Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 2013 Undertitel

Relaterede dokumenter
Præstationsprøvning 2006

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Præstationsprøvning NO x, CO, O 2, H 2 O, HCl, HF, SO 2 og volumenstrøm i strømmende gas

1 Baggrund Kort beskrivelse af projektet Gennemførelse Dokumentation af de nominelle værdier... 3

1 Indledning Kort beskrivelse af projektet Gennemførelse Dokumentation af de nominelle værdier... 3

Rapport nr.: 64. Indholdsfortegnelse

1 Indledning Kort beskrivelse af projektet Gennemførelse Dokumentation af de nominelle værdier... 3

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Præstationsprøvning 2009

1 Indledning Kort beskrivelse af projektet Gennemførelse Dokumentation af de nominelle værdier... 3

Præstationsprøvning metaller på/i filtre og væsker

1 Indledning Baggrund og formål Eksempel på problematikken (spørgsmål og svar i ref-labs svartjeneste)... 2

Præstationsprøvning 2010

Rapport Præstationsprøvning UHC og VOC

Præstationsprøvning 2010

Rapport nr. 79 Præstationsprøvning 2015 partikler og røggasser i strømmende gas

For Danmark deltager undertegnede i arbejdet. Det første møde blev afholdt i juni 2017 i Milano.

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Rapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr Februar 2013

Skuldelev Energiselskab

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I

Dioxinemission fra affaldsforbrænding

NEXT IV VOC er i drikkevand

Præstationsprøvning 2008 (udført i 2009) Ammoniak i strømmende gas - Målestedets egnethed og gassens homogenitet

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit

NEXT V PESTICIDE B I DRIKKEVAND

NEXT V PESTICIDE A I DRIKKEVAND

NEXT IV VOC er i drikkevand

NEXT IV VOC er i drikkevand

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B3. Februar 2009

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Måleusikkerhed. Laboratoriedag 9. juni 2011

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B2. Januar 2009

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

NEXT IV Pesticider B i drikkevand

Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O 2 ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Indholdsfortegnelse

NEXT IV Phenoler og blødgørere i drikkevand

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport Maj 2009

NEXT IV Phenoler og blødgørere i drikkevand

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl

NEXT V PESTICIDE B I DRIKKEVAND

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

NEXT V PESTICIDE B I DRIKKEVAND

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport November 2009

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

NEXT IV Phenoler og blødgørere i drikkevand 3. runde

Nyeland, B.A. & Kvamm, B. (1999): Phenoler i drikkevand. Præstationsprøvning. Danmarks Miljøundersøgelser. 162 s. -Faglig rapport fra DMU, nr. 264.

Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 2007

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport November 2009

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport November 2009

NEXT 17 PESTICIDER A I DRIKKEVAND

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A2. August 2008

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A1. September 2008

NEXT V PESTICIDE A I DRIKKEVAND

NEXT IV PESTICIDER B I DRIKKEVAND

NEXT IV PAH er og nonylphenoler i vandløb

Dall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme

NEXT IV Pesticider A i drikkevand

NEXT IV VOC ER i SPILDEVAND. 3. runde, September 2009 Laboratoriernes resultater

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Vurdering af to metoder til lugtanalyse

Tema. Model og modelkontrol ( Fx. en normalfordelt obs. række m. kendt varians) Estimation af parametre. Fordeling. Hypotese og test. Teststørrelse.

Røggasemissioner Regulering og måling

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

1 Indledning Formål Test af DAHS Test af DAHS ved funktionstest Test af DAHS... 4

Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier

Kronospan ApS Fællesafkast fra pondorflinjer og 27 MW kraftcentral Måling af emissioner til luften Præstationskontrol af CO, NOx samt TVOC

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Anlæg # 12. Gasmotor, Caterpillar G Målerapport November 2009

Bestemmelse af koncentrationer af kulmonoxid (CO) i strømmende gas

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand

NEXT IV PESTICIDER A I DRIKKEVAND

Anlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Ovennævnte vilkår ændres til nedenstående (de tidligere gældende vilkår kan ses i bilag til denne afgørelse):

NEXT IV Pesticider A i drikkevand

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel

Anlæg # 17. Gasturbineanlæg, EGT Typhoon. Målerapport November 2009

NEXT V PESTICIDE A I DRIKKEVAND

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Anlæg # 4, forgasningsgas

Sammenlignende prøvning for: Oplukning og analyse af simulerede filtre fra prøvetagning for spormetaller. Prøvning gennemført: Første halvår 1998

Analyse Referencematerialet analyseres samtidig med og på samme måde som øvrige prøver.

