Brandsikkert Hjem. Fokus på kommunens særligt udsatte borgere

Brandsikkert Hjem Fokus på kommunens særligt udsatte borgere

Udarbejdet af Rasmus Stenshøj studerende ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen Emelie Bjerkander studerende ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen I samarbejde med Jimmy Andersen viceberedskabsinspektør ved Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab Signe Engell kommunikationsmedarbejder ved Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab Senest revideret 19. november 2014 2

Indhold 1. INDLEDNING 4 1.1 PILOTPROJEKTET BRANDSIKKERT HJEM 5 2. STATISTIK OVER BRANDE I HHV. FREDERIKSSUND OG HALSNÆS 6 2.1. ANTAL OMKOMNE PÅ LANDSPLAN 6 2.2 FORMODEDE BRANDÅRSAG PÅ LANDSPLAN 7 2.3. ANTAL BRANDE I BOLIG (FREDERIKSSUND & HALSNÆS) 7 2.4. FORMODEDE BRANDÅRSAGER I BOLIG FREDERIKSSUND 8 2.5. FORMODEDE BRANDÅRSAGER I BOLIG HALSNÆS 8 3. BRANDSYN I HJEMMET 9 3.1. FREMGANGSMÅDE 9 3.2. SÆRLIGE FOKUSPUNKTER 10 3.3. RESULTAT AF AFHOLDTE BRANDSYN 11 4. OMKOSTNINGER VED HJEMMEBESØG OG UDBEDRINGER 13 5. OMKOSTNINGER VED BRAND 14 6. VORES SOCIALE ANSVAR 15 6.1 SERVICEYDELSER MED FOREBYGGENDE SIGTE 16 7. KONKLUSION 17 7.1 STATUS PÅ PROJEKTET 18 BILAG 1 SCREENINGSLISTE 20 3

Brandsikkert Hjem Fokus på kommunens særligt udsatte borgere 1. Indledning På landsplan dør 60-70 personer om året i Danmark i brande. Særligt enlige, ældre rygere, bevægelseshæmmede og socialt udsatte er overrepræsenterede i statistikken. Der har igennem en længere årrække været et øget fokus på dødsbrande og på, hvilke muligheder der er for at nedsætte antallet. Eksempelvis har Brandbevægelsen (et samarbejde mellem private og offentlige organisationer som Beredskabsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, ældresagen m.fl.) sat som mål at reducere antallet af dødsbrande med 25 procent i perioden 2005-2015. Kampagner som Red farmor har kørt på landsplan i flere år, og for nyligt har Greve Kommune kørt pilotprojektet Nultolerance for dødsbrande, hvor man på tværs af instanser i kommunen gør en indsats for den risikogruppe, der er overrepræsenteret i statistikkerne over brande med dødelig udgang. Under overskriften Brandsikker Bolig har Beredskabsstyrelsen desuden lanceret en tre-delt forebyggende indsats, som de lokale redningsberedskaber i otte af landets kommuner i forskelligt omfang har kørt på forsøgsbasis siden december sidste år én af delene er netop forebyggende hjemmebesøg til dem, der kunne have gavn af at få en brandforebyggelseskyndig på besøg i hjemmet for at give gode råd om brandsikkerhed. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab har valgt at gå ind i kampen om at nedsætte dødsbrande ved aktivt at opsøge de borgere, der er særligt udsatte for 4

