1 Kravspecifikation for udskiftning af kobberforhudning på Nationalmuseets Fyrskib XVII Formål 1.1 Hoveddimensioner og byggested Skibets type: Motorfyrskib Materialer: Eg Motor: 3 cyl. glødehovedmotor Vølund, årgang 1921, 135 HK Længde: 35,5 m Bredde: 6,59 m Bruttoregistertonnage: 169,96 Nettoregistertonnage: 55,32 2.1 Resumé Kobberforhudningen på undervandsskroget udskiftes, nåderne i både undervandsskrog og fribord krattes ud og bolte og spir eftergås (4.2 og 4.4). Roret hægtes af og rortappe og rorøkker efterses og repareres (3.3). Kobberplader i rorkisten aftages og kisten efterses og kalfatres (3.7). Undervandsskroget og fribordet kalfatres og klamejes og skal efterfølgende beges (4.4). Undervandsskroget skal smøres med trætjære inden der opsættes tjærefilt (5.1 og 5.2). Kobberpladerne påsættes med de angivne tykkelser (5.3) og det samme mønster i vandrette range som den nuværende forhudning (5.3). Pladerne påsømmes med kobbersøm i de angivne længder og med det samme sømmønstre som på den nuværende kobberforhudning (5.4). Nationalmuseet skal have mulighed for at dokumentere mønstret for påsætningen af kobberforhudningen og sømmønstre i de enkelte plader (5.3 og 5.4). Kalfatringen i fribordet eftergås og der beges efterfølgende(4.4). Fribordet males med den nuværende dannebrogsmaling med navnet Gedser Rev påmalet igen med sorte bogstaver(7.2). Værftet sørger for bugsering fra Nyhavn, København og til reparationsstedet og tilbage igen til Nyhavn (8.3 og 9.1). Arbejdets omfang Adkomst 3.1 Styreapparat. Styreapparat afmonteres, efterses og repareres. Smøres efterfølgende med en mineralsk vangolie (minimum viskositet 100 %) 3.2 Bremseanordning
2 Bremseanordning på ror afmonteres, efterses og repareres og smøres efterfølgende med en mineralsk vangolie (minimum viskositet 100 %) 3.3 Roret Rorkalvene afmonteres. Roret udtages og rortappe og rorløkker efterses og repareres. 3.4 Isbånd De tre isbånd på forstævn afmonteres og bevares til senere genmontering. 3.5 Amningsmærker Amningsmærker nedtages. De nøjagtige placeringer opmåles forinden nedtagningen af Nationalmuseet. 3.6 Kobberforhudning Den gamle kobberforhudning nedtages. Nationalmuseet skal forinden have haft mulighed for at dokumentere pladerange, overlæg, og sømmønstre på de eksisterende kobberplader. 3.7 Ror og rorkiste Kobberplader fjernes i rorkiste med henblik på inspektion af rorkisten. Rorkisten gennemgåes for utætheder og kalfatres. Kobberplader på ror fjernes ligeledes og udskiftes. 3.8 Gamle kobberforhudning Alt kobber tilhører Nationalmuseet. Det sælges på værftets foranledning til højeste dagspris. Beløbet modregnes mod dokumentation i den endelige faktura. Skroget 4.1 Gammel kalfatring Beg og værk krattes ud i undervandsskrog, såvel som i fribord. Rorkisten gennemgås for utætheder og kalfatres.
3 4.2 Bolte og spir Alle bolte og spir gennemgås i undervandsskrog. Løse og tærede spir udskiftes med tilsvarende. Plankerne i fribord er for nylig skiftet (år 2000) og skal derfor ikke gås efter. 4.3 Sømhuller fra Kobberforhudning Alle sømhuller fra kobbersømmene for fastgørelse af kobberforhudningen pindes med pinde af træ. 4.4 Kalfatring og begning Alle nåder i undervandsskrog, såvel som i fribord kalfatres og klamejes. Derefter beges nåderne og overskydende beg skrabes efterfølgende af. Kobberforhudning 5.1 Behandling undervandsskrog Hele undervandsskroget smøres med en milebrandt fyrretræstjære. 5.2 Tjærefilt Som underlag for kobberforhudningen anvendes tjærefilt. 5.3 Kobberforhudning 5.4 Kobbersøm Kobberforhudningen sættes som oprindelig i range og med et tilsvarende forbandt i de tværgående nåder. Pladerne sættes med overlæg som oprindelig. Nationalmuseet skal have mulighed for at dokumentere mønstret for påsætningen af kobberforhudningen og sømmønstre i de enkelte plader. Der sættes fra vandlinjen og ned tre range af 2 mm. Kobberplade. Til stævnsvøb anvendes de tykkeste kobberplader på 4 mm. Til den resterende del af skroget 1 mm plader. Dette gælder også for køl og for de to slingrekøle. Plader på ror og i rorkisten skal have samme dimension som de oprindelige plader. Kobberkvaliteten skal være ENstandard CW024A. Der anvendes 1 ¾ tomme kobbersøm for sømning af de tykkeste kobberplader og 1½ tommesøm for de tynde plader. Sømmene sættes i samme mønster som de eksisterende plader. Nationalmuseet skal have mulighed for at dokumentere sømmønstret.
