Produktudvikling i skovbruget og træindustrien Årsberetning

Produktudvikling i skovbruget og træindustrien Årsberetning 01 Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Indhold 1. FORORD... 2 2. PRODUKTUDVIKLING I SKOVBRUGET... 3 3. FORARBEJDNING OG FORÆDLING AF TRÆPRODUKTER... 6 4. FÆLLES MARKEDSFØRING... 8 5. BEVILGEDE PROJEKTER 2001... 11 6. PROJEKTSTATISTIK... 12 7. SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER... 15 8. BEVILLINGSUDVALGETS MEDLEMMER 2001... 20 Kolofon: Titel Produktudvikling i skovbruget og træindustrien Redaktion Handelskontoret, Skov- og Naturstyrelsen Forsidelayout Page Leroy-Cruce Udgiver/forlægger Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, sns@sns.dk Ansvarlig institution Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Copyright Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Emneord Produktudvikling skov træindustri tilskud Sprog dan ISBN: 87-7279-469-0

1. Forord Formålet med Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien er at styrke konkurrenceevnen og mindske konjunkturfølsomheden i skovbruget og træindustrien gennem udvikling af nye produkter og metoder. Med de sidste års økonomiske tilbagegang i skovbruget og den primære træindustri og senest vanskeligheder med at afsætte råtræet rentabelt, er ordningens mål i høj grad stadig relevante. De vigtigste indsatsområder for produktudviklingsordningen er optimering af trækæden (fra frø til færdigvare), fremme byggeri med træ samt forskning, formidling og undervisning vedrørende træ som materiale. I år viste de tidligere års projekter om udvikling af byggeri med massive træelementer flotte resultater, hvor en række byggerier blev sat i gang og der var stor tilslutning til en temadag om byggeteknikken. Vi fik også indviet landets første motorvejsbro af limtræ efter flere års forarbejder. Broen blev ca. 20% dyrere end en almindelig betonbro, men et nyt projekt skal finde muligheder for besparelser, så vi må håbe, at det snart er muligt at bygge træbroer uden merpris. I år 2001 blev der kun bevilget 5,4 mio. kr fordelt på 17 projekter som følge af regeringens udgiftsstop i december - få dage før årets sidste bevillingsudvalgsmøde. Glædeligvis blev og restbevillingen overført, og ansøgningerne blev behandlet på første møde i 2002. Nils Wilhjelm Formand for Bevillingsudvalget

2. Produktudvikling i skovbruget Skovejere og deres leverandører kan som hovedregel få 40% tilskud til f.eks. udvikling af nye produkter, til at gøre hugst og transport mere effektiv, til at udvikle nye maskintyper eller til andre miljøvenlige og økonomiske forbedringer af skovdriften. Nedenfor findes et par aktuelle eksempler på projekter som modtager støtte fra ordningen. Et godt øje til Fugleøjebirk Værdien af træ fra danske skove kan sandsynligvis øges betragteligt ved dyrkning af specielt eftertragtede specialiteter af træ. En af dem er Fugleøjebirk, som er en meget karakteristisk og flot veddannelse i Vortebirk, som kan udnyttes til fremstilling af finér til møbler. Den knudrede og udtryksfulde Fugleøjebirk forekommer i Danmark spredt i alle aldersgrupper træer, hyppigst i unge bevoksninger, der ikke er udtyndet. Det er hidtil fældet og brugt til brænde for at give plads til glatte, retstammede birketræer, men Fugleøjebirk kan skrælles til eksklusivt finér og mangedoble prisen på birketræ. Et nyt tre-årigt projekt skal med støtte fra produktudviklingsordningen undersøge, om Fugleøjebirk kan opformeres kommercielt til et attraktivt og værdifuldt træprodukt, der kan øge skovenes indtjening ved salg til møbelindustrien. Fugleøjebirk er en særlig veddannelse, som menes at være genetisk betinget og dermed arvelig. Den skaber et knudret og flammende ved, som er særdeles flot til møbler. Først skal udbredelsen af Fugleøjebirk kortlægges og prøveskrælning skal foretages af eksisterende kævler. Der etableres kontakt med møbelfabrikker med henblik på at kunne afsætte træet til møbelfremstilling. I næste etape etableres en forsøgskultur til opformering ved podning og frøformering for at få undersøgt, om det er muligt at dyrke Fugleøjebirk på samme måde som det kendes fra den dyre Masurbirk. Fugleøjebirk har meget spil i træet både i finér og som her i massivt træ. Foto: Tage Rønne

