KIMB. -Værktøj til kvalificeret indsats mod brandulykker

Transkript

1 KIMB -Værktøj til kvalificeret indsats mod brandulykker Projektbeskrivelse juni 2016

2 Indhold 1. Baggrund og formål Vision Målgruppe Forventede resultater Projektparter og organisering Leverancer og aktiviteter Budget

3 KIMB Projekt KIMB (Værktøj til kvalificeret indsats mod brandulykker) har til formål at reducere antallet af dødsbrande og alvorlige brandulykker blandt svage ældre, borgere med fysisk handicap, psykisk sygdom, medicinpåvirkning og/eller alkoholmisbrug i private hjem og på bosteder for både at redde liv, fremme sikkerheden og skabe større tryghed og dermed højere livskvalitet hos målgruppen. Dette gennem udvikling af et nyt værktøj (KIMB), der kvalificerer valget af brandforebyggende og brandbekæmpende hjælpemidler samt adfærdsændrende tiltag med udgangspunkt i den enkelte borgers behov. 1. Baggrund og formål Af beredskabsstyrelsens statistik 1 fremgår det, at 68 personer i 2015 døde som følge af brand. Størstedelen af ofrene var mellem 69 og 79 år, imens rygning udgjorde den største brandårsag. Hertil kommer det, at svage ældre, borgere med fysisk handicap, psykisk sygdom, medicinpåvirkning og/eller alkoholmisbrug udgjorde de største risikogrupper for at komme alvorligt til skade eller omkomme i forbindelse med brand. Årsagen hertil er, at disse sårbare grupper er i en tilstand, der gør, at de enten ikke er i stand til at forlade det brændende område i tide eller har forhøjet risiko for selv at starte en brand. Disse omstændigheder medfører ikke blot en frygt og usikkerhed hos borgeren selv, men i højere grad også blandt borgerens pårørende, naboer og plejepersonale. I Hjørring Kommune er forebyggelse af dødsbrande og brandulykker et højt prioriteret indsatsområde. Kommunen har selv oplevet brandulykker blandt udsatte borgere, og har derfor et stærkt incitament for at skabe større tryghed blandt borgere i risikogruppen bosat i kommunen, deres pårørende, naboer og plejepersonale. Hjørring Kommune gør blandt andet brug af Brandsikker-Bolig konceptet 2 ; et screeningsværktøj, som hjemmeplejen anvender til at udpege de borgere, der skønnes at have mest brug for et brandforebyggende hjemmebesøg. I forlængelse heraf varetager redningsberedskabet besøget hos borgeren, hvor der bliver talt om brandfaren i hjemmet og givet råd og vejledning til at forbedre sikkerheden. Borgeren bliver tilbudt at få opsat en røgalarm, og det bliver vurderet, hvorvidt det er nødvendigt med yderligere tiltag og visitation af andre hjælpemidler. Imidlertid har Hjørring Kommune og Nordjyllands Beredskab erfaret, at der mangler retningslinjer for at identificere den mest effektive indsats og de bedst egnede hjælpemidler, baseret på den enkelte borgers behov, så der er vished om, at den enkelte borger har de bedst mulige forudsætninger for at undgå brand. Med det eksisterende screeningsværktøj som afsæt udvikles derfor i et samarbejde mellem Hjørring Kommune, Nordjyllands Beredskab og Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi et værktøj til at kvalificere valget af brandforebyggende og brandbekæmpende hjælpemidler samt igangsættelse af adfærdsændrende tiltag med udgangspunkt i den enkelte borgers behov

