Procesoptimering af varmevekslerkreds hos VCS

Relaterede dokumenter
Fjernvarmeunit. Frem- og returløb. Bestykning og opbygning af fjernvarmeunits hos AffaldVarme Aarhus

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS

Pumpedimensionering Gulvvarmeinstallationer

Bilag 2.1 Temperatur til brug for dimensionering, regulering og overvågning

Technote. Frese S - dynamisk strengreguleringsventil. Anvendelse. Fordele. Funktioner.

Værktøj til luftoptimeret brændeovn

Køleteknik Termodynamik og lovgivning for køleanlæg 48602

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering fra Fjernvarme Fyn A/S

Dimensionering af ledninger op til 35 mbar driftstryk

Temperaturregulator AVTB (PN 16)

Temperaturregulator AVTB (PN 16)

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering fra Fjernvarme Fyn A/S

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Technote. Frese PV Compact DN15-DN50 - differenstrykregulator. Anvendelse. Fordele. Funktioner.

Fysikrapport Nyttevirkning og vands specifikke fordampningsvarme

Bæredygtig frikøling af øl på Roskilde festival

Eftersyn og service af fjernvarmeanlæg - modul 1

Flowregulator med integreret reguleringsventil AVQM (PN 16) retur- og fremløbsmontering

Technote. Frese S - Dynamisk strengreguleringsventil. Anvendelse. Funktioner. Fordele.

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse

FYSIK RAPPORT. Forsøg med kalorimeter. Tim Ohlsen, Kim Kähler, Emil Lind, Jeppe Lauritsen og Lasse Klein

Procedure for check af ydelsesgaranti for solfangerfelter

Velkommen til Fjernvarme Fyn

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Sædeventiler (PN 16) VRB 2 2-vejs, indvendigt og udvendigt gevind VRB 3 3-vejs, indvendigt og udvendigt gevind

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Modeldannelse og simulering

Indreguleringsguide - dynamiske ventiler

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME- LEVERING

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING

Differenstrykregulator (PN 16) AVP AVP-F

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

Reliable solutions - safe flow. Termostatisk cirkulationsventil i rødgods

9525 Statisk ON/OFF Terminal Ventil

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.

Billesvej 8-10, 4500 Nykøbing Sj. Tlf Mail: Web:

Bilagshæfte. Fredericia Fjernvarme a.m.b.a.

Dimensionering af biogasledning mellem Lemvig Biogas og Lemvig Varmeværk anno Lemvig,

Ballorex. Delta B. Støbejern (Ventilhus) / Aluminium (Fjederhus)

Udskiftning af større cirkulationspumper

TBV-CM. Kombinerede regulerings- og balanceringsventiler til små terminalunits Til modulerende regulering

MINISHUNT BD nr x MONTAGE- OG BRUGERVEJLEDNING

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Indholdsfortegnelse: Tilslutningsbestemmelser. Installationsbestemmelser. 1. Gyldighedsområde og definitioner m.v.

Bilagshæfte: Konsekvenser af strengere krav til anvendt brændolie

TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Gældende fra 1/ Hjørring Varmeforsyning

KONDENSERENDE GASKEDEL. Milton HighLine. HighLine 14/24/24 Combi MONTERINGSVEJLEDNING AFTRÆK

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

TEKNISKE BESTEMMELSER

Technote. Frese ALPHA indsatse. Anvendelse. Funktioner. Fordele.

Vejledende retningslinjer for brugeranlæg

Gaslovene. SH ver Hvad er en gas? Fysiske størrelser Gasligninger... 3

FJERNVARMEVEKSLER. Manual. Veksler type 2720 og type R7 08:

NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Marts Tekniske bestemmelser Side 1

Sædeventiler (PN 16) VS 2-2-vejs ventil, udvendigt gevind

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

SALUS MANUAL TIL BEREGNINGSPROGRAM

Varmeanlæg (projekt 1)

Dimensioner 1. Bestilling. Ød 1 L 1. kanalsystemer måling og indregulering. Ødi. Ød1

INDLÆG OM FJERNVARME 10. SEPTEMBER V/ Carsten Nielsen Energirådgiver HOFOR

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

Regulativ for Fjernvarmeinstallationer. Hjordkær Fjernvarmeværk A.m.b.a.

Energioptimering ved hjælp af spildvarme til opvarmning M/V SIA. Bilag. Jens Lund Pedersen M - TECH OFFSHORE.

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning Styringen. 14 Garanti.

Technote. Frese PVS - dynamisk tryk- og flowreguleringsventil. Anvendelse. Funktioner. Fordele.

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Technote. Frese SIGMA Compact DN50-DN300 Dynamisk strengreguleringsventil. Beskrivelse. Anvendelse. Drift. Fordele. Funktioner.

TA-Therm-D. Cirkulationsventiler Termostatisk cirkulationsventil

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

Få mere ud af fjernvarmen. og spar penge

Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering. gældende for. Lemvig Varmeværk a.m.b.a.

2-vejs ventiler VM 2, VB 2

Differenstrykregulator (PN 25) AVP fremløbs- og returløbsmontering, justerbar indstilling

BE VILLA serie Ventilationsaggregat

Manifold FHD anvendes til varmeregulering i gulvvarmesystemer.

Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN

Agenda. Flowcomputer / Purgesystem - Menu opsætning

Ny motivationstarif betyder fair varmeregning til alle

Transkript:

Vandcenter Syd - Ejby Mølle Renseanlæg Procesoptimering af varmevekslerkreds hos VCS BILAG Casper Christian Winther Lindbeck - G20131010 Kasper Andreas Stage Andersen - E20132130 29-05-2017

Indholdsfortegnelse Bilag 1 - Forundersøgelse - verificering af problemet... 4 Analyse af projekteringsgrundlag... 6 Driftsscenarie 1:... 6 Driftsscenarie 2:... 7 Driftsscenarie 3:... 8 Driftsscenarie 4:... 9 Driftsscenarie 5:... 10 Driftsscenarie 6:... 11 Sammenligning med faktiske tilstand... 12 Basistilstand:... 12 Bilag 2 - Läckeby projekteringsgrundlag... 13 Bilag 3 -Setpunkter fra SRO-anlæg... 19 Bilag 4 - Forundersøgelse til Forsøg... 20 Beregning af pumpernes løftehøjde når der flowes 28m3 i alt og 22m3 gennem veksler 3... 23 Bilag 5 - aflæsninger d.2-4-17... 25 Kl. 07.00-08.00... 25 Kl. 05.48-06.48... 25 Bilag 6 - Uddrag af Fjernvarme Fyns Tekniske bestemmelser... 26 Bilag 7 - Forventet driftspunkt... 27 Bilag 8 - Mærkeplade differenstrykventil... 28 Bilag 9 - Mærkeplade sikkerhedsventil... 29 Bilag 10 - SRO-skærmklip minimum tilgangstryk... 30 Bilag 11 - Billede af diffenrenstykaktuator... 31 Bilag 12 - SRO-skærmklip. Veksler 3... 32 Bilag 13 - SRO-skærmklip. KV-anlæg... 33 Bilag 14 - pumpekarakteristikker under forsøg... 34 Pumpe 4... 34 Pumpe 1... 35 Bilag 15 - Energibalancen... 36 Elforbruget til fjernvarmepumperne... 36 Slammålinger:... 36 Gaseffekt ind til kraftvarme... 37

Lufttilførsel:... 38 Røggastabet... 39 Fjernvarmeeffekt ind- og ud af energibalancen:... 40 Effekten i varmeveksler 3:... 41 Effekten i kraftvarmeanlægget... 41 Basistilstanden... 41 Forsøg... 42 Bilag 16 - Uddrag af mailkorrespondance med Weiss... 43 Bilag 17 - Densitetsmålinger fra laboratoriet... 44 Bilag 18 - Biogasanalyse... 45 Bilag 19 - Leanox controller info... 46 Bilag 20 - Uddrag af Gasreglementet B4 s.128... 47 Bilag 21 - Excel ark - Røggastab... 48 Bilag 22 - Mailkorrespondance med Grundfos... 49 Bilag 23 - Tilbud fra Brdr. Dahl på aktuator... 50 Bilag 24 - fordeling mellem scenarie 1 & 2... 51 Bilag 25 - Beregning af forøget elforbrug... 52 Forsøg... 52 Basistilstand... 52 Med ny pumpe:... 53 Bilag 26 - Tabelopslag - ruhed af rør... 54 Bilag 27 - Uddrag af datablad - TESTO røggasanalysator... 55 Bilag 28 - Materiale fra Läckeby... 56

Bilag 1 - Forundersøgelse - verificering af problemet Problemstillingen i projektet har vagt undren omkring hvorfor varmeveksler 3 ikke overfører den effekt VCS Ejby Mølle Renseanlæg er blevet stillet i udsigt igennem projekteringsgrundlaget for denne. Dette undersøges gennem en analyse af projekteringsgrundlaget for varmeveksler 3, med henblik på at få en dybere forståelse for hvilke parametre der indgår, samt hvilken effekt VCS Ejby Mølle Renseanlæg er blevet stillet i udsigt at kunne få overført ved disse parametre. Analysen af projekteringsgrundlaget sammenlignes derefter med de faktiske forhold på anlægget, for at finde en nærmere årsag til den utilfredsstillende effektoverførsel i varmeveksleren. Projekteringsgrundlaget fra Läckeby Products indeholder flere forskellige driftsscenarier, hvilket muliggør et bredere sammenligningsgrundlag med de faktiske omstændigheder på anlægget. Ved nærmere undersøgelse af de forskellige driftsscenarier ses det dog at visse parametre er ens i alle driftsscenarierne, herunder fjernvarmegennemstrømningen og tilløbstemperaturen af denne. Ligeledes er alle fysiske parametre ens i alle driftsscenarierne, herunder rørdiametre og det varmeoverførende areals størrelse. Fra læren om varmetransmission vides det at varmetransmissionen er afhængig af flere forskellige parametre. Varmeoverførslen udtrykkes almindeligvis, når man beskæftiger sig med varmetransmission imellem to strømmende medier, med en tilnærmet formel: P = A K Δt mid hvor: P = Den overførte effekt [W] A = Det varmeoverførende areal [m 2 ] W K = Varmetransmissionskoeffeicienten [ m 2 K ] Δt mid = Den logaritmiske middeltemperaturdifferens imellem de 2 medier [K] Dette betyder at den overførte effekt kan beregnes hvis de tre ovennævnte parametre kendes. I projekteringsgrundlaget er den varmeoverførte effekt, varmetransmissionskoefficient og det varmeoverførende areal kendte størrelser i alle driftsscenarier. Den logaritmiske middeltemperaturdifferens kan desuden beregnes, da både tilgangs- og afgangstemperaturer

