Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab og mulighed for f.eks. en personlig jobformidler Brugen af jobcentrenes jobberedskab kan følges på jobindsats.dk. Godt 43. er frem til uge 46 blevet kontaktet i forbindelse med Akutpakken. Status for anvendelse af Akutpakkens jobberedskab Netværk er den mest brugte metode til at komme i job Forbrugertilliden steg i november Forbrugerne forventer stigende ledighed det kommende år Dansk ledighed fortsat under EU27-gennemsnittet i 3. kvt. 212 Svagt fald i detailomsætningen i oktober 212 Status for anvendelse af Akutpakkens jobberedskab Regeringen, arbejdsmarkedets parter, KL og A-kassernes Samvirke blev den 31. august 212 enige om en særlig indsats over for dagpengemodtagere i risiko for at opbruge dagpengeretten frem mod sommeren 213. Som en del af Akutpakken sender a-kasserne et brev til alle ledige, der risikerer at opbruge dagpengeretten inden for 6-7 måneder. I brevet opfordres den ledige til at henvende sig til det særlige jobberedskab, der skal sikre udfaldstruede jobformidling og hjælp til jobsøgning. De ledige, som ikke selv har henvendt sig til jobberedskabet i jobcenteret inden for en måned efter afsendelse af brevet, vil blive kontaktet af beredskabet i jobcenteret. Personer med behov for en mere intensiv jobhjælp har desuden ret til en personlig jobformidler, som bl.a. hjælper den ledige med at opsøge relevante virksomheder, finde konkrete nye job, skrive ansøgninger og etablere netværk. På jobindsats.dk har man siden medio september kunne følge antallet af ledige dagpengemodtagere, som har fået tilsendt et brev fra deres a- kasse i forbindelse med Akutpakken. Tallene viser desuden hvor stor en andel, der efterfølgende har haft kontakt med jobcenteret og hvor stor en andel, der efterfølgende har fået en personlig jobformidler. Alle tal findes opdelt på køn, alder, herkomst, a-kasse og bopæl. Ultimo uge 46 i 212 havde i alt ledige modtaget brevet vedrørende jobberedskabet fra deres a-kasse. Heraf har 75 pct. efterfølgende haft kontakt til jobcenteret, og 29 pct. har fået en personlig jobformidler, jf. figur 1. Blandt ledige, der har haft kontakt til jobcenteret, er der således 38 pct., der har fået en personlig jobformidler.

2 Figur 1. Brug af jobberedskabet i Akutpakken opdelt på beskæftigelsesregioner 9 8 Andel der har haft kontakt til jobcenteret Andel med personlig jobformidler Hele landet Hovedstaden Syddanmark Midtjylland Nordjylland og Sjælland Kilde: Jobindsats.dk. Når 25 pct. af dem, der har modtaget brevet, ikke har haft kontakt til jobcenteret efterfølgende, kan det f.eks. hænge sammen med, at der går nogle uger, før den ledige kontakter jobcenteret, og at nogle ledige selv finder beskæftigelse eller påbegynder en uddannelse kort tid eller lige efter, de har modtaget brevet. Ser man på dem, som fik tilsendt brevet inden udgangen af uge 37, hvor opgørelsen starter, har 84 pct. efterfølgende haft kontakt til jobcenteret, og 34 pct. har fået en personlig jobformidler. Flest får en personlig jobformidler i Syddanmark. Akutpakkens jobberedskab benyttes mere i takt med alderen. I alle beskæftigelsesregioner har mellem 7 og 8 pct. af de ledige været i kontakt med jobcenteret efter at have modtaget brevet. Kontakten til jobcenteret har været mindst i Syddanmark og størst i Midtjylland. Her har hhv. 73 og 78 pct. været i kontakt med jobcenteret. Til gengæld har markant flere fået en personlig jobformidler i Syddanmark end i resten af landet. Hele 39 pct. har her fået en personlig jobformidler, hvilket er over 1 procentpoint flere end i de øvrige beskæftigelsesregioner. Af de ledige i Syddanmark, som har været i kontakt med jobcenteret, har over halvdelen således fået en personlig jobformidler. Akutpakkens jobberedskab benyttes generelt mere, jo ældre de ledige er, jf. figur 2. Dog har lidt færre ledige over 55 år fået en personlig jobformidler. Blandt personer i alderen 2-24 år har 68 pct. været i kontakt med jobcenteret, og 21 pct. har fået en personlig jobformidler, mens 81 pct. af de årige har været i kontakt med jobcenteret og 35 pct. af de 5-54-årige har fået en personlig jobformidler.

