovholder for arbejdsgruppe om hospitalsspildevand KL: Tovholder for arbejdsgruppe om hospitalsspildevand
3 Hvad kommer jeg ind på Lidt forhistorie om det faglige grundlag Lidt om juraen bag Ensartet administrativ praksis
4 Lynettefællesskabet I 1990 vedtages en strategi om at koordinere indsatsen med at regulere kilderne frem for af udbygge renseanlægget
5 Først lidt historie Arbejdsformen blev relativt hurtigt den, at eks. En branche blev taget op samlet, med en kortlægning af miljøproblemer, Muligheder for renere teknologi, reguleringsmuligheder afsluttende med udarbejdelse af paradigmer m.v. for tilslutningstilladelser Selve reguleringen af virksomhederne var så naturligvis op til den enkelte kommune
6 Først lidt historie Arbejdsformen blev relativt hurtigt den, at eks. En branche blev taget op samlet, med en kortlægning af miljøproblemer, Muligheder for renere teknologi, reguleringsmuligheder afsluttende med udarbejdelse af paradigmer m.v. for tilslutningstilladelser Selve reguleringen af virksomhederne var så naturligvis op til den enkelte kommune
7 Fokus på hospitalsspildevand Startede med en bekymring om resistens og patogener Medførte et fokus på lægemiddelsstoffer Nødvendigt at opbygge et fagligt grundlag fra bunden: Lægemiddelstoffers egenskaber er et potentielt miljøproblem Kildekortlægning Hospitaler som betydende kilde ift. husholdningers diffuse kilder Lægemidlernes skæbne inden de når recipient Genfindes de i udledning til recipient Muligheder for at begrænse udledningen Renere teknologi contra rensning Støtte til teknologiudviklingsprojekter Støtteværktøjer til kommunernes administration af området Og ikke mindst: konsensus!
9 Konsensus: et mål i sig selv Konsensus mellem alle involverede parter Kommuner Hospitaler Regioner Naturstyrelsen Miljøministeriet Ministeriet for Sundhed og forebyggelse Der er et miljøproblem Der skal findes en løsning
10 Lidt jura bag tilslutningstilladelser Juridisk set er lovgivning utvetydig: Inden tilladelse = ingen udledning Ingen anden udledning end det, der tillades
11 Men Tilslutningstilladelse gives både efter byggelov eller miljølov Derfor er der ikke uregulerede hospitaler i Danmark Men i dag er der mange tilslutningstilladelser, der skal ajourføres efter ny viden Og i dag vil det ikke være OK at udstede tilslutningstilladelser til hospitaler uden at vurdere problemerne omkring lægemiddelstoffer først
12 Generelle principper for dansk spildevandsregulering Regulering ved kilden Forureneren betaler Kravniveau baseret på renest tilgængelige teknologi Regulering efter individuel sagsbehandling Proportionalitet
13 Trekantdramaet Ingen miljøkrav før det er teknisk muligt Ingen teknologiudvikling før der er efterspørgsel Ingen efterspørgsel før der er miljøkrav
14 Konsensus og samarbejde Derfor kan en udvikling, som den vi har nu omkring hospitalsspildevand kun ske i et nøje afbalanceret forløb, hvor etablering af konsensus om problemer og løsninger er essentiel Så må pressen finde sig i, at ting tager tid
15 Fælles kommunalt administrationsgrundlag For ca. 1½ år siden nedsættes en arbejdsgruppe i KL-regi, med det formål at: Etablere et ensartet administrativt grundlag for regulering af hospitaler, Sikre erfaringsudveksling kommunerne imellem Arbejde for konsensus om regulering af hospitaler Deltagere: Hjørring, Aalborg, Herning Aarhus, Esbjerg, Odense, Slagelse, Køge, Hvidovre Herlev, København, Gentofte, Hillerød
16 4 faser i regulering af hospitaler 1 2 3 4 Begrundet mistanke Er der nogen grund til at se på den Kortlægning spildevandsteknisk beskrivelse Hospitalernes redegørelse for, hvad der udledes Miljøteknisk vurdering Er der behov for yderligere regulering Revision/fastsættelse af vilkår handlingsplan formulering af vilkår (emission og/eller drift og kontrol)
17 Ekskurs! Mange aktiviteter er allerede håndterbare 1.000
18 Kommunen Begrundet mistanke? Kommunens juridiske grundlag for at overveje en revision af vilkår er en begrundet mistanke Her er et af de centrale spørgsmål: Betydende eller diffus kilde Hvornår adskiller spildevandet sig overhovedet fra almindeligt spildevand fra husholdninger?
