2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet)

Relaterede dokumenter
Vejledning til frivillige kæder

: Danmarks Restauranter og Caféer

C.K. Chokolades samhandelsbetingelser og bonusaftaler

Odder Barnevognsfabrik A/S autoriserede forhandlerbetingelser

: Skov Larsen A/S mod Konkurrencerådet

: Fleggard Holding A/S mod Konkurrencerådet

STAR PIPE A/S' klage over Løgstør Rør A/S for misbrug af dominerende stilling

: HL Kart Racing mod Konkurrencerådet

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen

Bladudgivernes Forhandlernævn - Overenskomst

Dagrofa-koncernens kædeaftaler

: Søllerød Kommune ctr. Konkurrencestyrelsen

STATSAI,r SÆRLIG ØKD KRBI ~IJJ..I\U L."jll..1u.Il<Jn.LI..L UDSKRIFT ØSTRE LA1~DSRETS DOMBOG DOM

Klage over Kære Børn a.m.b.a.

: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser

Netto I/S' klage over Egmont Magasiner A/S og Aller Press A/S

: Konkurrencestyrelsens afvisning af at genforhandle Elsams fusionsvilkår kan ikke indbringes for Konkurrnceankenævnet

Nr. 1 Februar Indhold. 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen

: MATAS A/S mod Konkurrencerådet

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes.

Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods

KONKURRENCESTYRELSEN

Konkurrenceklausul i forbindelse med køb af containerkran

Kædesamarbejdet i Inbogulve

: Tandlæge Flemming Harder

Godkendelse af Axcel IV s opkøb af Trelleborg Waterproofing AB m. fl., jf. konkurrencelovens 12 c, stk. 7

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 4/ i sag nr. KL

Leveringsnægtelse fra B&O overfor Merlin

7. Af denne grund skal B&O s EF-distributionsaftale vurderes individuelt i henhold til konkurrencelovens 6 og 8.

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 2. juni 2008 hedder det:

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG

Godkendelse af J.S. Reklame, Århus ApS erhvervelse af Actona Company A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Interflora-Danmarks kædesamarbejde

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Katja Høegh, Mette Langborg) 26. september 2014

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM. Afsagt den 24. september 2009 af Østre Landsrets 10. afdeling. aandsdommeme-_g_

: Telia A/S ctr. Konkurrencerådet

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen.

Klagen gav anledning til, at styrelsen undersøgte de rundskrivelser, der er udsendt fra Apoteam til tilsluttede apoteker - de såkaldte Apoteam-nyt.

Vedr. kommunens klage over Energitilsynets afgørelse af 3. juli 2002 ang. manglende flyttemeddelelse fra [...]

Anmeldelse af Dansk Skadeservice

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg

Fusionen mellem Dagrofa A/S og KC Storkøb, Korup A/S

: Uponor A/S mod Konkurrencerådet

: DBC Medier as mod Konkurrencerådet (Stadfæstet)

Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af aftaler m.v. i henhold til konkurrenceloven

Sagsnr NOTAT OM RANDERS KOMMUNES UDTRÆDEN AF I/S FÆLLES FORBRÆNDINGEN OG UDBUDSRETLIGE KONSEKVENSER HERAF

: Mund-Godten A/S mod Konkurrencestyrelsen (Anke efter klagefristens udløb afvist)

[...] over Energitilsynet af 2. maj nægtelse af gratis tilslutning til Hjordkær Fjernvarme A.m.b.a. af ejendommen [...]

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Katja Høegh, Pernille Hollerup) 16. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010

Konkurrencebegrænsninger i kørelærerbranchen

en erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens 9, stk. 1, 1. pkt.