brand i hjemmet, og som ikke nås med almindelige kommunikationsindsatser og ikke selv formodes at tage initiativ til at få et brandforebyggende besøg i hjemmet. 1.1 Pilotprojektet Brandsikkert Hjem Projektet Brandsikkert Hjem er en forebyggende indsats, der har til formål at reducere antallet af brande, hvor personer mister livet eller kommer alvorligt til skade. Da disse brande oftest forekommer hos en særlig gruppe ældre, enlig ryger med psykisk sygdom eller misbrug og oftest også bevægelseshæmmet er det denne særlige risikogruppe, projektet har fokus på. Kommunens hjemmepleje har igennem deres daglige kontakt med den gruppe borgere, der er i målgruppen for projektet, særligt gode muligheder for at identificere de hjem, hvor der er forhøjet brandfare. Og den viden er hele udgangspunktet for projektet. I samarbejde med hjemmeplejen er der blevet arrangeret hjemmebesøg hos udvalgte borgere, hvor brandrisikoen vurderes til at være særligt høj. En beredskabsinspektør er kommet hjem til den enkelte og har gennemgået hjemmet for brandfarer, og heraf er fulgt en række anbefalinger, som beredskabet også delvist har realiseret. Indtil videre er der kun tale om et pilotprojekt, hvor hjemmeplejen i Frederikssund og Halsnæs Kommuner har udpeget 14 hjem med beboere i risikogruppen til brandforebyggende hjemmebesøg. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab håber på at kunne udvide projektet på sigt, så det kommer til at dække alle borgere i målgruppen og ikke kun en række udvalgte i et pilotprojekt. 5

2. Statistik over brande i hhv. Frederikssund og Halsnæs Som en del af projektet har vi undersøgt flere statistikker over dødsbrande på landsplan samt i Frederikssund og Halsnæs kommuner. 2.1. Antal omkomne på landsplan 200 150 Antal omkomne på landsplan 2009 til og med 2013 202 141 100 50 0 38 4 1 14 3 5 69 49 48 36 36 20 911 Mænd Omkomne Kvinder Omkomne Som det fremgår af diagrammet, er der på landsplan en overvægt af mænd i antallet af omkomne i brande inden for de sidste 5 år. Antallet af omkomne mænd udgør 59% imod kvindernes 41%. 34,4% af de omkomne i dødsbrandende de sidste fem år har været i aldersgruppen 50-66 år. 6

2.2 Formodede brandårsag på landsplan 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Formodede brandårsager på landsplan 2009-2013 147 98 49 53 27 24 16 14 12 4 Dødsbrande 49,5% af dødsbrandene på landsplan de sidste 5 år har været forårsaget af rygning. Derefter kommer elektricitet med 9% og uforsigtighed med mad med 8%. 2.3. Antal brande i bolig (Frederikssund & Halsnæs) 50 40 30 20 10 0 Antal brande i bolig 38 40 36 35 31 28 29 26 26 19 År 2009 År 2010 År 2011 År 2012 ÅR 2013 Frederikssund Halsnæs Antallet af brande i boliger i Frederikssund har de sidste fem år ligget omkring 30-40 brande. Tallet er faldet til 19 i 2013, men dette fald kan muligvis forklares med, at alle brandene fra slutningen af 2013 måske ikke er ajourført, da statistikken blev trukket. Halsnæs kommune har de sidste fire år ligget mellem 26-28 brande og en smule højere i 2009 på 36. 7

2.4. Formodede brandårsager i bolig Frederikssund Frederikssund Formodede brandårsager i bolig 30 27 25 20 18 18 17 15 10 5 0 8 4 1 2 2009-2013 Sidste 5 år Rygning, elektriske brugsgenstande, fejl i el-installationer samt uforsigtighed ved madlavning er hyppigst de formodede brandårsager i bolig i Frederikssund de sidste fem år. 2.5. Formodede brandårsager i bolig Halsnæs Halsnæs Formodede brandårsager 25 20 15 10 16 7 9 20 12 5 0 3 2 2 2009-2013 Sidste 5 år 8

