International Privatret

International Privatret 1. Den internationale privatrets rolle, grundbegreber og metode 2 1.1 IP-rettens rolle i sager af formueretlig karakter 2 1.2 IP-rettens metode og begrebsapparat: herunder om kvalifikationer, renvoi og ordre public 2 2. Den internationale procesret: værneting, eksekution, mm. 2 2.1 Den internationale kompetence. Problemstilling og oversigt. 2 2.2 Danske domstoles internationale kompetence (i mangel af gyldig forumaftale) 2 2.2.1. Kompetence udenfor EF-domskonventionens og Lugano-konventionens område 2 2.2.2. EF's domskonvention og Lugano: Grundregler af betydning på formuerettens område 3 2.3 Aftalt forum 3 2.3.1. Indledning 3 2.3.2. Internationale værnetingsaftaler 3 2.3.3. Internationale voldgiftsaftaler 3 2.4 Anerkendelse og eksekution af udenlandske domme og voldgiftskendelser 3 2.4.1. Domme afsagt udenfor EU/EFTA-området 3 2.4.2. Domme afsagt indenfor EU (og EFTA) området 3 2.4.3. Udenlandske voldgiftskendelser 3 3. Lovvalg i kontrakt: Kontraktstatuttet og kontraktskonventionen 4 3.1 Almindelige regler om lovvalg i kontrakt. Problemstilling, grundbegreber og udvikling i hovedtræk 4 3.2 EU-konventionen om lovvalg i kontrakt 4 3.2.1. Tilblivelse og ikrafttræden 4 3.2.2. Kontraktskonventionens hovedregler 4 3.2.3. Anvendelsesområde 4 3.2.4. Partsautonomien 4 3.2.5. Lovvalg i mangel af (gyldig) partshenvisning 4 3.3 Lovvalg vedrørende fuldmagt, kommission, mv. 4 3.4 Særligt om lovvalg ved international voldgift 4 4. Lovvalg ved køb 5 4.1 Indledning 5 4.2 Haagerkonventionen af 1955; løsørekøbeloven af 1964 5 4.2.1. Ikrafttræden og anvendelsesområde 5 4.2.2. Partsautonomi 5 4.2.3. Lovvalg i mangel af gyldig lovvalgsaftale 5 4.2.4. Ordre Public 5 4.2.5. Ny Haagerkonvention 5 4.3 CISG-konventionen af 1980: Anvendelse, lovvalg 5 5. Lovvalg i delikt 6 5.1 Indledning 6 5.2 Almindelige synspunkter 6 5.3 Særlige skadetyper 6 5.3.1. Lovvalget ved produktansvar 6 5.3.2. Skader ved bilkørsel 6 5.3.3. Skader ved skibsfart 6 5.4 Erstatningens omfang og beregning 6 6. Det tingsretlige lovvalg 7 6.1 Indledning 7 6.2 Fast ejendom 7 6.3 Løsøre og negotiable papirer 7 6.3.1. Aktivet forbliver i ét land 7 6.3.2. Aktivet flyttet 7 6.4 Simple fordringer; fondsaktiver 7 6.5 Konkurs 7

1 Den internationale privatrets rolle, grundbegreber og metode 1. Den internationale privatrets rolle, grundbegreber og metode Dette er noget som godt kan være besværligt. 1.1 IP-rettens rolle i sager af formueretlig karakter IP har sin hjemmel ikke i sig selv, men i den nationale lovgivning På det seneste har det ofte hjemmel i internationale traktater som Danmark har tiltrådt. De processuelle regler = om domstolen har kompetence. De formelle regler = hvilke landes love anvendes. De materielle regler = tvistens endelige udfald. 1984 gav EF-konventionens regler for lovvalg i kontraktforhold. Dommerens mål kan være enhedsbedømmelse. Dommeren skal ofte vælge mellem forudseelighed mod konkret retfærdighed. 1.2 IP-rettens metode og begrebsapparat: herunder om kvalifikationer, renvoi og ordre public HR Spørgsmål vedrørende internationale løsørekøb bedømmes efter reglerne i det land, hvor sælgeren har bopæl. Lov nr. 122 af 1964 4s1. Normalt anvendes forumlandets regler. Hvis man anlægger en sag i Danmark vil man anvende danske regler. HR lex fori, man vælger forumlandets regler. U1 lex causae, stedet for sagen som tvisten drejer sig om. Det vil sige realdebitors lov, eller loven hvor den skadegørende handling har fundet sted. U2 Dépeçage, en opdeling hvor man anvender forskellig lovgivning til de forskellige enkelt elementer i en kontrakt. Eksempel er check og veksel loven. U3 Center of Gravity. Hvor man analyserer alle enkelt elementer i en sag for at finde hvilket lands lovgivning der har nærmest tilknytning. Renvoi er en henvisning til fremmed ret. For spørgsmål om offentligretlige regler gælder lex fori. Ordre public sætningen giver mulighed for at udelukke fremmed ret hvis den strider imod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i domslandet. Dette er en slags sikkerhedsventil. 