DECEMber/JANUAR 2013-14 23. årgang nr. Glædelig jul og godt nytår

guiden6 DECEMber/JANUAR 2013-14 23. årgang nr. ANNISSE MÅRUM Glædelig jul og godt nytår

I dette nummer: Indhold Robinsonader - 5 historier Store Gospeldag ii Mårum 19 18 32 24 49 Guiden nr. 6 / 2013 Annisse-Mårum Guiden omdeles til alle husstande i Annisse og Mårum Sogne og i Skærød, Oplag 1950 eksemplarer Modtages bladet ikke, kontakt redaktionen. Næste nummer Udgivelsesdato: mandag den 3. februar 2014 Deadline: tirsdag den 14. januar 2014 Layout Grafikhuset, Tine Bagger-Sørensen Tryk Buwi Tryk Tegninger Tom Duus Kaya Bergholdt Ansvarshavende redaktør Tine Bagger-Sørensen Alle henvendelser i redaktionelle spørgsmål bedes stillets skriftligt til Kirkekontoret Frederiksværkvej 132 A tlf.: 4088 3360 eller mailes til tbs@km.dk Fotos bedes fremsendt i format jpeg/eps/tiff. Forside Nøddegården sneklædt (foto: Bent Bagger-Sørensen) I dette nummer:...2 Godt Nytår...4 Hygge...5 Vælgermøde i Annisse Forsamlingshus...6 Sodavandsdisco...6 Jazz og disco...7 En sød sulten Larve...8 Bjørnegården på Tur...9 RAFØ...10 på tur...10 Lav vandstand... 12 Med kort og kompas...14 Sprog og læring...16 Tillykke... 17 Robinsonader...19 Alene på en Ø.................................................... 20 Alene på en tropisk ø... 21 Den øde ø...22 De Vest Indiske Øer...24 Alene på en øde ø...25 Den hemmelige cykelport...26 Den sorte hingst s rejse...27 Kalender...28 Middag og Dans... 31 Store gospeldag...32 Godt Nytår...34 Musik og historier...35 www.maarumkirke.dk...35 Pias Salmeservice!...36 De ni læsninger...37 Lad julesorgen slukkes...38 Luciaoptog med grød......43 Ny vikarpræst...43 Dåbstræet...45 Venskabets verden....45 De ni læsninger...49 Med glæde og...50 begejstring......50 Fred og idyl...53 Aifs venner...54 De ni læsninger med Ramløsekoret 2 Annisse-Mårum Guiden / 06 / 2013 Annisse-Mårum Guiden / 06/ 2013 3

LOKALT annisse: affyring af fyrværkerie af Rudy Bergholdt, formand for Borgerforeningen Godt Nytår Annisse borgerforening ønsker alle et godt nytår og håber, at alle vil respektere de regler, der er for affyring af raketter og fyrværkeri i nærheden af byens mange stråtage Annisse borgerforening har som målsætning at bevare landsbylivet i Annisse by. Det gør vi bla. Ved at værne om de gamle bygninger. I samarbejde med brand og beredskabet for Gribskov kommune har vi udarbejdet en skitse som synliggør problematikken omkring affyring af fyrværkeri i Annisse by. Loven for affyring af fyrværkeri siger.: 1. Rød Zone: Der må aldrig affyres fyrværkeri af nogen art fra de parceller som ligger indenfor dette område, som angiver en sikkerhedszone på 100 M i radius fra stråtage. Dog er affyring af stjernekastere, knaldperler og bordbomber tilladt. 2. Orange zone: Der må affyres fyrværkeri dog ikke raketter i dette område, som angiver en sikkerhedszone på 200 M fra stråtage. Såfremt! ANNISSE BØRNEHUS: juletid af Lone Schmidt, leder Annisse Børnehus Der er mange decembertraditioner i Annisse Børnehus og børn og voksne glæder sig til den dejlige juletid det blæser mere end 5 M/Sek mod det røde område, må der ikke affyres fyrværkeri af nogen art. 3. Gul Zone: Såfremt det ikke blæser mod det røde område, må alle former for lovligt fyrværkeri affyres. Hvis det blæser mere end 5 M/Sek, må der ikke affyres raketter af i denne zone, som angiver en sikkerhedszone på 400 M fra stråtage. Det er dog stadigt tilladt at affyre andet fyrværkeri end raketter. OBS!! Der må kun affyres fyrværkeri i perioden fra den 1. December til den 5. Januar. Du kan hente mere information om sikker affyring af fyrværkeri på beredskabstyrelsens hjemmeside www.brs.dk og sikkerhedsstyrelsens hjemmeside www.sik.dk Annisse Borgerforening ønsker alle en god og sikker nytårsaften. Hygge December nærmer sig med hastige skridt og inden vi får set os om, så er vi i gang med at hinke og finde varmen i forårssolen. Men først skal vi have klaret december. Der er nok af gøremål og vi skal passe på, at det ikke stresser, så det bliver for meget. Nogle vil nok mene, at det aldrig kan blive for meget med julen. Børnene elsker traditioner, noget de med glæde kommer i tanke om i deres små liv. At Hov den lille nisse i kurven, den har jeg da set før og nu er den her igen. Det var da den drillenisse, som jeg havde med hjem sidste år og som farvede mælken lyserød. Hvad mon den finder på i år, den frække drillenisse? Når vi så har gjort sådan i mange år, så kan det blive til det er sådan vi gør hos os og så kan man kalde det en tradition. Og så kan man pludselig kalde det kultur. Men det skulle jo gerne give mening, det vi gør. Vi skal lære noget, det skal være sjovt og det skal være hyggeligt, når vi juler. der er decembermagi i luften - hvad det så må betyde for den enkelte. Men ved at vi sammen og gør det samme - så vil det måske være de samme ting, der er magiske... skal vi flette vores julehjerter sammen skal vi Søren Banjomus? God jul til alle Så vi har: Kalenderlys Julefest for børn, forældre og søskende, hvor vi går til kirke med lommelygter og bagefter danser om juletræet med vores julemand. Julefrokost med flæskesteg og ris ála mande Vi klipper julestads og pynter op Drillenissen kommer på skift med børnene hjem og kan finde på meget spas og sjov Vi synger julesange og hører julemusik Vi tager på juleudstilling Vi kan godt komme til at spise en pebernød eller fem De ældste børnehavebørn går Luciaoptog Vi går til børnegudstjeneste med Bjørnegården og de lokale dagplejere og vi kigger efter A-Nissen, der bor i kirken Vi julebager og læser julehistorier Sidst, men ikke mindst, så må vi gå til bekendelse og løfte sløret for vores juleværksted. Her arbejder børnene både undercover og topsecret med produktion af julegaver, men sig det endelig ikke til nogen!!!! Så forsvinder magien og det er måske dét der er det allerdejligste for børnene - når (Tegning: Kaya Bergholdt) 4 Annisse-Mårum Guiden / 06 / 2013 Annisse-Mårum Guiden / 06/ 2013 5

ANNISSE FORSAMLINGSHUS: vælgermøde af Henrik Køster ANNISSE FORSAMLINGSHUS: fællesspisning og generalforsamlinge af Henrik Køster Vælgermøde i Annisse Forsamlingshus I forbindelse med vor fællesspisning den 30. oktober havde Annisse Lokalråd og Annisse Forsamlingshus arrangeret vælgermøde. Der var fuldt hus og følgende partier havde meldt deres ankomst. Det Konservative Folkeparti, Jesper Behrensdorff Nyt Gribskov, Morten Jørgensen Dansk Folkeparti, Brian Lyck Jørgensen Enhedslisten, Andreas Jørgensen Liberal Alliance, Leif Ammitsbøl Det Radikale Venstre, Rasmus Villefrance Socialdemokratiet, Susan Kjeldgaard Venstre, Knud Antonsen Kristendemokraterne, Dan Skov Det grønne parti, Esben Ingerslev Desværre havde Socialistisk Folkeparti meldt forfald på grund af sygdom. Der blev diskuteret mangt og meget og specielt skole og energi. Annisse er blevet kommunens energilandsby og her havde man specielt gennem Annisse Lokalråd mange gode bud på hvordan vi kunne blive meget grønnere. (Tegning: Tom Duus Jazz og disco Efteråret bød på musik og dans for unge og ældre og i det nye år fortsætter vi med fællesspisning og generalforsamling i Annisse Forsamlingshus Sodavandsdisco Der er disco igen den 17. januar kl 19:00 i Annisse Forsamlingshus. Sodavandsdisco er for de 6-12 årige og der er musik og lege for alle. Discoen slutter kl. 21:30! Fredag den 8. november havde vi sodavandsdisco. Der kom 78 veloplagte unge mennesker. Det lave tal skyldes en misforforstået meddelelse om at arrangementet var aflyst på grund af manglende DJ. Det lykkedes dog at skaffe en ny og der var så lidt mere plads til ungerne. Den næste sodavandsdisco er fredag den 17. januar 2014 kl. 19 21.30. Vi søger stadig forældre, der har lyst til at hjælpe med at passe på de unge. Har du lyst, så ring til Hans Granhøj 6147 4696. Fællesspisning Fællesspisningen var i forbindelse med vælgermødet. Der blev serveret lasagne og stort set spist op. Næste fællesspisning er 29. januar 2014 og 26. februar 2014, hvor der i forbindelse med fællesspisningen er generalforsamling i Foreningen Annisse Forsamlingshus. Der vil begge gange være plads til ca. 50 pladser og tilmelding skal ske hos Lone Wibe på 4828 6583. og dernæst generalforsamling i Jeres Forsamlingshus. Det er ikke bare vigtigt, at du er medlem, men også tænker tanker om, hvad et dejligt velplejet Forsamlingshus med plads til 150 mennesker kan bruges til udover fest og ballade. Kom med bud på nye ideer til egenarrangementer, der ikke nødvendigvis behøver at give overskud, men vil være en del af det kulturelle udtryk, som vi har lovet vore medlemmer. Det koster kun kr. 175,- at være medlem med de fordele det giver. Ring til kasserer Bjarne Klarskov 6120 7409 eller send mail til kasserer@annisseforsamlingshus. dk. Alternativt ring til formand Inge Lykke Pedersen 4879 5263 eller udlejer Henrik Køster 4072 3640 og meld Jer ind. Jazzaften Jazz aften den 2. november 2013. Der mødte 70 mennesker op til en skøn vildtaften og pragtfuld musik leveret af Swingpatruljen. Generalforsamling. Er der allerede gået et år? Det er vigtigt at I sætter kryds i kalenderen den 26. febuar 2014 kl. 20.00. Først er der fællesspisning med gule ærter 6 Annisse-Mårum Guiden / 06 / 2013 Annisse-Mårum Guiden / 06/ 2013 7