4 2. Vision Forskning fra det velfærdsteknologiske område viser, at det rigtige match mellem teknologi/hjælpemiddel og borger er en præmis for, at gevinsterne ved implementeringen af teknologier og hjælpemidler opnås 3 (højere livskvalitet for brugeren, bedre arbejdsmiljø for personalet og bedre økonomi for organisationen). Desværre foreligger der ingen metoder eller værktøjer inden for brandforebyggende og brandbekæmpende hjælpemidler og teknologier til at skabe det rigtige match, hvilket gør, at vurderingen af hvilke tiltag og hjælpemidler, den enkelte borger har brug for, afhænger af den ansatte ved Nordjyllands Beredskabs eller Hjørring Kommunes personlige viden og dømmekraft. I dette projekt udvikles, implementeres, testes og evalueres derfor et nyt værktøj KIMB til at kvalificere valget af brandforebyggende og brandbekæmpende hjælpemidler og adfærdsændrende tiltag for på den måde at reducere antallet af dødsbrænde og alvorlige brandulykker blandt svage ældre, borgere med fysisk handicap, psykisk sygdom, medicinpåvirkning og/eller alkoholmisbrug i private hjem og på bosteder i Hjørring Kommune for både at redde liv, fremme brandsikkerheden og skabe større tryghed og dermed højere livskvalitet hos borgeren, borgerens pårørende, naboer og personale. KIMB Ikke alle borgere har behov for samme indsats, når det gælder brand. Med udgangspunkt i målgruppen og anvendelsen af det allerede eksisterende screeningsværktøj til risikovurdering af den enkelte borger identificeres en række borgersegmenter og deres formelle og uformelle krav til produkter og indsatser, der medvirker til en øget brandsikkerhed hos dem. Baseret på disse krav vil KIMB indeholde en algoritme for, hvornår hvilken indsats eller hvilket produkt skal implementeres. KIMB vil dække hele spektret fra adfærdsændring over brandforebyggelse til brandbekæmpelse, så størst mulig brandsikkerhed opnås på alle niveauer. Adfærdsændring Brandforebyggelse Brandbekæmpelse Figur 1: Fra adfærdsændring til brandbekæmpelse Indsatsen eller produktet, der bør implementeres ved det enkelte borgersegment, dækker endvidere hele spektret fra en pædagogisk indsats eller en boligændring over simple hjælpemidler til avanceret teknologi. Dette sikrer en vurdering af, om fx en simpel løsning kan dække borgerens behov frem for installation af en avanceret løsning eller om det bør supplere hinanden. Adfærdsændring Simple hjælpemidler Avanceret teknologi Figur 2: Fra pædagogisk indsats til avanceret teknologi I sin praksisform vil KIMB bestå af en række borgersegmenter og retningslinjer for valg af indsats, som Nordjyllands Beredskab skal anvende under de brandforebyggende hjemmebesøg. 3 Se eksempelvis: 3

5 3. Målgruppe I projektet arbejdes der med en primær, sekundær og tertiær målgruppe. Projektets primære målgruppe er forankret regionalt i Hjørring Kommune og udgør den gruppe af svage ældre, borgere med fysisk handicap, psykisk sygdom, medicinpåvirkning og/eller alkoholmisbrug i private hjem og på bosteder, som er direkte involveret i projektet. Her er tale om xxx borgere, som identificeres ved, at de alle modtager personlig hjælp fra Hjørring Kommune. Antallet af borgere, der deltager i projektets videre forløb efter risikovurderingen afhænger af, om screeningen vurderer dem til at være inden for risikogrupperne. Her vil være tale om et bredt repræsentativt udsnit, da den primære målgruppe er fordelt på både social-, psykiatri- og ældreområdet. Den sekundære målgruppe er også direkte målgruppe for projektets resultater og det nyudviklede værktøj, men er ikke direkte forankret i projektet. Her er tale om borgere i risikogruppen i alle landets kommuner. I dag modtager xx personlig hjælp på landsplan. Den tertiære målgruppe er projektets indirekte målgruppe, som dækker over alle danskere, der af den ene eller anden årsag kunne have gavn af et hjælpemiddel/avanceret teknologi, da projektets tilgang til kvalificering af valg af indsats/teknologi/hjælpemiddel vil kunne skaleres til andre indsatsområder inden for fx sundhed- og velfærdsteknologi. 4. Forventede resultater Projektet vil på kort sigt medføre en række konkrete effekter for den involverede målgruppe, deres pårørende, naboer og personale i Hjørring Kommune i forhold til deres brandsikkerhed og tryghed, og på længere sigt effekter for den sekundære målgruppe og samfundet i sin helhed. De kortsigtede resultater vil blive målt og vurderet i projektets evalueringsfase. Resultater på kort sigt: Reducere antallet af dødsbrande og alvorlige brandulykker blandet risikogruppen i Hjørring Kommune Give involverede borgere i risikogruppen, deres pårørende, naboer og personale en større brandsikkerhed, tryghed og livskvalitet Strukturere Hjørring Kommunes indsats på brandområdet Skabe et tættere samarbejde mellem Nordjyllands Beredskab og Hjørring Kommune Resultater på længere sigt: Demonstrere, hvordan en målrettet og struktureret tilgang til brandsikkerhed af borgere med henblik på at skabe det rigtige match mellem borger og løsning/indsats øger og styrker brandsikkerheden og trygheden hos målgruppen og derfor styrker reduceringen af antallet af dødsbrande og alvorlige brandulykker blandet risikogruppen til gavn for samfundet. Demonstrere, hvordan et tæt samarbejde mellem beredskab og kommune kan reducere antallet af dødsbrande og alvorlige brandulykker. 4

