Liste over aktuelle EU-initiativer af interesse for ANE (senest opdateret den 1. december 2015 seneste ændringer er kursiverede) Arbejdsvilkår Ændring af direktivet om arbejdstid Kommissionen fremsatte sit ændringsforslag i 2004. Forslaget gør alle rådighedsvagter til ikke-arbejdstid. Referenceperioderne kan forlænges ved lov eller ved kollektive overenskomster. Kompensation for manglende hvileperioder kan udskydes i 72 timer. Direktivets mulighed for en opt out vedrørende en maksimal ugentlig arbejdstid på 48 timer indsnævres lidt. Europaparlamentet (EP) vedtog betænkning i maj 2005. EP foreslår et kompromis, hvor opt out bestemmelsen udfases over 3 år. Passiv rådighedstid betragtes som arbejdstid, medmindre andet følger af national lovgivning eller overenskomster. Arbejdstiden skal opgøres pr. person, uanset hvor mange ansættelsesforhold den pågældende har. Forhandlingerne i Ministerrådet har været meget langvarige på grund af blokerende mindretal. Frankrig, Spanien, Sverige m.fl. ville afskaffe opt out bestemmelsen. UK, Tyskland, Irland og DK ville gøre passive rådighedsvagter til ikke arbejdstid. UK m.fl. ville beholde opt out bestemmelsen. Den 10. juni 2008 meget tidligt om morgenen lykkedes det for det slovenske formandskab at opnå politisk enighed i Ministerrådet om et kompromis. Inaktiv rådighedsvagt skal som udgangspunkt ikke tælle som arbejdstid, medmindre at lovgivning eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter siger noget andet. Der kan fortsat indgås individuelle aftaler på virksomhederne om en maksimal arbejdsuge på over 48 timer, men mulighederne indskrænkes en anelse. En aftale kan aldrig overstige 60 timer, og den må først indgås, når en arbejdstager har været ansat i mere end en måned. Desuden har arbejdstageren en fortrydelsesret på et halvt år. Flere af Rådets medlemmer giver udtryk for, at de nok har tiltrådt eller undladt at stemme imod kompromiset, men at de meget gerne havde set en større beskyttelse af lønmodtagerne. Ministerrådets enighed blev imidlertid forkastet af Europaparlamentet ved en afstemning i plenum den 17. december 2008. EP ønsker opt out muligheden i direktivet vedrørende den maksimale ugentlige arbejdstid på 48 timer udfaset senest 3 år efter vedtagelsen. Desuden vil EP fastholde, at alle rådighedsperioder skal medregnes i arbejdstiden. Den 27. april 2009 brød forligsforhandlingerne mellem Ministerrådet og Europaparlamentet sammen. Et blokerende mindretal af lande UK, Tyskland og visse øst- og centraleuropæiske medlemsstater ville ikke være med til at udfase opt out bestemmelse. Europaparlamentet ville ikke være med til at holde passive rådighedsvagter uden for beregningen af arbejdstiden. Det ville være et tilbageskridt i forhold til EF-Domstolens afgørelser. Forligsparterne kunne heller ikke blive enige om, hvordan den 1
samlede arbejdstid skal beregnes, når en ansat har flere arbejdsgivere. Resultatet er, at det nuværende arbejdstidsdirektiv fortsat består. Det er set med ANE s øjne bedre end en vedtagelse af Ministerrådets ændringsforslag. Men det er ikke uproblematisk. Med hensyn til opt out bestemmelsen er risikoen, at stadig flere medlemslande vil benytte denne mulighed for at forlænge den ugentlige arbejdstid. Den 24. marts 2010 har Kommissionen sendt en bred høring til de europæiske parter. Kommissionen stiller 7 spørgsmål, herunder om parterne har nogle innovative idéer, som kan bringe forslaget videre. Et andet spørgsmål er, om parterne er interesseret i en dialog om forslaget, eller om de kan forestille sig løsninger, som ikke kræver EU-lovgivning. Det er til at forudse, at arbejdsgiverne i BusinessEurope og CEEP ønsker et mere fleksibelt direktiv. ETUC har i begyndelsen af juni 2010 svaret, at det eksisterende direktiv skal ændres, så opt out regelen forsvinder og således, at der ikke er tvivl om, at rådighedsvagter er arbejdstid, som fastslået af EU-Domstolen. Kommissionen har i december 2010 sendt sin 2. høring til arbejdsmarkedets europæiske parter. Kommissionen spørger om en ændring af direktivet skal begrænses til on-call time og hvileperioder, eller om der også er behov for yderligere ændringer. Kommissionen har på den ene side opgivet at fjerne opt out bestemmelsen, som giver medlemsstater mulighed for at tillade fravigelser af den maksimale ugentlige arbejdstid ved aftaler mellem arbejdsgivere og individuelle arbejdstagere. Det er ikke muligt at opnå det nødvendige kvalificerede flertal i Ministerrådet. Kommissionen vil fastholde, at rådighedsvagter på arbejdspladsen er omfattet af arbejdstiden, men der er behov for undtagelser i visse brancher for eksempel læger og brandvæsen. Hvis arbejdstageren står til rådighed i hjemmet (tilkaldevagt), vil Kommissionen ikke anse det som arbejdstid. Dog kan den enkelte medlemsstat fastsætte mere gunstige regler for lønmodtagerne. Med hensyn til daglige og ugentlige hvileperioder ønsker Kommissionen at fastholde afgørelserne fra EU-Domstolen, men erkender at der er behov for undtagelser byggende på objektive grunde. Kommissionen nævner ingen eksempler på objektive undtagelser. Set med ingeniørernes øjne er det interessant, at Kommissionen blandt mulige ændringer i direktivet foreslår en stramning af artikel 17, så arbejdsgiverne får vanskeligere ved at fastsætte undtagelser for højere funktionærer for eksempel ingeniører. Kommissionen spørger endelig parterne, om de vil være parate til at forhandle en europæisk aftale. ANE s styrelse vedtog den 9. februar 2011 en fælles holdning til Kommissionens høring. Kommissionens udspil sikrer ikke ingeniørernes 2
