1 RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave 1 Spørgsmål 1.1. Værktøj Det er i opgaven oplyst, at erhvervelsen af værktøjet var nødvendigt for Anders Albertsen til bestridelsen af arbejdet. Uanset at formodningen således er for, at arbejdsgiveren afholder de udgifter, der er forbundet med lønmodtagerens udførelse af arbejdet, vil Anders Albertsen kunne fratrække udgiften i medfør af afskrivningslovens regler. Da udgiften alene beløber sig til kr. 6.000, vil beløbet kunne straksafskrives i medfør af AFL 6, stk. 1, nr. 2. Fradraget begrænses dog som følge af bestemmelsen i LL 9, stk. 1. Godtgørelsen på kr. 6.000 fra UniByg A/S skal Anders Albertsen til gengæld indtægtsføre i medfør af LL 9, stk. 5. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 195f., p. 258ff, p. 265 samt p. 296ff. Jubilæumsgratiale Det bør indledningsvis fastslås, at der er tale om et jubilæumsgratiale omfattet af LL 7 U, stk. 4, nr. 1. Det gør ikke nogen ændring heri, at virksomhed er overgået fra at være en personligt drevet virksomhed til at være et aktieselskab, når der blot i hele perioden har bestået en vis identitet i virksomhedens arbejdsområde. Spørgsmålet er imidlertid, om Anders Albertsen overhovedet skal beskattes af beløbet, idet han allerede inden udbetalingen af gratialet har givet afkald herpå til fordel
2 for Kræftens Bekæmpelse. Eftersom han har givet afkald på beløbet under betingelse af, at beløbet tilgår en bestemt person, anses han imidlertid for at have realiseret indtægten og derpå videregivet denne til Kræftens Bekæmpelse. Anders Albertsen skal herefter medregne kr. 2.000 til den skattepligtige indkomst, idet LL 7 U hjemler et bundfradrag på kr. 8.000 (ureguleret). Eftersom Kræftens Bekæmpelse er opregnet i TS-cirk. 2000-22, vil AA i sin skattepligtige indkomst kunne fratrække kr. 5.000 k. i medfør af LL 8 A. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 276ff. samt p. 140f. Opførelsen af parcelhus til eget brug Spørgsmålet omhandler problemstillingen vedrørende beskatning af værdien af eget arbejde. Eftersom Anders Albertsen opfylder betingelserne i relation til den særlige praksis, udløses beskatning i indkomståret 2001, hvor byggeriet var færdiggjort. Den gode besvarelse diskuterer hjemlen (eller manglen på samme!)for denne praksis. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 145. Spørgsmål 1.2. Næring Der må indledningsvis foretages en bedømmelse af, hvorvidt Anders Albertsen kan anses for næringsdrivende med fast
ejendom. Uanset opgavens sparsomme oplysninger synes det mest nærliggende at statuere næring. 3 Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 153 ff. samt p. 483ff. Salg af sommerhus til sønnen Lars Albertsen Eftersom der er tale om et salg som led i næring, må fortjeneste/tab opgøres i overensstemmelse med de almindelige regler for opgørelsen af kapitalgevinster og kapitaltab. Anskaffelsessummen kan på den baggrund fastsættes til kr. 650.000. Den skattepligtige fortjeneste udgør herefter kr. 150.000, som skal henregnes til den personlige indkomst, jf. PSL 4 e.c. Det bør desuden diskuteres, om Anders Albertsen i forbindelse med overdragelsen af sommerhuset yder sønnen Lars Albertsen en gave, der er afgiftspligtig i medfør af BAL. Dette må afgøres på baggrund af +/ 15%-reglen i cirkulære nr. 185 af 17.11.82. Den nedre grænseværdi kan opgøres til 1.200.000 180.000 (15% af 1.200.000) = 1.020.000. Eftersom den aftalte overdragelsessum imidlertid er lavere end den nedre grænseværdi, kan det herefter konstateres, at overdragelsen indeholder et gaveelement. Gavens størrelse kan opgøres til 1.020.000 800.000 = kr. 220.000. Det afgiftspligtige beløb udgør herefter 220.000 46.800 = kr. 173.200. Lars Albertsens afhændelse af sommerhuset allerede to måneder efter erhvervelsen implicerer to skatteretlige problemstillinger. Det bør således for det første overvejes, om salget er omfattet af skattefritagelsesreglen i EBL 8, stk. 2. Uanset det beskedne antal overnatninger og den korte
4 besiddelsestid synes det mest nærliggende at anse salget for omfattet af EBL 8, stk. 2. Lars Albertsens avance ved salget er dermed skattefrit. Det kan dog ikke anses for en grov fejl, hvis den studerende når et andet resultat. Afgørende er således navnlig en diskussion af spørgsmålet. I den virkelig gode besvarelse bør det imidlertid tillige diskuteres, om Lars Albertsen eventuelt risikerer at blive anset som næringsdrivende i forbindelse med salget. Spørgsmålet er navnlig, om Anders Albertsen kan afvaske sin næringshensigt ved det mellemliggende salg til Lars Albertsen. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 482f. samt p. 368f. Vederlagsfrit udlån af sommerhus Spørgsmålet implicerer en diskussion af problemstillingen vedrørende beskatning af urealiserede indkomster. Der bør i den forbindelse henvises til afgørelsen TfS 1998.199 H, der forudsætter udtrykkelig hjemmel eller en omgåelseslignende transaktion for, at beskatning af Anders Albertsen kan komme på tale. For så vidt angår spørgsmålet om beskatning af Bente og Børge Bak, må det teoretiske svar vel være, at ægtefællerne skal beskattes af den fordel, som de opnår ved ikke at skulle svare vederlag for brugen af huset. Det skattepligtige beløb må herefter fastsættes til markedslejen - evt. en skønnet lavere subjektiv værdi. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 140f samt p. 361. Opgave 2 Spørgsmål 2.1.