19 Hvornår er det ikke længere en diffus kilde til lægemiddelstoffer i spildevandet? Parcelhuse Parcelhuse med kronisk medicinerede Boligblok Boligblok med mange ældre Bo-enheder med psykisk syge Plejehjem Privathospitaler Supersygehuse
20 Betydende eller diffus kilde? Et pragmatisk udgangspunkt: Udledes ét eller flere stoffer i en mængde, der overskrider 2% af den samlede tilledning til renseanlægget? Hvis JA: Begrundet mistanke om betydende kilde til forurening Hvis NEJ: Ikke i sig selv en begrundet mistanke (men der kan være andre årsager til mistanke)
21 Hospitaler- en betydelig kilde? Renseanlæg Lynettens opland Endokrin Smertelindring Cytostatika Antibiotika terapi (analgetika) 4 % (1.80025 kg) % (1.400 kg) 99 95 %(225 (26,7 kg) kg) Hospitaler 1 % (2,27 5 % (1,29 kg) kg) 75 % (4.300 96 % kg) (38.000 kg Primærsektor
22 Cirkastørrelser i Lynettefællesskabet - hvornår vurderes spildevand? Plejehjem/plejecentre Flere end 150 beboere Privathospitaler Anvender kontrastmidler eller cytostatika Har flere end 1000 indlagte/ambulante patienter pr. år Har flere end 500 operationer pr. år Psykiatriske centre Flere end 100 sengepladser
23 Hospitalet Kortlægning og spildevandsteknisk beskrivelse En beskrivelse af, hvad der er i spildevandet fra hospitalet, hvor fra og hvorfor Beskrivelsen udarbejdes af hospitalerne efter anmodning fra den kommunale miljømyndighed
24 Spildevandsteknisk beskrivelse for Hvidovre Hospital april 2013
25 Kommunen Miljøteknisk vurdering Almindelig ABC vurdering ud fra iboende egenskaber Miljøeffektvurdering af betydende kilde ud fra marin økotoksicitet: hvad kan vandlevende organismer tåle Samlet miljøvurdering, og i forlængelse her af Tilgængeligheden af teknologiske løsninger Proportionalitetsprincippet
26 ABC vurderinger Fordelingen på ABC for de 226 udvalgte stoffer Antal A 113 B 70 C 43 Total 226 Eksempler på 2 hospitaler i København Antal Kg Antal Kg A 140 1.270 B 81 1.357 C 45 979 Total 266 3.605 A 129 575 B 75 790 C 38 689 Total 242 2.054
27 Miljøeffektvurdering udvælgelse af stoffer Seks eksempelhospitaler i Kbh, Slagelse og Roskilde Kun stoffer som hospitalerne er punktkilder til (>2 %) 698 226 79 miljørelevante stoffer anvendt på 6 eksempelhospitaler Potentielt miljøfarlige stoffer udvalgt til miljødatasøgning Stoffer med potentiel effekt i vandområdet, og som har en stabilitetsscore for miljøeffektdata 33 Stoffer med potentiel effekt i vandområdet og høj stabilitet på miljøeffektdata OBS: Stadig mangel på miljøeffektdata for lægemiddelstoffer Derfor er stabilitet/robusthed af miljøeffektdata brugt som kriterium for udvælgelse Kun opstillet kravværdier for stoffer med et robust datagrundlag
28 Datakæden fra forbrug til miljøeffekt og retur Hvornår bliver vandmiljøet påvirket Hvor stor en del nedbrydes på renseanlæg get Hvor meget kan udledes fra hospitalet Hvor meget omsættes i kroppen Hvor store mængder lægemiddel ordineres på hospitalet
29 Datakæden fra forbrug til miljøeffekt og retur Hvornår bliver vandmiljøet påvirket Hvor stor en del nedbrydes på renseanlæg get Hvor meget kan udledes fra hospitalet Hvor meget omsættes i kroppen Hvor store mængder lægemiddel ordineres på hospitalet Farmaceutisk litteratur Kortlægning via Lægemiddelstyrelsen Økotoksikologisk litteratur Beregning eller litteratur om nedbrydning på renseanlæg