for begge medier er oplyst. Ved at indsætte de tre parametre i den tilnærmede formel for varmetransmission, fås en effektafvigelse på max 2,4 % i forhold til grundlaget fra Läckeby Products. Dette anses for en tilfredsstillende afvigelse, med tanke om den anvendte formels tilnærmelse af virkeligheden. Det konkluderes derfor at effektudregningen i projekteringsgrundlaget stemmer tæt overens med den tilnærmede formel for varmetransmission. I bilag 28, ses materiale som er fremskaffet ved dialog med Läckeby s danske kontakt - Weiss. Dette materiale beskriver den overordnede baggrund for de udregninger som ligger til grund for projekteringsgrundlaget. Det har ikke været muligt at fremskaffe det regneark som leverandøren har anvendt ifm. udarbejdelse af projekteringsgrundlaget. Det er i analysen derfor forsøgt, at foretage lignende udregninger, med udgangspunkt i materialet fra Weiss, samt teori fra varmeståbien, for at få et værktøj som kan anvendes til sammenligning af anlæggets faktiske tilstand, med projekteringsgrundlaget. Varmeovergangstallet findes med en afvigelse på under en procent sammenlignet med projekteringsgrundlaget. Dette vurderes som en acceptabel afvigelse, og det konkluderes at værktøjet kan anvendes til at sammenligne faktiske tilstande på anlægget, med projekteringsrundlaget, ved at sammenholde varmetransmissionskoefficienten med en beregnet værdi ud fra den tilnærmede formel for varmetransmission. Ved at indsætte tallene fra den faktiske tilstand af anlægget fås et varmeovergangstal på 603,8 W. Sammenholdes dette tal med varmeovergangstallet som fås ved anvendelse af den m2 K tilnærmede formel for varmetransmission, med udgangspunkt i fjernvarmeeffekten, fås en afvigelse på 4 % fra det værktøj som ligner projekteringsgrundlaget. Dermed konkluderes det at varmeveksleren overfører den mængde energi som den teoretisk burde, og at det dermed må være de ydre forhold der ligger til grund for den utilfredsstillende effektoverførsel. De ydre forhold består af, alt i processen omkring varmeveksleren, som kan påvirke de medier som tilgår varmeveksleren - fjernvarme og slam.

Analyse af projekteringsgrundlag Driftsscenarie 1: Oplysninger fra projekteringsgrundlag: P 193 kw A 9,1 m 2 K 1365 W/(m 2 K) t fjv.til 40 t fjv.afg 32,3 t slam.til 15 t slam.afg 23,7 Δt mid = (t fjv.til t slam.til ) (t fjv.afg t slam.afg ) ln ( (t fjv.til t slam.til ) (t fjv.afg t slam.afg ) ) (40 15) (32,3 23,7) Δt mid = 15,37 K (40 15) ln ( (32,3 23,7) ) P = A K Δt mid P = 9,1 1365 15,37 190,92 kw afvigelse = 193 190,92 100 1,08 % 193 afvigelse = 1366,59 1365 100 0,12 % 1365

Driftsscenarie 2: Oplysninger fra projekteringsgrundlag: P 241 kw A 9,1 m 2 K 1319 W/(m 2 K) t fjv.til 40 t fjv.afg 30,4 t slam.til 8 t slam.afg 18,8 Δt mid = (t fjv.til t slam.til ) (t fjv.afg t slam.afg ) ln ( (t fjv.til t slam.til ) (t fjv.afg t slam.afg ) ) (40 8) (30,4 18,8) Δt mid = 20,10 K (40 8) ln ( (30,4 18,8) ) P = A K Δt mid P = 9,1 1319 20,104 241,3 kw afvigelse = 241,3 241 100 0,125 % 241 afvigelse = 1322,27 1319 100 0,25 % 1319

Driftsscenarie 3: Oplysninger fra projekteringsgrundlag: P 280 kw A 9,1 m 2 K 1556 W/(m 2 K) t fjv.til 40 t fjv.afg 28,9 t slam.til 8 t slam.afg 18,2 Δt mid = (t fjv.til t slam.til ) (t fjv.afg t slam.afg ) ln ( (t fjv.til t slam.til ) (t fjv.afg t slam.afg ) ) (40 8) (28,9 18,2) Δt mid = 19,44 K (40 8) ln ( (28,9 18,2) ) P = A K Δt mid P = 9,1 1556 19,44332 275,31 kw afvigelse = 280 275,31 100 1,68 % 280 afvigelse = 1556 1548,51 100 0,48 % 1556

Driftsscenarie 4: Oplysninger fra projekteringsgrundlag: P 164 kw A 9,1 m 2 K 1656 W/(m 2 K) t fjv.til 40 t fjv.afg 33,5 t slam.til 22 t slam.afg 27,9 Δt mid = (t fjv.til t slam.til ) (t fjv.afg t slam.afg ) ln ( (t fjv.til t slam.til ) (t fjv.afg t slam.afg ) ) (40 22) (33,5 27,9) Δt mid = 10,62 K (40 22) ln ( (33,5 27,9) ) P = A K Δt mid P = 9,1 1656 10,62 160,04 kw afvigelse = 164 160,04 100 2,42 % 164 afvigelse = 1656 1642 100 = 175 1656 207 0,85 %

