SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.20 Optimismen er tilbage Selv om der stadig er mange store udfordringer i Syddanmark, er det værd at dvæle ved, at optimismen er tilbage i de syddanske virksomheder. Efter nogle meget blodige år ser det lysere ud. Det viser det seneste overvågningsnotat.
Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi OPTIMISMEN HAR BIDT SIG FAST lidt mere DEN SPIRENDE OPTIMISME HOLDER FAST TRODS SVÆRE KÅR. PROBLEMERNE FOR UFAGLÆRTE I DET REGIONALE ERHVERVSLIV ER STADIG STORE. E fter to års finansiel vinter med fyringer, udflytninger og lukninger; med aktienedture og krakkede banker; med privatforbrug på vågeblus, huspriser i frit fald og stort set alle andre tænkelige plager bortset fra skæl og græshoppesværme, stak en lille bitte spire forsigtigt næsen frem i foråret 2010. Det var, sagde analytikerne i Region Syddanmark, det første tegn på, at tingene måske var ved at vende. At kurven var knækket. At vi efter en historisk afmatning måske havde stoppet det drastiske fald. Og hvad var det så, denne forårsbebuder i et bundfrossent landskab? Optimismen. Det var troen på fremtiden, der vendte tilbage. afdeling for Strategi og Analyse, dengang, efter at have studeret Overvågningsnotat 2010, som redegjorde for den regionale udvikling og vækstvilkår i Region Syddanmark. Men på nogle vigtige parametre går det den rigtige vej. Krisen er ikke ovre endnu, men vi er måske ved begyndelsen af enden på den, sagde han. Flest positive Vendepunkter er ofte tydeligst i bakspejlet. Sådan et har analytikere på regionen haft fremme igen. State of the region, som Overvågningsnotatet er blevet døbt, viser i 2012-udgaven, at flere af de tendenser, notatet fra 2010 slog an, stadig holder. Når vi ser tilbage, så var 2011 et år meget lig 2010, siger Jesper T. Graversen, chefanalytiker i Strategi og Analyse. Der er stadig mange udfordringer for os, sagde Flemming Torp, senioranalytiker ved Regional Udviklings 2008 og 2009 var slemme. Der blødte det virkelig. 2010 var et år, der rettede op på de foregående år og stoppede "Væksten har mere rod i realværdi i dag end tidligere. Bankerne er forsigtigere. De vil se ordrebøgerne, før de bevilger lån, og det er måske godt nok. Men det betyder, at vækstraterne bliver lavere." Jesper T. Graversen, chefanalytiker, Regional Udvikling Side 16 Syddanmark I TAL Juni 2012
"Det er jo absurd, at vi har ledige job og ledige hænder på samme tid." Carl Holst (V), regionsrådsformand de tendenser, der var. Vi kender endnu ikke de regionale tal for 2011, men de foreløbige nationale tal viser, at det har været et år, der har været afventende og fortsat tendensen fra 2010, siger han. 2011 blev året, hvor bankerne stadig rebede sejlene og lænsede båden for dårlige kunder. Hvor huskøberne trods historisk lave renter stadig sagde: nu ser vi. Og hvor opsparingen i befolkningen nåede et niveau, hvor flere økonomer begyndte at snakke om, at så var det altså heller ikke værre, og nogle skulle jo holde privatforbruget oppe. 2011 kunne således godt få status som blød mellemvare, men faktisk er status quo og mere af det samme slet ikke en dårlig udvikling. Ikke når det, der er mere af, er mangel på nedtur. Det lille dobbelte dip Da kurven begyndte at vende i 2010, var der samtidig frygt for et såkaldt dobbelt dip ; altså en ny nedtur oveni eller umiddelbart efter den eksisterende. Det dip var der også tegn på i konjunkturerne i foråret 2011, men det blev ikke så slemt som frygtet. Det kom, og forventningerne dalede - men det nåede aldrig at få en overvægt blandt virksomhederne. Der var stadig en væsentlig overvægt af virksomheder, som havde optimismen i behold, siger Flemming Torp. November 2008 var det første kvartal, hvor et flertal af de adspurgte virksomheder havde negative forventninger til antal ansatte og omsætning for næste kvartal. Den tendens holdt helt frem til januar 2010, hvor flere virksomheder troede på stigende omsætning i næste kvartal, og sensommeren 2010, hvor forventningerne på antal medarbejdere for første gang var positive igen. Risikoen for det dobbelt dip, der tegnede sig, gav et kortvarigt flertal af virksomheder med negative forventninger til antallet af medarbejdere i efteråret 2011. Forventningen til omsætningen dalede også, men dog vækst 2000-2010 0,9% 0,7% 0,5% 0,3% 0,1% Hele landet Hovedstaden Syddanmark Midtjylland Nordjylland -0,1% Sjælland -0,3% Gennemsnitlig årlig økonomisk vækst (bruttoværditilvækst). Datakilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Juni 2012 Syddanmark I TAL Side 17