Statsforvaltningen Hovedstaden brev til Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk:

Erhvervs- og Byggestyrelsen Att.: Josephine Them Parnas Langelinie Allé København Ø

: Kirudan A/S mod Konkurrencerådet

MD Foods og Kløver Mælks mælkepriser til det danske marked

Bogbranchens samhandelsregler

Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter

Forsikring & Pension Att.: Claus Tønnesen Philip Heymans Alle Hellerup. Sendt pr. til: ct@forsikringogpension.dk

Sag C-125/05. VW-Audi Forhandlerforeningen, som mandatar for Vulcan Silkeborg A/S mod Skandinavisk Motor Co. A/S

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr /dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen.

Zurich Forsikrings formidlingsaftale med Djurslands Bank

VEJLEDNING OM KONKURRENCELOVEN. Vejledning om konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling

Klage over gebyrer for brug af betalingskort i taxier

K E N D E L S E angående begæring om opsættende virkning

: Afgørelse vedrørende biintervention i sag om TV2 Danmark

: Skandinavisk Motor Co. A/S mod Konkurrencerådet (Anke efter klagefristens udløb afvist)

Premium ClubPLUS kæde- og butikssamarbejdsaftaler

Vejledning til frivillige kæder

: BILLETnet A/S og Scandinavia On-line A/S mod Konkurrencerådet

Forsvarsministeren Forsvarsministeriet Holmens Kanal København K. Udtalelse fra Konkurrencerådet i medfør af konkurrencelovens 2, stk.

Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 13. januar 2012 i sag nr Hellers Yachtværft ApS (advokat Ejner Bækgaard) mod

Asfaltindustrien Vejledende udtalelse om brancheforeningens statistikker og standardforbehold

: Dansk Journalistforbund ctr. Konkurrencerådet

Ved transaktionen overtager Bygma A/S aktierne i det nystiftede datterselskab samt de faste ejendomme fra Flinva A/S.

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE ÆLLESSKABER. UDKAST TIL KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. /..

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010

DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager Brøndby

PRICING - det ses på bundlinien

Sag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010

Vejledning om markedsføring af sundhedsydelser uddrag

HENVENDELSE FRA KONKURRENCERÅDET TIL TRANSPORTMINISTEREN OG ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET KONKURRENCELOVENS 2, STK. 5

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning

K E N D E L S E. Sagens tema: Klagen vedrører indklagedes adfærd i forbindelse med oprettelse af et testamente og et dødsboskifte.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Finanstilsynet har modtaget K s brev af 2. juni 2003, vedrørende stillingen som udsteder i henhold til lov om udstedere af elektroniske penge 1.

1. Etablering, organisering og forretningsmodel for kollektive ordninger i foreningsform.

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form. Klage over tilslutningspligt til Aars Fjernvarmeforsyning

: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S mod Konkurrencerådet og Den danske Forlæggerforening mod Konkurrencerådet (ophævet)

Standardaftale om skorstensfejning samt vejledende gebyrer for skorstensfejerarbejde

Sagens omstændigheder:

KENDELSE. Klagen støttes i første række på, at Breeders of Denmark som klager skal anses som part i klagesagen.

Skattekontrollovens 8 D, stk. 1 og 9 Pålæg til bank om udlevering af kontoudtog for udlandsdansker SKM LSR

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Påtale for overtrædelse af 8 i bekendtgørelse om overtagelsestilbud

Transkript:

