Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Transkript

1 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader på boliger, virksomheder og infrastruktur, når de voldsomme regnskyl kommer. Alt tyder på, at de vil komme oftere og være voldsommere i de kommende år. Ti kommuner afleder regnvand til Harrestrup Å. Det gælder kommunerne; Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, København og Rødovre. Der har, ved de seneste store regnskyl, været problemer mange steder, fordi vandet ikke kunne komme hurtigt nok ned til åen, eller fordi åen ikke kunne rumme vandet. Det har givet oversvømmelser nogle steder på fx grønne arealer, hvor det ikke betyder noget at have vandet stående for en tid, men også nogle steder, hvor det har skadet boliger, eller hvor hovedfærdselsårer har stået under vand. Figur 1: Harrestrup - Å systemet med dets hydrologiske opland

2 Kapacitetsprojektet De ti kommuner og deres spildevandsselskaber har nu i godt et år samarbejdet om at finde fælles løsninger, så skaderne kan forebygges. Projektet, der samarbejdes om, hedder et kapacitetsprojekt. Det gør det, fordi der alene arbejdes med, hvordan man kan få plads (kapacitet) til alle de kubikmeter vand, der falder ved de store regnskyl. Der arbejdes således ikke med forskønnelse af åen, med natur- eller miljømæssige forhold eller med rekreative værdier. Grunden til det er juridisk, idet forudsætningen fra kommunernes side har været, at der skulle findes løsninger, der kan betales af forsyningsselskaberne, og disse må kun betale for at håndtere regnvandet. I sidste ende er det under alle omstændigheder borgere og virksomheder, der kommer til at betale, men det har stor betydning, hvilken kasse pengene kommer fra. Kommunens penge kommer fra skatterne, og de fleste af kommunerne har ikke mulighed for at prioritere midler til udvikling af å-systemet. Forsyningsselskabernes penge kommer fra taksterne på regn- og spildevand, og her kan man opkræve penge til at løse netop disse opgaver omkring håndtering af regnvand. Når det er sagt, vil man naturligvis i projektet sørge for, dels at de penge, der bruges til at håndtere vand, i videst muligt omfang bringer værdi til åen og oplandet, dels vil man, når der arbejdes med de enkelte projekter, kunne supplere med kommunale midler, hvis man kan se muligheder for at forbedre natur, miljø eller rekreative værdier i synergi med det spildevandstekniske projekt. Undervejs vil man naturligvis overholde gældende lovgivning og krav fra vandløbsmyndigheder og øvrige myndigheder. Nytte af samarbejde Oplandet omkring Harrestrup Å er især fra Herlev og til udløbet ved Kalveboderne - tæt på fuldt udbygget med infrastruktur, bolig- og erhvervsområder. Der er ikke mange arealer, hvor vandet kan opmagasineres, indtil det kan komme ned i åen og ud i havet. At bygge store underjordiske bassiner er meget kostbart, og investeringen kan ikke udnyttes til andet formål. Der er derfor god mening i, at kommunerne går sammen om at finde de bedste løsninger, de steder i oplandet, hvor der er plads til at have vandet liggende. At man beslutter at ville pulje pengene og investere dem dér, hvor man får mest for dem, er nyt i sådanne sammenhænge, og det har vist sig, at udfordre den gældende lovgivning, men det vender vi tilbage til. Teknikken omkring regnen Når regnen falder i store mængder, er der forskellige metoder til at sikre, at vandet ikke volder skade. Man kan forsøge at lede det hurtigere ud til havet, man kan skabe mere rum i åen til vand eller man kan forsøge at forsinke vandet på dets vej til åen, ved at holde det på arealer, hvor det ikke gør skade. Endeligt kan man forsøge at styre vandet, alt efter hvordan regnen falder, så kapaciteten, der opnås ved de tre nævnte metoder, kan udnyttes bedst muligt. Det er et meget stort opland - med bebyggede og befæstede arealer, kloakker og grønne områder, der arbejdes med. At få styr på, hvordan regnvandet bevæger sig på sin vej til og i Harrestrup Å og dens sideløb; Kagsåen, Sømose Å, Bymoserenden, Rogrøften og Skelgrøften, er en stor udfordring. For at få overblik over vandets veje, og kunne vurdere, hvilke løsninger, der skal til, er der i projektet opstillet en stor digital model, der kan regne på, hvordan vandet løber på alle overfladerne, i kloakkerne og i åen. Side 2 af 6

