Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse vækst og beskæ=igelsen i Grønland I en 2d, hvor de fleste andre lande forsøger at skabe guns2gere forhold for erhvervslivet, kan vi nu se frem 2l at få den i forvejen rekordhøje selskabsskat suppleret af væsentligt forringede afskrivningsregler i et samfund, hvor det i forvejen obe er sværere at etablere og drive virksomhed end de fleste andre steder i verden. Vi mener derfor, at vi bør bidrage med vores kommentarer i den aktuelle debat om de skademæssige afskrivningsregler her i landet eber Lands2ngets 2. behandling af det fremsade skadelovforslag. Det lokale erhvervsliv her i landet må nødvendigvis påpege skævhederne i lovforslaget Der skal ikke herske tvivl om, at erhvervslivet har hab glæde af de hid2dige afskrivningsregler i forhold 2l de virksomheder og arbejdspladser, som erhvervslivet har skabt i Grønland. Det her handler imidler2d om den nye genera2on af iværksædere og erhvervsfolk, der skal bygge landets frem2dige vækstgrundlag; og sikre arbejdspladserne herhjemme. Hvorfor er de nuværende afskrivningsregler vig@ge? De guns2ge forhold om overskudsafskrivning her i landet er en af hovedårsagerne 2l, der er skabt de private virksomheder, som 2lfældet er her i landet. Der var f.eks. ikke blevet bygget hoteller i Maniitsoq eller Sisimiut, hvis ikke de skademæssige afskrivningsmuligheder havde været der i det omfang og på den måde det var 2lfældet. Der var heller ikke blevet skabt et stort interna2onalt hotel i Nuuk eller et moderne lokalt bryghus eller andre større lokale projekter. Hotel- og turistbranchen bliver særligt hårdt ramt, hvis man besluder at forringe afskrivningsreglerne yderligere. Hotel- og turistbranchen har ikke samme 2lgang 2l den finansielle sektor, som mange andre brancher. Denne branche har obe ikke eller meget ringe mulighed for at få finansieret nye projekter. Man trækker derfor vækstgrundlaget bort, hvis afskrivningsreglerne forringes. Har man regnet på, hvad forringede afskrivningsregler vil betyde for samfundet? Hvad vil det koste samfundet fremover i tabt vækst og manglende arbejdspladser, hvis man forringer afskrivningsgrundlaget? Hvad vil det omvendt betyde i øget vækst, flere arbejdspladser og dermed øgede indtægter fra ska=er og afgi>er, hvis man går den anden vej og forbedrer afskrivningsreglerne? Overskudsafskrivning er ikke ska(efrihed Det er en udbredt misforståelse, at skademæssige afskrivninger, herunder overskudsafskrivninger som nu påregnes afskaffet, er en fribillet 2l at undgå skat. Det er, som bekendt, alene en udskydelse af skaden, der således falder 2l betaling senere.
Man kan sige, at det er en særlig grønlandsk ska=emodel, som har været både intelligent og resultatskabende. Man har ladet midlerne arbejde i samfundet, og har herigennem formået at skabe nye indtægter og arbejdspladser, og ikke kun i hotelbranchen. Entreprenørerne og deres medarbejdere har ligeledes hab stor glæde af de investeringer der er foretaget. Resultatet her og nu Vedtages en forringelse af afskrivningsreglerne, vil der naturligvis være flere penge 2l Selvstyrets og kommunernes kasser især det første år. Måske også 2. år. Men hereber vil man se en stor nedgang i investeringerne, som kan være svær at vende. Det vil i hvert fald tage mange år, selvom man om f.eks. 2 eller 3 år vælger at genindføre et guns2gere afskrivningsgrundlag, når man ser de skadelige konsekvenser i praksis. Man kan godt anlægge den betragtning, at når erhvervslivet har mulighed for på denne måde at udskyde skadebetalingen, og i princippet låne pengene af samfundet 2l 0 procent i rente, ja så må der opkræves en højere skat hos alle andre, for at få de offentlige kassers indtægtsbehov dækket. Det argument holder ikke, tvær2mod har udskydelse af skadebetalingen gjort, at iværksædere har kunnet sæde gang i investeringer med deraf blivende arbejdspladser, hvor skat af lønkroner jo er et umiddelbart og synligt avast for Selvstyret og