maksimale arbejdstid i tilstrækkeligt grad, men der er tale om vigtige skridt i den rigtige retning. Eksempelvis foreslår Kommissionen en begrænsning i arbejdsgivernes ret til at holde højere funktionærer uden for direktivets beskyttelse. Den politiske situation er fastlåst. Hvis det nuværende direktiv ikke ændres, vil stadig flere lande benytte muligheden for at udnytte den såkaldte opt out bestemmelse, som giver medlemsstaterne mulighed for at lade arbejdsgiverne indgå frivillige aftaler om længere arbejdstid med de individuelle arbejdstagere. ANE opfordrer derfor de europæiske parter (BusinessEurope og ETUC) til at forhandle en europæisk aftale med henblik på at finde et mere optimalt kompromis. Den 14. november 2011 har BusinessEurope, CEEP og ETUC sendt et fælles brev til Europa-Kommissionen. Parterne meddeler, at de er parate til at forhandle en aftale om ændring af arbejdstidsdirektivet. Hensigten er at opnå enighed om en aftale, som kan ophøjes til europæisk lov via en efterfølgende beslutning i Ministerrådet. Første forhandlingsmøde finder sted den 8. december 2011. herefter har de europæiske parter 9 måneder til at forsøge at blive enige om en aftale. Fristen kan eventuelt forlænges, hvis parterne anmoder herom. Der er ingen tvivl om, at det bliver meget vanskeligt for parterne at blive enige. De europæiske arbejdsgivere i BusinessEurope og CEEP har hele tiden været parate til at forhandle, men de støtter opt out bestemmelsen i det nuværende direktiv og vil helst alene drøfte rådighedsvagter (on-call time) og kompenserende hvileperioder. ETUC har tidligere udtalt, at de kun vil forhandle, hvis følgende krav opfyldes: Opt out bestemmelsen i direktivet skal udfases og forsvinde De nuværende referenceperioder beholdes uændrede EU-domstolens retspraksis vedrørende on-call time kodificeres Det kodificeres, at direktivet gælder den enkelte arbejdstager uanset antallet af arbejdsgivere Parterne har holdt enkelte forhandlingsmøder. Fokus ligger i første omgang på bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv samt på sektorspecifikke arbejdsforhold for eksempel i redningstjenester, politiet, byggeri og andet. Parterne har besluttet, at forhandlingerne skal foregå i absolut fortrolighed, men alligevel er de endnu ikke blevet enige om forhandlingen af vanskelige spørgsmål som opt out og rådighedstjenester. Disse spørgsmål vil derfor først blive taget op så sent som muligt. Parterne har anmodet Kommissionen om at forlænge forhandlingsfristen. Kommissionen har forlænget fristen til udgangen af 2012. Kommissionen har understreget, at man ikke kan forlænge fristen ud over december 2012. Kommissionen skal nemlig bruge første halvår 2013 til at fremlægge forslag og gennemføre forhandlinger i EU. Begrundelsen er, at Europa-Parlamentet 3
Nyt direktivforslag om håndhævelse af udstationeringsdirektivet COM(2012) 131 ikke vil modtage nye forslag efter sommerferien 2013 på grund af nyvalg. Hvis parterne ikke kan blive enige, vil Kommissionen derfor fremsætte sit eget forslag i første halvår 2013. På arbejdsgiversiden er der uenighed. CEEP og UEAPME synes mere interesserede i et kompromis end BusinessEurope. Kilder har beskrvet forhandlingerne mellem ETUC og BusinessEurope som en dans på stedet, hvor man håber, at modparten vil få skylden for at stoppe forhandlingerne. Som ventet brød forhandlingerne derfor sammen i midten af december 2012. Generalsekretær Bernadette Ségol fra ETUC meddelte arbejdsgiverne, at deres sidste tilbud ikke er godt nok. EFS forlanger, at arbejdsgiverne betragter maksimal arbejdstid som et spørgsmål sundhed og sikkerhed. Det er i overensstemmelse med direktivets hjemmel i Traktaten og med EU-Domstolens fortolkning vedrørende rådighedsvagter. Arbejdsgiverne BusinesEurope og CEEP beklager i en fælles udtalelse, at ETUC har opgivet forhandlingerne. Arbejdsgiverne mener, at de har fremsat imødekommende forslag, som ETUC har afvist. Det er nu op til Kommissionen at fremsætte eget forslag til ændring af direktivet formentligt med skyldigt hensyn til forhandlingerne mellem de europæiske parter. Et forslag fra Kommissionen vil formentligt ikke foreligge før efter valget til Europa-Parlamentet og udpegningen af en ny Kommission i 2014. I foråret 2015har de europæiske parter modtaget en høring fra EU- Kommissionen om ændringer i arbejdstidsdirektivet. ETUC har besluttet at afvise ændringer på nuværende tidspunkt. Begrundelsen er en forventning om, at der alene kan opnås forringelser i det eksisterende direktiv set med lønmodtagernes øjne. Kommissionen har bedt Eurofound lave en evalueringsrapport om direktivet. Udbredelsen af opt out bestemmelsen er anvendt af 5 land primært i sundhedssektoren, brandvæsenet og andre sektorer med uforudsigelige indsatser. Kommissionen har den 21. marts 2012 vedtaget et forslag til direktiv om håndhævelse af bestemmelserne i udstationeringsdirektivet COM(2012) 131. Det er interessant, at det er et direktivforslag om implementering og håndhævelse. Ifølge EU-traktatens artikel 288 er det netop overladt til de nationale myndigheder at bestemme, hvordan implementering og håndhævelse af direktiver skal foregå!! Forslaget har været længe undervejs i Kommissionens inter service. De forskellige DGere kunne ikke blive enige. Det nye forslag indeholder blandt andet denne interessante artikel 1, stk.2: 4
This directive shall not affect in any way the exercise of fundamental rights as recognised in Member States and by Union law, including the right or freedom to strike or to take other actions covered by the specific industrial relations systems in member States, in accordance with national law and practices. Nor does it affect the right to negotiate, conclude and enforce collective agreements and to take industrial action in accordance with national law or practices. Spørgsmålet er, hvad det vil betyde i praksis. Kan et direktiv om håndhævelse af udstationeringsdirektivet samtidigt ændre dette direktiv? Næppe! EU-domstolen har i Laval-sagen afgjort, at en svensk strejke for at opnå en overenskomst med en lettisk virksomhed, som byggede en skole i Waxholm, var i strid med det eksisterende direktiv om udstationering af arbejdstagere 96/71. Et nyt direktiv kan heller ikke ændre ved traktatens regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser. EU-Domstolen har i både Laval- og Viking-sagen bygget dele af sin afgørelse på traktatens regler. Sagen er derfor, at det nye forslag næppe ændrer noget i praksis. I øvrigt indeholder forslaget nogle vejledende indikatorer, som kan bruges til at afgøre, om en arbejdstager reelt er en udstationeret. Krav om oprettelse af en one-stop-shop i alle medlemsstater, som kan modtage alle henvendelser om udstationerede. Medlemsstaterne skal synliggøre alle krav til virksomheder, som udstationerer arbejdstagere på deres territorium. Hvis reglerne findes i kollektive overenskomster, skal også arbejdsmarkedets parter bidrage til at tydeliggøre disse ikke mindst med hensyn til beregning af mindstelønnen. Myndighederne i medlemsstaterne skal aktivt bistå andre myndigheders anmodning om hjælp i en sag om udstationering. Nationale myndigheder skal sikre administrativ kontrol med direktivets gennemførelse. Det kan betyde krav om, at virksomheder skal registrere antallet af udstationerede, deres identitet og opholdets varighed hos myndighederne i værtslandet. Der kan også stilles krav om, at en af de udstationerede arbejdstagere skal have fuldmagt til at repræsentere virksomhedens ejere. Det kan få betydning, hvis en faglig organisation vil kræve en overenskomst med arbejdsgiveren. Hvis en virksomhed i et EU-land udstationerer en tredielandsborger, som har lovligt ophold i denne medlemsstat i et andet EU-land, kan værtslandet ikke stille krav om fornyet opholds- og arbejdstilladelse. Medlemsstaterne skal sørge for klagemuligheder, hvor udstationerede 5
