Envina Temamøde - Rigkær Genopretning i praksis, hydrologiske forundersøgelser Torben Ebbensgaard, COWI 1
Disposition Fra teori til praksis Vandstandsændringer Forundersøgelse, Naturlig hydrologi i N2000 Hvilke faktorer undersøges Eksempler/cases Eksempler på genopretning Rydning og afgræsning Hydrologisk genopretning Tørveskrab Curiosum kær/mygblomst og klimaændringer Fotos (biodiversitet) 2 ENVINA temadag om rigkær, Nov. 2014
Ændret hydrologi og rigkær Vandstandssænkning (vandindvinding/dræning/grøftning) => fugtigbundskrævende vegetation udskiftes med mere tørketolerante arter De evolutionært udviklede tilpasninger, (økologiske, fysiologiske, anatomiske, morfologiske) til våd bund virker ikke "konkurrencefremmende" på tør bund. Vandstandssænkning => skrumpning og sætning af tørven. => diffusionshastigheden af ilt, samt redoxpotentialet og temperaturen stiger => øget mineralisering af plantenæringsstoffer. Næringsstoffer langt mere tilgængelige for planter. Konkurrenceforholdene forskydes til fordel for de konkurrencestærke, hurtigvoksende arter på bekostning af små, nøjsomme, langsomtvoksende arter. Vegetationen -> eutrof. Hastighed af succession øges (tilgroning mod skov). 3
Konkrete effekter af vandstandssænkning Tørven mineraliseres med en hastighed svarende til nedbrydning af ca. 1-2 cm tykt tørvelag om året. Derved frigives ca. 250-500 kg plantetilgængeligt N/ha/år, hvilket øger produktionen. Produktion og artsantal i oligo- og mesotrofe (næringsfattige) økosystemer er negativt korrelerede. Dvs. at ved øget produktion (biomasse) falder artsantallet. Kilder og væld tilstrømning af kalk/jern/mg-holdigt vand svækkes Kapaciteten for at binde fosfater mindskes => yderligere næringstilgængelighed og tilgroning 4
Tilgroning vandstandssænkning -"ond cirkel" Tilgroning bevirker i sig selv en yderligere, øget udtørring pga. af øget fordampning fra det store bladareal samt en iltning af rodzonen (tørven). Et ungt birke-/elletræ på ca. 2-3 m's højde kan dagligt bevirke en fordampning af 200 liter vand. 5
Hydrologisk genopretning af rigkær, nøglefaktorer Skaf vandet tilbage til rodzonen! Vand med høj basemætning (Ca, Fe, Mg)! -> lav tilgængeligt N&P, Iltfattig rodzone -> lav mineraliseringsrate => lavproduktivt, artsrigt plantesamfund bestående af lavtvoksende, nøjsomme urter og mosser. Undgå at: Oversvømme og ødelægge eksisterende naturområde via spontan vandstandsændring/oversvømmelse på eller nær området Undgå næringsbelastet overfladevand på eksisterende OG potentielle naturarealer OG næringsrigt grund-/drænvand Sikre grundlag for fortsat (eller ny) græsning/høslæt Små VSP-ændringer (+10-25 cm), årstidsflukt. N: KGB 0,03 mgn/l 1-3 mgnitratn/l (0,2-0,7 mgtotn/l). P?? 6
Metoder, Hydrologisk genopretning Udgangspunkt: Fjern den påvirkning, som i sin tid skabte den unaturlige hydrologi. Fylde eller blokere grøfter (evt. regulerbare spunsvægge) Inaktivere dræn Stoppe/mindske/flytte vandindvinding (Gen-)hæve og slynge vandløb (!?) Stoppe pumper For mere næringstolerante naturtyper, som tåler/er betingede af oversvømmelse af overfladevand (1330 6410) desuden: Fjerne volde omkring vandløb Fjerne dæmninger mod kysten. 7
"Rigkær" 8
Forundersøgelser til etablering af naturlig hydrologi på forhåndsudpegede arealer kan opnås tilskud til: "Tekniske biologiske, hydrologiske og ejendomsmæssige forundersøgelser, i projekter om etablering af naturlig hydrologi i Natura 2000-områder" Populært: Kan naturen i moser, enge, kær (og strandenge) få det bedre ved at gøre afvandede arealer vådere igen? N2000: Kan vi forbedre eksisterende Naturtyper og levesteder m. ugunstig tilstand - Udvide arealet af naturtyper og levesteder ved at genetablere naturlig hydrologi? 9 ENVINA temadag om rigkær, Nov. 2014