3 Modellen er helt ude på grænsen af, hvad teknikken kan håndtere med kobling af tre forskellige modeltyper og i så stort et område. I beregningerne er det besluttet at regne på en 100 års regn om 100 år. Til sammenligning var 14. august regnen i 2010 en 100 års regn, mens 2. juli regnen i 2011 nogle steder var en års regn. Når man taler om en 100 års regn om 100 år, er der i regnmægderne indregnet den udvikling, som klimaforskerne forventer at regnhændelserne vil gennemgå. Valget er gjort for at sikre, at man finder robuste fremtidssikrede løsninger. Mulige løsninger I projektet er der regnet på, hvilken effekt en række forskellige løsningsforslag vil have. Det gælder oppumpning af vand fra Harrestrup Å til Fæstningskanalen, etablering af en sluse ved Gl. Køge Landevej, der kan sikre, at vandet kan pumpes ud af åen, selv hvis der er høj havvandstand, fjernelse af begrænsninger ved tre broer over åen mellem København og Hvidovre, der begrænser gennemstrømningen samt etablering af mere bassinkapacitet i Hanevad Bassin ved Sømose Å. Disse løsninger viser sig alle at have en positiv effekt på oversvømmelserne, som generelt bliver mindre, men beregningerne viser også, at der skal væsentligt mere til. En hurtig vurdering viser, at alle grønne arealer i oplandet skal i brug som mulige oversvømmelsesreservoirs, hvis skadevoldende oversvømmelser skal undgås i fremtiden. De gennemførte beregninger viser også, at oplandet kan ses som bestående af tre deloplande, der er adskilt ved nogle begrænsende steder i åen, hvor vandet bliver holdt tilbage af indsnævringer. Dette gælder ved krydset med Fæstningskanalen og ved Roskildevej. Det er derfor relevant at se på, om man kan håndtere vandet i de tre deloplande, eller om man skal ændre på de begrænsende steder, så der enten kan ledes mere eller mindre vand igennem. Det gør også en generel styring af vandet i åen relevant. Uanset hvilke løsningsmuligheder, man vælger at satse på, vil der være mange interesser og hensyn, der skal tages vare på. Derfor er der allerede nu taget kontakt til Naturstyrelsen og beliggenhedskommunerne for Fæstningskanalen, for at indlede dialogen om denne mulighed. Tilsvarende vil de andre løsninger fordre dialog med interessenter. Fælles kapacitetsplan Med de resultater, vi har nu, bliver det næste naturlige skridt at fortsætte samarbejdet i retning af en fælles kapacitetsplan for Harrestrup Å. En kapacitetsplan, der dels forholder sig til, hvor oversvømmelser vil være kritiske, og hvor de kan foregå uden skader, dels foreslår den række af tiltag, der skal til for at håndtere det vand, der ikke kan rummes under de eksisterende forhold. En sådan plan vil indeholde en kombination af tiltag, og det vil være vigtigt, at de prioriteres. Hvis man ændrer forholdene et sted, får det konsekvenser andre steder. Det er således også vigtigt, at parterne koordinerer med hinanden, når de planlægger skybrudsprojekter i deres oplande, så de ikke risikerer at forværre forholdene for hinanden. Side 3 af 6

4 Juridiske aftaler og økonomifordeling Kapacitetsprojektet kan imidlertid ikke løses med teknik alene. Der er derfor i projektet blevet udarbejdet et tillæg til den aftale, som borgmestre og bestyrelsesformænd tilsluttede sig på mødet den 10. juni 2014, og som siden er blevet godkendt hos alle parterne. Aftaletillægget introducerer den kommende kapacitetsplan og beskriver en økonomifordeling mellem forsyningsselskaberne ved realiseringen af fælles projekter. Aftaletillægget skal også danne et nyt fælles administrationsgrundlag for regulering af tilledningerne til Harrestrup Å, som erstatter de gamle Landvæsenskommissionskendelser. Som en del af dette administrationsgrundlag lover parterne hinanden at finde en ny fordelingsmodel for økonomien til drift af åen inden den , og regulere driftsøkonomien for 2015 med denne model. Opgøret med de gamle Landvæsenskommissionskendelser, som udgør et forældet og uklart administrationsgrundlag, har aktualiseret et behov for at udarbejde et nyt fælles vandløbsregulativ for Harrestrup Å systemet. Dette arbejde er igangsat mellem de kommuner, der udgør vandløbsmyndighederne; Albertslund, Ballerup, Gladsaxe, Herlev, København og Rødovre. Dette arbejde vil for at sikre samarbejdet om de gode løsninger - være nært knyttet til arbejdet i kapacitetsprojektet. Hvad angår investering i fælles anlæg, har det været et ønske at finde en enkel, gennemsigtig og reproducerbar økonomifordeling, som kan bruges på alle de anlæg, man måtte vælge at lave sammen i projektet. Valget er faldet på en model, hvor man inden for det hydrologiske opland (det opland, hvor regnvand naturligt løber mod åen) opgør arealet af hver af kommunernes befæstede og kloakerede oplande og tager højde for befæstelsesgraden. Se figur 2. På den måde regner man ud, hvor meget hver af kommunerne belaster Harrestrup Å under skybrud, og lægger det til grund for den andel, som forsyningsselskabet skal betale. Andelene fremgår af Aftaletillæggets bilag 3. Figur 2: De befæstede arealer indenfor kloakopland, der afvander til Harrestrup Å, fordelt på kommunerne Side 4 af 6