2. Den internationale procesret: værneting, eksekution, mm. 2.1 Den internationale kompetence. Problemstilling og oversigt. Der kan være nationale indskrænkninger som gør at ikke alle sager kan føres for den nationale domstol. HR er at man skal følge sagsøgte. Der skal ofte være et vist tilknytningsforhold for at en sag kan komme for den nationale domstol. Sagens parter kan endvidere aftale at kontrakten skal løses ved en bestemt lovgivning i tilfælde af tvist. Danmark har indskrænkninger i kraft af EF's domskonvention. Den bestemmer 2 ting: a) at domme kan fuldbyrdes i andre medlemslande, b) regler om domstolenes jurisdiktion / værnetingsgrundlag. Lugano konvention er næsten identisk og gælder for EFTA lande. Jurisdiktionsspørgsmålet hænger ofte nøje sammen med spørgsmålet om anerkendelse og/eller eksekution af udenlandske afgørelser. For sagsøgte i EU/EFTA gælder retsplejeloven almindelige regler. Sagsøgte udenfor kan Danmark kun anvende de værnetingsgrundlag der er opregnet i Bruxelles-traktaten af 1968 med senere ændringer fx Lugano konventionen. 2.2 Danske domstoles internationale kompetence (i mangel af gyldig forumaftale) 2.2.1. Kompetence udenfor EF-domskonventionens og Lugano-konventionens område I de tilfælde, hvor den ved en dansk domstol sagsøgte processuelle udlænding ikke har bopæl i et EU land vil det normalt være retsplejelovens almindelige regler om processuelle udlændinges værneting ( og ikke domskonventionens regler), der finder anvendes. Der skal ske eksekution af domme mellem medlemsstaterne af Lugano konventionen. 25-JUN-00, 20:09 Side 2 af 7

2 Den internationale procesret: værneting, eksekution, mm. RPL har supplerende og særlige regler for processuelle udlændinge udenfor EU. HR actor forum sequitur rei. U1 i sager om kontraktsforhold, ved retten på det sted, hvor forpligtelse, der ligger til grund for sager er opfyldt eller skal opfyldes, RPL 242s1. UU1 ikke pengekrav. U2 i sager om erstatning uden for kontraktsforhold, ved retten på det sted, hvor retskrænkelsen er foregået, RPL 243. U3 sager om fast ejendom skal ske hvor ejendommen befinder sig, RPL 241 især nu artikel 16 i EU's domskonvention. U4 ikke EU borgere kan sagsøges efter de særlige regler i RPL 246. Hvor de opholder sig, stk.2 og hvor de har gods, stk3. For U4 med de særlige regler er der ikke noget tilknytningskrav mellem det formueretlige forhold og sagsøgtes ophold eller gods. 2.2.2. EF's domskonvention og Lugano: Grundregler af betydning på formuerettens område Hjemmel ligger i RPL 247 og konventionens artikel 1. Den siger at i borgerlige sager, herunder handelssager, der anlægges ved danske domstole imod sagsøgte, der har bopæl/forretningssted i et EF-land gælder domskonventionen. HR: Actor forum sequitur rei. Art. 2. U1: forbrugere kan altid sagsøge i deres egen stat, art. 13-15. U2 Kontraktværneting, der hvor kontrakten skal opfyldes, art. 5(1). Gælder også for penge og ikke kun en realydelse (modsat retsplejeloven). U3 Enekompetence til fast ejendom, selskaber, patenter registreret er den stat hvor det pågældende har hjemsted. Art. 16. U4 Deliktsværneting, art. 5(3). 