NEXT III. Aromater og nonylphenoler i drikkevand

Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A3. August/september 2008

Transkript:

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel NO X, CO og O 2 i strømmende gas Forfatter(e) Arne Oxbøl, Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2013 Udgivelsesdato 14. november 2013 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 2 Konklusion... 2 3 Kort beskrivelse af projektet... 2 4 Gennemførelse... 3 5 Dokumentation af de sande værdier... 3 6 Evaluering af resultaterne... 3 7 Deltagernes resultater... 5 7.1 Nitrogenoxider... 6 7.2 Kulmonoxid... 7 7.3 Ilt... 8 7.4 Motorjustering og indstilling af tændingsvinkel... 9 7.4.1 Sammenhæng mellem tændingsvinkel og koncentrationer... 9 8 Diskussion... 9 Bilag A Indrapporteringsskema... 11 Rapport nr.: 67 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Måling af Emissioner til Luften FORCE Technology, Park Alle 345, 2605 Brøndby Web: www.ref-lab.dk - E-mail: info@ref-lab.dk Telefon: +45 4326 7000

1 Baggrund Blandt Referencelaboratoriets opgaver er at bidrage til kvaliteten i akkrediterede emissionsmålinger, der udføres af danske målefirmaer. Referencelaboratoriets styregruppe har besluttet at udføre en sammenlignende prøvning i 2013 blandt danske laboratorier, der er akkrediteret til måling af NO X og CO i strømmende gasser. DANAK har været behjælpelig med at modtage måleresultater fra de enkelte deltagende firmaer samt at sende dem videre i anonymiseret form til Referencelaboratoriet for beregning. Det var Miljøstyrelsens ønske, at deltagerne selv skulle finansiere hovedparten af projektomkostningerne. Miljøstyrelsen har dog af Referencelaboratoriets midler ydet et tilskud til igangsættelse af projektet. På en gasmotor på Brønderslev Kraftvarmeværk, Virksomhedsvej 20, 9700 Brønderslev, er der indrettet fem målesteder ved siden af hinanden over ca. en meter i afkastets længderetning. Der forventes at være ensartede koncentrationer i de fem målesteder. Præstationsprøvningen har omfattet såvel måling/prøvetagning som efterfølgende beregninger. 2 Konklusion Målingerne blev gennemført uden problemer, og alle har klaret sig godt. Alle teststørrelserne er inden for de accepterede grænser, hvilket betyder, at samtlige resultater er valide. De opnåede resultater er inden for en accepteret statistisk variation. De fleste laboratorier har angivet lavere usikkerheder for nitrogenoxider end den faktisk opnåede usikkerhed på resultaterne. Det kunne give anledning til, at laboratorierne vurderer, om usikkerhedsangivelsen skal ændres. Sammenfattende viser testen, at målinger af de undersøgte parametre i de aktuelle niveauer generelt kan udføres ensartet med en accepteret statistisk variation. 3 Kort beskrivelse af projektet Foruden måling af NO x og CO blev også måling af ilt omfattet af testen. Selve den praktiske del af præstationsprøvningen blev gennemført den 25. september 2013. Claus Degn, FORCE Technology, overværede prøvningen som repræsentant for Referencelaboratoriet. Laboratorierne har efterfølgende selv udført beregninger. Der blev udleveret skemaer til indrapportering af måleresultaterne, se bilag 1. De beregnede værdier skal efter aftale med DANAK rapporteres, uanset at værdierne evt. er lavere end laboratoriernes detektionsgrænse og dermed uden hensyn til evt. begrænsninger i akkrediteringen. Resultaterne kan evt. bruges i en overvejelse af, om de enkelte laboratorier fremover kan udvide det akkrediterede område nedad. Side 2 af 11