"Hovedudfordringen er den samme: Væksten er lav, de kloge rejser væk, og vi er for dårligt uddannede." Jesper T. Graversen, chefanalytiker, Regional Udvikling blev virksomhederne ved med at have en forventning om en positiv omsætningsudvikling samlet set. Det er værd at notere sig, siger Flemming Torp. Optimismen er et udtryk for, at virksomhederne er trimmede og klar til opsvinget. Når et flertal af virksomhederne - trods 2011 s status som et år uden ret meget afklaring eller vækst - stadig tror på en positiv udvikling, så er det et rigtig godt tegn, siger han. Et andet element, der støtter den udlægning, er udviklingen i forventningerne til dels hele året og næste kvartal. Ved udgangen af 2011 spurgte regionens analytikere virksomhederne, hvad de havde af forventninger til dels hele næste år og næste kvartal. Her var der et flertal, der svarede, at de havde gode forventninger til 2012 samlet set, men dårligere forventninger til årets første kvartal, siger Flemming Torp. Det er et udtryk for, at de nok troede på, at væksten kom, men også troede, det ville vare lidt endnu. Siden har vi målt på andet kvartal 2012, og her er forventningerne positive. Det viser, at flere tror, opsvinget er kommet tættere på, siger Flemming Torp. Højere produktivitet Endnu et tegn på den begrundede optimisme er udviklingen i vores produktivitet. Forenklet kan man sige, at mankoen mellem forventningerne til omsætningen og forventningen til antal medarbejdere er et udtryk for, at vi er blevet mere effektive eller trimmede til en kommende vækst, siger Jesper T. Graversen. Vores produktivitet er tilbage på 2006-niveau, men beskæftigelsen er et stykke under. Det viser, at de, der er i arbejde, er bedre til at skabe værdi, siger han. Man kunne udlægge det som om, det er de ringeste medarbejdere, der er skåret væk, og at de, der er tilbage, til Årlig syddansk vækst, 2000-2010 4% 2% 0% -2% -4% -6% 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Bruttotilvækst Beskæftigelse Produktivitet Datakilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Side 18 Syddanmark I TAL Juni 2012
arbejdsproduktivitet 1993-2010 Hovedstaden 325 Hele landet Nordylland kr. pr. arbejdstime 300 275 250 Syddanmark Midtjylland Sjælland Produktivitetsvæksten i Syddanmark var 3,2 % i 2010. Til sammenligning er den foreløbige produktivitetsvækst i OECD på 2,2 % i 2010. 225 1993 1997 2001 2005 2009 Datakilde: Danmarks Statistik og egne beregninger gengæld knokler sig blå i hovederne. Der er ikke nødvendigvis sådan, det forholder sig. En flot regional produktivitetsvækst på 3,2 % for 2010 kan være udtryk for, at virksomhederne har vist stor tilpasningsevne, hvilket er afgørende for den fremtidige, positive udvikling. En stor del af de 24.000 syddanskere, som mistede jobbet i krisens første to år fra 2008 til 2010, er stadig arbejdsløse. Deres situation er ikke ændret i positiv retning i den mellemliggende periode, hvor de er gået fra ledige til langtidsledige. Nogle virksomheder har fundet ud af, at der er en bedre forretning og større vækstmuligheder i at være 50 ansatte i Danmark - og 50 i Polen - end i at have 70 ansatte i Danmark. På den måde stiger produktiviteten, mens antallet af arbejdspladser her i området falder. Det kan være en indikation på, at virksomhederne styrker den globale konkurrenceevne, siger Jesper T. Gravesen. Aktuelt er regionens produktivitet den højeste uden for hovedstaden. Nok at arbejde med Tag ikke fejl. Der er stadig nok at arbejde med i Syddanmark. Væksten er lav. Samlet set ligger vækstniveauet i Syddanmark under Hovedstaden, Midtjylland og Nordjylland. De klogeste rejser væk og erstattes ikke af tilsvarende kapaciteter. Og det er skidt, for der er ledige job, som er svære at få besat. Og mens der heldigvis er flere, der tager en uddannelse, så er særligt vores drengebørns uddannelsesniveau under landsgennemsnittet. Det samme er andelen af højtuddannede. Desuden stiger ungdomsarbejdsløsheden, og 24 % af de ledige i regionen er under 30 år. Forbedringspotentialet, som er et nydansk ord for alarmlamper, er stadig til at få øje på. Alt sammen grundigt beskrevne problemstillinger for regionsrådsformand Carl Holst (V). "Når optimismen stiger, så stiger optimismen også blandt dem, der skal finansiere udviklingen. Efter en periode, hvor selv ikke de gode ideer kunne få luft, kan optimismen nu betyde, at sunde ideer igen kan få en chance." Flemming Torp, senioranalytiker, Regional Udvikling Juni 2012 Syddanmark I TAL Side 19