arbejdstagere kan rejse krav mod deres arbejdsgivere. Endeligt er det interessant, at det nye forslag i artikel 12 giver mulighed for at fastsætte et ansvar for hovedentreprenører, hvis deres underentreprenører ikke overholder sine pligter som arbejdsgiver i forhold til udstationerede arbejdstagere. Det danske formandskab måtte i juni 2012 opgive at fremme forslaget. Baggrunden er den henvendelse, som et antal nationale parlamenter inklusiv det svenske og danske har rettet til Kommissionen med henvisning til subsidiaritetsprincippet. Det er første gang, at denne nye mulighed i Lissabon-traktaten benyttes. Kommissionen ventes at overveje ændringer af forslaget, før det genfremsættes. Cypern har planlagt 5 møder på arbejdsgruppeniveau med henblik på at opnå en bred indstilling på Rådsmødet (Employment) den 6. december 2012. Rådsmødet den 6. december viste klart, at der er delte holdninger især til spørgsmålene om værtslandets adgang til at kontrollere virksomheder, som udstationerer arbejdstagere og spørgsmålet om hovedentreprenørers ansvar for underentreprenører, som ikke overholder direktivet. De øst- og centraleuropæiske medlemslande er imod ønskerne om kontrol og imod ansvar for underentreprenører. Den samme uenighed er tydelig i Europa-Parlamentet, hvor forslaget behandles i udvalget for beskæftigelse og sociale spørgsmål. Den 26. juni 2013 vedtog EP s komité for beskæftigelse (sysselsætning) en udtalelse til direktivforslaget. Det blev en blandet fornøjelse ifølge Ole Christensen fra den socialdemokratiske gruppe. På den gode side står, at udvalget har udvidet minimumsbestemmelserne for kædeansvar for underentreprenører til at dække andre sektorer end byggesektoren. Det er også godt, at myndighederne kan benytte såkaldte åbne lister med kontrolforanstaltninger, der kan udvikle sig med tiden. Det skal gøre det nemmere at bekæmpe forsøg på omgåelse af reglerne ved for eksempel at etablere postkassefirmaer. Desværre fik den liberale fløj især i de central- og østeuropæiske lande udvandet en række andre muligheder for at bekæmpe social dumping. Det forhindrer klare kriterier for definitionen af en virksomhed eller en udstationeret arbejdstager. Modstanderne frygter nye barrierer for den fri bevægelighed. Rådet (beskæftigelsesministre) forsøgte uden held den 15. oktober 2013 at nå til enighed, men det lykkedes ikke. To blokke af lande blokerer fortsat en vedtagelse på to afgørende punkter. 6
Det første vedrører adgangen til kontrolforanstaltninger og overvågning i værtslandet. For eksempel kræver visse lande, at arbejdsgivere, som udstationerer arbejdstagere, skal anmelde deres opgaver til et register i værtslandet, før arbejdet påbegyndes. Her ønsker medlemslande i Øst- og Centraleuropa en lukket og udtømmende liste af lovlige kontrolforanstaltninger. Medlemslande i Nordeuropa ønsker omvendt en åben liste, som kan tilpasses til udviklingen og lokale forhold. Et andet udestående spørgsmål er om entreprenører skal være ansvarlige for deres underleverandører, som ikke overholder direktivets regler. Landene i øst er imod et sådant ansvar, mens landene i nord inklusiv Frankrig er for. Et muligt kompromis kan blive, at en entreprenør får pligt til at udvise rettidigt omhu, når han/hun indgår aftaler med underleverandører. Den 9. december lykkedes det for Ministerrådet (Employment) at nå frem til et kompromis efter lange forhandlinger og en afstemning, hvor 7 medlemslande stemte imod. De to vigtigste udestående spørgsmål var: Skal listen over foranstaltninger, som værtslande kan træffe for at bekæmpe social dumping være udtømmende? Skal hovedentreprenører gøres ansvarlige, når deres underentreprenører bryder reglerne? Det lykkedes for de nordiske lande sammen med andre at sikre, at listen ikke bliver udtømmende, og at Danmark for eksempel fortsat kan stille krav om registrering af udstationerende virksomheder i RUT-registeret. Der er dog fra visse sider rejst tvivl om den endelige fortolkning af kompromiset, som bliver op til EU-Domstolen. Spørgsmålet om ansvaret for underentreprenører blev overladt til afgørelse på nationalt plan. Pressemeddelelsen af Ministerrådet forklarer det nærmere således: With regard to national control measures (article 9), they agreed that member states may only impose administrative requirements and control measures necessary in order to ensure effective monitoring of compliance with the obligations set out in this directive and in the posting of workers directive of 1996 provided these measures are justified and proportionate in accordance with Union law. These measures will have to be notified to the Commission and service providers will have to be informed through a single national website. With regard to joint and several liability in subcontracting chains (Article 12), the agreed text provides that, as regards the activities mentioned in the annex to directive 96/71/EC1, member states shall 7