DAGPLEJEN: teatertur af Lotte, Dorthe og Laila, "spirerne i Annisse" BJØRNEGÅRDEN: på tur! af Gitte Christensen, leder i Bjørnegården "Mandag morgens morgensol...umm,mums morgenmad! Måske marmelade? Et æble? Larven siger hej, tirsdag kigger den på mig, onsdag deler vi en blomme, torsdag sidder den i min lomme, fredag er den væk - er den gnaven? Lørdag får den ondt i maven. Søndag sker der magi - en larve slippes fri" Mandag den 29. oktober skulle vi i teatret på Græsted bibliotek. Vi skulle se forestillingen "Den sultne larve Aldrigmæt". Vi var afsted med de syv største børn i dagplejegruppen. Vi havde læst bogen om den sultne larve flere gange, så alle var meget spændt på at møde den kendte utrolig sultne larve. Da vi kom til biblioteket gik vi ind for at læse bøger, inden forestillingen skulle starte. Men tiden gik alt for hurtigt i læseafdelingen, og det var blevet tid til at gå ind i mørket og finde vores pladser i det lille "teater". En dejlig fortælling Scenen var et slags telt, hvor vi alle sad meget tæt imens skuespilleren fra Nørregaards teater fortalte historien om den søde sultne larve "Aldrigmæt", som spiste sig gennem en masse lækkert mad, inden den en dag blev så træt og lagde sig til at sove i en puppe. Da den vågnede, var den blevet til en stor smuk sommerfugl. Vores børn var meget fanget af historien. De sad alle helt stille og fulgte interesseret med i alt hvad der skete omkring dem. Til sidst i forstillingen åbnede teltet sig, og vi kunne se en meget store farvestrålende sommerfugl over vores hoveder. En sød sulten Larve Det var en fantastisk slutning og en dejlig fortælling. Vi glæder os meget til næste gang vi skal i teateret. Vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle en glædelig jul og et godt nytår 2014. Hilsen fra dagplejerne Laila, Dorthe og Lotte Bjørnegården på Tur De mange forskellige ture indgår i det pædagogiske arbejde med børnene! En stor del af vores pædagogiske arbejde bruger vi på at tage på ture med vores børn og i den seneste tid, har vi været på mange dejlige ture, og dem vil vi gerne fortælle jer om. Vores børn, både vuggebørn og børnehavebørn, har bl.a. været på ture til biblioteket i både Helsinge og Græsted for at se film og teater. Det er biblioteket, der laver disse gratis arrangementer for os daginstitutioner, og de er supergode til at udvælge nogle gode og relevante film for børnene. Gennem besøgene bliver børnene på en god måde introduceret til at komme på biblioteket. På vores sidste tur med vores storbørnsgruppe fik børnene efter forestillingen lov til at gå rundt og kigge i bøgerne. Spil dansk dagen I oktober var vi til Spil dansk dagen i Gribskov Kultursal, hvilket også er et arrangement Gribskov Kommune inviterer til. Her er det motorikpædagog Mai, som laver bevægelse og sanglege med børn og voksne. Det er også et supergodt arrangement, som vi gerne deltager i hvert år. Udover at vi deltager i de arrangementer, som bliver arrangeret for os tager vi også på andre ture. Det kan være en tur ud af stien for at samle blade og kogler, og måske besøge Ellen og Lauras høns, en tur på skolens legeplads, eller en tur rundt på stisystemet, for at børnene lærer deres nærområde at kende. Turene kan også gå til Helsinge, hvor vi bl.a. har besøgt præstens have og gadekæret. Nogle gange tager vi også på tur til Høbjerg Hegn, hvor der er en god naturlegeplads. Ja, der er mange gode udflugtsmål i vores nærområde, så det er bare om at komme afsted. På den anden side af hegnet Det at tage på tur med vores børn er noget, vi lægger stor vægt på. Dels er det en god træning for børnene at lære at komme ud og begå sig i samfundet på den anden side af hegnet. Dels ligger der også en masse skjult træning i at tage på ture sammen i lidt større grupper. Det handler bl.a. om at lære at vente og hjælpe hinanden, øve motorik og udholdenhed, køre med offentlige transportmidler og meget andet. - Og så opstår der ofte en masse gode snakke og relationer, når vi er en lille gruppe afsted, som også er værdifulde, og noget vi kan arbejde videre med, når vi er hjemme i Bjørnegården, og laver andre pædagogiske aktiviteter. Mange hilsner fra personalet i Bjørnegården 8 Annisse-Mårum Guiden / 06 / 2013 Annisse-Mårum Guiden / 06/ 2013 9

annoncer: FØDEVAREFÆLLESSKAB: udflugt af Vivi Wendt Sammen med andre foreninger har Ramløse-Annisse Fødevarefællesskab været på besøg på Buresødal for at lære om økologisk drift RAFØ på tur I de ca. 4 måneder RAFØ har eksisteret har vi indkøbt 54 forskellige afgrøder. Vi vil gerne have varer, der er i sæson og vi vil gerne have variation. Vi gør statistikken færdig, så den kører et helt år. De mange forskellige grønsager gør også, at nogle af grønsagerne er alle ikke helt fortrolige med, eller ikke kan lide, måske fordi man som barn ikke brød sig om dem. Her ligger en stor udfordring som RAFØ vil prøve at tage op. Vi vil ufortrødent kaste os ud i at holde en smagedag - måske en gang om måneden, hvor vi tager en grøntsag op som emne og tilbereder den på mange forskellige måder. Jeg skriver vi, det betyder alle medlemmerne... Vi er så mange både unge, gamle og dem midt i mellem. Vi burde kunne lære af hinanden og inspirere hinanden, så vi både får kendskab til de gamle gode traditionele retter (måske med et tvist) og de nye tendenser i moderne madlavning. Første gang på vort medlemsmøde onsdag 27. november kl. 19 i Sognelængen i Ramløse. Beder - rødbeder, gule beder og bolsjebeder. Salater, supper, tærter, juice, sildesalat, drinks chokoladekage m.m. Sidste udleveringsdag inden jul er torsdag 19. december. Bestil gerne flere poser. Første gang i 2014 er torsdag 9. januar Nye tiltag i 2014 Sund babymos uden tilsætningsstoffer, et emne vi vender tilbage til i det nye år. Den 3. november tog RAFØ på tur sammen med andre fødevarefællesskaber fra Nordsjælland. Vi var blevet inviteret af Steen Jensen ejer af Buresødal. Buresødal ligger på kanten af Farum Nationalpark og i begyndelsen af Mølleådalen. Det kuperede landskab er formet af istidens aflejringer. Et virkeligt smukt sted. Steen fortalte engageret om jorden og den dyrkningsmetode han arbejder med. Her bliver der ikke vandet og tænk så lige på den sommer vi har haft her i 2013! Til gengæld bliver der om vinteren kørt møg ud fra egne køer, masser af møg. Vi hørte om sædskifte og her hvor der stod en skov af grønkål, som børn kunne blive væk i, fortalte han, at først om 5 år ville der skulle dyrkes grønkål igen. Alt dette for at undgå at udpine jorden og undgå sygdomme. Efter markvandringen i høj november sol gik vi tilbage til gården og blev inviteret ind i en ombygget stald til kaffe og kage. Varmt og hyggeligt. Vi sad på halmballer og en stak paller udgjorde bordene. Se bare fotos. Vi fik lejlighed til at en snak med de øvrige fødevarefællesskaber fra Roskilde, Lejre og Hillerød. Vi vil alle prøve at få et samarbejde op at stå om transport og indkøb. Google dem som HØFF,RØFF, LØFF. RAFØ har deltaget i en temadag om klima og miljø i Helsinge Kulturhus. Her var der flere som benyttede sig af det gode tilbud om gratis medlemskab resten af 2013. Det gælder stadig. Se mere på vor hjemmeside www.rafoe.dk Hvis du vil have vort Nyhedsbrev tilsendt så skriv til formand@rafoe. dk Nyhedbrevet kommer hver fjortende dag. Annisse-service! Et særligt servicetilbud til folk i Annisse! De bestilte grøntsagsposer bliver kørt til Holmevej 29 i Annisse hver torsdag, hvor de kan afhentes. Grønsagschips en herlig måde at spise grønkål på! De forsvinder helt af sig selv. Se mere på vor facebookside under navnet RAFØ. Statistik over afgrøder i RAFØ De 10 hyppigst forekommende grønsager i poserne fra RAFØ er i rækkefølge: Kartofler, tomater, gulerødder, rødbeder, grøn salat, æbler, løg, rød salat, bolsjebeder og fennikel ANTENNE SMEDEN APS 49 22 39 30 "ring for et uforpligtende tilbud" Borupgård Butikscenter 6 3070 Snekkersten E-mail: info@antennesmeden.dk www.antennesmeden.dk 10 Annisse-Mårum Guiden / 06 / 2013 Annisse-Mårum Guiden / 06/ 2013 11

Lav Arresø Sejlklub anbefaler sine medlemmer, at de ikke anskaffer både, hvor kølen stikker for dybt. Faktisk tilrådes en maksimal køldybde på 110 cm. Så burde der ikke være problemer med at komme ind og ud af havnen. Normalt er der ikke skyggen af problemer, så flere bådejere har flottet sig med både, der stikker op til 128 cm. Men de har pænt måttet blive på det tørre de sidste måneder. Der er en gravet rende, som kan benyttes ind og ud, hvis vandstanden i perioder har været særlig lav. Regnen og tilstrømningen fra åsystemerne til søen er ikke altid så gavmilde. Men det kender man alt til. Situationen i sensommeren og efteråret 2013 har været ganske unormal. Nu går man på grund i indsejlingen, selv om båden blot stikker de regelmenterede 110 cm ned i vandet. Så er det bare om at lægge båden så meget ned, som man tør. Men ingen er dog blevet ude på søen til dato. Vi talte en dag med Jørn Hovgaard og Niels Erik Jensen. Deres både stikker 110 cm, og de er jævnligt gået på grund. Klubbens formand, Peter Jarl Sahlberg, har med sin båds 128 cm måttet opgive at se Ramløse fra søsiden. Foreløbigt. Hvem bestemmer vandhøjden? Det er efterhånden mange år siden, at det spørgsmål hørte under vejrguderne alene. Sandflugten i 1600-tallet havde endelig lukket for søens naturlige udløb gennem Bydinge å og videre ud i Roskilde fjord. De efterfølgende vandstigninger havde umuliggjort landbrug tæt på søen. Særlig? vandstand Havnens fortøjningspæle er godt 1½ år gamle. Så den afsatte kalk er ikke af gammel dato. Den viser, hvor meget vandet er sunket hen over sommeren. Med tommestok målte vi det frie kalklag til ca. 45 cm folkene i vandkanten ved Huseby mærkede virkningerne. Men man skulle vente helt til 1719, før en gravet kanal igen gav afløb for søvandet. Det blev til Arresø Kanal ved Frederiksværk, og ret hurtigt fik man etableret en sluse, hvorfra søens vandstand reguleredes. I dag tilstræbes det, at Arresøs niveau ikke overstiger 3,97 meter over dansk normal vandstand (i havet). Hvis det sker, så åbnes sluserne. Det er bl.a. gjort for at undgå oversvømmelser i de sønære sommerhusområder. Det var Landvæsenskommissionen, der fastsatte den højeste grænse for søens vandstand. Men man lavede ikke en fast regel for ebbe. Så på den måde kan det nogle gange ske, at man får gener af manglende vand. Vi (Guiden) aftalte en dag et møde med skovfoged Ole Andersen ude ved slusen i Arresødal. Vi spurgte ham, hvem der bestemmer søens vandniveau. Det gør jeg, lød svaret prompte. Så vidste vi, at den rette mand var fundet. Skovfoged Ole Andersen Det hører ind under Ole Andersens mange jobs at stå for den rette vandhøjde i Arresøen og dermed også gennemstrømningen i kanalen ved Frederiksværk. Herfra fortsætter vandet gennem turbinehuset og møllerne ved Krudtværket for til sidst at ende i Roskilde fjord. Det en af Oles mange opgaver at følge vandhøjden dagligt og så at gribe ind, når vandstanden bliver truende lav eller høj. Vandstanden måles dagligt i søen, åerne og kanalen, men også ved sluseportene. LOKALT: lav vandstand i arresøen af Peter Hansen (tekst og foto) Men Ole pointerer, at det alt sammen dybest set er afhængigt at Vor Herres regn. Når vi pludselig får en så tør sommer, som tilfældet har været her i 2013, så tilføres søen kun begrænset vand fra de store åer: Pøleåen først og fremmest, men bl.a. også Ramløse å. Endelig skal man ikke undervurdere fordampningen. Søen har en overflade på ca. 40 km2, og på en varm sommer uden væsentlig regn vil der fordampe en fantastisk masse vand. Den slags kan åerne slet ikke hamle op med. Reguleringen af vandets gennemstrømning Vi spørger ind til de mange hensyn, som der skal tages for at vandstanden i Arresø og i kanalsystemet ikke giver problemer. Det viser sig, at der er en lang række hensyn at tage. Det giver alvorlige problemer både hvis vandstanden er for høj og for lav. Først og fremmest må vandspejlet i selve Arresø som nævnt ikke ligge væsentligt højere end 3,97 cm over havet. Det vil medføre meget store pro-blemer med pumperne i sommerhusområderne. Arealerne ude på Sandet bliver ganske enkelt oversvømmede. Men for lidt vand giver også problemer. En af følgerne er vanskeligheden med at komme ind og ud af havnen i Ramløse med almindelige sejlbåde. Men søvandet har også en del opgaver på den anden side af Arresødalslusen. Dels skal kanalen skyldes igennem, da stillestående søvand kan lugte mindre godt. Men det er ikke det vigtigste. Vandmøllerne ved Krudtværksmuseet skal forsynes med en god gennemstrømning; ikke kun for at de kan glæde turisterne, men sandelig også for at de ikke skal rådne på grund af udtørring. Men det vigtigste er forpligtigelsen til at levere den nødvendige mængde dagligt kølevand til brug for stålvalseværket. Det er prioriteret overor- Arresø har sidst på sommeren fremvist et usædvanligt lavvande. Mange sejlere må blive i havn og bådene går på grund. Hvad er årsagen, og hvad kan man gøre ved det? Skovfoged Ole Andersen i færd med at ændre på slusens stilling og dermed afløbshastigheden ved Arresødal dentlig højt! Kun når værket lukker ned i de tre sommerferieuger, har man mulighed for helt at lukke for vandforsyningen til kanalsystemet. Den situation benyttes til at rense Frederiksværks kanaler for gamle cykler og andet affald. Men tilbage til Ramløse havn Hvornår kan sejlsporten forløbe problemfrit fra Ramløse havn? spørger vi. Ole Andersen henviser igen til nedbøren. Han mener, at det er rigtig mange år siden, at vi i den grad har manglet regn. Da vi viser ham billedet af kalkaflejringerne på havnestolperne, så kan han ikke rigtigt forstå de 45 cm. Selv kan han ikke aflæse, at vandstanden i Arresø har været mere end 30 cm. under normalen på noget tidspunkt i år. Det øverste lag kalk på stolperne tilskriver han bølgeskvulp. Men vi foreholder ham, at sejlerne ikke kan mindes, at det før har været så svært at sejle. Skovfogeden opfordrer sejlklubben til alvorligt at overveje en uddybning af indsejlingsforholdene. Han mener bestemt at en sådan tilladelse blev givet for ganske få år siden. Men om Havnen og Sejlklubben har benyttet sig af denne mulighed, ved han ikke. Det er ikke muligt at opretholde en kunstig høj vandstand i søen på meget varme somre. Der skal også være vand på den anden side af slusen. Også der er der hensyn at tage. 12 Annisse-Mårum Guiden / 06 / 2013 Annisse-Mårum Guiden / 06/ 2013 13