Som i Frederikssund kommune er de hyppigste brandårsager i Halsnæs kommune rygning, fejl i el-installationer samt uforsigtighed i forbindelse med madlavning. 3. Brandsyn i hjemmet 3.1. Fremgangsmåde For at sikre kvalitet i pilotprojektet og for at kunne afholde det inden for en overskuelig tidsmæssig og økonomisk ramme er pilotprojektet begrænset til at omfatte brandsyn hos en udvalgt gruppe af særligt udsatte borgere i Frederikssund og Halsnæs. 10 hjem er udvalgt fra Frederikssund kommune (opdelt i 5 fra Øst og 5 fra Vest) samt 4 hjem fra Halsnæs kommune. De udvalgte borgere er identificeret ved hjælp af en screeningsliste 1 udarbejdet af Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab. Inden besøget har alle udvalgte borgere godkendt besøget fra Frederikssund- Halsnæs Brand- & Redningsberedskab, og de nærmere detaljer er blevet aftalt i samarbejde med hjemmeplejen. Under besøget var der i nogle tilfælde en hjemmehjælper eller en anden ressourceperson tilstede, som blandt andet hjalp til at give al relevant information og et mere helstøbt billede af de udfordringer, borgeren kan have samt en evt. uhensigtsmæssig adfærd i forhold til brandrisici. Efter synet har Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab udarbejdet en rapport med anbefalinger på forebyggende tiltag, som efterfølgende er blevet sendt til hjemmeplejen, og der er så vidt muligt udført de tiltag, der er nødvendige for at mindske brandrisikoen hos den enkelte borger. 1 Bilag 1 - Screeningsliste 9

3.2. Særlige fokuspunkter Først og fremmest er det blevet tjekket, om der er røgalarmer og slukningsmateriel i boligen. Røgalarmer bør findes som standard i ethvert hjem, ligesom brandslukker og -tæppe altid er fornuftige at have i hjemmet, hvis beboeren ellers er i stand til at benytte dem. Da rygning er hovedårsagen til dødsbrande, har der i de hjem, hvor beboeren ryger, naturligt været et særligt fokus på denne brandrisiko. Det er næppe realistisk at forsøge at ændre, at en borger ryger og det har inspektøren også afholdt sig fra at nævne under besøget men det er muligt at gøre tiltag, der mindsker risikoen for, at rygningen er årsag til en brand. Eksempelvis findes der brandhæmmende materialer, der ikke vil antændes af en tabt glød eller cigaret, og der findes simple slukningsmidler, der kan slukke en eventuel begyndende brand. Som det fremgår af statistikkerne over brandårsager for alle boligbrande (ikke kun dødsbrande) for Frederikssund og Halsnæs Kommuner de sidste fem år, er det fejl i el-installationer, der står for den største del. Procentdelen af fejl i el-installationer er for begge kommuner på 28% og indikerer, at en gennemgang af el-installationerne er en vigtig del af det forebyggende arbejde hos borgere med gamle el-installationer. Under besøgene har man derfor været opmærksom på synligt dårlige el-installation og eksempelvis mange på hinanden forlængerledninger eller lignende farer ved elinstallationer eller -apparater. Uforsigtighed ved madlavning tegner sig også for en stor del af brandårsagerne, og under besøgene har inspektøren også kigget køkkenet efter, set efter uhensigtsmæssig opbevaring omkring eksempelvis kogeplader og spurgt ind til, hvor meget og hvornår køkkenet bruges. Derudover har inspektøren været opmærksom på, om der er uhensigtsmæssig opbevaring af brændbart materiale op ad varmekilder som brændeovn, gasovn eller elradiator, stearinlys op ad gardiner og andre lignende brandrisici. 10