provide for measures ensuring that in subcontracting chains, posted workers can hold the contractor, of which the employer is a direct subcontractor, liable, in addition to or in place of the employer, for the respect of posted workers' rights regarding any outstanding net remuneration corresponding to the minimum rates of pay. Instead of these liability rules, member states may take other appropriate enforcement measures, in accordance with EU and national law and/or practice, which enable in a direct subcontracting relationship, effective and proportionate sanctions against the (building work) contractor, to tackle fraud and abuse, in situations where workers have difficulties in obtaining their rights. Den 16. april 2014 enedes EP og Rådet om et kompromis. Den delvist åbne liste beskrevet ovenfor fastholdes. Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen deres planer, hvid de vil indføre yderligere kontrolforanstaltninger. Medlemsstaterne skal indføre et obligatorisk kædeansvar for underentreprenører i byggebranchen og kan, hvis de vil, udvide det til andre områder. Som led i initiativet for Better legislation har Kommissionen planlagt en revision af direktivet. Det skal indgå i en såkaldt mobilitetspakke, som Kommissionen forbereder. Den 10. juni 2015 har Kommissionen sendt en høring til de europæiske parter med meget generelle spørgsmål om holdningen til forordning 883/2004 om koordinering af sociale sikringsordninger for vandrende arbejdstagere og direktivet 96/71 om udstationering af arbejdstagere. Formålet er at forbedre de eksisterende ordninger, herunder tackle problemer med svindel og social dumping. Direktivforslag om udstationering af arbejdstagere internt i tværnationale virksomheder ANE har via UNI Europa P&M tiltrådt en besvarelse fra ETUC. Den efterlyser klare eksempler på misbrug af 883/2004, understreger behovet for at sikre en fair og effektiv fri bevægelighed og påpeger mange eksempler på diskrimination af vandrende arbejdstagere ikke mindst grænsegængere. Med hensyn til udstationering efterlyser ETUC flere ændringer af direktivet, som skal imødekomme nordiske problemer, som er en konsekvens af EU-Domstolens afgørelse i Laval-sagen. Forslaget er i forlængelse af det vedtagne blue card om fri bevægelighed for højt kvalificerede arbejdstagere, som udstationeres på tværs af grænserne i multinationale virksomheder og koncerner. Forslaget har hjemmel i traktatens bestemmelser om indre- og retlige anliggender, hvorfor Danmark ikke er omfattet på grund af sit forbehold. Forslaget behandles fortsat i Europa-Parlamentet, hvor det gennem et år har været meget svært at blive enige. Slagsmålet går på, hvilke branchegrupper, som skal omfattes, og hvilke der kan undtages, Danmark vil eksempelvis gerne undtage byggeriet. Det lykkedes dog ikke at opnå det nødvendige flertal i EP-udvalget. Den endelige afgørelse træffes af plenarforsamlingen i 2012. 8
Direktivforslag om overførsel af supplerende pensionsrettigheder COM(2005) 507 Den svenske kommissær Cecilia Malmström har kraftigt opfordret EU-institutionerne til at fremme sagen, men intet skete. Spørgsmålet er, hvad den nye Juncker Kommission vil foretage sig? Kommissionen fremsatte forslaget til direktiv om supplerende pensionsordninger i 2005. Det skal fjerne barrierer for den fri bevægelighed. Forslaget indeholder minimumsbestemmelser, som lægger loft over adgangskrav (karensperioder og lignende) til supplerende pensioner. Det sikrer ret til overførsel af indbetalte pensionsmidler mellem alle EU-lande, når en arbejdstager skifter job og stiller krav om fair regulering af hvilende pensionsopsparing. På grund af store forskelle mellem medlemsstaternes supplerende pensionsordninger har det været umuligt at nå til enighed i Ministerrådet. Et kompromisforslag har koncentreret indholdet om en fair regulering af hvilende opsparing. Vedtagelse kræver enstemmighed i Ministerrådet. Tyskland, Østrig og Luxembourg vil ikke acceptere en optjeningsperiode på under 5 år, før der åbnes for adgang til udbetaling. Tyskland vil også fastholde en minimumsalder for adgang på 25 år. NL blokerer, fordi kompromiset på den måde bliver udvandet og indholdsløst. Kommissionen har den 7. juli 2010 vedtaget en grønbog om pensioner KOM(2010)365:Sikre, tilstrækkelige og, bæredygtige pensionssystemer i Europa, som blandt andet slår fast, at det er op til medlemsstaterne selv at fastsætte alderen for pension. Grønbogen stiller en række spørgsmål inden for 3 hovedtemaer Bedre balance mellem tiden på arbejdsmarkedet og tiden på pension (EU2020) Problemer for den fri bevægelighed når personer skifter job eller flytter til et andet land Problemer når pensionsselskaberne er i krise Den ungarske kommissær Lászlo Andor ønsker arbejdsmarkedets parter inddraget i diskussionen om grønbogen. Senere vil Kommissionen analysere alle indkomne bidrag og fremsætte mere konkrete forslag. Kommissionen har den 7. juli 2010 udsendt grønbogen Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa. Den er et oplæg til en bred debat om udfordringerne for pensionssystemerne i medlemsstaterne, og hvad EU kan gøre for at opnå tilstrækkelige og bæredygtige pensioner. Kommissionen vil gerne sikre, at udviklingen tager hensyn til målene i EU-strategien EU2020 for vækst og beskæftigelse. Blandt udfordringerne er den økonomiske krise, som vil øge risikoen for pensionernes bæredygtighed. Grønbogen indeholder en række spørgsmål til medlemsstaterne og offentligheden. 9
Den 16. februar 2012 har Kommissionen vedtaget en hvidbog om en dagsorden for passende, sikre og bæredygtige pensioner COM(2012) 55. Hvidbogen indeholder en række anbefalinger til reform af de nationale pensionssystemer og en række forslag til, hvordan EU kan støtte medlemsstaternes arbejde. Blandt anbefalingerne til medlemsstaterne er: Pensioner skal tilpasses den voksende levealder Adgangen til tidlig pension skal begrænses Vi skal arbejde længere kombineret med livslang læring og særlige ordninger for ældre arbejdstagere Ligestillingen mellem mænd og kvinder skal forbedres Supplerende pensionsordninger skal fremmes Kommissionen kan blandt andet støtte medlemsstaterne på følgende områder: Lovforslag om funktionen af det indre marked og beskyttelse af arbejdstagere Økonomisk støtte især gennem den europæiske socialfond Koordinering gennem strategien for vækst og beskæftigelse EU 2020. Kommissionen opfordrer alle ikke mindst arbejdsmarkedets parter til at tage de nødvendige initiativer. ANE har gennem UNI Europa P&M bidraget til et svar på Kommissionens høring. Svaret findes på ANE s hjemmeside. Det er vigtigt at fjerne barrierer for den fri bevægelighed af lønmodtagere (ingeniører), men medlemsstaterne må have tilstrækkelige muligheder for at tilpasse deres pensionssystemer til den demografiske og økonomiske udvikling. I juli 2013 er der sket et gennembrud i forhandlingerne af forslaget til direktiv fra 2005 om supplerende pensionsrettigheder. Ministerrådet (Employment) er nået frem til en generel indstilling, som alle medlemslande har accepteret mere eller mindre godvilligt. Baggrunden er nogle tilpasninger i forslaget og ikrafttrædelsen af Lissabon-traktaten, som har gjort det muligt at droppe det dobbelte retsgrundlag til fordel for en enkelt artikel, som betyder, at forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal i stedet for enstemmighed. Det har sammen med opfordringer fra Det Europæiske Råd sat skub i forhandlingerne. Den generelle indstilling medfører, at der ikke kan stilles krav om en vis alder, før man kan blive omfattet af eksisterende pensionsordninger på arbejdsmarkedet i EU. Selvom man bliver omfattet af ordningen fra første dag i jobbet, kan der til gengæld stilles krav om en karensperiode på op til 2-3 å, før man får adgang til 10
