Uddannelse går i arv fra forældre til børn
|
|
|
- Marie Kristiansen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er risikoen for selv at stå uden uddannelse som 25-årig. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, som selv står uden uddannelse som 25-årig, er i dag på samme niveau som i 199. Dermed er den sociale arv ikke forbedret over de sidste årtier i Danmark. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 17. august 12 Analysens hovedkonklusioner Næsten pct. af de unge, som kommer fra familier, hvor forældrene er ufaglærte, står selv uden uddannelse og uden at være i gang med en uddannelse som 25-årige. Blandt unge fra familier, hvor forældrene har en lang videregående uddannelse, er det blot 6,5 pct., der står uden uddannelse eller uden at være i gang med en uddannelse som 25- årige. De unge, der oftest får en lang videregående uddannelse, kommer selv fra hjem, hvor forældrene har en lang videregående uddannelse. Næsten 35 pct. af de unge fra hjem, hvor forældrene har en lang videregående uddannelse, har eller er i gang med en lang videregående uddannelse som 25-årige. Blandt unge fra ufaglærte hjem er det blot 3 pct. Mens der op igennem 199 erne var en faldende andel af unge fra ufaglærte hjem, som selv stod uden uddannelse som 25-årig, er andelen steget igen, og nu er andelen af unge fra ufaglærte hjem, som selv står uden uddannelse som 25-årig, lige så stor som i 199. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil [email protected] Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Den uddannelse, de unge får, er i høj grad afhængig af, hvilken uddannelse forældrene har. I denne analyse ses der på denne sammenhæng. Konkret er der målt på de 25-åriges uddannelsesniveau, som så er koblet med oplysninger om forældrenes uddannelsesniveau. For de unge er der i alle tilfælde målt på, om de har gennemført en uddannelse, eller om de er i gang med en uddannelse. Dvs. har man f.eks. som 25-årig gennemført gymnasiet og er i gang med en videregående uddannelse, så er det den igangværende videregående uddannelse, der er afgørende. For forældrene er der set på den forælder, der har det højeste uddannelsesniveau. Dette er målt, da den unge var 15 år. Unge 15-årige, hvor der ikke var oplysninger om forældrenes uddannelsesniveau, er ikke taget med i analysen. Dermed ses der bort fra de unge, der er indvandret til Danmark efter det 15. leveår. I figur 1 er sammenhængen mellem forældre og børns uddannelsesniveau vist. Af figuren ses den tydelige sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og det uddannelsesniveau, som den unge har. Her fremgår det bl.a., at det er knap pct. af de 25-årige med ufaglærte forældre, som ikke har en uddannelse ud over grundskolen, og heller ikke er i gang med en uddannelse. For de unge med forældre, som har en lang videregående uddannelse, er det blot 6,5 pct., som ikke har en uddannelse over grundskoleniveau, og som ikke er i gang med en uddannelse. Generelt er andelen af de unge uden uddannelse faldende med forældrenes uddannelsesniveau: Jo højere forældrenes uddannelsesniveau er, jo mindre risiko er der for, at den unge står uden uddannelse som 25-årig. Figur 1. De 25-åriges uddannelsesniveau opdelt på forældres uddannelse, Forældre er ufaglærte Forældre med gymnasie udd. Faglærte forældre KVU MVU LVU Ufaglært Gymnasie Faglært KVU MVU LVU 2
3 Ser man på hvor mange af de unge, som har eller er i gang en lang videregående uddannelse, så er dette også i høj grad afhængig af forældrenes uddannelsesniveau. Er forældrene ufaglærte, så er det blot 3 pct. af de unge, der har eller er i gang med en lang videregående uddannelse. Har forældrene derimod selv en lang videregående uddannelse, så er det over 34 pct. af de unge, som har eller er i gang med en lang videregående uddannelse. I tabel 1 er tallene fra figur 1 vist. I tabellen er de kryds, hvor forældre og børn har samme uddannelsesniveau fremhævet med fed. Det ses af tabellen, at i næsten alle tilfælde er den højeste andel inden for hver uddannelsesgruppe de unge, som har forældre med samme uddannelsesniveau. Ser man f.eks. på unge med en faglært uddannelse, så er det over pct. af de unge, der kommer fra faglærte hjem, som selv har eller er i gang med en faglært uddannelse. Blandt alle andre unge er andelen under pct. (f.eks. 7,9 pct. for unge med forældre, der har en lang videregående uddannelse og 37,7 pct. blandt unge med ufaglærte forældre). Den eneste undtagelse fra dette mønster er unge med en mellemlang videregående uddannelse, hvor 39,4 pct. af de unge med forældre, som har en lang videregående uddannelse, har eller er i gang med en mellemlang videregående uddannelse, mens det er 37,1 pct. af de unge, som har forældre