3.3. Resultat af afholdte brandsyn Der er i marts og april 2014 foretaget 10 brandsyn i Frederikssund kommune og 4 brandsyn i Halsnæs Kommune. Erfaringen fra besøgene bekræfter formodningen om, at der kan være brug for private brandsyn hos særligt udsatte borgere i de to kommuner. Der er blevet observeret flere åbenlyse brandfarer, og der har også været eksempler på borgere, der tidligere har oplevet at starte småbrande i hjemmet (køkkenrulle på komfur, cigaretter tabt i skødet, i sengen, på gulvet m.m.). Alle disse brande har dog været slukket relativt hurtigt, men kunne let have udviklet sig til en kritisk situation med mulig fatal udgang. Observationer fra de første 14 brandsyn har udmøntet i en række anbefalinger om helt konkrete midler eller installationer i hjemmet. 25 20 15 10 5 0 20 12 Resultat af hjemmebesøg 8 6 5 4 3 2 2 Antal I 11 ud af 14 hjem mangler der røgalarmer, og i ét hjem er der ikke batteri i den eksisterende røgalarm. Som udgangspunkt vil det altid anbefales at opsætte røgalarm, hvor der ikke er nogen i forvejen. I de fleste hjem kan man nøjes med en enkelt alarm, da boligens rum hænger sammen og/eller brandfaren kun er betydelig i ét rum. I større hjem med flere sandsynlige arnesteder for brand, anbefales flere alar- 11

mer. I ét hjem var de eksisterende røgalarmer både for få og uhensigtsmæssigt placeret. I to af de 11 hjem uden røgalarm giver det bedst mening at opsætte trådløs alarm forbundet til nabo/overbo, da de vil have bedre mulighed for at reagere end beboeren selv. I fire af de 11 hjem er beboeren bundet til sengen og/eller så bevægelseshæmmet, at vedkommende ikke vil kunne reagere på alarmen og komme ud ved egen hjælp. En af disse borgere bor i beskyttet bolig forbundet til plejecenter, hvor der vil være nogen til at reagere på en eventuel brand. I de tre andre hjem anbefales røgalarm forbundet til nødkald, så hjemmepleje eller brandvæsen alarmeres ved røgudvikling. For at sikre rettidig reaktion på en eventuel brand i disse to hjem anbefales det kraftigt, at der opstilles et mobilt sprinkleranlæg, der selv kan slukke branden, hvis den opstår. Et mobilt sprinkleranlæg er en relativt dyr løsning og anbefales kun, hvor hverken beboere eller naboer har mulighed for at reagere på en alarm/brand, og hvor den tid, det vil tage brandvæsenet at nå til stedet efter en melding, efter al rimelig sandsynlighed vil have fatale følger, hvis branden er opstået, hvor beboeren befinder sig (eksempelvis i sengen). Hos fem mere eller mindre sengeliggende borgere anbefales brandhæmmende sengetøj, da de ryger i sengen. Hos seks beboere er der brandmærker på gulvet, og man bør overveje en ikkebrandbar plade under stolen eller ved sengen, hvor beboeren ryger. En sådan plade vil dog kun gøre en reel forskel for brandrisikoen, hvis det oprindelige underlag er brandbart, eksempelvis hvis det er et langhåret gulvtæppe. Et træ- eller parketgulv vil normalt ikke kunne antændes af en tabt cigaret, medmindre der ligger andet antændelige materiale på gulvet, og dette materiale vil sandsynligvis alligevel ende oven på pladen, som derfor ikke vil gøre den store forskel. Det kan dog mindske risi- 12