udbetaling af ydelser, når man når til pensionsalderen. Direktivet vedrører alene de vandrende arbejdstagere, som tager job i forskellige EU-lande. Vandringer inden for et bestemt EU-land er omfattet af de nationale regler. Som nævnt ovenfor, var det især Holland, der var utilfreds med indholdet og blokerede for en vedtagelse. Da enstemmighed ikke længere kræves, har Holland opgivet sin modstand, Også Sverige og Danmark har længe været betænkelige ved indholdet. Da aldersgrænsen bortfaldt, opgav Sverige sin modstand. Danmark har stemt for den generelle holdning på den betingelse, at der tilføjes en tekst i præamblen, som understreger arbejdsmarkedets parters autonomi. I Danmark er pension i meget høj grad et overenskomstmæssigt spørgsmål. Det endelige direktiv 2014/50 træder i kraft ved udgangen af 2016. Direktivforslag om en bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv COM(2008) 601 Der er tale om forslag til ændring af direktivet 92/85 om barselsorlov og ophævelse af 86/613 om selvstændiges erhverv. Sidstnævnte forslag vil give selvstændige kvinder adgang til barselsorlov på linje med ansatte. Også ægtefæller, og registrerede partnere vil blive omfattede. Det førstnævnte forslag vil forlænge retten til barselsorlov fra 14 til 18 uger, og det anbefales, at det sker med fuld løn. Ansatte kvinder vil samtidigt få større mulighed for selv at placere tidspunktet for orloven. Det er fortsat meget vanskeligt at blive enige i forhandlingerne mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet (EP). EP støtter en forlængelse af barselsorloven og insisterer på at udvide og øremærke en del af den til fædre. Det er i overensstemmelse med den fælles holdning, som ANE s bestyrelse vedtog den 12. november 2008. Flertallet i Ministerrådet opfordrer Kommissionen til at trække forslaget tilbage. Enkelte lande som Sverige og Finland bakker dog op om kravene fra EP. Kommissionen har i forbindelse med sit REFIT udspil Better regulation besluttet at trække forslaget og fremsætte et helt nyt. Det nye skal sikre en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv og få fædrene mere på banen. I maj 2015 har Europaparlamentets plenarforsamling vedtaget en resolution, der opfordrer Kommissionen til ikke at trække forslaget. Europaparlamentet er tilsyneladende nu mere kompromissøgende. Europaparlamentet ønsker blandt andet barselsorlov også til fædrene, men er nu parat til at se på dette spørgsmål i et særskilt nyt direktivforslag. Det forudsætter dog, at Kommissionen er parat til at fremsætte et sådant forslag. 11
I august 2015 har Kommissionen udsendt et såkaldt Roadmap for a new start to address the challenges of work-life balance faced by working families. Det er en høring af arbejdsmarkedets europæiske parter, fordi Kommissionen overvejer både lovgivningsmæssige og andre initiativer. Dels skal eksisterende EU-lovgivning evalueres. Dels skal parterne selv vurdere deres eksisterende europæiske aftale om forældreorlov, herunder muligheden for incitamenter til at fædre tager mere barselsorlov. Parterne skal også vurdere implementeringen af aftalen. De tre danske hovedorganisationer (LO, FTF, AC) har i august 2015 sendt et brev til 1. viceformand i Kommissionen Frans Timmermans. Organisationerne opfordrer kommissæren til at fremsætte et nyt forslag, som sikrer både mødre og fædre ret til barselsorlov. Det kan ske ved at ændre enten i det eksisterende maternity leave direktiv eller i direktivet om forældreorlov. Organisationerne understreger, at et nyt forslag ikke vil have nogen effekt i praksis, hvis det ikke også indeholder krav om betaling/løn under orloven. 12
Forslag til EUROPA- PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger (EØS-relevant tekst) {SWD(2012) 348 final} {SWD(2012) 349 final} Kommissær Vivian Reding præsenterede sammen med 5 andre kommissærer den 14. november 2012 Kommissionens nye direktivforslag COM(2012) 614. Hensigten er at sikre, at begge køn sidder på mindst 40 % i børsnoterede selskabers bestyrelser. Medlemsstaterne er forpligtet til at nå målet senest i 2020. Virksomheder domineret af det offentlige skal dog opfylde målet i 2018. Metoden er at give fortrinsret til det underrepræsenterede køn, når ansøgerne er lige kvalificerede. Forslaget omfatter ikke SMV med under 250 ansatte. I alt forventes forslaget at berøre cirka 5.000 selskaber i EU. I dag sidder mænd ifølge Kommissionen på 85 % af bestyrelsesposterne og på 91,1 % af de ledende poster i EU. Kommissionen argumenterer, at udviklingen er gået i stå i alle medlemsstater, som ikke har indført national lovgivning om fremme af flere kvinder i selskabsbestyrelser. Bemærk at Norge, som har gennemført særlig lovgivning, ligger højest af alle med hensyn til antallet af kvinder i bestyrelserne. Ministerrådet er blokeret af et større mindretal. Lande som Tyskland, UK, Sverige og Danmark går ind for at fremme kvinders repræsentation i selskabers bestyrelser, men mener ikke, at det er EU's opgave at fastsætte kvoter. De finder forslaget i strid med nærhedsprincippet. Luxembourg overtog formandskabet i EU den 1. juli 2015 og forsøger at tage forslaget op på ny. På et Rådsmøde den 7. oktober 2015 måtte formanden arbejdsminister Nicolas Schmit imidlertid konstatere, at der fortsat er et stort blokerende mindretal. Formandskabet vil gøre et nyt forsøg på at opnå enighed på rådsmødet i december. Kommissionen anvender traktatens artikel 157, stk. 3 om ligeløn og ligebehandling som hjemmel for forslaget. Rådets Juridiske Tjeneste hævder i en note fra marts 2013, at denne hjemmel falder uden for det område, som direktivforslaget vedrører. Kommissionens Juridiske Tjeneste er imidlertid uenig jf. Staff Working Document 12581/13 fra den 22. juli 2013. Europa-Parlamentet vil heller ikke bøje sig for Rådets juridiske sagkundskab. Spørgsmålet er, om en afgørelse fra EU-Domstolen bliver nødvendig? Den 20. november 2013 stemte Europa- Parlamentet massivt for Kommissionens forslag. I december 2015har Ministerrådet nu droppet hele forslaget om kvoter for kønsfordelingen i selskabers bestyrelser. Direktivforslag om gennemførelse af ANE har aldrig vedtaget nogen fælles holdning til forslaget. Kommissionen har den 2. juli 2008 fremlagt forslag til direktiv, som indeholder et forbud mod diskrimination både direkte og indirekte på 13