2.3 Aftalt forum 2.3.1. Indledning Der er aftalefrihed til at træffe fælles beslutning om hvilke lands domstole har kompetence. Stiltiende aftale, jf art. 18. Hvis man møder op i retten har man accepteret at denne ret er kompetent. Ofte vil aftalen om værneting være truffet inden der er opstået tvist. 2.3.2. Internationale værnetingsaftaler RPL 245 giver hjemmel til værnetingsaftaler. Men er ikke særlig brugt da i stedet bruges artikel 17 som finder anvendelse blot en af parterne har bopæl i EU, og RPL 245 finder derfor kun anvendelse hvis ingen af parterne er dansk. Art. 17 har visse formkrav, aftalen skal være skriftlig, eller en skriftlig bekræftelse på en mundtlig aftale, eller baseret på sædvane. Dernæst skal der ske en fortolkning om aftalen omfatter den konkrete tvist og dette sker efter national lovgivning. 2.3.3. Internationale voldgiftsaftaler Internationale voldgiftsaftaler skal respekteres af danske domstole, da Danmark har underskrevet New York-konventionen af 1958 (dennes artikel 2). 2.4 Anerkendelse og eksekution af udenlandske domme og voldgiftskendelser En afsagt dom i Danmark har retskraft, hvilket betyder A) at den ikke kan forelægges domstolene igen, B) at den kan eksekveres. 2.4.1. Domme afsagt udenfor EU/EFTA-området Før 1933 anerkendte Danmark fremmede domme, og gav dem eksekutionskraft her i landet. Efter 1933 ( i anledning af den nordiske domskonventions vedtagelse) vil Danmark ikke anerkende nogen fremmede domme medmindre der forelå en traktatmæssig forpligtigelse. Danmark viser mindst respekt for fremmed afgørelser. (Respekterer dem slet ikke). 2.4.2. Domme afsagt indenfor EU (og EFTA) området Ethvert EU land skal anerkende en anden EU stats dom, artikel 26. Der er dog en utilstrækkelig sikkerhedsventil i art. 59. Lugano giver også mulighed for EFTA lande (fx Norge, Finland, Island). 2.4.3. Udenlandske voldgiftskendelser Nationer som har ratificeret New York-konventionen af 1958 skal eksekvere voldgiftskendelser truffet i et andet land. En voldgiftskendelse har retskraft. 25-JUN-00, 20:09 Side 3 af 7

3 Lovvalg i kontrakt: Kontraktstatuttet og kontraktskonventionen 3. Lovvalg i kontrakt: Kontraktstatuttet og kontraktskonventionen 3.1 Almindelige regler om lovvalg i kontrakt. Problemstilling, grundbegreber og udvikling i hovedtræk Man kan vælge at kodificere lovvalget eller man kan bruge den individuelle metode som er bedre til at sikre pragmatisk retsudvikling. I 1980 kom EU's kontaktkonvention som belyser hvorledes der man vælger lovgrundlag for internationale kontrakter. 3.2 EU-konventionen om lovvalg i kontrakt 3.2.1. Tilblivelse og ikrafttræden Ideen med konventionen om lovvalg i kontrakt er at skabe en ensartet lovvalgsgrundlag. Når man har domskonventionen som siger at en EU dom kan eksekveres i Danmark, så er det i alles interesse at om den samme sag var dømt i Danmark at man havde brugt samme lovgrundlag. 3.2.2. Kontraktskonventionens hovedregler Der er partsautonomi, parterne kan selv aftale lovgrundlaget, art. 3. Den individualiserede metode hvis der mangler et lovvalg. Men det formodes jf. art. 4 at lovvalget har sit tyngdepunkt i debitors love. Kontraktskonventionen er i det hele taget subsidiære i forhold til andre lovvalgskonventioner. Fortolkningsspørgsmål vil kunne forelægges for EU-domstolen efter en særlig protokol. 3.2.3. Anvendelsesområde Konventionen finder anvendelse, når der skal træffes afgørelse om hvilket lovvalg der skal anvendes. Men kun indenfor det obligationsretlige område. Person-, familie-, arveret falder uden for. Negotiable fordringer falder udenfor. Voldgifts og værnetingsaftaler falder udenfor. Delikt falder udenfor. Indenfor falder forbrugerkøb. 