koen for brandmærker i gulvet, hvilket kan være hensigtsmæssigt af kosmetiske grunde. Hos 12 beboere anbefales en vandforstøver inden for rækkevidde, hvor beboeren ryger, hvis de skulle tabe en glød. Det er en nem og billig løsning, der kan gøre en stor forskel. Hos otte beboere anbefales desuden brandtæppe og brandslukker, da beboeren her selv vil kunne reagere på en brand, hvis røgalarmen lyder. Det kan dog være hensigtsmæssigt med brandslukker og -tæppe hos alle, som eventuelt kan benyttes af andre, der kommer på besøg i hjemmet eller kommer til undsætning i tilfælde af begyndende brand. I to hjem vurderes dårlige elinstallationer at udgøre en brandrisiko, og et eftersyn af en elektriker anbefales. Derudover anbefales der i to hjem henholdsvis oprydning og gennemgang af brug af forlængerledninger. 4. Omkostninger ved hjemmebesøg og udbedringer Hjemmebesøg og midler til at reducere brandrisikoen er forbundet med udgifter, både i form af den tid, beredskabet skal tage fra andre opgaver for at komme på besøg, men også til eksempelvis materialer og elektrikerløn i forbindelse med installationer. For de 14 hjemmebesøg fordeler udgifterne sig således: 12 Vandforstøvere á kr. 10,00 kr. 120,00 20 Røgalarmer á kr. 40,00 kr. 800,00 8 Slukker og brandtæppe á kr. 170,00 kr. 1.360,00 2 Røgalarm til nabo á kr. 1.600,00 kr. 3.200,00 2 El-eftersyn á kr. 1.000,00 kr. 2.000,00 6 Ikke-brandbart underlag á kr. 500,00 kr. 3.000,00 5 Brandhæmmende sengetøj á kr. 1.000,00 kr. 5.000,00 13

3 Røgalarm til nødkald á kr. 1.500,00 kr. 4.500,00 14 Forebyggende hjemmebesøg á kr. 1.000,00 kr. 14.000,00 4 Mobil sprinkler á kr. 45.000,00 kr. 180.000,00 I alt kr. 213.980,00 *Et besøg varer i gennemsnit en time inkl. transport. Hertil kommer sagsbehandling i form af evaluering, rapportskrivning og opfølgning på anbefalinger, som skønnes at tage i gennemsnit en time. Timepris 425 kr. + moms. ** Mobile sprinkleranlæg er den tungeste post og tegner sig for 77 % af udgifterne. Mobil sprinkler anbefales kun i de tilfælde, hvor det ses som det eneste middel, der markant vil mindske risikoen for dødsbrand. 5. Omkostninger ved brand Omkostninger ved brand kan være vidt forskellige afhængig af kategorien. I 2012 blev der i Frederikssund og Halsnæs kommuner registreret 60 brande i boliger. På landsplan blev der i 2012 registreret 83.659 brandskader på bygninger inkl. løsøre (14.844 reelle udrykninger til brand i beboelse) med en samlet erstatningsudbetaling på 2,89 mia. DKK 2, hvilket svarer til knap 32.233 DKK i gennemsnittet pr. brandskade. Det skal præciseres, at ovenstående erstatningsudbetaling kun gælder de direkte fysiske omkostninger, herunder bygninger, løsøre og transportmidler og dermed ikke de menneskelige omkostninger. De 60 brande i 2012 i hhv. Frederikssund og Halsnæs kan omregnet have givet en samlet erstatningsudbetaling på 1.933.994 DKK. Umiddelbart må man formode at erstatningsudbetalingen er større, da der som nævnt nedenfor var én omkostningstung dødsbrand i 2012. Samtlige 31 boligbrande i Frederikssund i 2012 var i private boliger, hvoraf én var med dødeligt udfald. Brandårsagerne varierede fra rygning, uforsigtighed ved 2 Bilag 2 Forsikring & Pension 14