Driftsscenarie 5: Oplysninger fra projekteringsgrundlag: P 223 kw A 9,1 m 2 K 1607 W/(m 2 K) t fjv.til 40 t fjv.afg 31,1 t slam.til 15 t slam.afg 23,1 Δt mid = (t fjv.til t slam.til ) (t fjv.afg t slam.afg ) ln ( (t fjv.til t slam.til ) (t fjv.afg t slam.afg ) ) (40 15) (31,1 23,1) Δt mid = 14,92 K (40 15) ln ( (31,1 23,1) ) P = A K Δt mid P = 9,1 1607 14,92 218,186 kw afvigelse = 223 218,186 100 2,16 % 223 Afvigelse = 1607 1596,07 100 0,68 % 1607

Driftsscenarie 6: Oplysninger fra projekteringsgrundlag: P 142 kw A 9,1 m 2 K 1409 W/(m 2 K) t fjv.til 40 t fjv.afg 34,4 t slam.til 22 t slam.afg 28,4 Δt mid = (t fjv.til t slam.til ) (t fjv.afg t slam.afg ) ln ( (t fjv.til t slam.til ) (t fjv.afg t slam.afg ) ) (40 22) (34,4 28,4) Δt mid = 10,923 K (40 22) ln ( (34,4 28,4) ) P = A K Δt mid P = 9,1 1409 10,923 140,054 KW afvigelse = 142 140,054 100 1,37 % 142 Afvigelse = 1409,31 1409 100 0,02 % 1409

Sammenligning med faktiske tilstand Basistilstand: Oplysninger fra projekteringsgrundlag: P fjv 3,09 1000 4,2 (40,64 26,36) 51,5 kw 3600 A 9,1 m 2 K Ukendt t fjv.til 40,64 t fjv.afg 26,36 t slam.til 19,28 t slam.afg 23,01 Δt mid = (t fjv.til t slam.til ) (t fjv.afg t slam.afg ) ln ( (t fjv.til t slam.til ) (t fjv.afg t slam.afg ) ) (40,64 19,28) (26,36 23,01) Δt mid = 9,72 K (40,64 19,28) ln ( (26,36 23,01) ) P = A K Δt mid 3,09 1000 4180 (40,64 26,36) = 9,1 K 9,72 3600 K = 579,2 W m 2 K Afvigelse = 603,807 579,2 100 4 % 603,807

Bilag 2 - Läckeby projekteringsgrundlag

Bilag 3 -Setpunkter fra SRO-anlæg

Bilag 4 - Forundersøgelse til Forsøg For at bekræfte det forventede potentiale i ændringen af fjernvarmeflow igennem veksler 3, ønskes et forsøg udført. Under dette forsøg ændres differenstrykket over veksler 3, og det tilhørende rørsystem, til det størst mulige med eksisterende udstyr. I denne forbindelse ønskes det undersøgt hvor stort det nye modtryk forventes at blive, hvis vekslerens skal gennemstrømmes af 22 m3 fjernvarme i timen, og fjernvarmeforbruget i kraftvarmedelen er på sit højeste, 56 m3/h. Dette ønskes sammenholdt med pumpernes ydelse for at se om det er praktisk muligt. Først undersøges det samlede modtryk i anlægget ved det højest observerede fjernvarmeforbrug, 56 m3/h, ved at indtegne driftspunkter i pumpernes respektive pumpekarakterstikker ved deres aktuelle omdrejningstal, og aflæser pumpernes løftehøjde: - p P1 = 10,59 m = 10,59 10,2 - p P4 = 39,26 m = 39,26 10,2 - ΣΔp P = 10,59+39,26 10,2 1,038235 bar 3,84902 bar 4,9 bar Herefter fratrækkes differenstrykket 1 i fjernvarmenettet ude i byen, da dette kan ændre sig til en større eller mindre værdi under forsøget: p frem = 5,74 bar p retur = 2,5 bar Δp fjv.bynet = 5,74 2,5 = 3,24 bar Δp internt = ΣΔp P Δp fjv.bynet = 4,9 3,24 1,66 bar 1 Se Bilag 5 - Aflæsninger d.2-4-17