5 Næring Der skal indledningsvis foretages en afgrænsning af, hvorvidt Birger Brandt kan anses for næringsdrivende med køb og salg af aktier. Oplysningerne i opgaven synes mest nærliggende at lede til, at Birger Brandt ikke anses for næringsdrivende. Dette kan måske især begrundes med, at Birger Brandt ikke har nogen professionel tilknytning til aktiemarkedet. Han kan således højest betegnes som spekulant, hvilket imidlertid ikke har nogen indflydelse på de beskatningsmæssige konsekvenser. Aktiehandlerne For så vidt angår aktieposten i NordicData A/S, er der tale om aktier, der har været ejet i mindre end tre år på afståelsestidspunktet. De skattemæssige konsekvenser må således opgøres i overensstemmelse med ABL 2. De afståede aktier i IT-Consult A/S har derimod været ejet i mere end tre år i hvilken forbindelse det bør anføres, at fondsaktier i medfør af ABL 6, stk. 4 anses for anskaffet på samme tidspunkt som moderaktien. Fortjeneste eller tab på disse aktier må herefter opgøres i overensstemmelse med reglerne i ABL 4. Handel 1 NordicData A/S: Køb 1999: Nominelt kr. 80.000 kursværdi 150 = 120.000 Salg 2000: Nominelt kr. 80.000 kursværdi 50 = 40.000 Realiseret tab = kr. 80.000 Tabet kan i medfør af ABL 2, stk. 2 alene fratrækkes i en eventuel senere gevinst på aktier ejet i mindre end tre år. Handel 2 IT-Consult A/S
6 Køb feb. 1997: Nominelt kr. 100.000 kursværdi 200 = 200.000 1998: Fondsaktier nom. kr. 20.000 = kr. 0, jf. ABL 5.1 Salg dec. 2000: Nominelt kr. 60.000 kursværdi 150 = 90.000 Gennemsnitlig anskaffelsessum 60.000 x 200.000 120.000 = 100.000 Realiseret tab 90.000 100.000 = kr. 10.000 Der er i medfør af ABL 4, stk. 3 tale om et kildeartsbegrænset tabsfradrag. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 498ff. Christian Brandts konkurs Som følge af Christian Brandts konkurs lider Birger Brandt et kurstab på sin fordring. Da kurstabet må anses for omfattet af KGL 14, er dette ikke fradragsberettiget. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 566ff. Spørgsmål 2.2. Spørgsmålet kræver indledningsvis en diskussion af, i hvilket omfang Birger Brandts fulde skattepligt kan anses for ophørt. Dette må formentlig anses for tilfældet. Der kan i den forbindelse henvises til salget af bolig, de objektive omstændigheder for fraflytningen, samt det beskedne antal dage, hvor han har opholdt sig i Danmark. Det bør indledningsvis fastslås, at KSL 2, stk. 1, litra a) er uanvendelig i denne sammenhæng, idet konsulentarbejdet er udført i Bruxelles. Det synes på den baggrund relevant at overveje, om Birger Brandt i stedet kan anses for begrænset skattepligtig af de modtagne honorarer i medfør af KSL 2, stk. 1, litra b), jf. KSL 43, stk. 2, litra i). Da Birger
7 Brandt, jf. KSL 43, stk. 2, litra i), 5. pkt. opfylder betingelserne herfor som følge af sit oprindelige 50% ejerskab af advokatvirksomheden, er han herefter begrænset skattepligtig til Danmark af de modtagne honorarer. Eftersom kontorholdsudgifterne relaterer sig direkte til udførelsen af konsulentarbejdet, vil disse kunne fratrækkes i medfør KSL 2, stk. 2. Det skitserede hændelsesforløb aktualiserer tillige en fraflytningsbeskatning i medfør af værnsreglen i ABL 13 a. Ifølge ABL 6, stk. 3, 5. pkt., skal der ved fastsættelsen af anskaffelsessummen på de resterende aktier ikke tages hensyn til allerede afståede aktier. Den gennemsnitlige anskaffelsessum kan herefter opgøres i overensstemmelse med gennemsnitsmetoden: Fraflytning: nominelt kr. 60.000 x kurs 300 = 180.000 Gennemsnitlig anskaffelsessum: 60.000 x 100.000 60.000 = 100.000 Det bør anføres, at Birger Brandt i medfør af 13 a, stk. 5, har mulighed for at opnå henstand med betalingen af den urealiserede fortjeneste på kr. 80.000. Endelig bør det fastslås, at det modtagne likvidationsprovenu ikke er omfattet af den begrænsede skattepligt, jf. KSL 2, stk. 1, litra f) smh. LL 16 A. Den virkelig gode besvarelse anfører dog, at BB i medfør af ABL 13 a, stk. 8 som følge af likvidationen har mulighed for ved avanceopgørelsen at lægge den reelle afståelsessum
på kr. 40.000 til grund, hvorved der fremkommer et tab på kr. 60.000. 8 Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 668ff. maj 2001 /Malene Kerzel