2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet) K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 11. august 2005 i sag 04-109.248: Falkon Cykler (advokat K.L. Németh) mod Konkurrencerådet (fuldmægtig Marianne Mosbæk) Biintervenient til støtte for Konkurrencerådet: Batavus Danmark (advokat Gitte Holtsø) 1. Den påklagede afgørelse Klager, Falkon Cykler, har ved foreløbig klage af 25. marts 2004 og endelig klage af 4. maj 2004 for Konkurrenceankenævnet indbragt Konkurrencestyrelsens sålydende afgørelse af 26. februar 2004: Konkurrencestyrelsen har truffet afgørelse i sagen vedrørende Falkon-Cyklers klage over leveringsstandsning fra H. F. Christiansen A/S og Batavus Danmark. Det bemærkes, at et udkast til afgørelse har været sendt i høring. Der er ikke indkommet bemærkninger til udkastet. Konkurrencestyrelsen skal meddele, at styrelsen ikke finder grundlag for at gribe ind i sagen på baggrund af de foreliggende oplysninger. Konkurrenceloven giver styrelsen mulighed for at gribe ind, dels over for virksomheders misbrug af en dominerende stilling, jf. lovens 11, dels over for virksomheders samhandelsbetingelser m.v., hvis disse indeholder konkurrencebegrænsende bestemmelser, jf. lovens 6. Ved styrelsens afgørelse er det lagt til grund at hverken H. F. Christiansen A/S eller Batavus Danmark har en dominerende position på det relevante marked, samt at virksomhedernes samhandelsbetingelser ikke indeholder bestemmelser, der strider mod gruppefritagelsen for vertikale aftaler og samordnet praksis, jf. BEK nr. 353 af 15. maj 2000. 2. Parternes påstande

2.1 Falkon Cykler har nedlagt påstand om, at Konkurrencestyrelsens afgørelse af 26. februar 2004 ændres, således at det pålægges Konkurrencestyrelsen at gribe ind over for H.F. Christiansen A/S og Batavus Danmarks leveringsstandsning af cykler til Falkon Cykler. 2.2 Konkurrencerådet har påstået stadfæstelse. 2.3 Batavus Danmark er indtrådt til støtte for Konkurrencerådet, men har ikke udtalt sig i sagen for ankenævnet. 3. Sagens baggrund 3.1 Falkon Cykler havde klaget til Konkurrencestyrelsen over, at H.F. Christiansen A/S og Batavus Danmark havde standset levering af cykler til klager. I klagen anførte Falkon Cykler, at leveringsstandsningen skyldtes, at leverandørerne var utilfredse med, at klager ikke overholdt de vejledende priser. På baggrund af klagen iværksatte Konkurrencestyrelsen en kontrolundersøgelse med henblik på at fastslå, om der forelå overtrædelser af konkurrencelovens 6 og 11. Konkurrencerådet har om de afholdte kontrolundersøgelser oplyst, at der ikke blev fundet materiale, der kunne underbygge påstanden om, at de to virksomheder forsøgte at opretholde bindende videresalgspriser. Under den efterfølgende møderække, som blev afholdt med H.F. Christiansen og Batavus Danmark fremkom der heller ikke oplysninger, som kunne underbygge påstanden om bindende videresalgspriser. Batavus Danmark har over for Konkurrencestyrelsen forklaret, at leveringsophøret ikke på nogen måde var prisrelateret, og at leveringsstandsningen alene var begrundet i, at det ikke ved salg over Internettet var muligt at give den nødvendige vejledning, rådgivning og service. H.F. Christiansen har over for Konkurrencestyrelsen forklaret, at leveringsstandsningen var begrundet i, at klager havde overtrådt forhandlerbetingelsernes pkt. 8, idet de cykler der blev solgt over Internettet ikke blev leveret korrekt samlet. Hvis der skete en ulykke med en sådan cykel, ville det blive et stort problem i forhold til produktansvar og forsikringsdækning. Konkurrencerådet iværksatte herefter en undersøgelse af, om leveringsstandsningen udgjorde misbrug af dominerende stilling, og om de to virksomheders almindelige samhandelsbetingelser var i overensstemmelse med konkurrenceloven. 3.2 Det fremgår herom i den påklagede afgørelse bl.a. følgende: Det relevante marked og markedsandel Det fremgår af bestemmelserne i konkurrencelovens 5 a, at afgrænsningen af det relevante marked skal ske på grundlag af efterspørgsels- og udbudssubstitution og den potentielle konkurrence.