Herefter fratrækkes det differenstryk som der forventes at være over veksler 3, og det tilhørende rørsystem, ved det almindelige fjernvarmeflow på 4 m3/h: Det vides fra projekteringsgrundlaget at tryktabet igennem veksler 3, er 28 mvs ved et fjernvarmeflow på 22 m3/h. Modstandskoefficienten for denne enkeltmodstand kan da beregnes: H = K Q 2 28 = K 22 2 K = 7 121 Δp veksler3 = 7 121 42 = 112 121 0,9256198 mvs = 112 0,091 bar 121 10,2 Fra undersøgelsen af anlæggets fysiske opbygning kendes længder og dimensioner på rørsystemet ud til veksleren, og vha. online-værktøjet Pressure-drop.com kan det forventede tryktab beregnes. Det nuværende rørsystem er målt op og alle bøjninger er talt, så det forventede nuværende tryktab kan findes vha. udregning på pressure-drop.com. Alle rørene frem- og retur fra veksleren er 2 tommer i diameter = 50,8 mm indvendigt. - Lige meter rør frem til veksler = 16,7 meter 18 mbar - Lige meter rør retur fra veksler = 13,45 meter 14,5 mbar - Antal 90 bøjninger frem til veksler = 11 stk. 2,07 11 = 22,77 mbar - Antal 90 bøjninger retur fra veksler = 13 stk. 2,07 13 26,91 mbar - Flowmålere i rørledning = 1 stk. 10 mbar Δp rørledning = 18 + 14,5 + 22,77 + 26,91 + 10 92,2 mbar Δp kreds3 = Δp rørledningg + Δp veksler3 = 0,0922 + 0,091 0,18 bar Δp intern.u3 = Δp internt Δp kreds3 = 1,66 0,18 = 1,48 bar Herefter lægges det maksimalt forventede differenstryk i fjernvarmenettet ude i byen til: Δp intern.u3 + Δp max.fjvnet = 1,48 + 3,5 = 4,98 bar Og det forventede differenstryk ved 22 m3/h igennem veksler 3 og det tilhørende rørsystem: - Lige meter rør frem til veksler = 16,7 meter 523,4 mbar - Lige meter rør retur fra veksler = 13,45 meter 421,5 mbar - Antal 90 bøjninger frem til veksler = 11 stk. 62,5 11 = 687,5 mbar - Antal 90 bøjninger retur fra veksler = 13 stk. 62,5 13 = 812,5 mbar - Flowmålere i rørledning = 1 stk. 300 mbar Δp rørledning = 523,4 + 421,5 + 687,5 + 812,5 + 300 = 2744,9 mbar Δp kreds3 = Δp rørledning + Δp veksler3 = 2,745 + 28 5,5 bar 10,2 Δp forøgelse = 5,5 0,18 5,3 bar Δp forventet.56m 3 = Δp kreds3 + (Δp intern.u3 + Δp max.fjvnet ) = 5,5 + 4,98 = 10,48 bar 10,5 bar

Dette sammenholdes nu med en skitse af pumpekarakteristikkerne for de 2 fjernvarmepumper sammenlagt: Det ses at driftspunktet ligger udenfor den samlede pumpekarakterstik, og det er derfor ikke muligt for de 2 pumper at levere 22 m3 fjernvarme i timen til veksler 3, samtidig med drift at 2 gasmotorer. Det ses desuden i pumpekarakteristikken at det heller ikke vil kunne lade sig gøre ved drift af 1 gasmotor, hvor fjernvarmeforbruget er 28 m3/h. Desuden ændrer differenstrykket på fjernvarmenettet i byen sig løbende, særligt i perioden for dette projekt, grundet udbygning af fjernvarmenettet og meget omlægning af fjernvarmerør pga. opførsel af Letbane. Derfor udføres forsøget med forsigtighed på et tidspunkt hvor der kun er 1 gasmotor i drift for at få det mindst mulige modtryk. Fjernvarmeflowet til veksler 3 vil være afhængigt af de faktiske tryk i fjernvarmenettet den pågældende dag. For at hindre udfald under forsøget udførsel må der derfor overvåges de kritiske tryk der er i kraftvarmeanlægget, hvilket er før gasmotoren. Dette tryk må ikke overstige 6 bar, af hensyn til sikkerhedsventilerne i de gamle gaskedler. Desuden må trykket ikke falde til under cirka 1,5 bar, af hensyn til motorstyringen. Dette imødekommes ved at overvåge trykket i SRO anlægget, imens at der ændres på differenstrykket over fjernvarmekredsen til veksler 3, ved at lukke trykket ud på fremløbssiden af bælgen. Samtidig opjusteres set-punktet på den styrede fjernvarmepumpe P1.0, for at kompensere for de øgede modtryk der opstår ved øget fjernvarmeflow igennem veksler 3. Desuden skal det sikres at der kommer slam igennem veksleren ved at sørge for at bypassventilen uden om kreds 3, på slamsiden, er lukket under hele forsøget. Dette sikres ved at sætte denne i manuel i SRO anlægget.

Beregning af pumpernes løftehøjde når der flowes 28m 3 i alt og 22m 3 gennem veksler 3 For at kunne beregne et el-forbrug for de nye pumper, er det nødvendigt at kende det samlede modtryk i anlægget i når pumperne skal levere et flow på 28m 3 /h, og veksler 3 skal gennemstrømmes af 22m 3 /h. Det samlede modtryk i anlægget findes ved et fjernvarmeforbrug på 28 m3/h, ved at indtegne driftspunkter i pumpernes respektive pumpekarakterstikker ved deres aktuelle omdrejningstal, og aflæser pumpernes løftehøjde: - p P1 = 1,193 bar - p P4 = 1,659 bar - ΣΔp P = 1,193 + 1,659 2,852 bar Herefter fratrækkes differenstrykket 2 i fjernvarmenettet ude i byen, da dette kan ændre sig til en større eller mindre værdi under forsøget: p frem = 5,25 bar p retur = 3,1 bar Δp fjv.bynet = 5,25 3,1 = 2,15 bar Δp internt.m.v3 = ΣΔp P Δp fjv.bynet = 2,852 2,15 = 0,702 bar Tidligere er rørledningsmodstanden for veksler 3 med tilhørende rørledninger beregnet, ved et flow gennem veksler 3 på 4m 3 /h. Denne modstand fratrækkes rørledningsmodstanden for det interne system, da den nye modstand for systemet skal beregnes ved et flow gennem veksler 3 på 22m 3 /h. Δp kreds3.4m 3 = 0,18 bar Δp internt.u.v3 = Δp internt.m.v3 Δp kreds3.4m 3 = 0,702 0,18 = 0,522 bar 2 Se Bilag 5 - Aflæsninger d.2-4-17

Det samlede tryk som pumperne skal overvinde, når veksler 3 gennemstrømmes af et flow på 22m 3 /h kan nu beregnes. Δp forventet.28m 3 = Δp internt.u.v3 + Δp kreds3.22m 3 + Δp max.fjv.net = 0,522 + 5,5 + 3,5 = 9,5 bar Som det ses af ovenstående beregning, vil der ikke være en ændring i trykfaldet over kreds3 da denne stadig gennemstrømmes af et flow på 22m 3 /h. Ligeledes tages der stadig udgangspunkt i worst case med hensyn til modtrykket i fjernvarmenettet.