Det er en af skovens egne folk, Tage Rønne fra virksomheden Træfældning & Topkapning i Værløse, som siden har skiftet navn til Dansk Snørkeltræ, som har udviklet projektet. Samarbejdspartnerne i projektet er Trætop Planteskole i Give, som står for opformeringen, mens Vallø Stift ved Køge skal anlægge forsøgskulturer og Arborétet under Landbohøjskolen leverer den videnskabelige ekspertise. For at finde de bedste metoder til opformeringen er der indsamlet frø og podekviste ligesom der også eksperimenteres med kloningsteknikker. Midtvejs i projektet, som afsluttes i 2003, er 50-60 modertræer ved at blive opformeret. Der er foretaget 48 vellykkede podninger af kviste fra Fugleøjebirk på to-årige rødder af almindelig vortebirk for blandt andet at sikre Fugleøjebirkenes arveanlæg. Der er fældet 8 modertræer som er skrællet til finér for at vurdere den indre kvalitet. En møbelfabrik, Trend Linse, arbejder på en prøveproduktion. Plantemedicin fra skoven Tropiske regnskove indeholder mange planter med medicinske egenskaber, som dyrene instinktivt benytter sig af, men også visse danske skove kan måske blive leverandør af produkter til fremstilling af økologiske naturlægemidler. Dette spændende spørgsmål er det privatejede økologiske land- og skovbrug Barritskov i Østjylland ved at besvare med et projekt, som har fået bevilget midler fra produktudviklingsordningen. Der er tale om bark og planter, der befinder sig naturligt spredt på ejendommen. Projektet skal afdække, hvor meget Barritskov kan indhøste af bark fra fire af skovens arter eg, ask, rødel og hvidtjørn. Barken fra ask og eg regnes for de mest lønsomme. Barken tørres og formales til the eller laves til ekstrakter, som typisk anvendes ved maveproblemer. Også bark fra rødel samt blomsterknopper og blade fra hvidtjørn bruges til plantemedicin. Prøver af egebark før og efter formaling. Foto: Chris Russell.

Tyske producenter af naturlægemidler er interesserede i at aftage bark til the fra ask og eg. Kun to procent af naturlægemidlerne fra Tyskland er økologiske og generelt er interessen fra udenlandske medicinproducenter steget efter etablering af brancheorganisationen Krymeda der foreløbig har 21 virksomheder tilknyttet. Forsøgsmæssig afskrælning af egebark. Foto: Chris Russell Barritskov eksperimenterer med såvel maskinel som manuel afbarkning af aske- og egekvæler som fældes på Barritskov. Kan barken sælges til plantemidicin på en rationel måde vil det kunne give skoven en ekstraindtægt. De første blandinger står klar til at blive vurderet af producenterne. De foreløbige resultater viser, at Barritskov har plantemateriale nok og dermed potentiale til at blive leverandør, men indsamlingen er besværlig og en produktion kan foreløbig ikke betale sig. Man er også ved at kortlægge de bedste høsttidspunkter for de enkelte arter. Projektet er siden starten udvidet til at omfatte skovens andre virksomme planter såsom visse urter, ramsløg og skovmærke. Analyser har vist, at disse planter under de køligere nordiske himmelstrøg producerer et meget højt indhold af aktive stoffer og æteriske olier som næppe overgås af same planter under andre himmelstrøg. Projektet skal ligeledes afdække kundernes krav til kvaliteten i ind- og udland. Mængder og beskaffenheden skal analyseres i et forsøg på at fastlægge en handelspris for disse naturprodukter fra danske skove.