med en mellemlang videregående uddannelse. Tabel 1. De 25-åriges uddannelsesniveau opdelt på forældres uddannelse, 1 Uddannelsesniveau for den 25-årige Forældrenes uddannelse Ufaglært Gymnasie Faglært KVU MVU LVU I alt Forældre er ufaglærte 38,5 5, 37,5 3,4 12,7 3,, Forældre med gymnasie udd. 24,1 9,6 24,6 5,3 25,4 11,2, Faglærte forældre,2 6,3,3 5,6 21, 6,6, KVU 14,7 8, 3,5 7, 28,2 11,4, MVU 1,8 8,7,8 5,6 37,1 17,, LVU 6,5 8, 7,9 3,7 39,4 34,5, Ingen forbedring i social arv på år Ser man på, hvordan mønsteret i social arv så ud for år siden, så er det nogenlunde samme billede som i dag. I 199 var det også knap pct. af de unge fra ufaglærte hjem, som selv var ufaglærte som 25-årige i 199. Samtidig var der i 199 godt 3 pct. af de unge fra ufaglærte hjem, som havde eller var i gang med en lang videregående uddannelse som 25-årige. Dvs. stort set de samme andele som år senere i 1. Der er dog sket den mærkbare udvikling i løbet af de år, at færre får en faglært uddannelse, mens en markant større andel får en mellemlang videregående uddannelse, uanset forældrenes uddannelsesbaggrund. I figur 2 er uddannelsesniveauet for de 25-årige i 199 vist, fordelt efter hvad deres forældres uddannelsesniveau var. 3
4 Figur 2. De 25-åriges uddannelsesniveau opdelt på forældres uddannelse, Forældre er ufaglærte Forældre med gymnasie udd. Faglærte forældre KVU MVU LVU Ufaglært Gymnasie Faglært KVU MVU LVU En måde at illustrere udviklingen på er ved at undersøge hvor mange af de unge fra ufaglærte hjem, der selv står uden uddannelse som 25-årige. Denne udvikling er vist i figur 3. Af figuren ses det, at andelen af unge fra ufaglærte hjem, som selv står uden uddannelse som 25-årig, faldt fra midten af 199 erne og frem til 5, hvor 34 pct. af de unge fra ufaglærte hjem selv stod uden uddannelse som 25-årige. Frem mod 1 er andelen desværre steget igen, således at den i 1 næsten er på samme niveau som i 199, nemlig på omkring 39 pct. Figur 3. Andel 25-årige uden uddannelse med ufaglærte forældre
5 Boks 1. Metode I analysen er der for hvert år set på årgangen af de 25-årige og deres uddannelsesniveau. Den 25-åriges uddannelsesniveau er opgjort som det højeste niveau af fuldførte uddannelser og igangværende uddannelser. Dvs. har man fx som 25-årig gennemført gymnasiet og er i gang med en videregående uddannelse, så er det den igangværende videregående uddannelse, der er afgørende. Uddannelsesoplysningerne for de 25-årige er koblet med oplysninger om forældrenes uddannelsesbaggrund, dengang de unge var 15 år. Dvs. for de 25-årige i 1 kobles dette med oplysninger om forældrenes uddannelsesniveau i. Unge, der er indvandret til Danmark efter det 15. leveår, er altså ikke taget med i analysen. For forældrene er oplysningen for den forælder med den højest fuldførte uddannelse taget med. Dvs. har moren en længere uddannelse end faren, så er det morens uddannelsesbaggrund, der tages med. Og omvendt. Hvis der ikke er oplysninger om nogle af forældrenes uddannelsesniveau, er disse ikke taget med i analysen. 5
Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Færre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Social arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Piger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Flere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Familieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne
Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale
Sundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Indkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser
Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af
Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv
Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
De sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Folkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Kvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job
Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede
Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark
Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Kriminalitet i de sociale klasser
Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede
Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn
Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere
Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere AE har for første gang kortlagt sundhedstilstanden for den generation, der blev født i 195-54. Den fjerdel af generationen, der var mest syg, benyttede
Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Stor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Stigende opdeling af skoler i Danmark
Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel
Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