Bilag 5 - aflæsninger d.2-4-17 Kl. 07.00-08.00 Kl. 05.48-06.48

Bilag 6 - Uddrag af Fjernvarme Fyns tekniske bestemmelser Fjernvarme Fyn - tekniske bestemmelser 5.1 Dimensioneringsgrundlag. 5.1 Varmeinstallationer dimensioneres for en Temperatur og tryk fjernvarmefremløbstemperatur på 60 C og en afkøling af fjernvarmevandet på mindst 30 C ved minus 12 C udetemperatur. Brugsvandsanlæg dimensioneres for en fjernvarmefremløbstemperatur på 60 C og en afkøling på mindst 30 C. Trykket i fremløbsledningen kan stige til 6 bar. (60 mvs ~ 600 kpa) Det disponible differenstryk hos KUNDEN andrager mindst 0,2 bar (2 mvs ~ 20 kpa), men kan efter tid og sted variere fra 0,2 bar (2 mvs ~ 20 kpa) til 3,5 bar (35 mvs ~ 350 kpa). Dette skal tages i betragtning ved projektering af de interne anlæg. Anlæg i højt beliggende bygninger kan, afhængig af trykforholdene i området, af FvF kræves udført som Indirekte anlæg jf. fig. 2. I områder med direkte tilslutning på transmissionsledning kræves indirekte anlæg, da trykket i fremløbsledningen kan stige til 16 bar. Der kan ligeledes i særlige tilfælde forekomme negativt differenstryk. KUNDEN kan derfor komme til at skulle installere pumpe til trykforøgning.

Bilag 7 - Forventet driftspunkt

Bilag 8 - Mærkeplade differenstrykventil

Bilag 9 - Mærkeplade sikkerhedsventil

Bilag 10 - SRO-skærmklip minimum tilgangstryk

Bilag 11 - Billede af diffenrenstykaktuator

Bilag 12 - SRO-skærmklip. Veksler 3

Bilag 13 - SRO-skærmklip. KV-anlæg

Bilag 14 - pumpekarakteristikker under forsøg Pumpe 4

Pumpe 1

Bilag 15 - Energibalancen Elforbruget til fjernvarmepumperne Basistilstand - P pumpe1 = 2099,78 W - P pumpe4 = 3297,33 W Forsøg - P pumpe1 = 7893,25 W - P pumpe4 = P2 aflæst = 3974 4,65 kw η elm η SY 0,9 0,95 Slammålinger: - c slam = 3,970 kj/(kg K) Basistilstand - Q slam = 9,52 m 3 /h - ρ slam.kt = 1,1838 g ml - m slam = Q slam ρ slam.kt = 9,52 1183,8 11269,8 kg/h - T slam.ind = 19,2 - T slam.ud = 22,7 Forsøg - Q slam = 16,34 m 3 /h 1183,8 kg m 3 - ρ slam.kt = 1,1838 g kg 1183,8 ml m3 - m slam = Q slam ρ slam.kt = 16,34 1183,8 19343,29 kg/h - T slam.ind = 17,3 - T slam.ud = 22,6

Gaseffekt ind til kraftvarme - 3Nedre brændværdi H n = 35,882 MJ/m n 3-4Øvre brændværdi H ø = 39,819 MJ/m n 3 Basistilstand - CH4% = 65,62 % - Gasflow = 333,73 m 3 /h - t gas = 26,24 - p gas = 1046,2 mbar p 0 V 0 T 0 = p 1 V 1 T 1 V 1 = p 0 T 1 V 0 p 1 T 0 (1046,2 10 3 10 5 333,73 ) 273,15 (1013,25 10 3 10 5 ) (26,24 + 273,15) 314,382 m n 3 /h Forsøg - CH4% = 64,52 % - Gasflow = 337,96 m 3 /h - t gas = 28,36 - p gas = 1054,5 mbar V CH4 = 314,382 65,62 100 206,3 m n 3 /h P indf.nedre = 206,3 35,882 3,6 P indf.øvre = 206,3 39,819 3,6 2056,24 kw 2281,85 kw (1054,5 10 3 10 5 337,96 ) 273,15 (1013,25 10 3 10 5 ) (28,36 + 273,15) 318,64 m n 3 /h V CH4 = 318,64 64,52 100 205,59 m n 3 /h P indf.nedre = 205,59 35,882 3,6 P indf.øvre = 205,59 39,819 3,6 2049,161 kw 2273,997 kw 3 Gasståbien side 92 4 Gasståbien side 92