3. Forarbejdning og forædling af træprodukter Træindustrien kan som hovedregel få 40% tilskud til udvikling af helt nye produkter, f.eks. til byggeri, eller til produkter, der øger forbruget af træ. Nye produktionsmetoder eller nye måder at forarbejde på, kan også opnå tilskud, selvom selve produktet er kendt. Nye måder at udnytte spildprodukter fra træproduktionen er et andet område, der kan være interessant. Nedenfor findes et eksempel på et træforarbejdningsprojekt som blev afsluttet i år 2001. Nye pladehuse skal hjælpe nåleskove Den dårlige markedssituation for mindre dimensioner dansk nåletræ fik i 1997 Hedeselskabet til at søge støtte fra produktudviklingsmidlerne til at udvikle et dansk træhus, der udmærkede sig ved udstrakt brug af OSB-plader og K-plader til udvendig beklædning, gulve, lofter og bærende skillerum. Målet var at udvikle et mere prisbilligt kvalitetshus i hovedsagelig dansk nåletræ baseret på disse pladetyper. Projektet OSB og K-plader i byggeri har fået støtte fra produktudviklingsordningen og resultatet er blevet et både lyst og velfungerende toetagers enfamiliehus i træ på 150 kvm. i Birkebæk Plantage syd for Herning. Huset er udlejet på markedsvilkår til en skovfoged ansat ved Hedeselskabet. Der ligger en betydelig samfundsmæssig gevinst, hvis nåleskovenes små trædimensioner kan udnyttes i byggeriet. Skovene udtyndes flere gange inden hugst og træet herfra vil kunne bruges til produktion af plader. Det har længe været et ønske at billiggøre træhusbyggeriet. Det færdige hus af OSB- og K-plader. Foto: Mogens Andreasen Ved at bygge huse med OSB og K-plader vil den samlede danske ressource af nåletræ kunne udnyttes bedre end nu, sikre skovejerne både større efterspørgsel og højere priser mens pladeproducenter og byggefirmaer kan se frem til øget aktivitet. Huskøberne vil få boliger med et godt indeklima. Miljømæssigt er fremstilling af plader mindre belastende end traditionelle byggematerialer og der kan på sigt være mulighed for eksport af koncepterne. De to pladetyper kan

erstatte importeret konstruktionskrydsfinér fra USA, Canada, Sverige og Finland. OSB-pladen bruges i stigende grad i Europa og i stor skala i USA og Canada. Den har en række fordele frem for traditionel, vandfast krydsfiner. Huset i Birkebæk viser, at man med ny byggeteknik kan fremstille kvalitetshuse med træbaserede plader. Der er anvendt dansk træ til hele huset undtagen til OSB-pladerne, som kommer fra CSC Forest Products i Skotland, men de kan sagtens fremstilles af dansk træ. Pladerne består af sammenlimede store spåner fra småtdimensioneret rundtræ. Øget anvendelse af OSB-plader kan skabe basis for en dansk pladeproduktion. Redskabsrum og carport i Birkebæk Plantage er beklædt med oliebehandlede OSB-plader, mens selve boligens yderbeklædning er malede K-plader (konstruktionsspånplader) fremstillet af Novopan Træindustri. Udsnit af husets trappe til 1. sal. Trappen er lavet af OSB-plader. Foto: Mogens Andreasen

4. Fælles markedsføring Produktudviklingsordningen giver mulighed for at knytte bånd mellem aktørerne i skovbruget, i træindustrien og videre ud til forbrugeren. Ved bedømmelsen af projekterne bliver der lagt vægt ved at markedsføringen kan bidrage til at øge anvendelsen af træ og at projekterne har et klart fælles præg for en branche i stedet for at profilere enkelte virksomheder. Miljøvenligt træ i have og landskab Trykimprægneret træ bruges næsten alle vegne i have og landskab. Træet anvendes af anlægsgartnere og tømrere til rækværker, hegn skilte, legeredskaber, broer, støttemure, småskure i privathaver, boligområder og offentlige arealer. Interessen for at finde mere miljøvenlige alternativer er vokset i takt med debatten om det uheldige i at bruge trykimprægneret træ til eksempelvis børns legeredskaber. Kommunerne ønsker at mindske problemerne med at deponere og bortskaffe det imprægnerede træ. Det er en ret beskeden kreds af beslutningstagere i bl.a. have- og landsskabssektoren, som afgør brugen af træbeskyttelse. Det har vist sig, at denne kreds ikke besidder den fornødne trætekniske viden for at rådgive professionelle og private i at bruge alternativer til det trykimprægnerede træ. Det har betydet stigende frustration både hos rådgiverne og kunderne samtidig med, at salget af mere miljøvenlige alternativer er forblevet stort set lig nul. Hvert år købes der således 40.000 kbm. trykimprægneret træ i klasse A til nedgravning i jord og 180.000 kbm. i klasse AB til brug over jord. For at ruste have- og landskabssektoren bedre har Have & Landskabsrådet fået støtte fra produktudviklingsordningen til en kampagne, der skal informere om mulighederne for en mere bæredygtig brug af træ i have og landskab. Kampagnen skal gøre sektoren bevidst om at brugen af trykimprægneret træ kan mindskes ved at bruge træarter, der har en naturlig imprægnering såsom eg, robinie, rødkernede nåletræer. Man kan også varmebehandle træ eller udføre konstruktiv træbeskyttelse, hvor selve designet og konstruktionen beskytter mod nedbrydning. På den måde kan selv enkle savværksprodukter af gran opnå en meget lang levetid. Træpæle holder længere når de friholdes for for jordkontakt feks. som her ved placering på syldsten. Metoden er bla. kendt fra bindingsværkshuse. Foto: Torben Dam.