DANAK modtog alle resultaterne, gav dem kodenumre og sendte dem på e-mail til Referencelaboratoriet den 23. oktober 2013. Denne rapport er sendt til de deltagende laboratorier, Miljøstyrelsen og DANAK og publiceres ultimo 2013 på Referencelaboratoriets hjemmeside. 4 Gennemførelse Præstationsprøvningen afholdtes onsdag den 25. september 2013. Følgende måleinstitutter deltog: Dansk Gasteknisk Center A/S Pon Power A/S Bergens Engines Denmark A/S Wärtsilä Analytech Målingerne blev udført som seks målinger á 45 minutter med mellemrum mellem hver måling, hvor sonderne blev taget ud af kanalen. Der blev foretaget to målinger ved hver af tre forskellige indstillinger af tændingsvinklen på motoren. Formålet med at måle ved forskellige indstillinger af tændingsvinklen er at skabe forskellige koncentrationsniveauer at måle på, således at testen viser laboratoriernes formåen ved forskellige niveauer. Kim Larsen, Bergens Engines Denmark A/S, stod for indstilling af tændingsvinklen efter hver måleserie á to. 5 Dokumentation af de sande værdier Der findes ingen nominelle ( sande ) værdier, fordi parametrene varierer med anlæggets produktion. De enkelte laboratoriers resultater testes overfor gennemsnittet af samtlige resultater for hver måleserie efter statistisk test af, om enkeltresultater evt. må kasseres (outliers). Gennemsnittet er således det bedste estimat af den sande værdi. Variationen på gennemsnitsværdierne estimeres ved spredningen på resultaterne. Produktionen kører normalt meget stabilt, hvorfor vi vurderer, at en poolet spredning for to måleserier for hver indstilling af tændingsvinklen er det bedste estimat. 6 Evaluering af resultaterne Indledningsvis blev måleværdierne i hver måleserie testet med Grubb s 1 test for outliers 2 og stragglers 3. Teststørrelsen beregnes med formlen 1 ISO 5725-2: Accuracy (trueness and precision of measurement methods and results Part 2: Basic method for the determination of repeatability and reproducibility of standard measurement method 2 En outlier er en værdi, som med 99% sandsynlighed ikke tilhører samme fordeling som de øvrige værdier. En outlier tages ud af materialet. 3 En straggler er en værdi, som med 95% sandsynlighed ikke tilhører samme fordeling som de øvrige værdier. Den er dermed mindre usikker end en outlier. Hvis forekomsten af en straggler ikke kan forklares ved f.eks. direkte fejl i udførelsen, bibeholdes den i beregningerne. Side 3 af 11

x G p s x hvor x p er den enkelte måleværdi x er middelværdi for måleserien s er spredningen for måleserien Stor spredning mellem resultaterne betyder, at selv tydeligt afvigende resultater kan blive godkendt. Tilsvarende betyder meget lille spredning, at resultater, der ikke afviger meget i absolutte værdier, kan blive dømt som outliers eller stragglers. For nitrogenoxider og kulmonoxid fandtes hverken outliere eller stragglere. Resultaterne for ilt var i alle måleserier meget ens for de fire målefirmaer, hvilket resulterede i meget lav spredning. Da spredningen indgår i nævneren i regneudtrykket for Grubb s teststørrelse, bliver denne meget stor, når spredningen er meget lille. Der var således outliere for måleserierne 1-4. Grubbs teststørrelse kunne ikke beregnes for måleserierne 5 og 6, da alle måleresultater var helt ens. Dette er eksempler på, at meget lille spredning giver anledning til outliere, der synes uberettigede. Der er ikke taget hensyn til disse outliers i beregningerne. Spredningerne for måleserierne er testet med Cochrans test 1 med formlen C s 2 max 2 s hvor s 2 max er den højeste værdi for s 2 for de fem måleserier s 2 er summen af værdier for s 2 Der var ingen outliers eller stragglere for spredningerne for nitrogenoxider og kulilte. Derimod gav de meget ens resultater for ilt anledning til, at spredningen i måleserie 1 var en straggler. Dette har ingen praktisk betydning og bør ikke give anledning til at forsøge at forbedre målingerne. De målte niveauer i to serier med samme indstilling af tændingsvinklen varierede ikke meget, og derfor benyttes en poolet spredning for de to måleserier (gennemsnit af s-værdierne i de to serier) i beregningen af z-scorerne for alle parametre for denne indstilling af tændingsvinklen. z-scorer beregnes for resultater, hvor den sande værdi ikke kendes (alle målinger i denne test). z-scoren beregnes for hvert enkelt måleresultat ud fra følgende formel (reference ISO 43-1, annex A, p. 12): z x i s X, hvor x i X s er laboratoriets resultat er gennemsnittet af alle laboratoriers værdier er spredningen på måleværdierne (1xRSD) Side 4 af 11