Lufttilførsel: ρ CH4 = p M R T = 1013,25 10 3 10 5 16 0,7138451 kg 8314,41 273,15 3 m n l min = 1 23 (8 1 1,294 C + 8 h) = 3 1,428 21 (8 kg atm. luft 75 + 8 25) 17,26024 3 kg metan Basistilstand λ = 1,87 lufttilførsel = l min λ V CH4 ρ CH4 lufttilførsel = 17,26024 1,87 206,3 0,7138451 4753,261 kg atm. luft/h Forsøg λ = 1,82 lufttilførsel = l min λ V CH4 ρ CH4 lufttilførsel = 17,26024 1,82 205,59 0,7138451 4610,247 kg atm. luft/h

Røggastabet Basistilstanden t luft = 28,8 t røg = 55 t gas = 26,2 ΔT røg = t røg t luft = 55 28,8 = 26,2 K m røg = 4982,9 kg/h c røg = 1,084 kj kg K ΔT CO2 = t røg t gas = 55 26,2 = 28,8 K m CO2 = 212,2 kg h c CO2 = 0,8444 kj kg K m kond = Δhøjde L B ρ = 0,065 0,72 1,12 1000 52,4 kg/h r kond = 2406,9 kj/kg Forsøg t luft = 29 t røg = 51,3 t gas = 28,36 ΔT røg = t røg t luft = 51,3 29 22,3 K m røg = 4832 kg/h c røg = 1,084 kj kg K ΔT CO2 = t røg t gas = 51,3 28,36 22,94 K m CO2 = 221,9 kg h c CO2 = 0,843 kj kg K m kond = Δhøjde L B ρ = 0,115 0,72 1,12 1000 92,74 kg/h r kond = 2406,9 kj/kg

Fjernvarmeeffekt ind- og ud af energibalancen: Basistilstand m fjv.ud = m fjv.ind = 28,11 m 3 /h m fjv.v3 = 3,89 m 3 /h t fjv.ud = 75 h fjv.ud = 314 kj/kg t fjv.ind = 40,55 h fjv.ind = h fjv.v3.ind = 169,8 kj/kg t fjvind.kv = 38,8 h fjv.ind.kv = 162,4 kj/kg t fjv.v3.ud = h fjv.v3.ud = 109,1 kj/kg Δh V3 = h fjv.v3.ind h fjv.v3.ud = 169,8 109,1 60,7 kj/kg Δh KV = h fjv.ud h fjv.ind.kv = 314 162,4 = 151,6 kj/kg Forsøg m fjv.ud = m fjv.ind = 25,5 m 3 /h m fjv.v3 = 20,1 m 3 /h t fjv.ud = 75 h fjv.ud = 314 kj/kg t fjv.ind = 39,1 h fjv.ind = h fjv.v3.ind = 163,8 kj/kg t fjv.ind.kv = 34,3 h fjv.ind.kv = 143,7 kj/kg t fjv.v3.ud = 32,85 h fjv.v3.ud = 137,7 kj/kg Δh V3 = h fjv.v3.ind h fjv.v3.ud = 163,8 137,7 26,1 kj/kg Δh KV = h fjv.ud h fjv.ind.kv = 314 143,7 = 170,3 kj/kg

Effekten i varmeveksler 3: P fjv.v3.basis = m fjv.v3 Δh V3 = P fjv.v3.forsøg = m fjv.v3 Δh V3 = 3,89 1000 60,7 65,59 kw 3600 20,1 1000 26,1 = 145,73 kw 3600 P fjv.v3.forsøg P fjv.v3.basis = 145,73 65,59 80,14 kw P slam.v3.basis = m slam c slam ΔT slam = P slam.v3.forsøg = m slam c slam ΔT slam = 9,52 1183,8 3,970 (22,7 19,2) 43,5 kw 3600 16,34 1183,8 3,970 (22,6 17,25) 114,12 3600 P slam.v3.forsøg P slam.v3.basis = 114,12 43,5 = 70,62 kw Effekten i kraftvarmeanlægget Basistilstanden P indf.øvre.basis = 2281,85 kw P EL.basis = 841 kw P røg1.tør.basis = m røg c røg (T røg T luft ) = 4982,9 1,084 (55 28,8) 39,3 kw 3600 p røg2.tør.basis = m CO2 c CO2 (T røg T gas ) = 212,2 0,8444 (55 26,2) 1,4 kw 3600 P RGT.basis = P røg1.tør.basis + P røg2.tør.basis = 39,3 + 1,4 40,7 kw P fjv.basis = m fjv Δh fjv.kv = 28,11 1000 151,6 1183,74 kw 3600 P resttab.basis = P indf.øvre.basis (P fjv.basis + P EL.basis + P RGT.basis ) P resttab.basis = 2281,85 (1183,74 + 841 + 40,7) 216,41 kw

Forsøg P indfyret.øvre.forsøg = 2273,9 kw P EL.forsøg = 841 kw P røg1.tør.forsøg = m røg c røg (T røg T luft ) = 4832 1,084 (51,3 29) 32,45 kw 3600 p røg2.tør.forsøg = m CO2 c CO2 (T røg T gas ) = 221,9 0,843 (51,3 28,36) 1,2 kw 3600 P RGT.forsøg = P røg1.tør.forsøg + P røg2.tør.forsøg = 32,45 + 1,2 33,65 kw P fjv.forsøg = m fjv Δh fjv.kv = 25,5 1000 170,3 1206,3 kw 3600 FORSØG = P nyttiggjort 841 + 1206,3 = 0,90035 kw P tilført 2273,9 kw BASIS = P nyttiggjort 841 + 1183,74 = 0,8873 kw P tilført 2281,85 kw fjv teo.forsøg.nøgletal = (2281,85 0,90035) 841 1213,5 kw gevindst teo = 1213,5 1183,7 29,8 kw P kond.basis = m kond r kond = 52,4 2406,9 35 kw 3600 P kond.forsøg = m kond r kond = 92,74 2406,9 62 kw 3600 ΔP RGT = (P kond.forsøg P kond.basis ) + (P RGT.basis P RGT.forsøg ) (62 35) + (40,7 33,65) 34 kw ΔP EL = ((7893,25 + 4650) (3297,33 + 2099,78)) 10 3 = 7,15 kw