Typisk vil der være behov for både at anvende mere holdbare materialer og at supplere med konstruktiv træbeskyttelse ved at anvende udskiftelige sliddele, bundbrædder, vandnæser mm. Mange af disse teknikker er ret gamle og blevet glemt, da det trykimprægneret træ kom frem og blev udbredt. Denne viden skal nu genopfriskes for en ny generation af håndværkere og andre professionelle brugere af træ. Målet med kampagnen er at øge efterspørgslen på enkle produkter fra savværkerne som våde granbrædder på bekostning af importeret trykimprægneret træ af klasse AB, der stadig må indeholde stærkt miljøbelastende stoffer. Bræddernes ender bør beskyttes godt mod opfugtning, fordi endetræ meget let kan opsuge vand. Her er benyttet konstruktiv træbeskyttelse og endefladeforsegling for at hindre opfugtning. Foto: Torben Dam.

Certificering af danske skove Flere og flere udenlandske butikskæder, møbel- og inventarfirmaer samt gør-det-selv-markedet, forlag og postordrefirmaer ønsker certificering af især tropisk træ fra bæredygtig skovdrift. Kunderne ønsker også at træprodukterne er sporbare, så de ikke uforvarende risikerer at støtte den ødelæggende rovdrift i den tropiske regnskov. Certificeringen er i 1990erne vokset til at dække en stor del af verdens skove, ligesom der har været stigende interesse for at certificere bæredygtig skovdrift i Nordamerika og Europa. Man må forudse, at certificering efter de linjer Pan European Forest Certification (PEFC) har lagt kan blive et krav for at afsætte træprodukter. 12 lande deriblandt Sverige, Norge, Finland, Storbritannien og Tyskland har fået anerkendt deres ordninger af det internationale PEFC og flere er godt på vej. Dermed vil man med stor sikkerhed komme til at se certificeret træ på det danske marked. PEFC-certificerede skovejendomme og træindustrier får adgang til at sælge deres produkter med PEFC s logo. Dansk Skovforening, der fungerer som sekretariat for den selvejende forening PEFC-Danmark, har derfor på foreningens vegne fået tilskud fra produktudviklingsordningen til at udvikle en certificeringsordning, der kan dokumentere, at Danmark opfylder de fælleseuropæiske principper for bæredygtig skovdrift som er nedfældet i Lissabon resolutionerne. PEFC Danmark har siden sin start i 1999 arbejdet med et dansk system til certificering af bæredygtigt skovbrug og træs sporbarhed. Det danske system er i maj 2002 sendt til godkendelse hos det internationale PEFC Council i Luxembourg. Støtten skal gøre det muligt at udvikle et system med procedurer for certificeringen, opstille kriterier og indikatorer for certificering af bæredygtig skovdrift samt bruges til fælles markedsføring af ordningen. Det er formålet med ordningen, at den skal anvende de nationale retningslinjer for bæredygtig skovdrift, som er udarbejdet af en bred gruppe nedsat af Skov- og Naturstyrelsen med skovens folk, grønne organisationer og forskningen. Certificeringen skal gøre det lettere for skovejerne og industrien at sælge til markeder, som efterspørger certificeret træ selv om det ikke nødvendigvis afstedkommer højere priser. For skovejerne kan en sideeffekt blive, at certificering skaber overblik over nogle af skovens miljøfaktorer og styrker miljøstyringen på den enkelte ejendom.