6 5. Projektparter og organisering Hjørring Kommune Hjørring Kommune varetager rollen som overordnet projektkoordinator. Hjørring Kommune har ansvaret for at sikre projektets fremdrift og sammenhæng, indfrielse af mål, administration af ressourcer, planlægning af møder og afrapportering til Trygfonden. Derudover stiller Hjørring Kommune personale og borgere, som vil være direkte involveret i projektet, til rådighed, og har en central rolle i formidlingen af projektet og dets resultater. Hjørring Kommune deltager i styregruppen. Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi har ekspertviden inden for velfærdsteknologi, herunder stor erfaring med udbredelse, implementering og evaluering fra en lang række nationale og internationale projekter. Instituttet har ansvaret for udvikling af borgersegmenter, algoritmen for koblingen mellem adfærdsændring/simpel hjælpemiddel/teknologi og borgersegment samt evaluering og formidling af projektets resultater. Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi deltager i styregruppen. Nordjyllands Beredskab Nordjyllands Beredskab er landets største og har ansvaret for danskere fordelt på km2. Beredskabets rolle i projektet er at kortlægge eksisterende adfærdsændrende tiltag samt brandforebyggende og brandbekæmpende løsninger og stille personale til rådighed til deltagelse ved de brandforebyggende hjemmebesøg. Beredskabet deltager i styregruppen. Styregruppe Styregruppen består af en deltager fra Hjørring Kommune, Nordjyllands Beredskab og Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi. Styregruppens sigte er at sikre fælles koordinering af projektets aktiviteter og hjælpe Hjørring Kommune med at sikre projektets fremdrift og sammenhæng. Ydermere vil styregruppen hjælpe med at sikre processen omkring et tæt samarbejde mellem Kommune og Beredskab. Styregruppen mødes efter behov. 6. Leverancer og aktiviteter Projektet løber fra 1. april marts 2018 og er inddelt i 6 faser. F1: Projektplanlægning F2: Udvikling af koncept F3: Udvikling af værktøj F4: Implementering og test F5: Evaluering F6: Formidling Figur 1: Projektforløb Fase 1 (F1): Projektplanlægning I første fase af projektet planlægges projektets forløb, deadlines aftales projektparterne imellem og arbejdsopgaver fordeles. Igennem hele projektet er det projektkoordinatorens ansvar at sikre projektets fremdrift og indfrielse af mål og opgaveløsning. 5