kommunerne. Det er vanskeligt i forvejen for mange brancher at få rentabilitet i investeringer i Grønland, og at Werne overskudsafskrivningsmuligheden gør det bestemt ikke nemmere. Vi savner at nogen grundigt tænker de afledte effekter igennem ved de foreslåede ændringer i skadereglerne. Landsstyremedlemmet har 2dligere påpeget, at de påtænkte afskrivningsregler for erhvervslivet er de samme regler, som man lever med i Danmark. Men man glemmer at fortælle, at vi I Grønland har en af Europas højeste selskabsskader. Her i landet opkræver man hele 6,8 % mere i selskabsskat end man opkræver i Danmark. Sammenligner man med andre lande, går vi i s2kmodsat retning af, hvad man vælger at gøre andre steder, hvor man forsøger at bevare eller udvikle erhverv og beskæbigelse. Den danske selskabsskat er siden 1995 blev nedsat ad flere omgange fra 34 pct. 2l 25 pct. fra og med 2007. Udviklingen har været den samme i øvrige europæiske lande, hvor den formelle selskabsskadesats i næsten alle EU- landene er blevet sænket i de senere år. I Sverige bliver selskabsskaden nedsat 2l 22 % den 1. Januar 2013. Med venlig hilsen Brancheudvalget for hotel, restaurant og turisme Helge Tang Formand Nuuk, 12.11.2012
Akileraartarnermut maleruagassat nutaat nunatsinni suliffeqar1innik annertuumik akornisiipput Europami suliffeqar6iit akileraaruserneqartarnerat qaffasinnerpaaq suli ajorseriartinneqassaaq nalikilliliisarnermut maleruagassatut nutaatut inatsissatut siunnersuummi, taamaalilluni nunatsinni siuariartorneq suliffeqarnerlu unikaallatsinneqarsinnaalluni Nunat amerlanerpaat inuussutissarsiortunut pitsaanerusunik atugassaqartitsiniarnerisa nalaani, inuiaqatigiinni nunarsuup sinneraniit suliffeqar6immik pilersitsineq ingerlatsinerlu arlalitsigut ajornakusoorneroreersumi, suliffeqar6iit akineraartinneqarnerat qaffasereeqisoq suli ajorseriartinneqartussanngorpoq nalikilliliinermi maleruagassat ajorseriartinnerisigut. Taamaattumik isumaqarpugut Inatsisartut akileraartarnermut inatsisissatut siunnersuutaata aappassaaneerneqarluni oqaluuserineqarnerata kingorna akileraartarnikkut nalikilliliisarneq pillugu oqallinnermi maannakkut ingerlanneqartumi oqaaseqaateqartariaqarluta. Maani nunatsinni inuussutissarsiortut inatsisissatut siunnersuummi equngassutit tikkuartariaqarpaat. Qularutigineqassanngilaq nakilillileeriaatsit maannamut atuuttut aqqutigalugit suliffeqar6iit sulif6issallu inuussutissarsiortut nunatsinni pilersissimasaat inuussutissarsiortunit nuannaarutigineqarmata. Maannakkulli pineqartut tassaapput aallarnisaasut inuussutissarsiortullu kinguaariit nutaat nunap piorsarnerani siunissami siuariartornermut tunngaviusussat; nunatsinnillu suliffeqar6innik qulakkeerisussat. Sooq maannakkut nalikillileeriaatsit pingaaruteqarpat? Nunatsinni nalikillileeriaatsit pitsaasut peqqutiginerullugit ullumikkut nunatsinni suliffeqar6iit namminersortut pilersiortorneqarsimapput. Assersuutigalugu Maniitsumi imaluunniit Sisimiuni akunnittar6innik sanasoqarsimassanngikkaluarpoq akileraartarnikkut nalikilliliinissamut periar6issat taakku ullumikkutut issimanngitsuuppata. Aamma Nuummi akunnittar6immik nunarsuarmioqatigiinnut naleqqersuunneqarsinnaasumik angisorsuarmik sanasoqarsinnaasimassanngikkaluarpoq imaluunniit nuaaliaasumik immior6iliortoqarluni allanilluunniit suliniutinik anngajaanik pilersitsisoqarluni. Akunnittar6iutillit takornarialerisullu sakkortunermik eqqugaassapput nalikilliliinissamut maleruagassat ajorseriartinnissaat aalajangerneqarpat. Akunnittar6iutillit takornarialerisullu ingerlatsivinni arlissuarni pitsaatigisumik aningaaserivinnit atuisinnaanngillat. Suliassaqar6iit taakku arlarlitsigut suliniutit aningaasalernissaannut periar6issaqarneq ajorput imaluunniit periar6issaluttarlutik. Nalikillinissamut maleruagassat ajorseriartinneqarpata ineriartornissamut tunngavissaq peerneqassaaq. Nalikilliliinissamut maleruagassat ajorseriartinneqarnerat inuiaqatigiinnut qanoq kinguneqassanersoq naatsorsorneqarsimava?