madlavning fejl i el-installationer, leg med ild til elektriske brugsgenstande, hvor flere af brandårsagerne er karakteristiske for dødsbrande. Det er dog ikke muligt at finde statistik på brandenes omfang. I Frederikssund kommune har der i perioden 2010-2013 været konstateret 17 brande i kommunale bygninger 3, hvoraf én brand resulterede i, at en borger omkom (Omsorgscentret Tolleruphøj i 2013). Denne brandskade er foreløbigt opgjort til 1.200.000 DKK 4, hvilket er lidt over de 1.000.000 DKK, som Greve Brandvæsen i forbindelse med deres projekt har anslået som omkostningerne ved en dødsbrand. Fra et samfundsøkonomisk synspunkt kan omkostninger ved brand opdeles i tre kategorier: direkte omkostninger, afledte omkostninger og beredskabets omkostninger. De direkte fysiske omkostninger er nævnt ovenfor, dog er menneskelige omkostninger i form af døde og tilskadekomne udeladt. De afledte omkostninger er møntet på erhvervslivet og efterfølgende tab grundet evt. produktionsstop og tabt salg. Beredskabets omkostninger defineres som opgaveløsning ved brandslukning og andre indsatsopgaver, samt forebyggende tiltag til reduktion af risiko for samt konsekvensen af brand. Man må formode, at hvis man fra kommunens side valgte at tilføje økonomiske midler og ressourcer til den sidste kategori, ville man opleve en menneskelig og samfundsøkonomisk besparelse på de to tunge kategorier. 6. Vores sociale ansvar Vi har i Danmark et ansvar over for vores ældre borgere og en ældrepolitik, som sigter mod at styrke borgernes livskvalitet ved at understøtte, at den enkelte tager aktivt ansvar for eget liv, og at den enkelte kan blive i egen bolig så længe som muligt. 3 Bilag 3 Brandskader 2010-2013 Frederikssund 4 Bilag 4 Brandskade Tolleruphøj 15

Vores ansvar er blandt andet formuleret og bekendtgjort i lov om social service 1 punkt 2-3. Formålet med loven er, at: Tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Ydermere er der beskrevet i afsnit 6, Hjælpemidler mv., 116 stk. 1, at: Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Vi mener, at det er svært at komme uden om et sikkerhedsmæssigt aspekt af den sociale service, herunder at hjælpe til at sikre borgeren mod brand i hjemmet. I det følgende vil vi belyse, hvordan loven om social service også bør omfatte tiltag til brandforebyggelse igennem serviceydelser der også kan have et forebyggende sigte. 6.1 Serviceydelser med forebyggende sigte Fra et beredskabsfagligt synspunkt bør termen serviceydelser ikke nødvendigvis kun omhandle praktisk hjælp, personlig pleje, hjemmesygepleje, genoptræning, madservice, bolig og lignende, men ligeledes serviceydelser fra det kommunale beredskab, som sikrer, at den pågældende borger får mulighed for at komme betydeligt mere sikkert igennem hverdagen gennem forebyggelse af situationer, der vil kunne ende eller påvirke personens liv i væsentlig, negativ grad. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab opgaver er defineret i beredskabslovens paragraffer, herunder 1 stk. 1 16

Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor. Beredskabets formål er i overensstemmelse med og med visse sammenfald med serviceloven, som tydeligt viser, at de to bør tænkes sammen, og at brandforebyggelse ikke kun er beredskabets ansvar alene. I og med at man ønsker, at borgeren for så vidt muligt skal blive i egen bolig, er det her oplagt at inddrage det kommunale beredskab eksempelvis når man støder på en borger, som qua hans/hendes karakteristika scorer højt på risikoskalaen for brand i boligen. Det kan være vanskeligt at komme uden om, at brandsikring af boligen kan gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. En væsentlig reducering af brandrisikoen ved at afholde disse hjemmebesøg samt at implementere de nødvendige brandforebyggende tiltag, vil afgjort betyde, at boligen fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt er bedre egnet som opholdssted. 7. Konklusion Et brandtilsyn i de private hjem og plejeboliger, samt relevant oplysning og en aktiv tilgang, kan reducere risikoen for dødsbrande. Studier fra England viser, at de socialt udsatte har 18 gange så lav risiko for dødsbrande, hvis de har haft besøg af Brandvæsenet. 5 I Greve antager man, at et projekt som Nultolerance for dødsbrande kan halvere antallet af dødbrande. Pilotprojektet Brandsikkert Hjem er nu gennemført, og det er allerede nu tydeligt, at projektet kan gøre en reel forskel for risikoen for brand i hjem hos risikogruppen. Ikke mindst fordi én af de personer, der stod på hjemmeplejens liste over mulige 5 http://www.domea.dk/aktuelt/nyheder/sider/oplysning-kan-forebygge-brand-iprivate-hjem.aspx 17