spejderne:fefterår af Kamilla Thomsen spejderne:fefterår Med kort og kompas Annisse Spejderne er trukket i det varme tøj og pandelygter og har taget hul på efterårsaktiviteterne med turneringer, løb i mørke, samt arbejde med kort og kompas Sommeren er overstået, og de sidste blade på træerne tog stormen sig af. Mange er trukket inden døre, men uanset vindstyrken og luftfugtigheden (næsten da) kan man fortsat møde Annisse-spejderne udenfor. Spejderne er fornuftigt nok trukket i det varme tøj, og pandelygter er efterhånden standardudstyr fra oktober til og med marts. Det var lidt trist, da vi torsdag inden efterårsferien, satte flaget for sidste gang, men med efteråret er fulgt andre hyggelige aktiviteter: Halloween faldt i år på en torsdag, og i den anledning hyggede vi om dem, der ikke var inviteret til fest eller var ude at rasle. Der blev snittet græskarlygter, lavet løb i mørket og spist rygende varm græskarkage. Tid til turnering Efteråret har traditionen tro budt på turnering for bævere og ulve. I år var titlen Rekordernes Dag, og alle rekordforsøgene foregik på Skævinge stadion. Grøn bande opnåede en flot tredjeplads, og alle havde en sjov dag. Tropspejderne går i dybden og bliver endnu klogere Vores ældste medlemmer har brugt efteråret på at gå i dybden med morse og koder. Der er blevet signaleret og tydet prikker & streger i en grad, så nogen af spejderne sikkert ligger i søvne og bipper. Den kommende tid skal troppen arbejde med kort & kompas, og skal blandt andet på nat-o-løb i Valby Hegn. Bæverne back to basics De yngste hos Annisse-spejderne kalder vi Bæverne, og de får travlt det næste lange stykke tid med det såkaldte Basismærke Pil. Der skal klares en lang række aktiviteter indenfor natur, friluftsliv, lejrliv, tro & fællesskab samt klar-dig-selv. At udmærke sig til et basismærke er en stor ære, så vi glæder os til at udlevere mærkerne en gang til foråret. Ulvene er langt ude [i junglen] I ulveflokken er de ved at lægge sidste hånd (pote?) på Junglemærket. Alle kender de nu junglens dyr både venner og fjender og ved at i en ulveflok holder man sammen og hjælper hinanden. Børnene har leget, at de selv var Mowgli og fået til opgave at snige sig musestille ind på den gamle Buldeo, som vogtede landsbyens ild. Der er blevet skiftet ham på slangen Kaa og fulgt spor gennem den nærmest endeløse jungle - og de fire ældste ulve har sågar lavet en lille stop motion-film om Mowgli. Børnene har naturligvis også fået kendskab til den rigtige ulv i naturen og dens levevis dér. Spejderne er klar til vinterens komme Vinteren vil byde på både hyttetur til Tikøb, juleafslutning hvor spejdernes familier inviteres og masser frisk luft & røde kinder. Skulle vi være heldige at få lidt sne, kan man da også forestille sig, at der skal trilles nogle store snemænd og bygges sneborge! Annisse spejderne var med til høstmarked ved kirken Ulvene transporterer ilden sikkert fra landsbyen og ud i junglen 14 Annisse-Mårum Guiden / 06 / 2013 Annisse-Mårum Guiden / 06/ 2013 15

BJØRNEHØJSKOLEN: Sprog og læring af Anita Pihl, RR-lærer Sprog og læring Siden 2006 har vi på Bjørnehøjskolen med Reading Recovery (RR) haft særligt fokus på, at børn trives med at lære, at de bliver udfordret passende, står på tæer og vokser i takt med successen, når de mestrer nye strategier for læsning og skrivning. Øverst står det at søge mening, at opdage og mening giver det at blive i stand til at blive underholdt, få ny viden, ved at læse selv! Tankevækkende er det, at en del børn kommer i skole og tror, at det at gå i skole handler om allerede at vide hvordan man gør, når man læser og skriver. Der har vi professionelle i samarbejde med jer forældre et stort ansvar. Vi skal vise og tale med børnene om, hvad det er godt at kunne, når man begynder i skole og tale sammen om, hvad man skal i gang med at lære. Barnets kendskab til ord og begreber De nationale test i dansk måler barnets sprogforståelse, afkodningsfærdigheder og tekstforståelse. Lidt forenklet handler sprogforståelse om barnets kendskab til ord og begreber samt evnen til aktivt at bruge dem. Afkodningsfærdigheder handler om evnen til at kunne afkode symboler/bogstaver og tekstforståelse om det, at kunne læse mellem linjerne at forstå teksten. Disse tre elementer indgår naturligt i RR, og vi ser i praksis, at børn, som ikke kender så mange ord og begreber, naturligt får vanskeligere ved at forstå, det der læses. Omvendt ser vi også børn, som kender mange ord, er hurtige til at forstå, hvad en tekst handler om, men hvor det driller rigtig meget at afkode ordene. Det er børn, hvor vi er opmærksomme på ordblinde/dyslektiske træk. De er arvelige, og der er ikke en kur, som kan modvirke afkodningsvanskeligheder. Det, vi ved, er, at det kræver daglig træning, vedholdenhed, særligt tilrettelagt læse- skrivetræning og it- værktøj som læse- skrivestøtte. Hvor danske børns første parate skriveord tidligere var is, mor og far, er de suppleret og nogle gange erstattet af Skype, Wold of Warcraft. Fantastisk at barnet kan holde fast i sådanne ord som ordbilleder og skrive dem uden forlæg. Børns sprog og forståelse Tilbage til børns sprog og sprogforståelse. Det er min erfaring, at det er dér, kilden til børns succes med læsning og skrivning udspringer. Information og samtale om sprogets betydning for læsning og skrivning kan ikke fremhæves nok. Det barn, der kender og forstår betydningen af mange ord har lettere ved at lære at læse og skrive. En værdidebat er vigtig. Hvem gør hvad, hvornår, hvorfor og hvordan? Er det fx hjemmets eller skolens opgave at lære barnet ugens dage, måneder? Barndommen som begreb Der har aldrig været kommunikeret mere på så mange forskellige måder, som vi gør i dag. Mængden af nye ord og begreber øges betragteligt, andre falder ud. Det er i sig selv ikke odiøst. Begrebet barndom er historisk set ungt. Man kan tale om, hvad der hører barndommen til, hvor længe er man barn? Og dog, er barndommen som begreb ved at forsvinde? Hvor danske børns første parate skriveord tidligere var is, mor og far, er de suppleret og nogle gange erstattet af Skype, Wold of Warcraft. Fantastisk at barnet kan holde fast i sådanne ord som ordbilleder og skrive dem uden forlæg. Jeg vil gerne slå et slag for, at vi møder barnet, der hvor barnet er, imens vi er opmærksomme på, hvilket sprog og univers barnet skal bygge på i dialog med andre. Det er fortsat centralt at kende dyreungers navne, at koens unge hedder en kalv, at gedens unge hedder et kid, lige som kendskabet til at en reol og en sofa er møbler. Det sproglige fundament er i fokus, når barnet begynder at tale, og vi som forældre glæder os og griner, når barnet forsøger sig med nye ord. Men det er som om værdien af, eller fokus på at øge den aktive, kendte ordbank forsvinder lidt allerede ved skolestart. Jeg vil derfor gerne opfordre til, at I i dagligdagen er opmærksomme på og udnytter alle mulige situationer til at hjælpe jeres børn med at sætte ord på og begribe deres omverden. Faglog udfordring og fornøjelse Hold fast i de mange forskellige kilder til viden og information, som er en mulighed i vores tid. Vær bevidst om, hvordan jeres barn har mulighed for at udvide sit kendskab til ord og begreber i dagligdagens gøremål og oplevelser, og sørg for at jeres barn sætter sprog på sin gøren og laden. Det er fortsat en kilde til faglig udfordring og fornøjelse at være med til at folde sprog og forståelse af omverden ud sammen med jeres dejligt videbegærlige børn.! Så er næste hold færdig med deres Reading Recovery forløb og det er tre børn fra 2.c; Olivia, Christian og Tristan. Det var tre meget stolte elever, der først læste for Ole på hans kontor og bagefter læste bogen højt for enten sin egen klasse (2.c) eller 0.c. Bagefter var der festlig afslutning hos Anita i Reading-lokalet med diplom og saltstænger. Tillykke med diplomet. BJØRNEHØJSKOLEN: reading recovery diplomer Tillykke 16 Annisse-Mårum Guiden / 06 / 2013 Annisse-Mårum Guiden / 06/ 2013 17