Nalikilliliinissamut tunngavissap ajorseriartinneqartigut tamanna inuiaqatigiinnut qanoq akeqassava ineriartornissap sulif5issallu annaanerisigut? Akerlianinni qanoq siuariartigisoqarsinnaava sulif5issat amerlillutik taamaalillutillu akileraarutitigut akitsuutitigullu isertitat amerlillutik killormut ingerlagaanni nalikilliliinissamullu maleruagassat pisanngoriartillugit? Sinneqartoorutikkut nalikilliliineq akileraannginnerunngilaq Paasinerlunneqartuartarpoq akileraartarnikkut nalikilliliinerit soorlu sinneqartoorutikkut nalikilliliineq maannakkut peerneqartussaq tassaasoq akileraannginnissamut aqqutissaq. Naluneqanngitsutut tassaaginnarpoq akileraarnissap kinguartinnera taannami kingusinnerusukkut akilerneqartussaavoq. Oqartoqarsinnaavoq tassaasoq Kalaallit Nunaanni akileraariaaseq immikkut ittoq silatusaartumik anguniagaqarnissarlu siunertaralugu pilersinneqarsimasoq. Aningaasat inuiaqatigiinni sulisinneqarput, taamaaliornikkullu isertitat nutaat sulif6issallu pilersinneqarsimallutik, taamaallaat akunnittarfeqarnikkuinnaanngitsoq. Entreprenørit sulisuisalu aningaasaliinerit taamaattut iluaqutigilluarsimavaat. Maanakkorpiaq angusat Nalikillineeriaatsip ajorseriarnissaa akuersissutigineqassappat tamanna soorunami namminersorlutik oqartussanut kommuninullu isertitaqar6iunerussaaq ingammik ukiumi siullermi. Immaqalu aamma ukiup aappassaani. Kingornali aningaasaliinerit appariarujussuassapput unitsikkuminaatsumik. Ukiorpassuit ingerlasinnaapput naak assersuutigalugu ukiut marluk pingasulluunniit qaangiunnerisigut nalikillileeriaatsit pitsaasut eqquteqqinneqarnissaat aalajangerneqaraluarpat, tamatuma kingunerisassai ajorluinnartut sunniuppata. Imatut isiginiarneqarsinnaavoq inuussutissarsiortut akileraarnissap kinguartinnissaanik periar6issaqarnerisigut inuiaqatigiinnit aningaasanik taarsigassarsillutik 0 procentimik ernialinnik, taava immaqa allat tamarmik akileraarnerussapput pisortat iseritassaat naammatsinniarlugit. Tamannali tunngavilersuutigissallugu atorsinnaanngilaq, akerliarnilli akileraarnissap kinguartinneratigut aallarnisaasut aningaasaliisinnaapput sulif6issanik ataavartunik pilersitsillutik, akissarsiatigut akileraarutit toqqaannartumik ersarissumillu namminersorlutik oqartussanit kommuninillu isertinneqarlutik. Maannakkut nunatsinni akilersinnaasumik aningaasaliinerit suliassaqar6inni arlalinni ajornakusooreerpoq sinneqartoorutitigullu nalikilliliisinnaanermut periar6issap peerneratigut oqinnerulernavianngilaq. Akileraartarnikkut allannguinissamik siunnersuutigineqartut kingunerisassaasa eqqarsaatigilluarneqarnissaat ujatorpaarput. Naalakkersuisunut ilaasortap siusinnerusukkut tikkuarpaa inuussutissarsiortunut nalikilliliinissamut maleruagassat Danmnarkimisut ilissasut. Oqaatigissalluguli puigorneqarpoq nunatsinni suliffeqar6iit akileraartarnerat Europami qaffasinnerpaat
ilagimmassuk. Maani suliffeqar6iit akileraarnerat Danmarkimiit 6,8 procentimik qaffasinneroreerpoq. Nunanut allanut assersuutigaluta killormut ingerlavugut, taakkunanimi inuussutissarsiorneq sulif6issallu pigiinnarneqarusupput imaluunniit ineriartortinniarneqarlutik. Danmarkimi suliffeqar6iit akileraartarnerat 1995- miilli arlaleriarluni appartinneqartarsimavoq 2007- mi 34 procentimiit 25 procentinut appartinneqarluni. Ineriartorneq aamma Europami nunani allani taamaappoq suliffeqar6iit akileraartinneqarnerat nunani EU- miittuni tamangajanni ukiuni kingullerni appartinneqarsimalluni. Sverigemi suliffeqar6iit akileraarutaat januaarip aallaqqaataani 2013- mi 22 procentimut appartinneqassaaq. Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Akunnittar6iutillit, neriniartar6iutilli takornarialerisullu ataatsimiititaliaanit Helge Tang Siulittaasoq