risikoprofiler, få uger inde i projektet var ude for en situation, der meget vel kunne have udviklet sig til en dødbrand, hvis ikke en serviceperson tilfældigvis var kommet på besøg i hjemmet, netop som en brand var ved at udvikle sig i sengen, hvor den bevægelseshæmmede beboer opholdt sig og havde røget. Måske kunne brandhæmmende sengetøj eller en simpel vandforstøver have gjort en forskel, mens et mobilt sprinkleranlæg helt ville eliminere brandrisikoen. Der er, som det også fremgår af rapporten, udgifter forbundet med de brandforebyggende hjemmebesøg og ikke mindst de tiltag, der skal til for at reducere brandrisikoen. Men den forebyggende indsats kan spare langt større udgifter, som er forbundet med brand. Det skønnes derfor, at et udvidet projekt vil resultere i en økonomisk gevinst for kommunerne, boligforeningerne og forsikringsselskaberne ved at undgå ødelæggende brande i de ældres hjem. I runde tal koster en dødsbrand 1.000.000 kr. og for den pris kan man brandsikre i hvert fald 65 hjem hos udsatte borgere. Det anslås, at hvis projektet udvides til at omfatte 65 borgere i risikogruppen, så vil man kunne undgå mindst én dødsbrand inden for det næste år. Dertil kommer det sociale ansvar, vi har for de borgere, der er dårligt stillet. Brandforebyggende tiltag som Brandsikkert Hjem bør betragtes som en del af den servicelov, der skal sikre de udsatte ældre. 7.1 Status på projektet Efter gennemførelsen af de 14 brandsyn, har Frederikssund-Halsnæs Brand- og Redningsberedskab igangsat udbedringen af en række af de brandfarer og mangler, der blev observeret hos borgerne. I to hjem har en elektriker installeret røgalarm med trådløs forbindelse til en alarm hos nabo/overbo. I det ene af disse hjem er der desuden blevet udbedret nogle dårlige el-installationer. 18

En elektriker har efterset el-installationerne i det andet hjem, hvor dette er blevet anbefalet. Der er indkøbt røgalarmer til samtlige hjem uden eksisterende fungerende røgalarmer. Ligeledes er der indkøbt en brandslukker og et brandtæppe til hvert hjem samt forstøverflasker til de borgere, hvor det er blevet anbefalet. Som det allerede tidligere er nævnt, så er det ikke muligt for brandvæsenet inden for rammerne af dette pilotprojekt at afholde udgifterne til eksempelvis mobile sprinklere eller vandtågeanlæg, ligesom røgalarm til nødkald, brandhæmmende sengetøj mm. ikke er blevet realiseret i denne omgang. 19

Bilag 1 Screeningsliste Screeningsliste Særligt udsatte Personlige forhold Risikotal 1-10 Enlig (bor alene u. samlever) 7 Ældre ( defineres som + 60 år) 5 Ingen familie (ingen besøg) 4 Intet specielt netværk/venner 4 Ryger 10 Alkohol misbrug 10 Medicin misbrug (euf. stoffer inkluderet) 8 Mentale helbredsproblemer (demens, hjerneblødning, 8 Alzheimers etc.) Fysiske helbredsproblemer (bevægelseshæmmet, 8 syn, hørelse etc.) Økonomisk dårligt stillet 6 Særlige forhold i boligen Risikotal 1-10 Cigaretmærker omkring stol, seng etc.. 10 Opmagasinering af aviser, blade etc.. 5 Dårlige elinstallationer 8 Nedbrændte stearinlys 10 Massivt brug af stearinlys 8 Brug af brændeovn 8 Gangarealer ikke ryddelige 6 Elektriske varmepuder m. slitage/brændemærker 7 Ikke ryddeligt omkring komfur/kogeplader 8 Navn alder adresse Samlet Risikotal 20