annoncer: BJØRNEHØJSKOLEN: robinsonader af Kirsten Hau Robinsonader Robinson Crusoe strander i Defoes roman, på en øde ø i Stillehavet, hvor han må klare sig selv i mange, mange år før han først møder kannibalen "Fredag" og senere bliver samlet op af et britisk skib Alle 5. klasserne har i den senere tid beskæftiget sig med genren robinsonade. Navnet udspringer af klassikeren Robinson Crusoe, der handler om en mand, der efter et skibsforlis må tilbringe 28 år på en ø langt væk hjemmefra. Vi hører om dagligdagens problemer og gøremål og følger hovedpersonens kreative ideer og filosofiske betragtninger. Andre kendte robinsonader er filmene: Fluernes herre, Cast away og Life of Pi. FENDT-HANSEN aps Nordsjælland: Møllebakken 2 3200 Helsinge Få mindst www.fendt-hansen.dk lfh@fendt-hansen.dk 25.000 kr. 5. b har: læst Robinson Crusoe i den lette, tynde udgave. set tv-serien Robinson Crusoe. tegnet diverse planter og dyr lavet deres egen forfilm på imovie skrevet deres egen robinsonade På de følgende sider får I fornøjelsen af at læse 5 af historierne. I næste nummer af Annisse-Mårum Guiden vil I kunne læse nogle tingseventyr fra 6.b. Venlig hilsen Kirsten Hau, dansk og klasselærer for 5.b og 6.b. for din gamle bil, uanset mærke og stand 1 ved køb af ny Aygo T2 Air+ 5-dørs Få mindst 25.000 kr. for din gamle bil, uanset mærke og stand 1 ved køb af ny Aygo T2 Air+ 5-dørs Få mindst 25.000 kr. for din gamle bil, uanset mærke og stand 1 ved køb af ny Aygo T2 Air+ 5-dørs Har du ikke en brugt bil i bytte så kig ind alligevel, vi har altid gode priser på ALLE Aygo-modeller. Har du ikke en brugt bil i bytte så kig ind vinhar y Aygo Har du ikke en brugt bil i alligevel, bytte 5-dørs fr så kig ind alligevel, har altid godevipriser på ALLE 79.985 a kr. altid gode priser på ALLE Aygo-modeller. Aygo-modeller. Ny Ayg o 5-dørs fr 79.985 a kr. toyota.dk Ny Ayg o 5-dørs fra 25.000 kr. opnås ved køb af en helt ny Aygo T2 Air+ 5d og gælder så længe lager haves og ved levering inden 1 Indbytningsprisen 79.985 på kr. bil skal være indregistreret på hvide plader og kunne køre. Der kan maksimalt indgå én brugt bil i handlen. 30.04.13. Den brugte Indbytningsprisen opnås ved en kombination af indbytningsprisen på den gamle bil og rabat på den nye Aygo - få uddybende information om beregningen hos din Toyota-forhandler. Kan ikke kombineres med andre tilbud. Der tages forbehold for trykfejl. Aygo 5d fås fra 79.985 kr. Aygo T2 Air+ 5d fås fra 114.995 kr. Ekskl. metallak 4.749 kr. og lev.omk. 3.680 kr. Brændstofforbrug v/bl. kørsel 22,2-23,3 km/l. Halvårlig grøn ejerafgift 290 kr. CO2-udslip 99-104 g/km. Vist med ekstraudstyr. Se mere på toyota.dk. toyota.dk toyota.dk 1 Indbytningsprisen på 25.000 kr. opnås ved køb af en helt ny Aygo T2 Air+ 5d og gælder så længe lager haves og ved levering inden 30.04.13. Den brugte bil skal indregistreret på hvide kunne Der kant2 maksimalt én brugt bil handlen.lager haves og ved levering inden 1 Indbytningsprisen påvære 25.000 kr. opnås ved plader køb afogen heltkøre. ny Aygo Air+ 5dindgå og gælder såilænge Indbytningsprisen opnås ved en kombination af indbytningsprisen på den gamle bil og rabat på den nye Aygo - få uddybende 30.04.13. Den brugte bil skal være indregistreret på hvide plader og kunne køre. Der kan maksimalt indgå én brugt bil i handlen. information om beregningen hos din Toyota-forhandler. Kan ikke kombineres med andre tilbud. Der tages forbehold for trykfejl. Aygo Indbytningsprisen opnås ved en114.995 kombination af indbytningsprisen på den gamle bil og v/bl. rabat på den nye Aygo - få uddybende 5d fås fra 79.985 kr. Aygo T2 Air+ 5d fås fra kr. Ekskl. metallak 4.749 kr. og lev.omk. 3.680 kr. Brændstoff orbrug kørsel med ekstraudstyr. Se mere på toyota.dk. 22,2-23,3 km/l. Halvårlig grøn ejerafgifthos 290 kr. COToyota-forhandler. 2-udslip 99-104 g/km. Vist information om beregningen din Kan ikke kombineres med andre tilbud. Der tages forbehold for trykfejl. Aygo Toyota Hillerød Gefionsvej 10 tlf. 70 10 22 75 Toyota Helsinge Rundinsvej 39 tlf. 70 10 22 71 Toyota Frederikssund Pedersholmparken 4 tlf. 70 10 22 72 5d fås fra 79.985 kr. Aygo T2 Air+ 5d fås fra 114.995 kr. Ekskl. metallak 4.749 kr. og lev.omk. 3.680 kr. Brændstofforbrug v/bl. kørsel 22,2-23,3 km/l. Halvårlig grøn ejerafgift 290 kr. CO2-udslip 99-104 g/km. Vist med ekstraudstyr. Se mere på toyota.dk. Toyota Hillerød Gefionsvej 10 tlf. 70 10 22 75 Toyota Helsinge Rundinsvej 39 tlf. 70 10 22 71 Toyota Frederikssund Pedersholmparken 4 tlf. 70 10 22 72 Åbent 8.30-17.30, lørdag lukket, søndag 11-16 www.erabiler.dk Toyota Hillerød Toyota Helsinge Rundinsvej 39 tlf. 70 10 22 71 Toyota Frederikssund Pedersholmparken 4 tlf. 70 10 22 72 Gefionsvej 10 www.erabiler.dk tlf. 70 10 22 75 Åbent 8.30-17.30, lørdag lukket, søndag 11-16 Åbent 8.30-17.30, lørdag lukket, søndag 11-16 www.erabiler.dk 18 Annisse-Mårum Guiden / 06 / 2013 Annisse-Mårum Guiden / 06/ 2013 19

BJØRNEHØJSKOLEN: robinsonader Alene Ø på en Hej Det var om natten, og jeg kan tydeligt huske det hele. Jeg var om bord på et containerskib. Der var over 100 container om bord på skibet. Vi var på vej til Danmark med kasser til zoo med løver og aber. Der var 50 mænd, der skulle hjælpe til. Jeg var om bord som hjælper. Og jeg skulle holde øje med containeren. Jeg var 20 år gammel, og det var første gang jeg var ude at sejle så jeg var lidt søsyg men det gjorde ikke noget. Besætningen bestod af en skrap og sur kaptajn, en fransk kok, der lavede vild god mad og 25 unge mænd. De sidste 25 var mellem 40-50 år gamle. Jeg var beste ven med min kollega Oliver, for han arbejdede samme sted som mig. Pludselig kom der en frygtelig storm, en virkelig kraftig storm. Efter 5 minutter rullede en tønde krudt ind i masten, så den knækkede. Bølgerne var høje meget høje. Det var de største bølger jeg hade set i hele midt liv. Hvad skete der? Skibet sank, men mig og min ven nåde lige at redde nogle ting fra skibet. Det var en økse, en kniv, reb og sejldug. Nu kunne vi bygge en hytte, så mig og min ven begyndte at finde træ. Vi byggede i 1 uge. Det var noget helt andet end England og Danmark for der var papegøjer og masse andre dyr planter der var store og små. Jeg jeg fant vand i en kilde der var ikke andre end mig og Oliver. Vores hus var gået i stykker i regnen så måtte vi bygge et nyt hus så gik vi ud og hentet noget træ til at bygge med. Vi valte at bygge den ved en kilde så kan vi lave et vandsystem. Den hade en mast det holdte sejldugen nole store bambus grene ved siden det var så mig og min vens hund ikke falde ud. Da vi skulle ud til standen så vi et dansk skib vi tændte et bål det hjalp for de kom de danske men var venlige og gav os mad og bragte os hjem til Danmark. Nicolai, 5.B BJØRNEHØJSKOLEN: robinsonader Alene på en tropisk ø jeg hedder Mads, nu er jeg 42 år gammel. Mit hjemland er England, og jeg bor i London. Jeg har været på en eventyrlig rejse, og nu syntes jeg i skal høre den. Året var 1949. Da jeg var 14 år, begyndte jeg at interessere mig for skibe. En dag fik jeg lov til at komme med op på et kæmpe stort skib med 4 Master. Det var 100 m lang og 50 m bredt. Det fragtede forskellige ting, for eksempel knive, økser, mad, drikke og alt muligt, som man kunne sælge, hvis man var købmand. Så begyndte vi at sejle. Jeg havde sejlet i 2 dage, og jeg rengjorde skibet en gang hver dag. Der var 24 andre, der hjalp med at rense skibet. Det tog os ca. 3 timer, så var vi færdige. En dag blev der stormvejr, og skibet gik i stykker. Jeg hoppede i vandet og blev trukket ned af bølgerne. Jeg hev efter vejret, og pludselig blev der sort. Jeg vågnede langsomt, rejste mig op og kiggede rundt. Jeg kunne ikke se nogle levende. Jeg gik lidt for at se, om der var nogle tilbage, men det var der ikke. Det var der ikke. Jeg var strandet på en tropisk ø. Højst sandsynlig på Stillehavet, men havde ingen ide. Jeg svømmende ud til vraget. Jeg fandt en skovl, snor, økse, sejl, hjul noget træ, gryde, kompas, kniv og en pose med nogle frugter. Jeg gik forsigtigt rundt på øen. Jeg kiggede rundt og så, at der var en masse palmetræer, og der var kokosnøder på, så der kunne jeg finde mad, hvis det blev nødvendigt. Der var mange buske, og jeg rev mig på torne og grene. Pludselig løb et vildsvin lige foran mig, og jeg blev rædselsslagen. Jeg gemte mig bag en busk, og lige bag vildsvinet var der en tiger, som dræbte vildsvinet. Da den var gået, gik jeg hen til vildsvinet og så, at der nærmest ikke var noget tilbage af den, som jeg kunne tage. Det så ud som om, at der ikke var nogle på øen, jeg var helt alene på en øde ø. Det var ved at blive aften, og jeg havde samlet nogle bær og fundet en kilde med rent vand, som jeg tog med i min gryde. Jeg satte fire træstolper og noget sejl over, så havde jeg lavet et lille telt. Det blev aften, og jeg hørte lyde inde i junglen, jeg havde intet ild og var bange, rigtig bange. Midt om natten blev jeg vækket af en hvæsen. Jeg rejste mig op og så en form for hund og Bjørn. Jeg havde aldrig set sådan en før. Jeg rejste mig op og kastede et æble fra posen med frugt. Den gik hen og snuste til det, og så spiste den det. Den gik hen til mig og nussede sig op af mig. Jeg havde fået mig en kæledyr, og jeg kaldte den for Hunking. Næste morgen fik jeg en kæmpe overraskelse. Hunking havde fanget en zebra. Så var der nok mad til hele ugen, tænkte jeg. Jeg rensede zebraen og fandt noget træ inde i skoven og lavede ild med nogle flintsten. Jeg spiste noget morgenmad, samlede teltet sammen og gik ind i junglen. Jeg var gået langt ind i junglen og fandt et stort og flot træ. Jeg kunne godt forstille mig et hus deroppe. Jeg gik igang med at bygge mit hus. Jeg ville ikke gøre så meget ud af det lige nu. Nu var det bare vigtigt at finde et sikkert sted af sove. Jeg gik i gang med at bygge, og jeg byggede i to måneder. Jeg lavede en lille hytte oppe i træet og lavede et lille bur til Hunking. Jeg var god til at bygge, som jeg havde lært af min far, som var tømrer. Jeg havde ikke mere snor, så jeg gik ned til stranden for at se, om jeg kunne finde mere snor. Pludselig så jeg nogle skibe komme i land, jeg kiggede på flaget. Det var et piratflag, det var pirater, og de havde en fange. De havde slået lejer, og fangen var fanget i et bur. Jeg sneg mig ned til ham og sagde mit navn. Jeg fik kæderne væk fra hans hænder, og så løb vi væk fra lejren. Jeg spurgte hvor han kom fra, og hvem han var, og han sagde at han også kom fra England. Jeg førte ham til mit hjem, som var blevet rimelig stort efterhånden. Jeg havde lavet en masse sjove ting, fx en bane som transportere rent vand til mit hus. Jeg viste ham mit hus, og vi blev gode venner. Han fortalte, at han hed Bertram. En dag gik jeg ud og jagede sammen med Hunking og lod Bertram blive alene hjemme. Jeg var på vej hjem med et vildsvin, da jeg hørte et råb. Det var Bertram. Jeg smed vildsvinet fra mig, og løb alt hvad jeg kunne op til hans værelse, og så at han havde fået et kæmpe bid. Jeg spurgte, hvad det var, og han sagde, at det var en kæmpe slange. Jeg skyndte mig ned og fandt noget sejl, som jeg bandt rundt om hans arm. Jeg gav ham noget vand og lidt frugt. Jeg gik ned til stranden for at se, om der var noget, som jeg ellers kunne bruge derhjemme. Jeg gik, og så kunne jeg mærke, at jeg trådte på noget hårdt. Jeg tog min hånd ned, og så et forstørrelsesglas, det kunne jeg bruge til et bål. Jeg gik lidt længere, og så hørte jeg et skud. Det var piraterne. Jeg løb, men jeg blev fanget. Jeg var blevet bundet fast til en pæl, mens de andre pirater sad og spiste. Jeg havde stadig mit forstørrelsesglas. Solen var der, hvor den skulle være, og jeg brændte rebet af, og listede mig forbi 20 Annisse-Mårum Guiden / 06 / 2013 Annisse-Mårum Guiden / 06/ 2013 21