7 Fase 2 (F2): Konceptudvikling Med udgangspunkt i det allerede eksisterende screeningsværktøj til risikovurdering af borgeren screenes de xxx borgere i Hjørring Kommune. På baggrund heraf identificeres og beskrives en række borgersegmenter og deres formelle og uformelle krav til adfærdsændrende tiltag/simple hjælpemidler/avancerede teknologier. Ydermere kortlægges de eksisterende adfærdsændrende tiltag samt brandforbyggende og brandbekæmpende produkter, hvilket alt sammen skaber afsæt for udvælgelsen af relevante løsninger, der inddrages i projektet. De udvalgte løsninger og tiltag skal som nævnt dække hele spektret fra adfærdsændring til brandbekæmpelse og fra pædagogisk indsats til avanceret teknologi. Opgaver og opgaveansvarlig: O2.1. Kortlægning af eksisterende brandforebyggende og brandbekæmpende løsninger samt adfærdsændrende tiltag (Nordjyllands Beredskab) O2.2. Gennemførelse af screening og risikovurdering af xxx borgere (Hjørring Kommune) O2.3. Identificering og beskrivelse af nye borgersegmenter på baggrund af screening (Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi) O2.4. Udvælgelse af brandforebyggende og brandbekæmpende løsninger og adfærdsændrende tiltag til inddragelse i projektet på baggrund af screening (Hjørring Kommune og Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi). Fase 3 (F3): Udvikling af værktøj På baggrund af de i F2 udførte screeninger og risikovurderinger samt til projektet udvalgte brandforebyggende og brandbekæmpende løsninger og adfærdsændrende tiltag udvikles en algoritme for, hvilken indsats eller hvilket produkt, der skal implementeres til hvilket borgersegment med det formål at skabe størst mulig brandsikkerhed og tryghed for den enkelte borger, borgerens pårørende, naboer og personale. Borgersegmenterne, produkterne/indsatserne og algoritmen vil tilsammen udgøre det konkrete og praksisnære værktøj KIMB. Opgaver og opgaveansvarlig: O3.1. Udvikling af algoritme (Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi) O3.2. Udvikling af praksisnært værktøj (Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi) Fase 4 (F4): Implementering og test I projektets fjerde fase anvendes det nyudviklede værktøj KIMB til de brandforebyggende hjemmebesøg på de borgere, der under screeningerne i F2 viste sig at være en del af risikogruppen. Algoritmen i KIMB evalueres og tilrettes løbende i takt med den genererede erfaring fra de eksekverede brandforebyggende hjemmebesøg. På baggrund af hjemmebesøgene indkøbes de nødvendige simple hjælpemidler og avancerede teknologier. At produkterne, der direkte skal indgå i projektet, først købes på dette tidspunkt sikrer unødvendige indkøb. Herefter implementeres de adfærdsændrende tiltag, de brandforbyggende og/eller de brandbekæmpende løsninger. Fire uger efter implementeringen foretages en opfølgning gennem kvalitative interviews med borgeren, hvor eventuelle indsatser revideres og algoritmen justeres. 6

8 Opgaver og opgaveansvarlig: O4.1. Brandforebyggende hjemmebesøg gennemføres med anvendelse af nyudviklet værktøj (Nordjyllands Beredskab) O4.2. Produkter købes (Hjørring Kommune) O4.3. Implementering af udvalgte produkter/tiltag foretages (Hjørring Kommune, Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi) O4.4. Opfølgning på implementerede produkter/tiltag foretages (Nordjyllands Beredskab, Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi) O4.5. Algoritme og værktøj justeres (Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi). Fase 5 (F5): Evaluering Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi varetager evalueringen af projektet. Evalueringen af KIMB ved opfølgningen på de implementerede produkter/tiltag i F4 gennemføres i form af semistrukturerede kvalitative interviews med borger, personale, pårørende og naboer. Den endelige evaluering af KIMB og hele projektets resultater baseres på evalueringsredskabet VelfærdsTeknologi- Vurdering (VTV) 4, der er udviklet af Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi. En VTV står på skuldrene af andre anerkendte metoder, som eksempelvis den Medicinske Teknologivurdering (MTV) 5, og anvendes som metode til effekt- og gevinstevaluering. VTV tilvejebringer ved anvendelse af kvantitative og kvalitative redskaber et validt, nuanceret helhedsbillede på, hvilken effekt, betydning og virkning et givent evalueringsobjekt har i forhold til de fire evalueringsområder; Borger, Organisation, Teknologi og Økonomi. I dette projekt vil der blive evalueret på parametrene: Figur 3: Model for VelfærdsTeknologiVurdering Borger (her også personale, pårørende og naboer) Graden af tryghed og dermed også livskvalitet Graden af brandsikkerhed og dermed også fremtidig reducering af dødsbrande og alvorlige brandulykker Organisation Implementering af nye processer og arbejdsgange Samarbejdet mellem kommune og beredskab 4 VelfærdsTeknologiVurdering (VTV) 5 MedicinskTeknologiVurdering (MTV) 7