3 Figur 2. Brug af jobberedskabet i Akutpakken efter alder Andel der haft kontakt til jobcenteret Andel med personlig jobformidler I alt 2-24 år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år 6-64 år Kilde: Jobindsats.dk. Tendensen til, at ældre i højere grad har kontakt med jobberedskabet, kan hænge sammen med, at de generelt har sværere ved at finde job. Blandt unge under 3 år vil der formentlig også være en større andel, der er på vej til at påbegynde en uddannelse. Ugens analyse: Hver 3. får nyt job gennem netværk Netværk er den mest brugte metode til at komme i job I 3. kvartal 212 var der i alt 55. personer, der inden for det seneste år havde fundet nyt job. Den mest anvendte metode til at finde job var at bruge sit netværk, jf. figur 3. Det var således hver 3. nyansatte, der havde fundet jobbet gennem bekendte. Det viser nye tal Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (se boks 1). Boks 1. Arbejdskraftundersøgelsen Arbejdskraftundersøgelsen er baseret på kvartalsvise interview med ca. 21. personer i alderen år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Spørgsmålet om, hvilken metode der har været anvendt til at finde nyt arbejde, er stillet til danske lønmodtagere, der har fundet deres nuværende job inden for det seneste år. 15 pct. får deres job ved uopfordret at kontakte arbejdsgiver Den næstmest anvendte metode til at komme i job var ved at svare på jobannoncer. I alt havde 26 pct. af de nyansatte fået deres job gennem denne metode. 15 pct. fik jobbet ved uopfordret at kontakte arbejdsgiveren, 13 pct. blev kontaktet af arbejdsgiver og 7 pct. fik deres job gennem kommunen, jobcentrene eller deres a-kasse, mens de resterende 6 pct. havde fået deres job på andre måder.

4 Figur 3. Flest personer kommer i job gennem bekendte Gennem bekendte Svarede på annoncer Kontaktede selv virksomheden uopfordret Blev kontaktet af arbejdsgiver Kommunen, a-kassen, jobcentrene Andre metoder/uoplyst I alt Lang videregående udd. Kort eller mellemlang videregående udd. Ufaglærte Anm.: Figuren viser fordelingen af den anvendte metode til at komme i arbejde blandt personer, der har fundet nyt job inden for det seneste år, opdelt efter uddannelsesbaggrund. Arbejdskraftundersøgelsen 3. kvartal 212. Netværk er især brugt blandt ufaglærte Højtuddannede får oftest jobbet ved at søge på jobannoncer Det er især ufaglærte, der får job gennem deres netværk. Blandt ufaglærte fik hele 43 pct. af de nyansatte deres job gennem bekendte. Dette var gældende for 33 pct. af de nyansatte med en kort eller mellemlang videregående uddannelse og for 23 pct. af de nyansatte med en lang videregående uddannelse. Det er således kun blandt personer med en lang videregående uddannelse, at brugen af netværk ikke var den hyppigste metode til at finde jobbet. Besvarelse af jobannoncer er den mest brugte metode blandt personer med en lang videregående uddannelse. Blandt nyansatte med en lang videregående uddannelse havde 39 pct. fået jobbet ved at besvare en jobannonce, hvilket dermed var den mest anvendte metode til at finde job blandt gruppen. Nyansatte med en kort eller mellemlang videregående uddannelse havde i 23 pct. af tilfældene fået jobbet ved at søge et annonceret job, mens det kun var tilfældet for 18 pct. af de ufaglærte, der fik job inden for det seneste år. Blandt ufaglærte og personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse var der relativt mange, der fik jobbet gennem uopfordrede ansøgninger. Blandt personer med en lang videregående uddannelse var der relativt mange, der fik jobbet ved at arbejdsgiveren kontaktede dem. Det var derimod ikke så ofte tilfældet blandt ufaglærte. Ugens tendens: Stigning i forbrugertilliden Forbrugertilliden steg i november Danmarks Statistik udarbejder hver måned en sammensat forbrugertillidsindikator, der belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation. Nye tal viser, at forbrugertillidsindikatoren steg fra oktober til november 212. Indikatoren var imidlertid fortsat negativ i november, hvilket betyder, at et flertal af forbrugerne ser negativt på den økonomiske situation. I sidste halvår af 211 faldt forbrugertilliden uafbrudt, hvorefter den steg i foråret 212, jf. figur 4.