Rammer for opgaverne Projektperiode 10 mdr. dvs. Begrænsninger ifht feltsæson Størrelsen varierer, 7-207 (330) ha. 7230#, 6410, 2190, 7220*, 7120, 1330, 1340*, 3110 Mygblomst, gul stenbræk, blank seglmos, kildevældsvindelsnegl, hedepletvinge, engfugle mm. 10 ENVINA temadag om rigkær, Nov. 2014
Forundersøgelsernes fokus ER der unaturlig hydrologi Hvorfor og kan der gøres noget ved det? Hvordan hvilken indsats skal til Hvad betyder indsatsen for natur og hydrologi på og omkring? Hvad koster det?? (Hvad siger lodsejerne???) 11
Indhold af forundersøgelser Historisk udvikling i arealanvendelse på arealet og dets opland Beskr. vandløb, grøfter og dræn, topografi, geologisk tolkning Undersøgelser af vandstand og biologi, feltbaseret + eks. viden Finde "nye" naturtype-forekomster (Naturtyper og levesteder) Grundvandspotentiale og grundvandsindvinding Beskrive delområder og vurdere påvirkninger Opstille anlægsforslag (naturgenopretning) Model som viser ændret vandstand ved indgreb (evt. ejendomsmæssige forundersøgelser) 12 ENVINA temadag om rigkær, Nov. 2014
Case1 Den "nemme/hurtige". Uggerby Å 13
Case1 Natura 2000-plan H5 Uhensigtsmæssig hydrologi er konstateret i en enkelt af klitlavningerne. Rigkæret i området fremtræder relativt tørt, uden en påviselig årsag. Generelle retningslinjer: Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi og god vandkvalitet i klitlavninger, rigkær, vandløb og i den brunvandede sø samt i levesteder for hav- og bæklampret. Konkrete retningslinjer: Det samlede areal med rigkær sikres eller bør være i fremgang. Arealet med rigkær udvides til det dobbelte, dvs. med ca. 6 ha. Der skønnes derfor at være behov for at identificere tiltag der kan være med til at forbedre de hydrologiske forhold på op til 14 ha af de kortlagte naturtyper. Igangværende projekter skønnes ikke at have direkte effekt på forbedring af hydrologien. Forundersøgelsen skal forsøge at påvise årsager til udtørring og vurdere 14muligheder for hydroliske forbedringer. ENVINA temadag om rigkær, Nov. 2014
Uggerby Å, case1 Kort 1900 og højdemodel (COWI) 15
Uggerby vest, pejleprofiler 16 2.2 2 1.8 1.6 1.4 1.2 1 0.8 0.6 0.4 0.2 0 4.5 0.5 Ø-V tværsnit pkt 41,127,128 Terrænmodel Terræn_målt vsp_sep2013 vsp_dec2013 VL 0 50 100 150 200 4 3.5 3 2.5 2 1.5 1 0 S-N tværsnit pkt 40-42 Terrænmodel Terræn_målt vsp_sep2013 vsp_dec2013 0 20 40 60 80 100 120 140
Case Uggerby Å pejleprofil og landhævning 17
Uggerby, konklusion Ingen grøfter og dræn (lodsejerinterviews) Afvanding til (naturligt) vandløb og ved udsivning gennem sand til havet 18
Case Vandplasken, Nørlev og Liver Å. 19
Case Vandplasken, Nørlev og Kærsgård Strand N2000 KHP: Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi og god vandkvalitet i klitlavninger (2190), rigkær (7230), tidvis våd eng (6410), kildevæld (7220) og Forekomsterne af tidvis våd eng (6410),kildevæld (7210) og rigkær (7230) søges udvidet og sammenkædet.. Der skal ske udvidelse af rigkær (7230) med ca. 15 ha, skal primært ske ved udvidelse og sammenbinding af højt målsatte forekomster. Der sikres den mest hensigtsmæssige hydrologi på levesteder for mygblomst, kildevældsvindelsnegl og hedepletvinge Der er ikke identificeret specifikke dræn og grøfter i området der kan forklare hele årsagen til den uhensigtsmæssige hydrologi. Der skønnes derfor at være behov for at identificere tiltag der kan være med til at forbedre de hydrologiske forhold på op til 16 ha af de kortlagte naturtyper. Igangværende projekter skønnes ikke at have direkte effekt på forbedring af hydrologien. 20
Case Vandplasken, Natura 2000 plan N6 21
Vandplasken, kortlægning naturtyper 22
Vandplasken case 23
Vandplasken case 24
Vandplasken case 25
Vandplasken GVS-pejlinger 26