"Vi ved, at for hver gang, der ansættes en ingeniør eller en læge, så følger der næsten yderligere tre job til personer, der ikke er læge eller ingeniør." Carl Holst (V), regionsrådsformand Vi er i den absurde situation, at vi har ledige stillinger, som vi ikke kan få besat - og samtidig har vi ledige hænder, som ikke kan besætte de stillinger, siger Carl Holst. Det er en af vore velkendte udfordringer. Hertil kommer lav vækst, for få højtuddannede, ringe udsigter for arbejdsløse uden uddannelse. Samtidig rejser en stor del af vores unge ud og får en uddannelse, men glemmer at vende hjem og bruge den her bagefter, siger han. Pligtlæsning for skolebørn Men regionsrådsformanden ser også plusser i overvågningsnotatet, som man nok kan varme sig ved. For plusserne kan være vejen ud af krisen og op på væksten igen. Man skal huske på, at 2008 og 2009 var grumme. Der var blodrøde tal. Det til trods holdt mange virksomheder i regionen hovedet koldt. I dag kan de fremvise en flot produktivitetsvækst på 3,2 procent. Det er tydelige tegn på, at virksomhederne efter voldsomme tilpasninger nu er på vej ud af krisen igen, siger Carl Holst. Også mængden af unge på vej gennem uddannelsessystemet giver begrundet optimisme. I hvert fald på vegne af pigerne. Pigerne er ved at være i mål i forhold til uddannelsesaftalen, som siger, at 95 % skal have en ungdomsuddannelse. Desværre halter drengenes niveau stadig bagefter, men der er vækst samlet set. Det viser, at indsatsen - det, at vi har taget et fælles ansvar på tværs af uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og regional geografi - faktisk har virket. Men også, at vi skal fastholde indsatsen og om muligt intensivere, pointerer Carl Holst. uddannelsesbalance Fortsat i regionen Hjemvendte Tilflyttere Fraflyttere Uden erhvervskomp. udd. 24 % 9 % 22 % 17 % Erhvervsfaglig + KVU 55 % 41 % 36 % 27 % MVU + LVU 21 % 39 % 42 % 56 % Samlet antal 28.360 8.454 6.962 14.573 Tabellen viser uddannelsesniveauet for de årgange, der forlod grundskolen i 1991, 1992, 1993 og 1994. Det ses af tabellen, at unge, der forlder regionen for at uddanne sig, ender med en længere uddannelse end de, der bliver. Datakilde: Danmarks Statistik Side 20 Syddanmark I TAL Juni 2012
Drengene er vores udfordring. Hvis væksten skal holdes, så skal drengene i gang. Særligt fordi, det er de ret drengetypiske fag, vi oplever meget vækst i, siger han. Vel at mærke er det ikke bare for den enkelte, at en uddannelse er vigtig. Det er det også for samfundet. Kan man ikke bidrage, så udebliver væksten. Carl Holst ser netop det fortsatte fokus på uddannelse som en af de væsentligste nøgler til fremtidens vækst. Blandt andet på baggrund af tallene for ungdomsarbejdsløsheden. 24 %t af regionens ledige er under 30 år, og over halvdelen af de ledige er uden anden uddannelse end folkeskolen. De tal burde være pligtlæsning for alle forældre til børn i 8., 9. og 10. klasse. De tal siger, at der skal mere til i dag, siger Carl Holst. Vi ved, at for hver gang, der ansættes en ingeniør eller en læge, så følger der næsten yderligere tre job til personer, der ikke er læge eller ingeniør, siger Carl Holst. Det er derfor, vi rekrutterer udefra og arbejder meget med at fastholde de højtuddannede, vi har. Vi har nemlig ikke de folk selv. Vi kan omskole nogle af dem, vi har, men ind til den dag kommer, hvor vi er selvforsynede med de bedste hjerner, så må vi støtte op på anden vis, siger han. Optimismen op igen efter efterårets dyk 50 40 30 20 10 0-10 -20-30 -40-50 sept. 2008 nov. 2008 jan. 2009 mar. 2009 maj 2009 juli 2009 sept. 2009 nov. 2009 jan. 2010 mar. 2010 maj 2010 juli 2010 sept. 2010 nov. 2010 jan. 2011 mar. 2011 maj 2011 juli 2011 sept. 2011 nov. 2011 jan. 2012 Forventninger til omsætnig Forventninger til antal ansatte Indekset går fra -100 til 100. Er indekset f.eks. -100, betyder det, at alle virksomheder tror på mindre omsætning, eller at alle virksomheder forventer færre ansatte. Indekset beregnes ved at se bort fra virksomheder, der ingen ændring venter. Herefter tages andelen af virksomheder med positive forventninger, og derfra trækkes andelen af virksomheder med negative forventninger. Datakilde: Region Syddanmarks Vækstbarometer, december 2011 "Vi får ikke de der happy go lucky -vækstrater, som vi så tidligere. Men vi kan håbe på, at en stabil vækst - på et lavere niveau, men dog stadig en vækst - har bidt sig fast." Jesper T. Graversen, chefanalytiker, Regional Udvikling Juni 2012 Syddanmark I TAL Side 21
FORTSAT TRO PÅ VÆKST 49 % af virksomhederne i Region Syddanmarks Vækstbarometer forventer, at omsætningen vil stige i 2012. De mest optimistiske virksomheder finder man i industrien og videnservice, mens pessimisterne er bygge og anlæg samt detailhandel. Mindre Uændret Større Kilde: Region Syddanmarks Vækstbarometer, december 2011 35% 49% 16%