9 Teknologi Sammensætningen af indsatser/simple hjælpemidler/avancerede teknologier Økonomi Antallet af fejlvurderinger ved brandforebyggende hjemmebesøg Besparelser med anvendelse af KIMB Opgaver og opgaveansvarlig: O5.1. Evaluering foretages ved brug af VTV (Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi). Fase 6 (F6): Formidling Projektets og dets fokusområde vil blive formidlet løbende gennem hele projektperioden. Projektets resultater vil blive formidlet som den sidste fase af projektet. Formidlingen vil foregå via faglige artikler, konferencer, det nationale netværk for velfærdsteknologi CareNet og online via LinkedIn, Hjørring Kommunes hjemmeside samt Teknologisk Instituts hjemmeside og nyhedsbreve. Afrapporteringen til Trygfonden finder også sted i denne fase. Opgaver og opgaveansvarlig: O6.1. Udarbejdelse af formidlingsplan (Hjørring Kommune og Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi) O6.2. Udarbejdelse af min. 1 faglig artikel (Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi) O6.3. Oprettelse af projektbeskrivelse på relevante hjemmesider samt formidling gennem CareNet og LinkedIn (Hjørring Kommune og Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi) O6.4. Formidling af projektet og dets resultater via nyhedsbreve (Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi). O6.5. Formidling af projektet på min. 1 konference (Hjørring Kommune) O6.7. Afslutningsrapport skrives (Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi O6.8. Afrapportering til Trygfonden (Hjørring Kommune) Tabel 1: Tidsplan År Kvartal K2 K3 K4 K1 F1: Projektplanlægning F2: Konceptudvikling F3: Udvikling af retningslinjer F4: Implementering og test F5: Evaluering F6: Formidling 8

10 7. Budget Overordnet budget Omkostninger fordelt på partnere Udlæg Budgetterede omkostninger Medfinansiering Ansøgte midler i alt Hjørring Kommune Nordjyllands Beredskab Teknologisk Institut Budgetterede omkostninger i alt Medfiansiering i alt Ansøgte midler i alt

11 Detaljeret budget Fase 1: Projektplanlægning Partner Timesats Timer Produkter Transport Faseomkostniner fordelt på partner Medfinan-siering Restomkostninger fordelt på partner Hjørring Kommune Nordjyllands Beredskab Teknologisk Institut Totale faseomkostninger Total medfinansiering Ansøgte midler i alt Fase 2: Konceptudvikling Partner Timesats Timer Produkter Transport Faseomkostniner fordelt på partner Medfinan-siering Restomkostninger fordelt på partner Hjørring Kommune Nordjyllands Beredskab Teknologisk Institut Totale faseomkostninger Total medfinansiering Ansøgte midler i alt

12 Detaljeret budget Fase 3: Udvikling af værktøj Partner Timesats Timer Produkter Transport Faseomkostniner fordelt på partner Medfinan-siering Restomkostninger fordelt på partner Hjørring Kommune Nordjyllands Beredskab 450 Teknologisk Institut Totale faseomkostninger Total medfinansiering Ansøgte midler i alt Fase 4: Implementering og test Partner Timesats Timer Produkter Transport Faseomkostniner fordelt på partner Medfinan-siering Restomkostninger fordelt på partner Hjørring Kommune Nordjyllands Beredskab Teknologisk Institut Totale faseomkostninger Total medfinansiering Ansøgte midler i alt

13 Detaljeret budget Fase 5: Evaluering Partner Timesats Timer Produkter Transport Faseomkostniner fordelt på partner Medfinan-siering Restomkostninger fordelt på partner Hjørring Kommune Nordjyllands Beredskab 450 Teknologisk Institut Totale faseomkostninger Total medfinansiering Ansøgte midler i alt Fase 6: Formidling Partner Timesats Timer Produkter Transport Faseomkostniner fordelt på partner Medfinan-siering Restomkostninger fordelt på partner Hjørring Kommune Nordjyllands Beredskab 450 Teknologisk Institut Totale faseomkostninger Total medfinansiering Ansøgte midler i alt