4 Montering 6.1 Ror Ror monteres igen med rorbrems og med styreapparatet. Rorkalvene isættes og kalfatres og beges. 6.2 Isbånd De tre isbånd på forstævnen afrenses og monteres igen. 6.3 Amningsmærker Amningsmærker afrenses og påsættes på ny. Amningsmærker, der ikke er intakte fornyes. Samtlige amningsmærker både nye og gamle males efterfølgende hvide med en malingskvalitet der er beregnet til bemaling på metal under vand. 6.4 Zinkanoder Skroget forsynes med zinkanoder med samme størrelse og placering som de nuværende. Fribord 7.1 Forbehandling Begen i nåderne smøres med shellak og ujævnheder kittes medmønjekit ( bestående af linolie, mønje og kridt) 7.2 Dannebrogsmaling Fribordet renses for olie og fedt. Salte og anden forurening på fribord fjernes ved højtryksspuling med ferskvand. Når overfladen er tør fjernes løst farvelag. Alt blottet træ slibes. Overgangszoner til intaktmaling slibes helt glatte, så det nye malingslag ikke kan trænge ind under det gamle. Overfladen ruggøres for at sikre en god vedhæftning. Gammel maling slibes og slibestøv fjernes. Fribordet males med den oprindelig rød/hvide dannebrogsmaling og med navnet Gedser Rev i sort på begge sider i den hvide, vandrette stribe. NCS farvekoderne for de tre farver er følgende: Rød: NCS S 5040-Y80R. Hvid: 0500-N. Sort: S 9000-N. Malingskvaliteten skal være en alkyd emalje 1 x 30 micron. Bare træpletter mættes først med et lag fortyndet alkyd emalje 5-10 %. Når disse områder er tørre påføres et fuldt lag med den ufortyndede alkyd emalje.
5 Generelt 8.1 Byggeregler Skibet er registreret som Flydende erhverv og ombygges i overensstemmelse med regler for husbåde og flydende konstruktioner. 8.2 Tilsyn Nationalmuseet har det overordnede antikvariske tilsyn med udskiftningen af kobberforhudningen og de arbejder, der vil blive udført i forbindelse hermed. Der vil i projektet være ansat en person, der har tilsyn med det daglige arbejde og vil være Nationalmuseets repræsentant på stedet. Denne person vil sammen med en skibsrestaureringsarkitekt dokumentere de forskellige konstruktionsdele inden udtagningen, eksempelvis plade- og sømmønstre. Tilsynet skal efterfølgende have mulighed for efterfølgende at påse, at de nye elementer opsættes i overensstemmelse med de oprindelige. 8.3 Bugsering I forbindelse med bugsering fra og til Nyhavn er det værftets ansvar, at fyrskibet af Søfartsstyrelse godkendes til nævnte bugsering, og at værftet leverer det nødvendige udstyr der måtte forlanges i forbindelse hermed. 9.1 Generelle betingelser Værftet er ansvarlig for fyrskibet fra det transporteres fra kajen i Nyhavn til værftet, under arbejdet med fyrskibet og under transporten tilbage til kajen i Nyhavn. Fyrskib XVII er et museumsskib og derfor ubemandet. Værftet eller tredje part skal derfor stille med nødvendigt mandskab til bugsering af fyrskibet. Inden bugsering til værftet vil skibet blive tømt for løse genstande og løse udrustningsdele af Nationalmuseet, Bevaringsafdelingen. Fyrskibet har en olietank, der bliver brugt til opvarmning af skibet. Denne kan indeholde olie. Værftet er ansvarlig for at betale havnepenge, forhaling og landstrøm under skibets ophold på værftet. Under skibets ophold på værftetskal værftets egne fortøjninger, slanger, værktøj benyttes. Skibets egen udrustning må ikke anvendes til f.eks. levering af strøm, vand og kranassistance. I byggeperioden er værftet økonomisk ansvarlig for ophalning, afdækning, udtagning og brandvagt. Hvis fyrskibet, dele af fyrskibet eller fyrskibets udrustning beskadiges under bugseringen og under opholdet på værftet, skal Nationalmuseet underrettes omgående. Alle dele og udrustningsgenstande, selv beskadigede dele og udrustning forbliver Nationalmuseets ejendom og skaloverleveres til Nationalmuseet, der konserverer og restaurerer for værftets regning.