BJØRNEHØJSKOLEN: robinsonader BJØRNEHØJSKOLEN: robinsonader dem. Jeg gik hjem til Bertram og så, at armen var blevet meget bedre. Jeg tog forbinding af, og sammen lavede vi et bål. 2 dage efter havde jeg fundet en krudt tønde. Bertram havde en pistol, som piraterne åbenbart ikke havde taget fra ham. Sammen lavede vi en kanon, og puttede alle Bertrams pistolskud ned i kanonen, og så affyrede vi kanonen, og alle kuglerne blev spredt ud over piraternes lejer. Mange af dem døde, men dem der overlevede skyndte sig ud til deres skibe og flygtede. Vi havde bygget en masse til Hunking. Det var en seng og madskål så vi bare kunne sætte noget mad på en plade, og så trillede det ned til ham. Vi sad og spiste morgenmad, og jeg tænkte på mine forældre, og om de havde glemt mig. Det er 7 år siden, at jeg gik fra dem. Pludselig hørte jeg Bertram råbe, at der var en helikopter, og jeg viste lige vad jeg skulle gøre. Jeg løb hen og tændte et stort bål, så der kom en masse røg op. Dem, der sad der, så bålet og vi løb ud til stranden med en fakkel. Efter lidt tid fandt de os og satte en stige ned, så vi kunne komme op. Jeg kunne ikke fatte, hvad der var sket. Nu er jeg på vej hjem til London, hjem til mor og far og til mine gode kammerater. Jeg glædede mig til at smage noget andet noget nyt. Da vi kom op. sagde de noget på et mærkeligt sprog, som jeg ikke kendte, men det gjorde Bertram. Han snakkede til dem i lang til og til sidst sagde Bertram, at vi skulle sætte os på en stol lige ved siden af. Bertram sagde, at de hurtigt ville flyve hjem til London. De vendte om og fløj hjem Kristoffer, 5.B Den øde ø (Tegning: Kaya Bergholdt) Jeg skulle med et skib som min farfar ejede. Det blev brugt til at transportere våben, krudt, reb og snor m.m. Det skulle til Australien med alle tingene, som der blev handlet med. Skibet var stort, der var master, sejl og sådan nogle ting, og det var lavet ud af træ. Min farfar syntes, at min søster og jeg var blevet store nok til, at komme ud på det åbne hav. Så vi kunne også hjælpe med at læsse alle tingene af, når vi kom i havn. Men det værste var, at svampen og moppen stod på det grove dæk, og ventede på at jeg skulle tage det op af spanden med det kolde vand, som vinden havde kølet ned. Men nu skal I høre lidt om mig. Jeg hedder Kim. Jeg har kort hår, lange negle og brune øjne. 12 år er jeg lige blevet. Jeg er god til at klatre, jeg er dårlig til, at svømme. Jeg elsker at læse, men jeg er bange for edderkopper. Det er ikke så godt når man skal ud sejle, og man så blive søsyg, som jeg altid bliver. Når jeg fisker så bliver jeg altid glad. Men når jeg ikke får min vilje, så bliver jeg altid sur. Nu vil jeg fortælle historien. Jeg vågnede op ved, at min ryg gjorde ondt. Som om en kat havde kradset på min ryg. Men det var bare fordi, en bølge havde slynget mig ud af min køje. Nu kunne jeg mærke at noget var på vej, ad det var bare ulækkert, jeg havde kastet op, det lingnede en stor orange hår boldt. Jeg kunne se resten, fra mit sidste måltid. Jeg prøvede at gå ud på dækket, for at få lidt luft. Men på vejen blev jeg slynget ind i vægen, så min ryg gjorde mere ondt. Da jeg endelig kom ud på dækket var jeg nødt til at klamre mig, til masterne. For ikke at skøjte rundt på dækket. Min søster kom op på dækket, og spurgte hvorfor jeg var der oppe. Jeg sagde bare at jeg trængte til lidt luft. Så hun ikke skulle tage spanden frem, for at tørre mit opkast op. Herefter gik hun ned igen, for at sove videre. Efter et stykke tid, gik jeg selv ned for at sove. Jeg vågnede ved, at jeg fik et rødt lys lige i ansigtet. Min søster stod imens og ruskede i mig. Det hele kørte rundt i cirkler, imens jeg forsøgte at høre på hvad min søster havde at sige. Det eneste som jeg forstod var, at der var en storm. Vi gik ud på dækket. Mit hoved gjorde ondt, og det dunkede hele tiden. Stormen var så stærk, at jeg næsten ikke kunne gå. Jeg holdte i hånd med min søster, så stormen ikke rev os fra hinanden. Mens vi prøvede at komme over til styrhuset, gled vi rundt på dækket. Men lige pludselig kunne jeg se, en stor skygge vokse sig støre over dækket, det var ikke bare en skygge, men en stor bølge. Bølgen kunne ikke holde sig oppe mere, så den faldt ned over min søster og jeg. Vi gled ud i havet med vandet, som om vi var et stykke pap, der var faldet ned i en kloak. Stormen var stærk, men ikke stærk nok til, at jeg slap min søster. Jeg var selvfølgelig nødt til at lave hunde svømning, mens jeg holdte min søster i hånden, fordi jeg ikke var så god til at svømme. Vi fandt en redningskrans, som vi lagde os op på for ikke at drukne. Jeg vågnede på en strand. Jeg havde sand i munden, og min søster lå ved siden af mig. Min hånd knyttede sig endnu mere til min søsters hånd, for hun var i live, og hun var hos mig, så det gjorde mig glad. Jeg vækkede min søster, og spurgte om hun havde det godt. Hun havde det fint, så det var godt. Vi lavede et bål ud af noget træ, og tændte det med en lighter som jeg havde i baglommen. Herefter fandt vi nogle tropiske frugter, som vi spiste. Det skib som vi var sejlet med var sunket. Så resterne var landet samme sted som os. Vi fandt snor, sejl, træ,forskelligt metal, brød, skåle, kister, skovle, knive og meget mere. Da det blev aften satte vi os ved bålet med et tæppe rundt om os, som vi også fandt, fra resterne af skibet, og spiste frugterne og brødet. Lidt efter blev vi begge trætte, så vi lagde os til at sove. Den næste dag havde min søster og jeg aftalt, at vi skulle finde vand. Så det gjorde vi. Vi gik i rigtig lang tid, men lige pludselig hørte jeg noget. Det lød som et vandfald, og det var det rent faktisk også. Vi gik efter lyden, og fandt til sidst vandfaldet. Jeg havde taget en vandspand med, hvor jeg kunne tage vandet ned i, så vi kunne få det med hjem. Vi kunne godt se, at hvis der ikke kom et skib eller noget i den stil. Kunne vi godt komme til, at blive der lidt længere. Så vi var nødt til, at bygge et hus. Det første jeg gjorde var, at jeg tog min store kniv, og fældede nogle træer, så vi kunne bygge vores hus. Jeg tror det tog hele dagen, at blive færdig med huset. Husets tag var lavet ud af blade, væggene var lavet ud af træstammer, og vi havde lavet et hegn, som der også var lavet ud af træ. Da vi var blevet færdig var jeg tilfreds. Vi fik også bygget et vandsystem, ud af bambusser som vi udhulede, så vi ikke hele tiden skulle gå op i bjergene efter vand. Herefter var dagen gået, så vi skulle sove. Der var gået et år. Vi havde klaret os godt. Vores hus var blevet pænere, og frugten var frisk, som den plejede. Det var begyndt at blive lidt kedeligt. Jeg havde fået en ven, som var en papegøje - dens navn var Krudt. Vi havde fundet en hule med guld, men vi kunne ikke rigtig bruge det til noget. Men en dag gik jeg mig en tur, hvor jeg pludselig hørte en lyd. Jeg kiggede rundt, og kunne ikke se noget. Jeg tror ikke rigtigt, at jeg så godt nok efter. For lige i det jeg vendte mig om blev jeg vældet af noget stort, tungt og blødt. Jeg prøvede at vende mig om på ryggen, men det kunne jeg ikke. Jeg fandt ud af, at det var et dyr. Fordi den havde klør, som jeg mærkede tydeligt, plus at den knurrede af mig. Men lige pludselig gik den bare væk, eller nærmere løb den væk. Jeg vendte mig om, og fandt ud af, hvorfor dyret gik væk uden at jeg gjorde noget. Der sad en stor fed fugleedderkop, med sine store og uhyggelig øjne. Jeg fik gåsehud af, at se på den. Jeg ville bare væk. Så tænkte jeg, tæl til tre og løb. Så jeg talte en, to, tre løb! Jeg løb alt, hvad jeg kunne, og svedet løb ned af mine kinder. Da jeg endelig kom tilbage løb jeg ind i huset, og gemte mig under min seng. Der lå jeg i en halv time, tror jeg. Ihvertfald ind til, at jeg var sikker på at den var væk. Da vi sad ved bålet om aften, bed jeg i mine negle, fordi jeg stadig ikke helt var kommet over, det der var sket. Den næste dag, var vi løbet tør for frugt, så jeg gik ind efter mere med en kurv under armen. Men da jeg var nået et godt stykke ind i skoven, og havde fået frugten, og var på vej hjem, så jeg pludselig et fly på himlen. Da jeg så det, løb jeg tilbage i fuld fart. Jeg råbte til min søster, at der var en flyver, og at vi skulle tænde et bål. Da min søster havde lagt an til bålet, tænde jeg det med min lighter. Røgen steg op, og flyveren så det. Det var en vandflyver så den landede på vandet. Vi svømmede så hurtigt som vi kunne, ud til flyveren. Da vi kom der hen kom en høj mand ud og trak os op af vandet. Vi fortalte ham, at vi var strandet på øen, og spurgte om vi måtte komme med. Han sagde at han godt kunne flyve os hjem. Så der sad vi i den varme flyvere på vej hjem, til vores hjemland. Da vi var kommet hjem, bankede jeg på døren til vores hus. Min mor åbnede døren. Hun greb ud efter os, og gav os et varmt knus. Imens råbte hun efter vores far. Han kom løbende ned ad trappen. Da han så at vi stod i åbningen af døren, troede jeg i et øjeblik, at han var død. Men nej det var han ikke. Efter han havde stået der i noget tid, løb han hen til mig, og greb mig med det varmeste knus jeg nogen sinde havde fået. Da vi var kommet ind. Fortalte vi om hele vores rejse. Vores mor og far sagde, at de troede vi var døde. Men de sagde også at det var den bedste dag den dag. Vi havde husket det guld som vi fandt. Det blev vi rige på. Sådan kom vi hjem. Og jeg vil aldrig glemme vores eventyrlige rejse. Victoria, 5.B 22 Annisse-Mårum Guiden / 06 / 2013 Annisse-Mårum Guiden / 06/ 2013 23