5. Bevilgede projekter 2001 Projekttitel, ansøgte projekter Tilsagnsramme, kr Træ i næringsmiddelindustien 475.180 Autoværn af træ, tillæg. 107.000 Udvikling af byggeri med massivtræelementer 286.254 De Små Savværker 377.280 Standardløsninger for anvendelse af limede massive træelementer i byggeriet 325.000 Elementbyggeri i massivtræ. Dokumentation og formidling af viden - fase 2. 1.000.000 Møllevinger af træ 142.000 Videreudvikling af koncept for udnyttelse af skovbaserede råvarer til naturlægemidler 310.400 Maskine til automatisk sortering af skovplanter dyrket i spagnum container 160.000 Fugleøjebirk 224.238 Vand fra skovene - muligheder for og problemer med udnyttelse af grundvand fra skovene 346.000 Reduktion af harpiksudsvedning fra fyrretræ i vinduesindustrien 91.200 Konstruktiv brug af træbaserede skiver 46.280 Udvikling af konkurrencedygtige broer i træ 261.720 I alt 4.152.552 Projekttitel, særlige indsatsområder Ekstrabevilling til demonstrationsprojekt træbro 127.500 Indledning af strategi, Træ-er-miljø 850.000 Træ-er-hygiejnisk, Træ-er-miljø 335.000 I alt 1.312.500 Bevilgede projekter i alt 2001 5.465.052

6. Projektstatistik Antal tilsagn fordelt på ansøgerkategori Andre træforarb. virksomheder end savværker (5) Forsknings- og forsøgsinstitutioner (5) Entreprenører (1) Løvtræsavværker (1) Planteskoler (1) Skovdistrikter (1) Fordeling af støtte (mio kr) til aktivitetsområder 1994-2001. Ialt 94,6 mio kr 19,5 8,9 25,6 Primært skovbrug Forarbejdning, forædling Fælles markedsføring Forskning Undersøgelse, udredning 35,5 5,0

Antal støttede projekter 1994-2001 fordelt til aktiviteter, stk 40 35 30 25 20 15 10 Undersøgelse, udredning Forskning Fælles markedsføring Forarbejdning, forædling Primært skovbrug 5 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Bevilget støtte 1994-2001 fordelt til aktiviteter, mio kr 30 25 20 15 10 Undersøgelse, udredning Forskning Fælles markedsføring Forarbejdning, forædling Primært skovbrug 5 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

40 37,0 Tilsagnsbeløb fordelt på ansøgergrupper 1994-2001 mio kr 30 20 12,1 9,9 8,4 10 5,6 4,3 2,0 1,5 1,5 1,2 0,8 0,7 0 Forskningsinstitutioner Anden træindustri Maskinproducenter Foreninger o.lign. Maskinproducenter Konsulentfirmaer Skovdistrikter Pyntegrønt Planteskoler Nåletræsavværker Entreprenører Løvtræsavværker

7. Særlige indsatsområder Udover modtagne tilskudsansøgninger har bevillingsudvalget i de sidste år taget initiativ til en række aktiviteter inden for områder, hvor der er identificeret særlige behov. Nedenfor nævnes eksempler på projekter som er afsluttet i år 2001. Fordele ved massivtræelementer Mange træhuse er i de senere år skudt op i Danmark som kontorer, boligblokke og enfamiliehuse. En tiendedel af alle enfamiliehuse, der nu opføres, bliver bygget af træ. Mange mennesker tiltales af træhusenes gode indeklima, et lavt varmeforbrug, god lyddæmpning, træ som bæredygtigt materiale og at man eksempelvis kan slå søm i væggene. En af de mest lovende byggemetoder er byggeri i massivtræelementer. Byggeriet af 25 ældreboliger i Harlev ved Århus i massivtræ for Brabrand Boligforening er blevet støttet af produktudviklingsordningen. Massivtræet blev valgt, fordi byggeprisen med traditionelle materialer overskred byggeog anlægsrammen med 30 pct. Ved at bruge massivtræ blev anlægsrammen holdt uden kvalitetsforringelser og det ser ud til, at byggeri i massivtræ kan udføres 20 pct. billigere end traditionelt byggeri. Den stærke interesse har skabt behov for at videreudvikle og dokumentere massivtræets anvendelighed. Produktudviklingsordningen bevilgede derfor støtte til Associerede Ingeniører i Fredericia til den første danske fremstilling af emnet i bogen Massivtræ i byggeriet med tilhørende cd. På cd en ligger et program der letter konstruktion og beregningsproblemer for byggeriet. Både bog og cd er baseret på erfaringer og målinger fra Harlev såvel som de adskillige andre danske byggerier der er opført i massivtræ de senere år. Formålet på kort sigt er at udbrede kendskabet til træelementerne, dokumentere fordelene ved byggemetoden og tilpasse den til danske klimaforhold samt gøre det lettere for byggebranchen at bruge elementerne i praksis. Massivtræet er rationelt at arbejde med. Elementerne kan tildannes efter behov med træskærende værktøjer ude på byggepladsen og byggetiden er ofte kortere end andet træhusbyggeri. Den store træmasse skaber effektiv fugtregulering og et godt indeklima, mens elementernes store styrke åbner mulighed for nye, arkitektoniske løsninger.