princippet om ligebehandling uafhængigt af religion, tro, handicap, alder eller seksuel orientering COM(2008) 426 grund af religion, tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Bemærk at forslaget ikke berører arbejdsmarkedet, men supplerer allerede eksisterende direktiver på dette område. Forslaget er ambitiøst, fordi de angive emner er meget vanskelige og følsomme. Ligebehandling vedrørende handicap kan medføre større udgifter ved byggeri. Alder er ofte en helt saglig grund til forskelsbehandling, og seksuel orientering vil vække modstand i religiøse kredse. Vedtagelse af forslaget kræver enstemmighed, og forhandlinger i Rådet og Europa-Parlamentet går ekstremt trægt. ANE har på bestyrelsesmødet den 26. august 2008 fundet det positivt, at forbyde diskrimination, men understregede samtidigt at man ikke kan tage endeligt stilling, så længe forslagets konsekvenser ikke kan gennemskues. Et vigtigt spørgsmål er, hvordan direktivet vil skelne mellem inden for og uden for arbejdsmarkedet. Ministerrådet har indtil videre ikke været i stand til at opnå den nødvendige enighed. Arbejdsmiljø EU-Strategi for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (2012-2017) Det lettiske formandskab har i juni 2015 oplyst, at man fortsat har tiltro til at forslaget kan vedtages, og at det næste formandskab (Luxembourg) vil arbejde videre med sagen. Flere lande blandt andet Danmark, Tjekkiet, UK, Malta og Frankrig er dog enige med ANE i, at forslaget er uklart, og at det vil overlade alt for mange tvivlsspørgsmål til afgørelse ved EU-Domstolen. I et svar til formanden for IN Arve Bakke har kommissær Andor den 10. juli 2012 oplyst, at Kommissionen er i færd med at evaluere den nuværende EU-strategi 2007-2012. Resultatet vil blive fremlagt i løbet af efteråret. Dernæst vil Kommissionen udsende en offentlig høring med forslag til prioriteter. Her vil arbejdsmarkedets parter blive inddraget. Kommissæren oplyser i en bisætning, at den interinstitutionelle agenda vedrørende reduktion af administrative byrder, ikke vil få negativ indflydelse på beskyttelsen af sikkerhed og sundhed. Kommissionen har i foråret 2013 fremlagt en evaluering af det tidligere arbejdsprogram. Det er uvist, hvornår Kommissionen er klar til at fremlægge et nyt. I september 2013 har Europa-Parlamentet vedtaget en beslutning, som opfordrer Kommissionen til at levere det handlingsprogram, den har lovet. Som følge heraf og efter en bred høring har Kommissionen i december 2013 besluttet at forberede et nyt forslag til handlingsprogram om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Programmet forberedes i 2014 med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og lanceres i 2015 efter valget af nyt Europa-Parlament og udpegning af en ny Europa-Kommission. ANE vil i det forberedende 14
arbejde fokusere særligt på stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejdsliv og privatliv (worklife management). Kommissionen har den 6. juni 2014 fremlagt et strategipapir om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen 2014-2020 til høring, som ANE vil se nærmere på! Umiddelbart er papiret en tynd kop te. Der peges på vigtige områder som problemer med nye teknologier, stress og psykisk arbejdsmiljø, men der stilles ingen forslag. Papiret ligner mere et oplæg til debat end et forslag med løsninger. Kommissionen er parat til at drøfte papiret med arbejdsmarkedets parter og andre interesserede. Kommissionen er i færd med at gennemføre en evaluering af den eksisterende EU-lovgivning vedrørende sikkerhed og sundhed. Den skal afsluttes i slutningen 2015. Derefter vil (den nye) Kommission i løbet af 2016 foreslå ændringer, som først og fremmest skal fjerne administrative byrder for SMV. Kommissionen henviser udtrykkeligt til REFIT programmet. ANE har rettet henvendelse til UNI Europa P&M og udtalt kritik af strategipapiret. Det er fuldstændigt legitimt at lette og forenkle administrative byrder på SMV, men det må ikke underminere europæiske minimumsregler om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. De europæiske føderationer har etableret en arbejdsgruppe, som skal koordinere fælles input. ANE s styrelse har den 24. september 2014 vedtaget en fælles holdning til Kommissionens strategiplan for sikkerhed og sundhed 2014-2020. Ensidigt gentaget arbejde Refit for Growth IP/13/891 Kommissionen har allerede i sit lovprogram for 2008 bebudet et lovforslag om beskyttelse af arbejdstagere ved ensidigt gentaget arbejde (musculo-sceletal disorders at work). Hensigten er at øge beskyttelsen og at samle bestemmelser, som i øjeblikket er spredt i forskellige direktiver. I april 2011 oplyser Kommissionen, at den er lige på trapperne med forslaget, men det er endnu ikke kommet. I juni 2012 har ETUC mistet tålmodigheden. En pressemeddelelse opfordrer Kommissionen til snarest at fremlægge forslag, som gennemfører den nødvendige beskyttelse af mange lønmodtagere. Den nye Kommission under præsident Juncker har i initiativet Refit for Growth omtalt nedenfor oplyst, at den vil opgive at fremsætte forslaget. Spørgsmålet om ensidigt gentagt arbejde er dog nævnt som en udfordring i det ovennævnte strategipapir om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen 2014-2020. Kommissionen har i oktober 2013 fremlagt et forslag til forenkling af gældende regler med henblik på at fjerne administrative byrder især for små- og mellemstore virksomheder (SME). Forslaget lægger op til en generel gennemgang af hele EUlovgivningen om arbejdsmiljø (rammedirektivet 89/391 og 23 tilhørende særdirektiver). Kommissionen vil dog, som traktaten kræver, konsultere arbejdsmarkedets europæiske parter. 15