BJØRNEHØJSKOLEN: robinsonader af Joachim, 5.B De Vest Indiske Øer Børn nu vil jeg fortælle jer en historie, jeg selv har oplevet. Det startede med, at jeg var en lille dreng på min fars båd. Båden var ret stor, der var plads til 14 personer. Min far havde brugt meget tid på at sætte den i stand, og derfor var jeg også meget glad for, at han havde inviteret mig med på en sejltur til de vestindiskeøer. Vejret var dårligt og bølgerne høje, men det var ikke noget vi var nervøse for. Vi var jo gode sømænd, at sejle var en fornøjelse. Vi havde min fars gamle søkort med, og mente nu nok at det skulle føre os til de VestIndiskeøer. Pludselig kom orkanen. Skibet blev kastet rundt i kæmpe bølgerne, man kunne høre det buldre og brage i skroget. Vi kæmpede for at holde os fast, og det lykkedes heldigvis for os. Jeg var så udmattet, at jeg faldet i søvn. Jeg husker intet før jeg vågnede på bredden af en strand. Jeg var på en øde ø. Jeg ser min far ligge nogle meter fra mig. Hvor var jeg dog glad for at vi begge var i live. Heldigvis kunne jeg se flere ting fra skibet, der var drevet i land. Jeg havde min kuffert med en masse legetøj, og min far havde hans kikkert, hans lommekniv og hans lup. Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på jeres farmor. Hun viste slet ikke hvor vi var, og hvordan vi havde det, men jeg kan fortælle, at vi var meget skræmte, og chokeret. Vejby Kloakservice v/bjørn Olsen Alt i tømmning og højtryksspuling Rodskæring Olie og kemikalie transport TV - inspektion Rensning af faldstammer med motorspiral Mobil 22 14 61 35 Biltelefon 32 33 61 35 Kontor 48 70 61 35 Jeg kan huske, at det første vi gik i gang med, var at tænde et bål. Vi brugte min fars lup, og solens stråler til at få gang i flammerne. Vi havde samlet så meget brænde, så vi kunne holde bålet i gang i mange timer. Det var vigtigt, at en af os var vågen hele tiden, så vi kunne holde øje med, om der kom en båd eller en helikopter, der kunne redde os. Der gik 4 dage, hvor vi spiste bananer, og drak kokosmælk. Vi havde samlet så mange kokosnødder, og kunne skrive SOS med store bogstaver. Det blev vores redning. En helikopter så det fra luften, og landede på stranden. Vi var meget heldige, at komme væk fra øen. Jeg siger jer børn, at jeres farmor blev meget glad for at se jeres farfar og mig i live. Vi fik begge masser af kys og kram. Nu sidder jeg her 35 år senere, tænker tilbage, og kunne ikke ønske mig noget andet liv. Jeg ved, at jeres farfar også gerne fortæller om hans oplevelser på øen, men det må blive en anden go gang. Joachim, 5.B Nordsjællands BEGRAVELSESFORRETNING Bedemand Bodil Sund Mørdrupvej 4 3060 Espergærde Bagerstræde 4 3480 Fredensborg Vesterbrogade 36D 3250 Gilleleje www.bodil-bedemand.dk Bodil Sund Eksamineret bedemand Arno Sund Eksamineret bedemand Vi er der, når I har brug for os! Vi kører overalt i Nordsjælland, og kommer gerne og taler med Dem i Deres eget hjem. Svarer alle dage inkl. søn- og helligdage Telf. 49 13 05 04 48 30 06 05 21 72 04 16 BJØRNEHØJSKOLEN: robinsonader af Frederikke 5.B Alene på en øde ø Mit navn er Ida. Jeg har altid gerne ville til Mexico og opleve en hel masse ting. Så jeg købte en flybillet og to straks afsted. Da jeg satte mig i flyet, faldt jeg i søvn, og det er her min historie starter. Pludselig vågnede jeg i flyet. Alle råbte og skreg,der var ild i den ene vinge. Flyet ville styrte. Jeg var rigtig bange. Vi begyndte hurtigere og hurtigere, at svæve ned af. Det gav et kæmpe brag. Flyet var styrtet. Jeg havde store smerter i kroppen. Det så ud til, at jeg var den eneste, der havde overlevet. Flyveren så ikke for køn ud. Jeg gik videre, men kunne næsten ikke holde det ud. Jeg kiggede i min taske. Det var heldigt, at jeg havde nogle piller med, som tog smerten. Da jeg var kommet et stykke vej lå der et træ, som var væltet. Det var godt, at jeg havde tre gode ting med. Nemlig en kniv, et reb og mine gode briller. Måske kunne jeg lave en hytte, hvis jeg skar træet i stykker. jeg var glad for, at jeg havde hjulpet min far med at bygge et skur, da jeg var yngre,for så vidste jeg, hvordan man gjorde. Jeg knoklede hele natten, og til sidt faldt jeg i søvn. Næste morgen da jeg vågnede, var huset færdigt. Det var koldt, og mine briller var helt dugget. Jeg tog min kikkert frem, og gik videre. Pludselig hørte jeg en lyd,jeg kiggede i min kikkert, og så en dame, som var slave for en flok sørøver. Hun slæbte på to store Tønder. Jeg måtte rede hende på en eller anden måde, og fulgte efter dem. Pludselig kiggede kaptajnen mærkeligt på mig. Han gik i min retning, jeg gemte mig bag en busk. Damen så mig godt. Skal vi ikke gå videre kaptajn. Sagde damen. Har du måske slæbt vores Tønder hen i vores båd. Det var begyndt at blive lidt mørkt. Jeg lavede en bue,og så To vilde geder. Jeg skød dem og havde tænkt, at jeg skulle spise noget af den ene til aftensmad. Man skulle godt nok lige vænde sig til ikke, at gå i Superbrugsen og købe mad. Maden smagte fint nok.jeg lagde mig i min køje, og faldt i søvn. Det havde været en hård dag. Da jeg vågnede tog jeg min kikkert,og gik op på en af øens største bjerge. Det var rigtig smukt. Der var både palmer, strand, søer, blomster, træer, skov og meget andet. Jeg gik hen og drak noget af en sø. Pludselig hørte jeg en,der kaldte på hjælp. Det var kvinden som var slave for sørøverne. Hun var faldet ned i et kæmpe stort hul. (Tegning: Kaya Bergholdt) Jeg hjalp hende op,og spurgte, om hun ville med mig hjem. Kvinden tog med mig hjem,og jeg spurgte, hvad hun hed. Hun hed Lisbeth. Lisbeth blev og overnattede. Hun fortalte at piraterne tog hende til fange, da hun var ude og sejle med sin mand. Det var snart to år siden. Jeg og Lisbeth blev gode venner. Hver dag holdte vi øje med piraterne. De ledte efter hende,men vi var modige, og lavede nogle fælder som piraterne faldt i. Jeg lærte Lisbeth, at skyde med bue og pil, og det blev hun rigtig god til. Næste dag havde vi aftalt, at bygge en tømmer flåde, så vi kunne sejle hjem. Det tog os ca. en uge. Men vi kunne ikke sejle hjem uden et kompas. Lisbeth sagde, at piraterne havde et kompas i deres båd. Så vi måtte gå på jagt på piraternes båd. Piraterne var ude og jage dyr som de kunne spise til aftensmaden. Lisbeth vidste, hvor alle tingene var. Kompasset lå nede i en sæk. Pludselig hørte jeg en af piraternes stemme. Skynd dig Lisbeth sagde jeg. Vi kunne ikke nå at fiske kompasset op af sækken, så vi blev nødt til at tage hele sækken med os. Vi løb alt hvad vi kunne hen til vores hytte. Lisbeth vendte bunden i vejret på sækken. Der flød en mase ting ud. Ting vi kunne tage med til vores rejse hjem. Der lå både noget vi kune bruge, og noget, der ikke var nødvendigt. Der var en pibe,og ti andre gode ting. Der var et tæppe, en skål, en taske, noget frugt, en vanddunk, to redningsveste, et flag, en lygte, to puder, og selvfølgelig kompasset. Nu var det tid til at sejle hjem til Columbia. Turen hjem forløb uden problemer. Det var min historie om min tid i Mexico og, nu sider jeg så her med mine to børn på skødet, og er hjemme i Columbia. Frederikke 5.B 24 Annisse-Mårum Guiden / 06 / 2013 Annisse-Mårum Guiden / 06/ 2013 25

LOKALT: den hemmelige cykelport af Jens Erik Larsen Den hemmelige cykelport LOKALT: den sorte hingst's rejse af Tine Bagger-Sørensen Heste og børn øver hver søndag på teaterstykket "Den sorte hingsts rejse", der skal opføres sidst i februar. Det hele foregår hos Melanie Tinka på Elite Hesteskolen på Hvilebækvej i Annisse Den direkte, men ikke så kendte, cykelroute mellem Annisse og Mårum går forbi Pibemølle og under motortrafikvejen Guiden Annisse-Mårum er et udmærket initiativ, der søger at koble nogle af kommunens udkantsområder sammen. Man kan også koble disse lokaliteter sammen ved at tage en cykeltur fra Annisse til Mårum eller omvendt. Der er nemlig en skjult bilfri adgangsvej, som jeg i overskriften kalder hemmelig, fordi den ikke på nogen måde er afmærket. Fra gadekæret i Annisse følges cykelstien forbi skakspillet op mod Annisse Nord. Dette er også lokal cykelrute 701. Efter de flotte vinmarker tilhørende Garbolund, svinges th ad Rørmosevej ind til Pibe Mølle. Stubmøllen er fra 1779 og blev bygget som supplement til vandmøllen. Fortsæt ad Høbjergvej, og pas lige på bilerne her. Tunnel under motortrafikvejen Så kommer vi til den hemmelige port. Drej forsigtigt tv. ad Solbjergvej og lidt fremme th. og gennem tunnel under motortrafikvejen. Herved kommer man ud på Solbjerggårdsvej og kan fortsætte ned langs nordsiden af Solbjerg Engsø. Søen er et et vellykket naturgenopretningsprojekt, hvor vandet i Pøleåen bliver renset, før det løber ud i Arresø. Fremme i Kagerup mangler der desværre cykelsti på et lille stykke. Så se efter trafikken og tril hen til Kagerup Byvej. Inde tv. lå en gang en brugs og oppe for enden af vejen ligger resterne af en kiosk, som lukkede for nogle år siden ikke noget kønt syn. met til Jylland! Navnet skyldes nok militærets tilstedeværelse og vejen er fint asfalteret, så det er godt for cyklister. Samtidig er vi nu på regional cykelrute 33. Denne følges videre ad Pælevej og helt op til nær ved Mårumhus, hvorfra den asfalterede Skovvej leder ned til Mårum Præstegård, gl. rytterskole, kirke og købmand, som i modsætning til Annisse er åben! God cykeltur! Denne beskrevne grønne tværgående forbindelse kunne kommunen godt opgradere og afmærke, så flere kunne få glæde af den, og det ville samtidig binde den fremtidige nationalpark godt sammen. Med ønsket om en god cykeltur den beskrevne rute Annisse Mårum er ca. 13 km. Den sorte Hingst's rejse Historien handler om den sorte hingst, der skal så meget igennem på sin rejse, men også møder mange søde dyr og mennesker, som han knytter venskaber med. Forestillingen gør brug af flere forskellige effekter, fra skyggeteater til ridning og musikalske indslag. Man kan stadig nå at være med! Der øves hver søndag fra kl. 15:00 til 17:00 og der er brug for både ryttere, statister og teknikere! Ring til Melanie på tlf. 27426034 eller skriv en mail: melanietinka@gmail.com Skolen På Elite Hesteskolen bliver heste og mennesker, børn og voksne, trænet og uddannet i at omgås hinanden. Det er vigtig for Melanie at ridningen foregår som et samspil mellem hest og rytter, på en naturlig måde og under hensyntagen til både hestens og rytterens fysik. Det skal være sjovt, at gå til ridning, hvad enten man rider dressur eller bare er til en tur i skoven. Der er plads til alle. Rideskolen har heste, men man kan også medbringe sin egen hest til undervisningen. Godt for cyklister Forsigtigt fortsættes et lille stykke, før der drejes tv. ned ad Kagerup Stationsvej. Ved stationen krydses sporene, og der fortsættes på Hærvejen. Det betyder ikke, at du nu er kom- 26 Annisse-Mårum Guiden / 06 / 2013 Annisse-Mårum Guiden / 06/ 2013 27