Markedsanalysen i denne sag drejer sig om markedet for salg af cykler fra producent/importør til detailhandelen. Ved analysen af efterspørgselssubstitution vil det dog ofte være afgørende at inddrage forbrugernes præferencer, som jo i høj grad bestemmer detailhandlens adfærd. Styrelsen finder ikke, at der efter bestemmelserne i konkurrencelovens 5 a kan foretages en opdeling af produktmarkedet baseret på afsætningskanaler dvs. et særskilt marked for produkter solgt til faghandelen og et særskilt marked for produkter solgt til andre salgskanaler (fx byggemarkeder og varehuse). Det skyldes, at produkterne i de forskellige afsætningskanaler efter styrelsens opfattelse i vidt omfang er substituerbare med hensyn til egenskaber, funktionalitet og anvendelsesformål m.v. Styrelsen finder heller ikke, at man i overensstemmelse med reglerne i konkurrencelovens 5 a kan afgrænse et særligt produktmarked for cykler af mærket Raleigh. Styrelsen afviser ikke, at Raleigh cykler har særlige karakteristika (store kraftige hjul, lakerede stålskærme, lukket oliebads kædekasse, ekstra kraftig bagagebærer, jf. brev af 28. oktober 2003 fra advokat Németh). Efter styrelsens opfattelse er dette imidlertid ikke tilstrækkeligt til, at forbrugerne ikke opfatter dem som substituerbare med andre typer af cykler og mærker med hensyn til egenskaber, funktionalitet og anvendelsesformål m.v. Således findes der i dag andre cykler på markedet, der har nogle af de samme karakteristika som Raleigh cykler. Hvad angår udbudssubstitution må det antages, at konkurrerende producenter forholdsvis hurtigt ville kunne tilpasse deres produktion til Raleigh cyklens karakteristika, hvis fx efterspørgsels/prisforholdet udviklede sig særligt gunstigt for Raleigh cykler i forhold til andre cykler. Denne antagelse bestyrkes af, at andre producenter som nævnt ovenfor allerede markedsfører cykler med nogle af de samme karakteristika som Raleigh. I relation til afgrænsningen af det relevante produktmarked bemærkes i øvrigt, at konkurrencelovens 5 a blev indført med ændringen af konkurrenceloven i 2000. Hensigten var at sikre en bredere afgrænsning af det relevante marked end tilfældet var i bl.a. Konkurrenceankenævnets afgørelse af 23. december 1998 vedrørende Montana Møbler. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til konkurrencelovens 5 a, jf. FT 1999/2000, tillæg B, s. 1286 1288 samt erhvervsministerens besvarelse af spørgsmål 34-35, spørgsmål 53 samt spørgsmål 59-60. Det kan endvidere oplyses, at erhvervsministeren under 3. behandlingen af L 242 bekræftede, at 5 a var udtryk for en reel ændring af gældende ret, jf. FF 1999/2000, s. 8775-8776. På denne baggrund finder Konkurrencestyrelsen, at det relevante produktmarked er det samlede marked for cykler. I relation til det relevante geografiske marked har styrelsen taget udgangspunkt i det samlede danske marked for cykler, der kan opgøres til ca. 450.000 styk. Det er oplyst, at faghandelen afsætter ca. halvdelen heraf. Styrelsen er imidlertid af den opfattelse, at der kunne anlægges en væsentlig bredere afgrænsning af det relevante geografiske marked. Således kommer hovedparten af forsyningen til det danske marked fra udenlandske producenter, og en væsentlig del heraf sker i direkte samhandel mellem danske detailhandlere og disse producenter. Styrelsen har imidlertid ikke fundet anledning til at forfølge dette spørgsmål nærmere, da de to leverandører også med en snævrere markedsafgrænsning har markedsandele, der ligger væsentligt under 30 %.