Kommissionen nægter desuden at foreslå parternes aftale i frisørsektoren ophøjet til et EU-direktiv. Kommissionen nævner også andre områder, som er i spil for eksempel Kommissionens forslag om ændring af direktivet om gensidig anerkendelse af kvalifikationer og de 3 direktiver om information og høring af arbejdstagerne i selskaber. De europæiske parter har reageret stærkt utilfredse på Kommissionens udspil. Kommissionen har nedsat en særlig high-level gruppe med den tidligere tyske præsident i Bayern Edmund Stoiber som formand. Gruppen fremlagde sin rapport i oktober 2014, som understreger behovet for en samlet indsats fra Kommissionen og medlemsstaterne for at begrænse administrative byrder på virksomhederne. Blandt andet foreslår gruppen, at etablere en ekstern evaluering af Kommissionens impact assessments ved fremtidige lovforslag. Et andet forslag er oprettelse af en særlige EU-ombudsmand, som kan behandle klager om administrative byrder. Et mindretal i high-level gruppen har udtalt stærk kritik af forslagene. New REFIT Communication COM(2015) 215 plus Working Papers SWD(2015) 110 SWD(2015) 111 Den nye Kommission har fremsat et samlet forslag om Better Legislation den 19. maj 2015, se nedenfor. The European Commission launched 19 May 2015 a communication - COM(2015) 215 - on better regulation for better results. It sets out a series of actions to apply better regulation to its every day work. The aim is to work more transparently and inclusively to produce higher quality proposals and deliver important societal goals more effectively. The Commission wants to make policy-making more accountable by listening more closely to Citizens and stakeholders. New Better Regulation Guidelines SWD(2015) 111 - strengthen the commitments to consultations of high quality. The Commission will establish a web portal for all stakeholders where each initiative can be tracked. The portal shall make it possible for everybody to Express views over the entire lifecycle of a policy. It will include feedback on acts setting technical or specific elements that are needed to implement the legislation adopted by the EU. For the first time also delegated acts subject to committee opinions will be open to the public. The social partners have expressed serious concern that the Commission wants to expose their European agreements for a similar public hearing. The communication, however, only notes that given the role and autonomy of the social partners, special arrangements will apply to consultations under art. 154 TFEU and proposals under art. 155 TFEU. In a long supplementary document SWD(2015) 110 the Commission lists all the amendments planned for 2015. In the 16
labour law area many directives are up for simplification including the framework Directive and all special Directives on health and safety in the workplace. What the Commission is really trying to do, will not become clear before the individual proposals are launched. The Commission will establish a website where stakeholders and Citizens can Express their opinions on any aspect of EU policy and be able to provide feedback. The website is titled "Lighten the Load - Have Your Say". As announced in December 2014 a new Regulatory Scrutiny Board will take the place of existing assessment boards and get a strengthened role. The board shall deliver impartial opinions on the quality of impact assessments which inform political decision-making. The new board will get a chairperson plus six members selected carefully via rigorous and better regulation objective procedures on the basis of their expertise. The board will Work full time free of any other responsibiities. Three members will be recruited from out side the Commission. You may note here that the majority of members will be recruited from inside the Commission and the three external members will be hired as agents temporaires by the Commission. The Commission proposes a new interinstitutional agreement to the Council and the European Parliamenet to work together to achieve better legislation. The proposal is inter alia calling on the EU- Institutions to prioritise initiatives identified by the Commission's Regulatory Fitness and Performance Programme (REFIT) carry out impact assessments on any substantial amendments agree that any EU-Institution may call for an independent panel to carry out an assessment of factors following substantial amendments to the Commission's proposal include systematically provisions on future evaluation Also existing EU law will be considered. The Commission will strengthen its REFIT programme to achieve better and more tangible results. REFIT will be more targeted on inefficiency and un-necessary burdens more quantitative to estimate the potential benefits and cost savings more inclusive with suggestions to improve EU Laws more embedded in political decision-making by dialogue with the European Parliament and the Council 17
The Commission will consider how to simplify administrative rules for implementing the EU budget. The European Structural Funds and the Horizon 2020 will be in focus. Finally the Commission wants to establish a new REFIT Platform chaired by the First Vice-President Frans Timmermanns. The intention is to invite all stakeholders including the European Economic and Social Committee to present their views on the impact of EU Laws. The Platform will respond to all suggestions. Social dialog Sektordialogkomité Mellem EMF og CEEMET The communication has been received very reluctantly by the trade unions. One of their concerns is that the Commission intends to lower the protection on health and safety in SMEs. The communication however states clearly that many EU rules are as pertinent for smaller businesses as they are for larger Companies: a worker in a small business making artisan products has the same right to health and safety protection as someone on the shop floor in a huge factory. Future proposals on simplifying all existing Directives on health and safety will show what the intensions of the Commission are. Den 14. januar 2010 havde den nye sektordialog komité sit første møde i Bruxelles. Der blev vedtaget et arbejdsprogram og nedsat 2 arbejdsgrupper: Competition and employment Education and training