Det er i beregningerne forudsat, at (x i -X) er normalfordelt omkring 0. På baggrund heraf angiver ISO 43-1 følgende vurderingskriterier for resultaterne: Z Vurdering z2 tilfredsstillende 2z3 tvivlsom z3 ikke tilfredsstillende De resulterende z-scorer er anført i resultatafsnittet for hver parameter. Der er beregnet en vejledende E n -score ifølge ISO 43-1, annex A, p. 12, vel vidende at en E n -score kræver en nominel værdi. Begrundelsen for at beregne E n -scoren er at teste, om laboratoriernes angivne usikkerhed er i overensstemmelse med de opnåede resultater. Som nominel værdi anvendes gennemsnittet af målingerne i hver serie. Beregningen udføres efter nedenstående formel: E n U x X 2 lab U 2 ref hvor x og X har de ovenfor angivne betydninger U 2 lab er det enkelte laboratoriums angivne usikkerhed (1,96 x RSD) U 2 ref er usikkerheden på gennemsnitsværdien (estimeret ved 1,96 x RSD på måleresultaterne) E n -scorer mindre end eller lig med 1 er tilfredsstillende, mens E n -scorer større end 1 ikke er tilfredsstillende. 7 Deltagernes resultater De enkelte deltageres resultater (for NO X og CO ved referenceilt 5%) og usikkerhedsangivelser vises i skemaer for hver parameter sammen med beregning af teststørrelserne. Laboratorierne er anmodet om at angive usikkerheden på basis af et 95% konfidensinterval (d.v.s. 1,96 * RSD). Resultaterne er desuden vist i søjlediagrammer. Kommentarer til målinger findes i diskussionsafsnittet. Side 5 af 11

Koncentration (mg/m³(n,t, 5% O2) En-scorer z-scorer Måleresultater 7.1 Nitrogenoxider Måling 1 2 3 4 5 6 Laboratorium mg/m³(n,t, 5% O 2 ) 1 576 580 338 342 207 207 2 574 584 344 347 216 217 3 605 617 364 368 234 237 4 565 573 336 340 210 211 1 0,2 0,5 0,6 0,6 0,8 0,9 2 0,4 0,3 0,1 0,2 0,1 0,1 3 1,7 1,9 1,4 1,5 1,4 1,5 4 1,0 1,0 0,7 0,7 0,5 0,6 1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,3 0,4 2 0,1 0,1 0,0 0,1 0,0 0,0 3 0,6 0,7 0,6 0,6 0,6 0,7 4 0,3 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2 U ref 37 37 26 26 25 25 1 25 25 17 17 14 14 2 34 34 17 17 11 11 U lab 3 21 21 14 14 14 14 4 39 39 27 28 22 23 Tabel 1. Resultater af testmålinger og teststørrelser for nitrogenoxider Nitrogenoxider Laboratorium 1 Laboratorium 2 Laboratorium 3 Laboratorium 4 700 600 500 400 300 200 100 0 1 2 3 4 5 6 Måleserie Figur 1. Grafisk visning af testresultaterne for nitrogenoxider Side 6 af 11