Det har ikke været muligt at få eksakte oplysninger omkring værdien af det danske grossistmarked for cykler. Danmarks Statistik har oplyst, at værdien af den samlede forsyning til det danske marked med cykler og dele hertil udgør knap 700 mio. kr. Heraf udgør værdien af hele cykler omkring 525 mio. kr. Det bemærkes, at tallene er behæftet med en vis usikkerhed på grund af vanskeligheder med at afgrænse produktområdet i Danmark Statistiks opgørelser. Konkurrencestyrelsen har derfor også foretaget et skøn baseret på en gennemsnitlig forbrugerpris for en cykel på 2.500 kr. Det giver et samlet detailmarked på ca. 1,125 mia. kr. inkl. moms svarende til 900 mio. kr. ekskl. moms. Sættes den gennemsnitlige kalkulationsfaktor i branchen til 2 giver det et skønnet grossistmarked på ca. 450 mio. kr. Uanset hvilken opgørelse der lægges til grund, har H. F. Christiansen A/S og Batavus Danmark en markedsandel på det danske marked, der ligger klart under 30 %. Styrelsen har endvidere opgjort de to selskabers markedsandel på baggrund af antal. En sådan opgørelse giver ligeledes markedsandele for de to leverandører, der ligger væsentligt under 30 %. Det bemærkes, at styrelsen for fuldstændighedens skyld også har beregnet antalsmæssige markedsandele alene på baggrund af faghandelens andel af det samlede marked, dvs. 225.000 stk. Også denne opgørelse giver markedsandele, der ligger væsentligt under 30 %. På denne baggrund lægger Konkurrencestyrelsen til grund, at de to leverandører begge har markedsandele på det danske marked, der ligger væsentligt under 30 %, og de er derfor ikke dominerende i konkurrencelovens forstand, jf. lovens 11. Samhandelsbetingelser Det er således styrelsens vurdering, at H. F. Christiansen A/S og Batavus Danmarks markedsandele ligger væsentligt under 30 %. Det betyder, at virksomhederne er omfattet af bestemmelserne i Erhvervsministeriets bekendtgørelse BEK nr. 353 af 15. maj 2000 om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis, hvis samhandelsbetingelserne ikke i øvrigt indeholder bestemmelser, der er forbudt efter gruppefritagelsen. Sådanne forbudte bestemmelser er begrænsninger i: køberens adgang til selv at fastsætte sin salgspris område eller kundegruppe varen må sælges til aktivt eller passivt salg til slutbrugere krydsleverancer mellem autoriserede forhandlere Konkurrencestyrelsen har undersøgt H. F. Christiansen A/S og Batavus Danmarks samhandelsbetingelser for at se, om virksomhedernes samhandelsbetingelser ligger inden for gruppefritagelsens rammer. På baggrund af disse undersøgelser vurderer styrelsen, at samhandelsbetingelserne ikke indeholder bestemmelser, der strider mod gruppefritagelsen. Det bemærkes særligt, at Konkurrencestyrelsen ikke har fundet beviser for, at den reelle begrundelse for leveringsstandsningerne fra de to leverandører har været krav om overholdelse af bindende videresalgspriser, hvilket er meddelt de to leverandører.