3.2.4. Partsautonomien Der er partsautonomi, og domstolen skal respektere en lovvalgsklausul. Lovvalget kan være Dépeçage (art.3s1p1); Tidspunktet behøver ikke at være samtidig med hovedaftalens indgåelse (art.3s2). Der er ingen formkrav til aftalen, blot at det skal være en»aftale«. Forum klausul uden lovvalgs klausul, vil ofte være et stærkt indicium af lovvalget er forumlandets. Spørgsmål om en aftales gyldighed afgøres som en cirkelslutning jf konventionens art. 8. Lovvalgsaftalen kan ikke gå imod ufravigelige regler i opfyldelseslandet, art 3s3. Særlige forbruger og arbejdsaftaler i art. 5-6. 3.2.5. Lovvalg i mangel af (gyldig) partshenvisning I mangel på partshenvisning er aftalen underkastet loven i det land, som den har sin nærmeste tilknytning, art.4s1. Man opregner samtlige momenter, men kvalitet går forud for kvantitet. HR: Formodningsreglen i art. 4s2 er at det er realdebitors bopæl som angiver lovvalget. U1 for fast ejendom bruges det lands love hvor ejendommen er, art.4s3. U2 for transport aftaler benyttes det lands love hvor transportøren har hjemsted, art.4s4. Der kan komme modstrid mellem formodningsreglen og udgangspunktet i den individualiserede metode. Sikkerhedsventil1: Jævnfør artikel 7s1p1 kan internationale præceptive regler i loven i et land, som forholdet har en nær tilknytning til, tillægges virkning, uanset dette lands lov ikke er lex causae. Artikel 22 giver mulighed for ikke at benytte denne sikkerhedsventil ved ratifikationen, dette har England og Tyskland gjort, og derfor acceptere de ikke andre (til sagen nært tilknyttede) landes sikkerhedsventil. Sikkerhedsventil2: Ordre public sætningen i art. 16. For åbenbart urimelige resulter. 3.3 Lovvalg vedrørende fuldmagt, kommission, mv. Konventionen finder også anvendelse på aftaler som er indgået ved hjælp af en mellemmand. Konventionen finder ikke anvendelse på bedømmelsen om mellemmanden kan binde sin principal. Som HR bedømmes dette efter mellemmandens ret. 3.4 Særligt om lovvalg ved international voldgift Hvis der ikke er aftalt lovvalg med aftalen om international voldgift står det som HR voldgiftsretten frit for at vælge et passende lovgrundlag. Indenfor EU vil man kunne vælge lovgrundlag også efter EU konventionen for lovvalg. 25-JUN-00, 20:09 Side 4 af 7

4 Lovvalg ved køb 4. Lovvalg ved køb 4.1 Indledning Indførelsen af CISG har reduceret lovvalgsbehovet betydeligt. 4.2 Haagerkonventionen af 1955; løsørekøbeloven af 1964 4.2.1. Ikrafttræden og anvendelsesområde De køberetlige lovvalgsregler i løsørekøbeloven fra 1964 skal anvendes uanset hvilket lands lov, de måtte pege på, og der er ikke krav om gensidighed. Loven omfatter kun løsøre. Loven finder også anvendelse på bedømmelsen af aftalens indgåelse, gyldighed, og er dermed putativ lov. 4.2.2. Partsautonomi Der er også kontraktsfrihed jf 1964-loven 3p1 (omskrivning af 1955-konventionens art. 2s1.) Undtaget er det valgte lands materielle regler om fremgangsmåden ved undersøgelse af salgsgenstanden, medmindre der træffes udtrykkeligt valg herom, jf 5. Forumlandets præceptive regler er ikke beskyttet her, dog er ordre public beskyttet. Lovvalgsaftalen skal være udtrykkeligt vedtaget. Dette kan ske stiltiende, blot det er udtrykkeligt, fx ved referencer til et bestemt lands love. 4.2.3. Lovvalg i mangel af gyldig lovvalgsaftale HR 4s1: købet undergives reglerne i det land, hvor sælgeren havde bopæl, da han modtog bestilling. U1 4s2: hvis sælgeren (eller dennes repræsentant) modtog bestillingen i det land, hvor køberen har bopæl eller forretningssted, er købet undergivet reglerne i dette land. U2 varens undersøgelse på den måde og med de frister som leveringslandets love foreskriver medmindre andet er udtrykkeligt aftalt. 5. 