Bilag 16 - Uddrag af mailkorrespondance med Weiss

Bilag 17 - Densitetsmålinger fra laboratoriet

Bilag 18 - Biogasanalyse

Bilag 19 - Leanox controller info

Bilag 20 - Uddrag af Gasreglementet B4 s.128

Bilag 21 - Excel ark - Røggastab

Bilag 22 - Mailkorrespondance med Grundfos

Bilag 23 - Tilbud fra Brdr. Dahl på aktuator

Bilag 24 - fordeling mellem scenarie 1 & 2 antal timer dage fordeling 1 GM >1 41323 689 28,70 0,75 2 GM >1700 10126 169 7,03 0,25 Ovenstående skema er lavet ved at hente data fra den føler, med tagnavn EM.KV40173.F_CV, og hente data ud fra denne i tidsrummet 1-4-17 kl. 7:00 til 1-5-17 kl 7:00, på minut basis. Den downloadede data, kopieres fra SQL-databasen til Excel og behandles heri. Ved at bruge kommandoen: TÆL.HVIS, findes antallet af minutter hvor begge gasmotorer har været i drift. Dette sammenholdes med det samlede antal minutter hvor anlægget har været i drift, og en fordeling kan beregnes.

Bilag 25 - Beregning af forøget elforbrug Forsøg H = K Q 2 28 = K 22 2 K = 7 121 H = 7 121 20,12 23,37 mvs Δp veksler3.forsøg = 23,37 10,2 2,29 bar - Lige meter rør frem til veksler = 16,7 meter 441,62 mbar - Lige meter rør retur fra veksler = 13,45 meter 355,67 mbar - Antal 90 bøjninger frem til veksler = 11 stk. 52,46 11 577,06 mbar - Antal 90 bøjninger retur fra veksler = 13 stk. 52,46 13 = 681,98 mbar - Flowmålere i rørledning = 1 stk. 270 mbar Δp rørledning = 441,62 + 355,67 + 577,06 + 681,98 + 270 = 2326,33 mbar = 2,326 bar Δp rør.kreds3.forsøg = Δp rørledning + Δp veksler3 = 2,326 + 2,29 = 4,6 bar P EL.forsøg = P hyd.forsøg = 4,6 105 1000 20,1 2,568 kw 3600 P hyd.forsøg 2,568 = 7,266 kw η pumpe η elm η SY 0,418 0,89 0,95 Basistilstand H = 7 121 3,892 0,875 mvs Δp veksler3.basis = 0,875 10,2 0,086 bar - Lige meter rør frem til veksler = 16,7 meter 17,44 mbar - Lige meter rør retur fra veksler = 13,45 meter 14,05 mbar - Antal 90 bøjninger frem til veksler = 11 stk. 1,97 11 21,67 mbar - Antal 90 bøjninger retur fra veksler = 13 stk. 1,97 13 = 25,61 mbar - Flowmålere i rørledning = 1 stk. 10 mbar Δp rørledning = 17,44 + 14,05 + 21,67 + 25,61 + 10 88,77 mbar = 0,08877 bar Δp rør.kreds3.basis = Δp rørledning + Δp veksler3 = 0,089 + 0,875 = 0,964 bar P EL.basis = P hyd.basis = 0,964 105 1000 3,89 0,104 kw 3600 P hyd.basis 0,104 = 0,211 kw η pumpe η elm η SY 0,582 0,89 0,95 ΔP EL = P EL.forsøg P EL.basis = 7,266 0,211 = 7,055 kw 7 kw

Med ny pumpe: ΔP EL.NYPUMPE.Scenarie1 = Δp hyd 2,568 0,104 = 4,8 kw η agg 0,514 ΔP EL.NYPUMPE.Scenarie2 = Δp hyd 2,568 0,104 = 3,6 kw η agg 0,682 I forhold til beregningerne i bilag XX (fordeling mellem driftsscenarie 1 og 2) er scenarie 1 representeret 75% af tiden og scenarie 2, de resterende 25%. ΔP EL.merforbrug = ((ΔP EL.NYPUMPE.Scenarie1 0,75) + (ΔP EL.NYMPUMPE.Scenarie2 )) 8760 timer år ΣP EL.merforbrug = ((4,8 0,75) + (4,6 0,25)) 8760 = 41610 kwh Prisen for den EL, som Vandcenter Syd køber, er bestemt ud fra materiale fra driftchef Ib Pedersen til: Pris EL = 0,5652 Dkk kwh Årlig merudgift = Pris EL ΣP EL.merforbrug = 41610 0,5652 23518 Dkk/år =

Bilag 26 - Tabelopslag - ruhed af rør

Bilag 27 - Uddrag af datablad - TESTO røggasanalysator

Bilag 28 - Materiale fra Läckeby