5 Figur 4. Stigning i forbrugertilliden i november Mere positivt syn på dansk økonomi Fortsat forventning om højere ledighed om et år jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 Anm.: Forbrugertillidsindikatoren, januar 28 november 212. Henover sommeren 212 var der omtrent lige mange, der så positivt og negativt på økonomien. Efter nogle måneder med et fald i forbrugertilliden steg den atter i november. Fremgangen i den sammensatte forbrugertillidsindikator forklares både af mere positive forventninger til forbrugernes egen økonomiske situation og til Danmarks økonomiske situation. Det er især sidstnævnte, der er forbedret siden oktober, såvel i forhold til den nuværende situation som forventningerne til fremtiden. Forbrugernes forventninger til ledigheden om et år er blevet mindre pessimistiske i november, men det forventes fortsat, for 7. måned i træk, at arbejdsløsheden vil være højere om et år end i dag, jf. figur A bagerst i publikationen

6 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst -,4 2. kvt. 12 Handelsbalance (mio. kr.) sep-12 Inflation 2,3 okt-12 Årlig lønstigningstakt 1) 1,3 3. kvt. 12 Antal ledige sep-12 Ledighedsprocent 6,3 sep-12 Beskæftigelse 2) kvt. 12 * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. 2) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri -7 okt-12 - Bygge og anlæg -13 okt-12 - Servicesektoren -6 okt-12 - Detailhandlen* 3 okt faktiske tal -- Varslede fyringer 1.66 okt-12 *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det ukorrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Nettoledige sep-12 - Dagpengemodtagere 14.2 sep-12 - Kontanthjælpsmodtagere 2.9 sep-12 Aktiverede 4.2 sep-12 - Dagpengemodtagere 26.7 sep-12 - Kontanthjælpsmodtagere 13.5 sep-12 Bruttoledighed sep faktiske tal -- Ikke arb.parate kth 99.5 okt-12 Revalidering 9.4 okt-12 Forrevalidering 1.9 okt-12 Sygedagpenge 71.2 sep-12 Ledighedsydelse 16. okt-12 Fleksjob 52.8 okt-12 Figur A. Forbrugerne forventer stigende ledighed det kommende år jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 Anm.: Udviklingen i forventningen til ledigheden om et år, sammenlignet med i dag, nettotal, januar 28 november 212. Negative tal betyder forventning om lavere ledighed. Figur B. Dansk ledighed fortsat under EU27- gennemsnittet i 3. kvt , 25, 2, 15, 1, 5,, EU-27 Austria Luxembourg Holland Tyskland Malta Tjekkiet Romanien Belgien Sverige Finland Storbritannien Danmark Slovenien Estland Polen Italien Frankrig Ungarn Cypern Bulgarien Litauen Slovakien Irland Portugal Letland Grækenland Spanien Anm.: AKU-ledighed for EU27-landene i 3. kvartal 212. Tal for Estland, Grækenland, Italien, Letland, Ungarn, Østrig og Storbritannien er fra 2. kvartal. Kilde: Eurostat 5,, , 25, 2, 15, 1, Figur C. Svagt fald i detailomsætningen i oktober 212 (25=1) (25=1) Førtidspension 243. okt-12 Efterløn 1) 19.9 sep-12 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Pensionsstyrelsen. 9 28M1 28M3 28M5 28M7 28M9 28M11 29M1 29M3 29M5 29M7 29M9 29M11 21M1 21M3 21M5 21M7 21M9 21M11 211M1 211M3 211M5 211M7 211M9 211M11 212M1 212M3 212M5 212M7 212M9 Anm.: Sæsonkorrigeret mængdeindeks for detailomsætningen, januar 28 oktober 212. De relativt store udsving i marts til maj 21 skyldes, at tallene ikke er fuldt rensede for effekten af påskens placering. 9