Samlet er det således Konkurrencestyrelsens opfattelse, at konkurrenceloven ikke giver mulighed for at gribe ind over for H. F. Christiansen A/S og Batavus Danmarks leveringsstandsninger over for Falkon-Cykler. 4. Falkon Cyklers argumentation Falkon Cykler har anført, at leveringsstandsningen er uberettiget, og at Konkurrencestyrelsen derfor er forpligtet til at gribe ind over for de to leverandører, H.F. Christiansen og Bavatus Danmark, som udøver misbrug af deres dominerende position på det relevante marked, jf. konkurrencelovens 11. Den af Konkurrencestyrelsen foretagne afgrænsning af det relevante marked og markedsandel er fejlagtig, selv med den ændring som konkurrencelovens 5 a har gennemgået. Det må ved vurderingen lægges til grund, at Raleigh Cykler indtager et særligt marked for sig sammen med eventuelt andre sammenlignelige cykler. I den forbindelse må Konkurrencenævnets afgørelse af 23. december 1998 vedrørende Montana Møbler også på dette marked, og selv efter lovændringen være vejledende. Det er således urigtig anvendelse af 5 a, når Konkurrencestyrelsen fastslår at det relevante produktmarked er det samlede marked for cykler. Ved afgrænsningen af markedet må der tages hensyn til, at Raleigh har en fremtrædende rolle indenfor cykelbranchen. Ikke at have mulighed for at sælge Raleigh cykler vil for enhver cykelhandlers virksomhed være stærkt begrænsende og vil stærkt forringe mulighederne for at udøve erhvervet. Leveringsnægtelsen er ikke sagligt begrundet, og alene en reaktion overfor Falkon Cyklers internetsalg til priser, der er væsentlig lavere end de videresalgspriser, som H. F. Christiansen ønsker at diktere. Leveringsnægtelsen er alene begrundet i, at H. F. Christiansen ønsker kunstigt at fastholde et prisniveau, og således ensbetydende med en reel og betydningsfuld konkurrencebegrænsning, hvorfor det må pålægges H.F. Christiansen og Bavatus Danmark at genoptage leveringerne til Falkon Cykler. 5. Konkurrencerådets argumentation Konkurrencerådet har anført, at Konkurrencestyrelsen med rette har fundet, at det relevante produktmarked omfatter det samlede marked for cykler både cykler solgt via cykelhandlere, og cykler solgt gennem andre salgskanaler, f.eks. varehuse, supermarkeder og byggemarkeder. Det er ubestridt, at det geografiske marked som minimum omfatter hele Danmark. For så vidt angår det relevante produktmarked, har klager under henvisning til Konkurrenceankenævnets afgørelse af 23. december 1998 vedrørende Montana møbler anført, at der findes et særligt produktmarked for Raleigh cykler. Klager mener, at Raleigh cykler udgør en helt speciel type cykel indenfor cykelbranchen. Retsgrundlaget er imidlertid ændret siden Konkurrenceankenævnets afgørelse i Montana-sagen. I konkurrencelovens 5 a, der blev indsat med lovbekendtgørelse 687 af 12. juli 2000, er det nu udtrykkeligt fastsat, at afgrænsningen af det relevante marked skal ske på grundlag af undersøgelser af efterspørgsels- og udbudssubstitution og den potentielle konkurrence. Det bemærkes i relation hertil, at det under Folketingets forhandlinger af 5 a blev understreget, at principperne om udbudssubstitution og potentiel konkurrence indebærer, at et produkt, der alene adskiller sig fra