30 Datakæden fra forbrug til miljøeffekt og retur Måling i indløb til renseanlæg Måling i udløb fra hospital Måling i udløb fra renseanlæg Hvornår bliver vandmiljøet påvirket Hvor stor en del nedbrydes på renseanlæg get Hvor meget kan udledes fra hospitalet Hvor meget omsættes i kroppen Hvor store mængder lægemiddel ordineres på hospitalet Farmaceutisk litteratur Kortlægning via Lægemiddelstyrelsen Økotoksikologisk litteratur Beregning eller litteratur om nedbrydning på renseanlæg
31 Datakæden fra forbrug til miljøeffekt og retur Måling i indløb til renseanlæg Måling i udløb fra hospital Måling i udløb fra renseanlæg Hvornår bliver vandmiljøet påvirket Hvor stor en del nedbrydes på renseanlæg get Hvor meget kan udledes fra hospitalet Hvor meget omsættes i kroppen Hvor store mængder lægemiddel ordineres på hospitalet Farmaceutisk litteratur Kravværdi ved udledning til kloak Kortlægning via Lægemiddelstyrelsen Økotoksikologisk litteratur Beregning eller litteratur om nedbrydning på renseanlæg
32 Miljøeffektvurdering Max acceptabel udledning i [ng/l] Max acceptabel udledning [ng/l] Hvidovre Hospital [ng/l] Atorvastatin 200 250 Azithromycin 120 590 Benzotriazaole 900 42000 Ciprofloxacin 10 40000 Clarithromycine 95 490 Diclofenac 130 800 Erythromycin 170 640 Metronidazol 12500 16000 Oxazepam 500 710 Prednisolon 3400 5700 Propranolol 100 230 Sulfamethoxazol 310 660 Tetracyklin 90 120 Max acceptabel udledning til kloak veldokumenteret Max acceptabel udledning til kloak mindre dokumenteret Målt udledning til kloak Hvidovre Hospital denne vinter 36 stoffer med foreslået kravværdi 21 analyseret i Hvidovre Hospitals spildevand 8 over kravværdien Yderligere 5 stoffer overskrider mindre veldokumentere kravværdier
33 Samlet miljøvurdering Belaster hospitalets spildevand vandmiljøet med lægemiddelstoffer i et uacceptabelt omfang? I så fald skal hospitalet hurtigst muligt begrænse miljøbelastningen til, hvad der er teknisk muligt inden for rammerne af en proportionalitetsbetragtning
34 Trekantdramaet Ingen miljøkrav før det er teknisk muligt Ingen teknologiudvikling før der er efterspørgsel Ingen efterspørgsel før der er miljøkrav
35 Trekantdramaet Ingen miljøkrav før det er teknisk muligt Ingen teknologiudvikling før der er efterspørgsel Ingen efterspørgsel før der er miljøkrav Men som kommuner vurderer vi, at der er en tilgængelig teknologi inden for en så kort årrække, at vi nu har juridisk grundlag for at sætte vilkår for lægemiddelstoffer med handleplaner og tidsfrister
36 Hospital og Kommune Formulering af vilkår og handlingsplaner Faktisk formulering af vilkår Emissionsvilkår Driftsvilkår Kontrolvilkår Handleplaner og frister Kan ikke udarbejdes uden meget tæt dialog mellem hospital og myndighed
37 Hvor langt er vi kommet? I flere kommuner arbejder vi allerede med miljøtekniske vurderinger og mulige vilkårsformuleringer i dialog med hospitalerne Parallelt arbejder vi i KL-regi med at sammenfatte erfaringerne i et bud på en ensartet administrativ praksis Vi håber at være færdige hen over sommeren
38 Spørgsmål?