Koncentration (mg/m³(n,t, 5% O2) En-scorer z-scorer Måleresultater 7.2 Kulmonoxid Måling 1 2 3 4 5 6 Laboratorium mg/m³(n,t, 5% O 2 ) 1 24 24 30 30 41 41 2 26 26 31 31 45 45 3 23 23 27 26 40 40 4 21 31 35 35 49 49 1 0,2 0,7 0,2 0,1 0,7 0,7 2 0,7 0,0 0,1 0,1 0,3 0,3 3 0,1 0,8 1,1 1,3 0,9 0,9 4 0,7 1,4 1,2 1,3 1,3 1,3 1 0,1 0,2 0,1 0,1 0,3 0,3 2 0,2 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1 3 0,1 0,3 0,4 0,4 0,3 0,3 4 0,3 0,5 0,4 0,4 0,5 0,5 U ref 5,8 5,8 7,0 7,0 8,2 8,2 1 6 6 6 6 6 6 2 9 9 9 9 9 9 U lab 3 8 8 8 8 8 8 4 7 8 8 8 8 8 Tabel 2. Resultater af testmålinger og teststørrelser. Kulmonoxid Laboratorium 1 Laboratorium 2 Laboratorium 3 Laboratorium 4 50 40 30 20 10 0 1 2 3 4 5 6 Måleserie Figur 2. Grafisk visning af testresultaterne for kulmonoxid Side 7 af 11

Koncentration (% vol/vol) En-scorer z-scorer Måleresultater 7.3 Ilt Måling 1 2 3 4 5 6 Laboratorium % vol/vol 1 11,3 11,3 11,5 11,5 11,8 11,8 2 11,3 11,3 11,5 11,5 11,8 11,8 3 11,3 11,3 11,6 11,6 11,8 11,8 4 11,1 11,2 11,5 11,5 11,8 11,8 1 0,6 0,3 0,5 0,5 - - 2 0,9 0,5 0,5 0,5 - - 3 0,9 0,5 1,5 1,5 - - 4 2,8 1,4 0,5 0,5 - - 1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,0 0,0 2 0,2 0,1 0,1 0,1 0,0 0,0 3 0,1 0,1 0,2 0,2 0,0 0,0 4 0,3 0,2 0,1 0,1 0,0 0,0 U ref 0,16 0,16 0,10 0,10 0,00 0,00 1 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 U lab 3 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 Tabel 3. Resultater af testmålinger og teststørrelser. Ilt 15 Laboratorium 1 Laboratorium 2 Laboratorium 3 Laboratorium 4 10 5 0 1 2 3 4 5 6 Figur 3. Grafisk visning af testresultaterne for ilt Måleserie Side 8 af 11

Nitrogenoxider Kulmonoxid 7.4 Motorjustering og indstilling af tændingsvinkel Alle laboratorier blev bedt om at notere motorjusteringen i forbindelse med hver 45-minutters måling. Alle laboratorier har noteret, at motorjusteringen var 100% i alle tilfælde. Tilsvarende har alle rapporteret følgende indstillinger af tændingsvinklen: Måleserie 1 og 2: 13,5 Måleserie 3 og 4: 12,0 Måleserie 5 og 6: 10,5 7.4.1 Sammenhæng mellem tændingsvinkel og koncentrationer Figur 4 viser sammenhængen mellem indstilling af tændingsvinkel og koncentrationerne af nitrogenoxider og kulmonoxid. 600 Nitrogenoxider mg/m³ (ref. 5% ilt) Kulmonoxid mg/m³ (ref. 5% ilt) 60 500 50 400 40 300 30 200 20 10 10,5 11 11,5 12 12,5 13 13,5 14 Figur 4. Sammenhæng mellem indstilling af tændingsvinkel og koncentrationer 8 Diskussion Alle z-scorer på nær en enkelt for ilt i måleserie 1 er tilfredsstillende (z 2). Den ene tvivlsomme z-score skyldes som omtalt i afsnittet Evaluering af resultaterne - at iltmålingerne gav meget ens resultater, og det bør ikke give anledning til ændringer i proceduren for det pågældende laboratorium. Alle vejledende E n -scorer er tilfredsstillende (E n 1) for samtlige komponenter. Det betyder, at laboratoriernes usikkerhedsangivelser har en acceptabel sammenhæng med de opnåede resultater. Laboratorium 3 har de største E n -scorer (0,6 0,7). Side 9 af 11