andre produkter med samme funktionalitet ved eksklusivt design eller prestige tilknyttet produktet, ikke vil udgøre et særskilt produktmarked. Årsagen hertil er, at sådanne konkurrencefordele må betragtes som mulige for konkurrerende virksomheder at overvinde gennem deres egen designudvikling, markedsføring m.v. Klager har oplyst, at Raleigh cykler adskiller sig fra andre cykler ved at have store kraftige dæk, lakerede stålskærme, lukket oliebads kædekasse og ekstra kraftige bagagebærer. Disse karakteristika adskiller sig ikke væsentlig fra øvrige cykler på markedet, hvilket understreges af, at der i klagers egen internetshop findes cykler af andre mærker med samme karakteristika. Konkurrencerådet fastholder derfor, at det relevante produktmarked er det samlede marked for cykler. Konkurrencerådet har videre anført, at de virksomheder, som har standset leveringer til klager, ikke indtager en dominerende stilling på det relevante marked. Rådet har ud fra tal indhentet fra Danmarks Statistik fastslået, at det samlede marked for cykler kan opgøres til ca. 450.000 stk. Endvidere kan det samlede marked for hele cykler opgøres til 525 mio. kr. Disse tal er behæftet med en vis usikkerhed, men stemmer overens med klagers opfattelse af markedet. Konkurrencerådet er i besiddelse af konkrete omsætningstal fra de to virksomheder, som har standset leveringerne. På baggrund af disse tal kan fastslås, at de to virksomheder, på det relevante marked, har en markedsandel, der ligger væsentlig under 30 %. Det bemærkes i relation hertil, at det ikke fra klagers side bestrides, at hvis den af rådet anvendte markedsdefinition lægges til grund, indtager de to leverandører ikke en dominerende stilling. På denne baggrund har rådet fundet, at de to leverandører ikke er dominerende i konkurrencelovens forstand, jf. lovens 11, og der er derfor ikke i konkurrenceloven hjemmel til at anvende 11 på de nævnte klagepunkter. Der foreligger således ingen overtrædelse af konkurrencelovens 11. Konkurrencerådet har desuden anført, at der ikke i sagen er beviser for en overtrædelse af konkurrencelovens 6. Der er ikke under de af rådet gennemførte kontrolundersøgelser fundet materiale, der på nogen måde underbygger, at H. F. Christiansen og Batavus Danmark forsøger at opretholde bindende videresalgspriser. Rådet har endvidere gennemgået de almindelige samhandelsbetingelser for H. F. Christiansen og Batavus Danmark for at se, om virksomhedens samhandelsbetingelser ligger inden for gruppefritagelsens rammer. Da disse ikke indeholder nogle af de forbudte bestemmelser, er samhandelsbetingelserne omfattet af gruppefritagelsen og ikke i strid med konkurrencelovens 6. På baggrund af disse undersøgelser vurderer rådet, at samhandelsbetingelserne ikke indeholder bestemmelser, der strider mod Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 353 af 15. maj 2000 om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis.

Konkurrencerådet har således med rette ikke fundet grundlag for at gribe ind over for H. F. Christiansen og Batavus Danmarks leveringsnægtelse over for Falkon Cykler, jf. konkurrencelovens 11, eller fundet beviser for overtrædelse af konkurrencelovens 6. 6. Konkurrenceankenævnets bemærkninger Når en virksomhed er dominerende på et bestemt marked, vil dens leveringsnægtelse udgøre en ulovlig konkurrencebegrænsning på det relevante marked i form af misbrug af dominans, såfremt levering er væsentlig for den virksomhed, leveringsnægtelsen rammer, og leveringsnægtelsen ikke er begrundet i objektive, saglige og rimelige leveringsvilkår, som administreres konsekvent. Dette betyder bl.a., at leveringspåbud kun kan udstedes, såfremt leverandørens styrke på markedet er af en sådan karakter, at leveringsnægtelsen er ensbetydende med en reel og betydningsfuld konkurrencebegrænsning. Afgrænsningen af det relevante marked skal ske på grundlag af undersøgelser af efterspørgsels- og udbudssubstitution og den potentielle konkurrence. Det forhold, at et produkt adskiller sig fra andre produkter med samme funktionalitet ved eksklusivt design eller prestige tilknyttet produktet er ikke tilstrækkeligt til en antagelse om, at produktet befinder sig på et særskilt produktmarked, jf. konkurrencelovens 5 a. Der er ikke oplyst sådanne særlige omstændigheder vedrørende forholdene mellem cykler i almindelighed og cykler af mærket Raleigh, som giver grundlag for en antagelse om det relevante produktmarked som hævdet af klager. Ankenævnet tiltræder derfor, at det relevante produktmarked er det samlede marked for cykler. Med disse bemærkninger stadfæster ankenævnet den påklagede afgørelse. Herefter bestemmes: Konkurrencestyrelsens afgørelse af 26. februar 2004 stadfæstes. Jens Fejø Ole Jess Olsen Christian Hjorth- Ditlev Tamm Andersen Børge Dahl