Massivtræelementerne leveres efter just-in.time princippet kort før montering på byggepladsen. Elementerne har en størrelse hvor to mand kan bære dem, så monteringen sker uden brug af kran. Foto: Jesper Brodersen. Perspektivet på længere sigt er at udvikle et både konkurrencedygtigt og miljøvenligt elementbyggeri baseret på dansk træ. Elementerne består af mindre træstykker, der sømmes, limes eller dyvles sammen til forskellige dimensioner og opnår stor styrke. Der kan uden problemer bruges trækvaliteter som skovene ellers har problemer med at få afsat. Elementer i massivtræ kan hjælpe såvel skove, savværker som træindustrien med at blive leverandører til byggeriet. Boligbyggeri af massivtræelementer inden montering af isolering, dampbremse og yderbeklædning. Plastikfolien nedest på væggene er en midlertidig beskyttelse med regn. Foto: Jesper Brodersen.

Første danske trafikbro i træ Vejbroer i træ kan blive et alternativ til beton. Det viser den første trafikbro i træ ved Remmevej syd for Ikast. Træbroer kan give skovejere, savværker, limtræsfabrikanter og entreprenører chancen for at komme ind på bromarkedet. Træet forskønner samtidig de grå betonstøbte broer. I Norden stiger antallet af trævejbroer. Træ er ganske vist dyrere end beton, men prisforskellen indsnævres og perspektivet er, at motorvejsbroer kan udføres i materialer fra danske skove til gavn for både skovene, limtræsindustrien, miljøet og trafikanterne, der får noget smukt at se på. Perspektiver var der således nok af, da Vejdirektoratet i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen besluttede at bygge den første danske vejbro i dansk træ. Resultatet blev træbroen, der fører Remmevej over den kommende Herning-Bording motorvej syd for Ikast mellem Herning og Århus. Broen er en skråbensbro, hvor brodækket understøttes af 18 skråtstillede søjleben opstillet på et betonfundament. Selve brodækket har et spænd på 26 meter, en samlet længde på 54 m og en bredde på 13 m med plads til både kørende trafik, fodgængere og en to meter bred dyresti (faunapassage). Fra indvielsen af limtræbroen som fører Remmevej over den kommende motorvej. Foto: Søren Kjær. Konstruktionen er opbygget af 4 ubrudte og sammenspændte broelementer, der hver er 2,6 m brede. Brodækket er en krydslamineret 250 mm tyk træplade, som stabiliseres af 1,2 m høje laminerede limtræsbjælker i broens fulde længde. Hele limtræskonstruktionen er fremstillet hos Dansk Limtræ i Bredebro. Der er gået 1000 sønderjyske graner til at bygge broen som vejer 200 tons, men som så også kan bære køretøjer op til 100 tons. Brodækket beskyttes mod vind og vejr af et traditionelt asfaltlag. Selve konstruktionen står i ubehandlet limtræ uden nogen imprægnering mod råd og svamp lige bortset fra de mest udsatte steder, hvor træet er behandlet med et beskyttelsesmiddel. Broens holdbarhed ventes at være 50-100 år eller lige så lang som en traditionel trafikbro i beton. Arbejdet startede i foråret 2000 og indvielsen fandt sted 3. december 2001. Vejdirektoratet og Skovog Naturstyrelsen har dækket de ekstra omkostninger ved at vælge træ som materiale frem for

beton. Cowi har projekteret og arkitektfirmaet Dissing & Weitling været æstetiske konsulenter på Danmarks smukkeste vejbro som den er blevet kaldt. Her er det ene af broens 4 elementer klar til montering. Elementet er 54 meter langt og 1,4 meter højt. Foto: Hilmer Riberholt.