6 5.5 5 4.5 4 Rigkær genopretning i praksis, fokus på hydrologiske forundersøgelser og Natura 2000 Vandplasken VSpejlinger S-N tværsnit pkt 32-35 Terrænmodel BK_grøft Terræn_målt vsp_sep2013 vsp_dec2013 3.5 3 0 50 100 150 200 250 27
Vandplasken - Anlægsforslag 28
Vandplasken resultater og plejebehov 29
Case Stavad: Tidvis vådeng, Indlandssalteng. Rigkær? 30
Undersøgelser - Stavad 4.5 4 3.5 S-V tværsnit pkt 7-14 vsp er eftersøgt, men ikke fundet, ligger dybere Terrænmodel Terræn_målt BK grøft vsp_sep2013 vsp_dec2013 vsp_feb2014 3 Grøft Grøft 2.5 Vej+2xgrøft 31 2 0 50 100 150 200 250 300
Anlægsforslag, Stavad 32
Eksempler N- og grøfteopmåling 33
Afvandingstilstand Før-efter (modelberegninger) 34
Afvandingseksempel Oue 35
Afvandingstilstand Før-efter (modelberegninger) 36
Afvandingskort, før-efter modellering Pålidelige modelberegninger af afvandingstilstand i grundvands- /vældpåvirkede områder kræver meget grundige undersøgelser (boringer, vandføringsmålinger mm). Især hvis de skal dække hele året og ikke blot en øjeblikstilstand Usikkerheden på modellerne er ofte lige så stor som den ændring vi søger (f.eks. 15 cm) Fingerpeg, men ikke absolut sandhed. Tilsyn med tiltag og juster Vi HAR ofte værdifuld natur i områderne modsat vmp-iii mm 37
Konklusioner: Forundersøgelser naturlig hydrologi Afklarer bl.a.: Naturlig/Unaturlig hydrologi? Vurderer påvirkninger Beskriver indsatsmuligheder Anlægsforslag og overslag Finder "ny" Natur (billigste metode!) Oversigt over plejebehov Modelsikkerhed?? (Lodsejerundersøgelser) 38 ENVINA temadag om rigkær, Nov. 2014
Hedegårde Halkær Ådal 39 GustavSchaarup NJA/AAL Kom.
Hedegårde før, under, efter 40
Hedegårde genopretning Etablering af arter som Cratoneuron filicinum, Call. giganteum, maj-gøgeurt, alm., næb. og krognæb star Det "rigtige" vand giver hurtig, positiv respons 41
" Genopretning v. Tørveafskrabning ("bekkasinskrab") Fjernelse af øverste tørvelag mhp. øge rigkærsarealet Komme "ned til grundvandet" Fjerne næringsrigt muld/tørvelag Etablere såbed for sj.planter 3 rigkærslokaliteter med melet kodriver uf Bornholm Østrup Holme, Krogenlund Mose, Vasby mose (rust-skæne) Stærk påvirkning af (drikke-)vandsindvinding (fald GVS) (53-74 Mm³/år) 42
Case - Østrup Holme/Prim.fari. Afgravning Tørveskrab Lokalitet med artsrigt rigkær og Sump- + skæv-vindelsnegl I 1970-80'erne tilbagegang i rigkærsarealet og bestand af P.f. mm pløj-, gødsk-, troml- og fejl-græsning => forslag tørveskrab Ca 1994 fjernet 50 cm tørv på ca. 15x35 m Fotos: Sten Asbirk/SGC 43
Case- Tørveskrab og Primula farinosa Østrup Holme P.f. indvandrer til fladen, der blev domineret af dværg-star, glanskapslet siv og efterhånden også tagrør. Græsning lav int., men konstant blottede partier med tørvejord. P.f. hurtig indvandring, dom. dværg-star, glansk.siv og tagrør (græsning utilstr) P.f. forsvundet fra resten af området Findes nu kun i det tørveskrabte omr. 114 (>900) indiv. 2014 Nyt skrab i oktober 2014 20 cm, 4x8 m. Vasby samme historie (1984 høslæt) 44
Mygblomst tørvegravning Holmegård & Bagholt Mose 1940'erne overfladisk tørveafskrabning eller tørvegravning. - helt ned til merglen/leret. Siden mgl. drift, men tilgroning meget langsom. Disse moser rummer mange steder fine rigkær med karakteristiske rigkærsarter. Høslæt og Mygblomst Lok.fotos: Jimmy Lassen 45
Curiosom klima og kystnære rigkær/mygblomst Saltbæk Vig, Helnæs Maden, Skuldelev Kær, Even, Forklædet (Orø), Tved Kær, Hadsund Syd Alle ml. 0-0,8 m.o.h. Vandplasken, Nørlev Kær ca. 5-10 moh Urup Dam og Kaldred kær - ca. 10 m. o.h. Bagholt Mose og Holmegårds Mose, Ligger 30-35 m.o.h. Pleje og genopretning af rigkær optimeres!!! Forvaltningsplan på vej. 46
Tak for opmærksomheden! 47 ENVINA temadag om rigkær, Nov. 2014