ANE har fået medtaget et afsnit om ingeniørernes vigtige rolle i en udtalelse om Kommissionens meddelelse om udvikling af europæisk industri - COM(2012) 582. Aftaler med transnationale selskaber IndustriAll Europe har vedtaget et positionspapir om innovation i industrien, som blandt andet lægger op til drøftelser/forhandlinger i sektordialogen. Kommissionen har udsendt en høring i form af et staff working document SWD(2012) 264 den 10. september 2012. Kommissionen beder alle interesserede parter udtale sig om en række elementer, herunder Hvordan kan Kommissionen støtte aktører i forhandlinger med multinationale selskaber? Fremme gennemskuelighed i sådanne forhandlinger? Sikre implementeringen af sådanne forhandlinger? Gøre sådanne aftaler juridisk bindende? Fremme løsning af uenigheder om sådanne aftalers fortolkning og efterlevelse? Kommissionen har blandt andet foreslået anvendelsen af valgfrie rammebetingelser, hvor aftaleparter eksempelvis kan vælge at følge nogle vedtagene rammeregler, som giver aftalerne det nødvendige gennemslag på tværs af grænserne i EU. 18
Set med nordiske øjne er Kommissionens forslag både uklare og betænkelige. Skal europæiske samarbejdsudvalg indgå aftaler med virksomheden? Skal sådanne aftaler gøres bindende i EU? De europæiske arbejdsgiverføderationer ser negativt på Kommissionens udspil, men initiativet bakkes op af ETUC. Den 18. september 2013 har Europa-Parlamentet vedtaget en resolution om tværnationale kollektive forhandlinger. Resolutionen er budt velkommen af ETUC, men arbejdsgiverne er stærkt imod. UNI Europa har kongres i foråret 2016 og har nedsat en arbejdsgruppe, som skal lave forslag til en motion om forhandling af aftaler med tværnationale selskaber. ANE-sekretæren sidder med i arbejdsgruppen som repræsentant for UNI Europa P&M. Arbejdsgruppen har i oktober 2015 afsluttet sit arbejde og fremlagt et udkast til motion til vedtagelse på UNI Europa kongressen i marts 2016. Alle lande repræsenteret i den nordiske UNI-koordinering har tiltrådt det foreliggende udkast. Det indre marked: Selskabsret Meddelelse om lovgivning vedrørende SME og Forordning om European Private Company (APS) KOM(2008) 396 Kommissionen har den 19. juni 2008 fremlagt en meddelelse COM(2008) 394 om en Small Business Act for Europe. Meddelelsen har til hensigt at fremme en iværksætterkultur og at gøre det lettere for SME er at operere på tværs af grænserne i EU. Det skal også gøres lettere for SME er at komme på fode igen efter en konkurs. Et SME defineres, som virksomheder med under 250 ansatte. I meddelelsen opregner Kommissionen en række initiativer, som den selv og medlemsstaterne skal tage for at gøre det nemmere at oprette og drive SME er. Det handler blandt andet om bedre adgang til finansiering, mindre bureaukratisk regulering, lettere adgang til public procurement, lettere adgang til patenter, hjælp til udannelse, forskning og innovation og styring af miljømæssige udfordringer. I forlængelse har Kommissionen taget et første initiativ og den 25. juli 2008 vedtaget et forslag til en forordning om det europæiske private selskab (SPE). Det kan i princippet stiftes af alle både af fysiske og juridiske personer. Forslaget skal ses i sammenhæng med de eksisterende EU-regler om Europæisk Selskab og Det Europæiske Andelsselskab. Til forskel fra disse to har det nye forslag til hensigt at udgøre en fuldstændig selskabsretlig regulering af selskabsformen. Et SPE-selskabs ejerandele kan ikke udbydes eller handles på børsen. Kapitalkravet er på mindst 1 euro. Et SPE kan frit flytte sit vedtægtsmæssige hjemsted (registrering) til en anden EU-stat. Der er mulighed for medarbejdernes medbestemmelse i selskabets 19
ledelse. Som udgangspunkt gælder reglerne i det land, hvor selskabet er registreret host Member State. Problemet er, at kun få lande eksempelvis Sverige og Danmark har regler om medbestemmelse i anpartsselskaber. ETUC kræver et supplerende direktiv om arbejdstagernes information, høring og medbestemmelse. I modsat fald vil ETUC modarbejde forslaget. Desuden kræver ETUC et direktiv om flytning af selskaber over grænserne, som skal forhindre etablering af rene postkasseselskaber. Endelig kræver ETUC dokumentation af solvens (kapitalkrav) som betingelse for registrering og minimumsregler for selskabsskatten, som skal forhindre forumshopping. Hvis SPE beslutter at flytte sin registrering til et andet EU-land med ringere beskyttelse af medbestemmelsen, skal ledelsen forhandle en aftale med repræsentanter fra arbejdstagerne. Hvis der ikke opnås enighed, gælder reglerne i oprindelseslandet home Member State. En forhandling er dog kun påkrævet, hvis mindst 2/3 af virksomhedens ansatte arbejder i oprindelseslandet. Europaparlamentets retsudvalg har kun delvist imødekommet ETUC s krav. Udvalget vedtog i januar 2009 en yderligere styrkelse af lønmodtagernes rettigheder. Hvis mere end 500 ansatte kommer fra en eller flere medlemsstater med bedre rettigheder end etableringslandet, skal virksomheden forhandle en aftale med sine ansatte. Udvalget vedtog også, at et SPE skal have en kapital på mindst 8000 euro, før det kan registreres. Europaparlamentets plenarforsamling vedtog med stort flertal den 12. marts 2009 at styrke lønmodtagernes rettigheder yderligere. Virksomheder må ikke anvende reglerne med henblik på at omgå eksisterende rettigheder om information, høring og medbestemmelse. Forslaget var sat på Rådsmødets dagsorden til politisk beslutning den 7. december 2009 (erhvervsministre). Det lykkedes ikke at blive enige om et kompromisforslag fra det svenske formandskab, som blandt andet indeholder følgende: Der er indført formelle regler om procedurer i forbindelse med forhandlingerne om medbestemmelse i selskabet Der er indført fælles EU-reference regler, hvis parterne ikke kan blive enige Der er indført en bestemmelse, hvor medlemsstaterne skal tage passende forholdsregler for at forhindre omgåelse af reglerne om medbestemmelse Det er ændret, så et SPE alene kan stiftes fra scratch, ved omdannelse af et eksisterende eller ved fusion. Det betyder, at et SPE blandt andet ikke kan stiftes ved spaltning. Her ville det være nødvendigt at sikre eksisterende velerhvervede rettigheder De foreslåede tærskler er set med nordiske øjne meget høje. Hvis arbejdstagerne skal have krav på forhandling om medbestemmelse, 20