TRÆ ER MILJØ Træbranchens fælles informationsprojekt Træ Er Miljø kom for alvor op i omdrejninger i 2001 takket være bevillinger fra Produktudviklingsordningen. Bevillingerne medførte en 3-årig strategi for projektet, en kraftig styrkelse af den danske træportal www.trae.dk og en temakampagne om træs hygiejniske egenskaber. Træ er Miljø s logo. Træ Er Miljø blev stiftet i 1995 af 7 organisationer fra træbranchen og 2 styrelser under Miljøministeriet. Det var historisk at hele træbranchen fra skovbrug over råtræhandel og træindustri til detailhandel samlede sig om et fælles informationsarbejde. Siden udviklede projektet sig, men uden en samlet strategi. Den er nu kommet takket være støtten, som betyder følgende: Træ Er Miljø fastholder sit mål om at formidle veldokumenteret viden der kan fremme brugen af træ, træbranchens produktudvikling og afsætning samt netværksdannelse og samarbejdet i træbranchen. En langvarig informationskampagne skal påvirke befolkningens viden om og holdning til træ. For at få størst mulig spredning er formidling gratis for modtagerne. Portalen www.trae.dk skal være alment kendt og brugt på Internettet. Temakampagner om udvalgte emner på træområdet skal gennemføres ligesom der fortsat udsendes et gratis elektronisk nyhedsbrev, hvor alle med relevant og troværdig information om træ kan få deres viden ud. Træets hjemmeside blev åbnet i 1999, men er siden styrket så brugerne har bedre muligheder for at søge oplysninger om træ. Uanset hvad man ønsker at vide om træ, kan man finde et svar på siden eller henvisninger til andre kilder. Hjemmesiden opdateres løbende og understøtter aktuelle temakampagner. Eksempel på dagbladsannonce fra temakampagnen Træ er hygiejnisk.

Med www.trae.dk og nyhedsbrevet har den danske træbranche nu en samlet informationskanal til omverdenen og til intern brug. Den første temakampagne, Træ er Hygiejnisk, er gennemført. Mange tror, at træ ikke er lige så hygiejnisk som plast eller metal i køkkener, til redskaber eller til emballering af mad. Danmark har endda love der hindrer brug af træ i fødevareindustrien og i storkøkkener. Men stadig flere forskningsresultater fra laboratorier over hele verden viser, at træ er mindst ligeså hygiejnisk og i mange tilfælde det mest hygiejniske valg. Træ Er Miljø har i samarbejde med træindustrien og Teknologisk Institut formidlet den nye viden i fagpressen, dagspressen, brochurer og på www.trae.dk. 8. Bevillingsudvalgets medlemmer 2001 Adm. direktør Nils Wilhjelm (formand) Direktør Henrik Thorlacius-Ussing Lindenborg Gods A/S Hanne Hübertz Danmarks Naturfredningsforening Skovrider Jimmi Enevoldsen Frijsenborg & Wedellsborg Kontorchef Marina Nørlyng Erhvervsfremmestyrelsen Forretningsfører Ib Skals Jensen Specialarbejderforbundet Fuldmægtig Lene Vejbæk Direktoratet for fødevareerhverv Skovrider Ditte Svendsen Thy Statsskovdistrikt Direktør Bjarne Lund Johansen Træbranchens Oplysningsråd Insitutleder Hans Jørgen Larsen Danmarks Tekniske Universitet Direktør Ib Hansen Hyllinge Træindustri A/S Sekretariat i Skov- og Naturstyrelsen: Handelsskovrider Poul Ravnsbæk Forstfuldmægtig Jesper Brodersen Forstfuldmægtig Søren Kjær Overassistent Heidi Pedersen