6 9.2 Aflevering Efter endt arbejde med at udskifte kobberforhudningen gennemføres en teknisk afprøvning af konstruktioner og tekniske installationer. Alle berørte konstruktioner skal synes og godkendes af Nationalmuseet. Skibet overdrages til Nationalmuseet ved kaj i Nyhavn. 9.3 Tidsbetingelser Skibet skal være tilbageleveret fra værftet senest november 2012. 9.4 Kvalifikationsbetingelser Arbejdet skal udføres af kvalificeret faguddannet personale (faguddannede smede og skibstømrer), der er fortrolige med den danske træskibstradition omkring år 1900, og har erfaring indenfor restaurering af samme eller lignende skibstyper. Der henvises desuden til bilag 1. der beskriver historik og dokumentation. Roskilde den 28. oktober 2011 Morten Møller Nielsen, skibstømrer Morten Gøthche, skibsrestaureringsarkitekt M.A.A.
7 1.2 Historik Bilag 1 Kravsspecifikation for udskiftning af kobberforhudning Fyrskib XVII er bygget i 1895 på N.F. Hansens værft i Odense. I de første år var fyrskibet udlagt på Lappegrunden ved Helsingør. Herfra blev det inddraget igen i 1920 og fik bl.a. installeret en fremdrivningsmaskine. Derefter blev skibet i 1921 udlagt på Gedser Rev, hvor det lå frem til 1972 kun afbrudt af en kort periode fra 1940 til -45, hvor det var udlagt i Storebælt ud for Kalundborg Fjord. Fyrskib XVII har flere gange været påsejlet. Den værste episode indtraf i 1954, hvor skibet blev påsejlet ind på bagbord låring og sank på få minutter. Hele den vagthavende besætning blev reddet med undtagelse af vagtmanden på dækket, der nåede at varsko den øvrige besætning, men blev selv slynget overbord ved kollisionen og omkom. Den nuværende aptering over og under dæk stammer fra den efterfølgende reparation og nyindretning. Efter inddragelsen i 1972 blev skibet oplagt ved Fyrmagasinet på Holmen og sat til salg, Takket være en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal blev Fyrskib XVII erhvervet af Nationalmuseet og derefter lagt ind i Nyhavn i København. Skibet blev i de første år passet og vedligeholdt af en gruppe pensionister ledet af tidligere fyrskibsmatros Mads Hansen. To tidligere maskinmestre tog sig af maskineriet, der planmæssigt blev tørnet én gang om måneden. En tidligere skibskok sørgede for en god og sund forplejning for den aldrende besætning. Af naturlige årsager tyndede det dog snart ud i mandskabet, og vedligeholdelsen blev efterhånden overtaget af Nationalmuseets egne folk. Med en flok skiftende beskæftigelsesarbejdere med Skibstømrer John Hansen i spidsen forsøgte man efter bedste evne, at vedligeholde skibet med maling og småreparationer, men blev efterhånden indhentet af et hastigt fremadskridende forfald, der gjorde det formålsløst at forsætte vedligeholdelsesarbejdet. På grundlag af en tilstandsrapport udfærdiget i 1997 blev der udarbejdet en specifikation for et omfattende reparations- og restaureringsarbejde for fyrskibet. Takket være endnu en donation fra A.P. Møller-fonden kunne Fyrskib XVII i 2000 doksætte på Hvide Sandes Skibs- og Baadebyggeri. Restaureringsprojektet omfattede bl.a. reparation af fribordet, skandæk og vaterbord, hovedbjælker, støtter, lønning mm. Ankerspil, motorer, tågehorn blev renoveret til fuld funktionsdygtig stand. Det var i den forbindelse at man kunne konstatere, at skibet kobberforhudning var i en ringe stand. 1.3 Dokumentation I Farvandsvæsenet havde man faste terminer for bundsyn, og man kan af bevarede tilsynsrapporter se, at der ved flere bundsyn udskiftedes adskillige plader og søm i kobberforhudningen. Efter påsejlingen i 1954 bliver hele kobberforhudningen skiftet i forbindelse med udskiftninger af planker. Undervandsskroget bliver efterfølgende kalfatret og klamejet og siden beget. Undervandsskroget blev smurt med prima finsk tjære og under kobberforhudningen blev der sat tjærefilt, også med finsk tjære. Det oplyses endvidere, at kobberpladerne i stævnsvøbet var 4 mm, (tidligere 5 mm), de tre øverste range af kobberplade op mod fribordet var 2 mm og ved den resterende del af undervandskroget var der 1 mm plade; dette gjaldt også køl og slingrekøle. Dertil anvendes der 1 ¾ tomme kobbersøm (en mindre del formentlig til de tykke plader) og 1½ tomme til de tynde plader. I forbindelse med bundsynet udtages roret og rortappe og rorløkker blev efterset og repareret. Kobberforhudningen i rorkisten blev ligeledes udtaget og kisten blev eftergået. Endvidere blev
de tre isbånd på forstævnen taget af og senere genanbragt. Fribordet blev i samme forbindelse kalfatret og beget. Nåderne blev smurt med shellak og efterfølgende kittet med mønjekit. Størstedelen af kobberforhudningen blev udskiftet igen i 1963. 8