KALENDER: fra den 1. december 2013 til den 5. februar 2014 December Januar 1 1 2 4 5 5 8 Gudstjenester 1. søndag i Advent Annisse kl. 15:00 (AHC) Ramløse kl. 15:00 (RBB) Mårum kl. 15:00 (PN) Juletræstændning Annisse Gadekær kl. 16:00 Mårum Præstegård kl. 16:00 Banko Annisse Forsamlingshus kl.19:30 Kaffeklub Huset i Kirkestræde kl. 10:00 Jazzcafé og julefrokost Sognelængen i Ramløse kl. 18:00 Whist Annisse Forsamlingshus kl. 19:00 Gudstjenester Annisse kl. 9:00 (RBB) Ramløse kl. 10:30 (RBB og børnekoret) 8 Julekoncert og ni læsninger Mårum kirke kl. 16:00 10 Skolebestyrelsesmøde Bjørnehøjskolen kl.18:00-20:30 11 11 15 Café Grå Sognelængen i Ramløse kl. 14:00 Aftengudstjeneste med julesalmer Mårum kirke kl. 19:30 Ni læsninger med Ramløsekoret Annisse kl. 17:00 (AHC) Ramløse kl. 19:00 (AHC) 19 Whist Annisse Forsamlingshus kl. 19:00 20 Juleafslutning Bjørnehøjskolen og Annisse kirke Julefrokost på FO'en 22 Gudstjenester Ramløse kl. 9:00 (RBB) Annisse kl. 10:30 (RBB) Mårum kl. 10:30 (PN) 24 25 26 29 Gudstjenester - juleaften Annisse kl. 14:00 (AHC) Ramløse kl.14:00 (RBB) Annisse kl. 15:30 (RBB) Ramløse kl. 15:30 (AHC) Mårum kl. 15:30 (PN) Gudstjenester - juledag Ramløse kl. 9:00 (RBB) Annisse kl. 10:30 (RBB) Mårum kl. 10:30 (PN) Gudstjenester -2. juledag Ramløse kl. 10:30 (AHC) Annisse kl. 9:00 (RBB) Ramløse kl. 10:30 (RBB) Mårum kl. 10:30 (PN) 1 Gudstjeneste Ramløse kl. 14:00 (AHC) Mårum kl. 16:00 (Birgit Hasselager) 2 Whist 5 Gudstjenester 6 Banko 8 Kaffeklub 8 Café 9 Fernisering Annisse Forsamlingshus kl. 19:00 Ramløse kl. 9:00 (MP) Annisse kl. 10:30 (MP) Mårum kl. 14:00 (PN) - efterfølgende nytårskur i præstegården Annisse Forsamlingshus kl. 19:30 Huset i Kirkestræde kl. 10:00 Grå Sognelængen i Ramløse kl. 14:00 og Jazzcafé Sognelængen i Ramløse kl. 19:00 12 Gudstjenester Annisse kl. 9:00 (MP) Ramløse kl. 10:30 (MP) 21 Whist Annisse Forsamlingshus kl. 19:00 22 Café Grå Sognelængen i Ramløse kl. 14:00 22 Skolebestyrelsesmøde Bjørnehøjskolen kl.18:00-20:30 25 Gospeldag med Helene Dahl Mårum kirke kl.. 10:00-16:00 25 Dåbsgudstjenester Ramløse kl. 10:30 (AHC) Annisse kl. 12:00 (AHC) 26 Gudstjenester Annisse kl. 10:30 (AHC) Mårum kl. 14:00 - Gospel (PN) 27 Café Grå Sognelængen i Ramløse kl. 14:00 28 Læsekreds Huset i Kirkestræde kl. 10:30 28 Menighedsrådsmøde Sognestuen i Mårum kl. 19:30 14 Deadline for Guiden Stof sendes til tbs@km.dk 29 Temaaften om venskab Huset i KIrkestræde kl. 19:30 1 Generalforsamling Mårum Forsamlingshus 2 Gudstjenester Annisse kl. 9:00) (AHC) Ramløse kl. 10:30 (AHC) Mårum kl. 10:30 (PN) Februar 3 5 Banko Annisse Forsamlingshus kl.19:30 Kaffeklub Huset i Kirkestræde kl. 10:00 16 Whist Annisse Forsamlingshus kl. 19:00 17 Sodavandsdisco Annisse Forsamlingshus kl.19:00-21:30 19 Gudstjenester Ramløse kl. 9:00 (MP) Annisse kl. 10:30 (MP) Mårum kl. 10:30 (PN) 29 Fællesspisning Annisse Forsamlingshus kl. 18:30 Bestil billetter på 48 28 65 83 eller 48 28 69 50 30 Whist Annisse Forsamlingshus kl. 19:00 www.annisse.dk 28 Annisse-Mårum Guiden / 06 / 2013 Annisse-Mårum Guiden / 06/ 2013 29

annoncer: nørretofteak1-2.pdf 18/01/08 22:04:52 mårum FORSAMLINGSHUS: generalforsamling C M Y CM MY CY CMY K Nørretofte Vi udfører alt indenfor bl.a.: Alle graveopgaver Planeringsarbejde Rydning af grunde Kabelgravning Dræningsarbejde Byggemodning Jordraket Asfaltarbejde Støbearbejder Kloak TV Rep. af grusveje Ridebaner Alt i fliseopgaver Haveanlæg Snerydning Kloak og vandledninger nyt eller reparation En personlig afsked Samtale afholdes gerne i Deres hjem Ring venligst for aftale Telefon 48 79 55 00 Anders Bytoft Bestyrelsen for Mårum Forsamlingshus indkalder til generalforsamling lørdag den 1. februar 2014 og som noget helt nyt er der også middag og dans Middag v/michael Hedrich og Robert Johnsson Nørretoftevej 13 3200 Helsinge Tlf. 48 79 20 67 Fax. 48 79 10 67 Mobil 40 83 89 26 info@fliseservice.dk Bedemand Bytoft Helsinge Telefon 48 79 55 00 Kirkegade 16 3200 Helsinge www.bedemand-bytoft.dk og Dans Fadølsudlejning Flere størrelser anlæg/barer Altid øl på lager Bestil så tidligt som muligt Mårum Stort udvalg af dagligvarer Stor vinafdeling Åbent 365 dage om året Hverdage 06.00-19.30 Weekend 07.00-19.30 Sæt kryds i kalenderen lørdag den 1. februar 2014 Årets generalforsamling i Mårum Forsamlingshus, bliver denne gang med middag og dans. I år vil bestyrelsen prøve noget nyt, nemlig at invitere medlemmer af forsamlingshuset på middag og dans efter generalforsamling. Der vil være velkomstdrinks, forret og hovedret efterfulgt af kaffe/te og kage. Når vi er nogenlunde igennem kaffen, vil det lokale band NoBigDeal spille op til dans. Drikkevarer vil kunne købes i baren. Aftenen vil koste 250 kroner pr. person og invitationer vil blive sendt ud i løbet af december. Vi glæder os, ikke mindst til en rigtig hyggelig aften i selskab med alle jer. Nymårumvej 174 3230 Græsted tlf. 48 79 41 01 30 Annisse-Mårum Guiden / 06 / 2013 Annisse-Mårum Guiden / 06/ 2013 31

mårum kirke: gospelgudstjeneste af Pia Niebuhr mårum kirke: siden sidst Store gospeldag Alle kan være med, når der skal synges gospel i Mårum kirke. Helene Dahl instruerer de glade sangere Siden sidst Lørdag den 25. januar skal vi synge gospel med Helene Dahl og Michael Sunding hele dagen, ligesom vi har gjort de 2 foregående år. Sidste år var vi ca. 30 mennesker, og kun et par stykker havde prøvet det før, men da dagen var gået, lød det rigtig godt, og vi havde hygget os og fået mange gode grin. Helene er helt enormt inspirerende, og jeg tror næsten hun kan få en sten til at synge. Så det er bestemt ikke nogen forudsætning, at man har en smuk sangstemme for at være med - lyst, tid og sangglæde er rigeligt. Vi begynder lørdag kl. 10.00 og slutter kl. 16.00 foruden at vi deltager i gudstjenesten søndag den 26. januar kl. 14.00. Arrangementet er en del af konfirmandernes undervisning, men alle der har lyst kan komme og være med jo flere jo bedre. Af hensyn til frokosten er der tilmelding til Pia på mail:pin@km.dk Monica Esterajher Søndergaard og Brian Søndergaard Rasmussen gift i Mårum kirke den 7. september 2013 Vi har mistet 28 juli Ellen Fabech Skovdal 21. september Teddy Alf Nøraa Strate Kort Nyt Aftengudstjeneste med Juleønskekoncert Hvilken julesalme holder du allermest af? og hvilken salme er din nabos ynglingssalme? Onsdag den 11. december kl. 19.30 synger vi så mange som muligt af dem i Mårum kirke. Inden gudstjenesten er det muligt at skrive sine ønsker på en seddel og lægge dem i en kurv. Så tilrettelægger præst, kirkesanger og organist rækkefølgen. Kom og bliv juelstemt Sognepræst Else Korsholm Julen i Mårum Kirke Juleaften kl. 15.30 er der julegudstjeneste i Mårum kirke og kirkegængerne vil ligesom de tidligere år blive modtaget af julemelodier spillet på trompet fra kirketårnet. Efter gudstjenesten vil menighedsrådet stå og uddele glögg og småkager, så vi alle kan ønske hinanden en glædelig jul inden vi går hver til sit. Juledag den 25 mødes vi til gudstjeneste kl. 10.30. Det er den rigtige dag at fejre julen i kirken, og derfor er teksten også den samme som til juleaften, nemlig juleevangeliet. Alligevel er det slet slet ikke den samme gudstjeneste. Det er dagen hvor vi fejrer at Gud blev menneske på en mere rolig og højtidelig måde, og hvor vi selvfølgelig synger alle de gode julesalmer. 2. Juledag den 26 er der ingen gudstjeneste i Mårum kirke, men der henvises til nabokirkerne. Med ønske om en glædelig og velsignet jul til alle (og imens jeg sidder her den 12. november og skriver dette, så er vejret stadig så mildt at både kartoffelblomsten og petuniaen står og blomstrer ude på hovedtrappen mon vi når, at få julevejr i år?) Leonora Nattali Herrschend døbt i Mårum kirke den 6. oktober 2013 Ellen Gertrud Halsted Glædeshøj døbt i Mårum kirke den 13. oktober 2013 32 Annisse-Mårum Guiden / 06 / 2013 Annisse-Mårum Guiden / 06/ 2013 33