De angivne usikkerheder for de enkelte målinger er samlet i tabel 4, som også viser den reelle usikkerhed ved målingerne angivet som to gange den poolede spredning for måleserierne. Den poolede spredning for hvert koncentrationsniveau er et godt estimat på metodens generelle usikkerhed, når den udføres af forskellige laboratorier med forskellige instrumenter for dette koncentrationsniveau. Denne usikkerhed er relevant for de virksomheder, som gør brug af akkrediterede laboratorier til dokumentation af emissionskoncentrationer. Den reelle usikkerhed på en målt værdi afspejler, at værdien kunne have været anderledes, hvis et andet laboratorium var valgt til at udføre målingerne. Laboratorium Parameter NO x (mg/m³) CO (mg/m³) Niveau Højt Mellem Lavt Højt Mellem Lavt Koncentration 584 347 217 43,8 30,6 24,8 1 25 17 14 6 6 6 2 mg/m³ (ref. 5% ilt) 34 17 11 9 9 9 3 21 14 14 8 8 8 4 39 27-28 22-23 7-8 8 8 Reel mg/m³ (ref. 5% ilt) 37 26 25 6 7 8 usikkerhed % af koncentration 6,3 7,4 11,7 19 23 24 Tabel 4. Oversigt over angivne og faktiske usikkerheder. For nitrogenoxider er to gange den poolede spredning på måleserierne generelt højere end angivelserne fra laboratorierne. På det højeste niveau er den faktiske usikkerhed næste dobbelt så høj som laboratorium 3 s angivelse, og på laveste niveau er den faktiske usikkerhed mere end dobbelt så høj som laboratorium 2 s angivelse. Selvom alle E n -scorer er acceptable, kunne det overvejes at vurdere usikkerhedsangivelserne igen for at skabe bedre sammenhæng med den oplevede spredningen mellem samtlige resultater. For kulmonoxid er to gange den poolede spredning på måleserierne i god overensstemmelse med alle laboratoriers angivelser endda generelt lidt lavere. Alle laboratorierne har rapporteret samme værdier for motorjustering og indstilling af tændingsvinkel. Side 10 af 11

Bilag A Indrapporteringsskema Indrapporteringsskema for præstationsprøvning for måling af NO X, CO og O 2, samt angivelse af motorjustering og tændvinkel på Brønderslev Kraftvarmeværk 25. september 2013. Kodenummer (udfyldes af DANAK) Måling nr. Parameter Enhed Usikkerhed* 1 2 3 4 5 6 Lavt** niveau Højt** niveau NO X NO X CO CO ppm (våd/tør) mg/m³(n,t) (ved 5 % ilt) ppm (våd/tør) mg/m³(n,t) (ved 5 % ilt) O 2 Vol% (tør) Motorjustering % Tændvinkel - * Usikkerhed for en enkeltbestemmelse på basis af et 95 % konfidensinterval (dvs. 1,96 * RSD) **Hvis målelaboratoriets usikkerhedsangivelse er afhængig af niveauet kan der efter behov angives to usikkerheder. Angiv venligst hvilke målinger den enkelte usikkerhedsangivelse er relevant for. Kommentarer: Det udfyldte skema skal være DANAK i hænde senest 25. oktober 2013 (brev, fax eller e-mail): DANAK, Att.: Kirsten Jebjerg Andersen, Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond Dyregårdsvej 5B, 2740 Skovlunde, tlf.: 7733 9554 Fax: 77 33 95 01, kja@danak.dk Denne del opbevares af DANAK Laboratorium Kodenummer (udfyldes af DANAK) Side 11 af 11