4.2.4. Ordre Public 6 en udenlandsk retsregel finder ikke anvendelse, såfremt der er uforenelig med grundlæggende danske retsprincipper. 4.2.5. Ny Haagerkonvention Der er kommet en ny Haagerkonvention i 1985, men den er indtil videre kun ratificeret af Argentina. 4.3 CISG-konventionen af 1980: Anvendelse, lovvalg Anvendes jf art. 1(1)(a)-(b) enten år begge lande er CISG eller hvis national IP ret henviser til CISG. Danmark har ikke ratificeret CISG del II og er dermed ikke medlem af den aftaleretlige del. Intern nordisk gælder de fælles nordiske købelove, jf CISG 94(1). 25-JUN-00, 20:09 Side 5 af 7

5 Lovvalg i delikt 5. Lovvalg i delikt 5.1 Indledning Delikt er ofte baseret på uskrevne regler. 5.2 Almindelige synspunkter HR for ansvarsgrundlaget er Lex loci delicti commissi. U1 for distance delikter hvor forurening går over landegrænser. U2 den individualiserede metode kendt fra Irma-Mignon hvor to norske skibe kolliderer i England, men hvor norsk ret bliver langt til grund. Dette fordi den engelske lov ikke rigtig var aktuel mere, så den individualiserede metode giver en vis elasticitet til at søge mere»retfærdige«løsninger. 5.3 Særlige skadetyper 5.3.1. Lovvalget ved produktansvar Der er kommet et EU produktansvarsdirektiv. Men de nationale love lever videre ved siden af. Der kan være konkurrence mellem erstatning efter»kommerciel tingsskade i kontrakt«og»delikt«. Der er mangel på formaliserede love, og systemet i dag er at domstolene har frihed til at finde en konkret rimelig løsning i de produktansvarssager, der måtte blive forelagt. 5.3.2. Skader ved bilkørsel HR: lex loci delicti, dog er der en individualiserede metode, men med hovedvægten på handlingsstedet. Ofte en individualiseret løsning. U1 hvor en dansker var med som medpassager på en lastbil. UU1 to rejsende i Skotland. 5.3.3. Skader ved skibsfart Ofte vil man vælge flaglandet, eller lex fori. 5.4 Erstatningens omfang og beregning Erstatningens omfang og beregning er som hovedregel bedømt ud fra lex fori. 25-JUN-00, 20:09 Side 6 af 7

6 Det tingsretlige lovvalg 6. Det tingsretlige lovvalg 6.1 Indledning Hverken Haagerkonventionen eller Kontraktskonventionen finder anvendelse på tingsretlige spørgsmål. Begge handler kun om lovvalget i det interpartes forhold. Det tingsretlige lovvalg er fortsat reguleret af den ukodificerede danske IP. HR: Lex rei sitae. Dette er ufravigeligt ved fast ejendom, men dog mere nuanceret for løsøre. 6.2 Fast ejendom Jf domskonventionen art. 16n1 hører fast ejendom under rei sitae. Jf Kontraktskonventionen art. 4s3 formodes domstolen at vælge lokal lov i lovvalget. 6.3 Løsøre og negotiable papirer HR: Lex rei sitae. U1 hvis begge konkurrerende krav er stiftet i henhold til samme fremmede retssystems regler, forekommer det logisk, at lade stiftelseslandets ret være afgørende. 6.3.1. Aktivet forbliver i ét land HR: Lex rei sitae. 6.3.2. Aktivet flyttet Man kan ved konflikt (dobbelt salg) lægge lex situs på tidspunktet for den påberåbte eksinktionshandling. Case et fremmed lands ejendomsforbehold for en genstand som befinder sig i Danmark. Importlandets ret. Hvis man er klar over at genstanden er til eksport, burde man tage ejendomsforbehold i henhold til landet hvor genstanden skal eksporteres til. 6.4 Simple fordringer; fondsaktiver HR: debitors hjemsted er afgørende for det tingsretlige lovvalg. For fondsaktiver gælder dansk ret, da de hører under værdipapircentralen. 6.5 Konkurs Den nordiske konkurskonvention gør at man skal bruge konkursstatens lov. Desuden omfatter en konkurs hele skyldnerens formue i forumstaten og de øvrige nordiske stater. EU har ikke nogen konkurskonvention endnu. 25-JUN-00, 20:09 Side 7 af 7