mårum kirke: nytårskur af Pia Niebuhr Godt Nytår Efter Helligtrekonger gudstjensten i Mårum Kirke inviterer Pia og Sten til Nytårskur i præstegården mårum kirke: foredrag og hjemmeside af Pia Niebuhr Carl Erik Lundgaard underholder i Sognestuen i Mårum den 5. februar 2014 med historiefortællinger med musik, humor og stærke følelser. Søndag den 5. januar 2014 er der gudstjeneste kl. 14.00 i Mårum kirke, og efterfølgende er der Nytårskur ovre i Præstegården, hvor vi får et glas og lidt kransekage og ønsker hinanden det bedste for det nye år. Sidste år havde vi lidt udfordringer med vores mops Trunte, som syntes hun skulle markere sig på en frakke, så jeg lover, at hun er lukket inde i år. Så kom trygt! Håber at se mange af jer. Pia og Sten Musik og historier På trods af en lam højre arm og skulder blev jeg professionel harmonikaspiller, lektor på Det fynske Musikkonservatorium og turnerede den halve verden rundt med mine små træ harmonikaer. Undervejs mødte jeg en perlerække af gamle spillemænd og originaler. Med det positive livssyn og den vilde lyst som partnere er alt muligt. Carl Erik Lundgaard er født i 1947, historiefortæller, musiker, komponist og tidl. lektor på Det fynske Musikkonservatorium. Siden 1970 optaget af dansk folkemusik. Har udgivet 10 CD er og LP er både solo og med forskellige grupper. Gruppen Lang Linken har været på banen i over 40 år og har modtaget 2 Danish Music Awards, og Fyns Amts Musikpris. Carl Erik har modtaget DR s og Skagen Festivalens Årets Folkemusiker pris og modtog i 2011 komponistorganisationen DJBFA s hæderspris. Han har spillet i alle kroge af Danmark og det halve af verden. Foredraget er onsdag den 5. februar kl. 19.00 Skovvej 13 i Mårum, og der er gratis adgang. www.maarumkirke.dk Spar Tours Aps. startede i 2005 Vi har stor erfaring efter mange år i branchen Ring og spørg efter Torben! Vi satser på god service og billige priser Vore chauffører har altid mindst 10 års erfaring Mårum kirke har fået hjemmeside... Vi har længe ønsket, at Mårum kirke skulle have en hjemmeside, hvor man kan finde oplysninger om de forestående arrangementer, om hvad man gør når man skal giftes, have dåb eller ændret navn og al den slags. Og nu er det lykkedes. Ikke fordi jeg har forstand på hvordan man laver sådan en hjemmeside, men fordi Peter Johansson som bor på Tinghusvej, meldte sig til at lave den for os. Peter læser til daglig til Multimediedesigner i Lyngby, og syntes, at det at lave en hjemmeside for os, dels kunne give lidt mere praktisk erfaring og dels lidt mere kendskab til faget. Ud over at være en flink og hjælpsom ung mand, så besidder Peter også en engles tålmodighed, og det har været nødvendigt, for han har efterfølgende skulle lære mig, hvordan jeg vedligeholder siden! Så skulle man have klager, rettelser eller andet til hjemmesiden så kontakt præsten Pia Niebuhr. 34 Annisse-Mårum Guiden / 06 / 2013 Annisse-Mårum Guiden / 06/ 2013 35

annoncer: mårum kirke: de ni læsninger af Pia Niebuhr Smuk musik og læsninger fra biblen 2. søndag i Advent i Mårum kikrke Pias Salmeservice! Søndag den 8. december kl. 16.00 Gribskovkoret og 9. læsninger (PN) 87 Det første lys 121 Dejlig er jorden Onsdag den 11. december kl. 19.30 Juleønskekoncert (Else Korsholm) Kirkegængerne bestemmer hvilke julesalmer vi skal synge Søndag den 22. december kl. 10.30 4. søndag i advent (PN)) 117 En rose så jeg skyde Her i adventstidens sidste dage 111 Hør hvor englesangen toner 71 Nu kom der bud fra englekor 100 Kimer i klokker De ni læsninger Heidi Madsen synger blandt andet Noël i Mårum Kirke Tirsdag den 24. december kl. 15.30 Juleaften (PN) 94 Det kimer nu 104 Et barn er født i Betlehem 119 Julen har bragt velsignet bud 120 Glade jul, dejlige jul Onsdag den 25. december kl. 10.30 Juledag (PN) Velkommen igen, Guds engle små 118 Julen har englelyd 114 Hjerte løft din glædes vinge 129 Julebudet til dem der bygge 115 Lad det klinge sødt i sky Søndag den 29. december kl. 10.30 Julesøndag (PN) 109 I denne søde juletid Morgenmørke, vinterfugle 130 Fredløs er freden, hvor menneskets veje 103 Barn Jesus i en krybbe lå 112 Kom, alle kristne Ved gudstjenesten 2. søndag i advent kl. 16.00 medvirker Gribskovkoret og sopranen Heidi Korgaard ved de ni læsninger i Mårum kirke. Denne oprindelig engelske tradition med læsninger fra skabelsesberetningen til Jesu fødsel er i de senere år også blevet udbredt i Danmark. Det er altså en gudstjeneste med læsninger alterneret med fællessalmer, koriske og solistiske indslag. Musikken vil være danske og svenske julesalmer, engelske Christmas Carols og en buket koraler fra J. S. Bachs juleoratorium. Heidi Korgaard vil synge bl.a. A. Adams berømte Noël. Der vil blive serveret glögg og hjemmebagte vaniljekranse efter gudstjenesten Onsdag den 1. januar kl. 16.00 Nytårsdag (Birgit Hasselager) Søndag den 5. januar kl. 14.00 Helligtrekonger søndag Søndag den 12. januar kl. 10.30 1. søndag efter Helligtrekonger (PN) 712 Vær velkommen Herrens år 135 Nu velan, et frejdigt mod 115 Lad det klinge sødt i sky 336 Vor Gud han er så fast en borg 588 Herre gør mit liv til bøn 138 De Hellige tre konger så hjertensglad Det regner tit 392 Himlene Herre, fortælle din ære 136 Dejlig er den himmel blå 712 Vær velkommen Herrens år 752 Morgenstund har guld i mund Du gode Gud 379 Der er en vej 41 Lille Guds barn 309 Bøj, o Helligånd, os alle Søndag den 19. januar kl. 10.30 2. søndag efter Helligtrekonger (PN) Søndag den 26. januar kl. 14.00 3. søndag efter Helligtrekonger (PN) Søndag den 2. februar kl. 10.30 4. søndag efter Helligtrekonger (PN) 754 Se, nu stiger solen Himlenes himle de rummer dig ikke 658 Når jeg er træt og trist 582 At tro er at komme 355 Gud har fra evighed givet sin søn Gospelgudstjeneste med Helene Dahl og Michael Sunding Vi synger alle sammen gospel 749 I østen stiger solen op Ved du ikke at Gud er Gud 51 Jeg er i Herrens hænder 636 Midt i alt det meningsløse Det er hvidt herude 36 Annisse-Mårum Guiden / 06 / 2013 Annisse-Mårum Guiden / 06/ 2013 37

ANNISSE KIRKE: præstens side af Rikke Bjerregaard Bertelsen Lad julesorgen slukkes Hvor mange af os, der har mistet, vil ikke blive mindet om ham eller hende, som ikke er her længere her i december måned?! Mange besøger deres døde på kirkegården til jul Vi lever nemlig videre med vores døde. Det er et udtryk for trofasthed og for sammenhæng i vores liv. Det har digteren Søren Ulrik Thomsen også erfaret: igennem den. Men langsomt får de fleste alligevel øje på det liv, som ikke på dén måde var præget af sygdom eller død. Hvis ikke før så i samtale med præsten, der holder tale over den afdøde i kirken. Døden er os imod. Gudskelov, havde jeg nær sagt. Vi kommer til kort, vil nogen sige. Vi står ved en dør, siger andre. Eric Clapton Sangeren og guitaristen Eric Clapton skrev Tears in heaven, da hans 4-årige søn faldt ud af vinduet på 53. etage i en skyskraber. Sangteksten er konstrueret helt enkelt omkring billedet af en dør. På den ene side af døren er himlen, hvor hans kære er. På den anden side af døren er Clapton selv. Clapton tænker over, hvordan der mon er i det himmelske rige (Det himmelske fredsrige hedder det i juletidens gammeltestamentlige profetier fra Esajas) - på den anden side af døren. Behind the door, synger Clapton, there s peace I m sure/and I know, there will be no more tears in Heaven. Fred og ingen tåre sådan er der på den anden side af døren.. Men hvad med dem, der sørger? Hvad med Eric Clapton selv? Ja, ifølge Clapton selv er der hverken håb eller fred at hente cause I know, I don t belong/here in Heaven, synger han. Vi kan altså ikke trænge gennem den dør I must be strong and carry on, slutter han Carry on ; Ja, vi kan selvfølgelig lære noget af den dør /døden Ligesom andre mennesker i alle kulturer altid har gjort, kan vi lære at bruge den tid, vi har. Ikke mindst i forhold til hina Vikarierende sognepræst Rikke Bjerregaard Bertelsen Hvert år på den dato der tilfældigvis blev din fødselsdag tager vi toget til Århus for at besøge din grav som nu engang er det sted her i verden hvor du ikke er. På turen op gennem byen køber vi blomster Og taler som på enhver anden dag Indtil vi står foran stenen. Og på vej tilbage regner det altid. Eftersom intet af dette giver mening Og alligevel finder sted Må det være af største betydning.. Når vi rykker sammen i juletiden, virker den fraværende paradoksalt nok (bemærkelsesværdigt) nærværende. Måske er det også dét, salmedigteren Grundtvig tænker på, når han i en julesalme beder til Gud Vor Fader i Himlen! Lad det ske, lad julesorgen slukkes! ( DDS nr.99 v.8). Det fortælles, at Grundtvig følte sig ensom af mange grunde og vintermørket lukkede sig om ham en sen juleaften, hvor han nærmest i trods skrev Velkommen igen Guds engle små til juledags morgen i den smukke Vor Frelser Kirke (den med det snegleformede tårn) på Christianshavn. Lad julesorgen slukkes. Den bøn forstår de færreste 7-årige af gode grunde. Selvom vi på mange måder indtager børnenes position over for Gud, når vi synger den. Mange der har mistet, fortæller om meget intense øjeblikke med stor betydning umiddelbart før døden. Eller vi ser med helt nye øjne tilbage på den sidste tid, vi havde sammen med ham eller hende, som pludselig og uventet døde fra os. Øjeblikke af meget stor betydning. Måske er det også derfor, den sidste tid sammen fylder så uforholdsmæssigt meget i tiden lige efter dødsfaldet. Det kan være svært at se Noget at leve op til af Benny Andersen Jeg tæller ikke ligefrem mine døde noterer mig bare at tallet stiger støt men hvad er døde tal mod sprældøde venner. Jeg har ikke noget imod de døde nogle af mine bedste venner er døde det påfaldende er blot deres usvækkede livskraft modsat adskillige nulevende som er mere døde end levende jeg kender flere uafdøde som keder mig til døde mens de rigtige døde de professionelle har det med at gå igen på uventede tidspunkter blander sig i alt sætter skub i en kedelig samtale får syrener til at blomstre midt om vinteren. Jeg frygter ikke de døde jeg frygter mere de levende som godt kan ta livsmodet fra mig, men de døde gir mig oplevelser for livet. Julen lever jo desværre ikke altid op til vores juleambitioner om glæde og lys. Men vi kan forsøge at gøre os fri af bitterhed, nag eller smålighed Åbne os i en slags trods på samme måde som Grundtvig insisterede på juleglæden den julenat, han skrev Velkommen igen. Vi kan gøre vores til at mørke og død ikke paralyserer vores liv Og så kan døden huske os på at være taknemmelige over det liv, vi har. Taknemmelige for dem, vi har fået givet at leve sammen med også når vi har mistet dem, vi for alvor elsker. Hjerte løft Billedet med døren har Eric Clapton jo ikke opfundet. Jesus bruger det om sig selv i Johs 10,9; Jeg er døren, siger han. Den, der går gennem mig (..) han skal gå ind og gå ud og finde græsgange. Og digteren Paul Gerhardts skriver i sin julesalme Hjerte løft din glædes vinger ( DDS nr. 114) I, som tunge stier træde, stands og hør:/ her er dør/ til den sande glæde. Her er altså en dør, vi bare skal gå ind ad og det er ovenikøbet døren til glæde. Forfatteren Paul Gerhardt skrev under 30-årskrigen, og var ikke mindre realist end Eric Clapton. Døren til den sande glæde fjerner ikke livsvilkår og savn i vores liv Sorg og savn går ikke nødvendigvis over. Sorg ændrer sig. Nogle ting i vores liv forsvinder: Smerte kan forsvinde. Men savn og sorg går ikke over. Det bliver noget andet. Og det er vel bl.a. det sorgen handler om: At blive en anden. At vi bevæger os mod noget andet / nye liv / en ny virkelighed, hvor vi bærer sorgen med. Og også ud af det mest forfærdelige mørke fødes der en fremtid. DDS 114, v. 4 Er I fattige og arme / ind kun stig,/ han er rig/ og har hjertevarme. Det er godt budskab for dem, der befinder sig foran døren. Jeg tror, den står på klem i julen den dør. Lad julesorgen slukkes. Glædelig december! (Tegninger: Tom Duus) 38 Annisse-Mårum Guiden / 06 / 2013 Annisse-Mårum Guiden / 06/ 2013 39