5 Den økonomiske ramme for kapacitetsplanen kendes endnu ikke, og parterne forpligter sig derfor ikke på nuværende tidspunkt til fremtidige anlægsudgifter. Denne forpligtigelse afventer, at kapacitetsplanen foreligger. Kapacitetsplanen vil indeholde en vurdering af, hvilke skadesværdier investeringerne skal måles op imod. Det vil være en forudsætning, at de fælles løsninger skal være billigere og bedre end løsninger, som de enkelte forsyninger kunne etablere hver for sig. Når kapacitetsplanen foreligger i foråret 2016, vil den ved sin godkendelse forpligte parterne til at gå med hele vejen. Dette for at undgå risiko for, at parterne trækker sig, når deres egne problemer er løst. Fase 3, som forløber indtil 31. marts 2016, har et budget på kr. 4 mio., der alene går til ekstern teknisk og juridisk rådgiverbistand. Midlerne afholdes efter den økonomifordeling, som er fastlagt i henhold til figur 2. Parterne bidrager hver især med ressourcer svarende til ca. 0,3 0,5 årsværk for egen regning. Finansieringsmuligheder Når relevante tekniske løsninger er fundet, skal de kunne finansieres for at kunne realiseres, og det har vist sig kompliceret at finde en finansieringsmodel, der passer til det samarbejde, som parterne ønsker sig. I henhold til vandløbslovgivningen er det kommunerne, der håndterer åerne, så hvis løsningerne på nogen måde berører åen, kan projekterne - med Naturstyrelsens fortolkning af lovgivningen - ikke gennemføres som spildevandstekniske projekter. Det vil gælde løsningen med oppumpning til Fæstningskanalen, slusen ved udløbet, stibroerne og bassinet ved Sømose Å. I stedet skal man bruge medfinansieringsordningen, ifølge hvilken beliggenhedskommunen skal være projektejer og leder og lægge pengene ud. Spildevandsselskaberne må gerne indtil videre - finansiere op til 100 % af projektet, men ejerskabet og den efterfølgende varetagelse af driften af anlægget ligger hos beliggenhedskommunen. Dette er i kontrast til udgangspunktet for dette projekt, hvor kommunerne nok er parter i samarbejdet, men ikke skulle være aktive parter i realiseringen af projekterne. Tilmed vil 10 forsyningsselskaber skulle investere i kommunale anlæg, som de ikke har ejerskab til eller ret til afskrivning på. Mange af projekterne vil sandsynligvis skulle etableres i omegnskommunerne, der ikke som udgangspunkt har kompetencer eller organisering til at varetage spildevandstekniske anlægsprojekter i denne skala. Disse kompetencer blev ved selskabsgørelsen lagt over i forsyningsselskaberne. Der har været ønske om at kunne pege på et anlægsprojekt, der som det første kunne vedtages i fællesskab med henblik på projektering i 2015 og anlæg i Ønsket var at komme i gang med de aftalemæssige opgaver omkring et fælles projekt, og få lavet generelle koncepter for sådanne. Bassinet ved Hanevad var tiltænkt denne rolle, men erkendelsen af, at projektet, med Naturstyrelsens fortolkning, skal være et medfinansieringsprojekt, har sat planerne lidt i stå. Med den nuværende lovgivning, vil det være nødvendigt for samarbejdet at finde en anden slags tekniske løsninger, end dem der indtil videre er arbejdet med, hvis medfinansieringsmodellen skal undgås. Der er forventning om, at der i det opstrøms opland i Albertslund, Ballerup, Glostrup og Herlev - kan findes muligheder for at etablere løsninger som spildevandstekniske anlæg, men de førnævnte anlægsløsninger kan ikke undværes i den samlede løsning. Side 5 af 6

6 Der skal arbejdes videre med finansieringsmulighederne i projektets fase 3, og om alt går vel, kan en ny finansieringsmodel blive en mulighed, idet HOFOR og Københavns Kommune på opfordring fra Naturstyrelsen har ladet udarbejde et lovforslag og et forslag til ny bekendtgørelse for en model, som kaldes Kvalitetsprojekt. Forslaget, der blev sendt til Naturstyrelsen i november 2014, skal gøre det muligt for forsyningsselskaber at finansiere, eje og drive anlæg i tilknytning til åerne. Hvis lovforslaget vedtages, er der helt nye muligheder for at realisere fælles projekter og dermed en fremtidig kapacitetsplan. Side 6 af 6