STATISTISKE EFTERRETNINGER MILJØ OG ENERGI 2011:1 19. august 2011 Råstofindvinding i Danmark 2010 Resumé: I 2010 blev der i alt indvundet 29,1 mio. m 3 råstoffer, ekskl. olie, naturgas og salt i Danmark. Den samlede indvinding på land var i 2010 på 23, mio. m 3, hvilket er 8 pct. lavere end i 2009. I 2010 var indvindingen fra havbunden på 5,7 mio. m 3, hvilket er 3 pct. mindre end året før. Kort om statistikken: Formålet med statistikken, er at belyse indvindingen af råstoffer på land og på havbunden, fordelt efter kommuner og regioner. 1. Indledning Den samlede indvinding var 29,1 mio. m 3 i 2010 Figur 1. Den samlede råstofindvinding i Danmark ekskl. olie, naturgas og salt var på 29,1 mio. m 3 i 2010, hvilket svarer til 5 m 3 pr. indbygger. Råstofferne sand, grus, sten, kvartssand, granit, ler mv. reguleres iht. råstofloven. Loven lægger rammerne for indvindingen under hensyntagen til miljøet og de samlede råstofressourcer. Råstofindvindingen på landjorden administreres af kommunerne. Indvindingen fra havbunden administreres af Naturstyrelsen. Råstofindvinding på land og hav 50 5 Mio. m³ Indvinding på hav Indvinding på land 0 35 30 25 20 15 10 5 0 1998 2000 2002 200 2006 2008 2010 2. Råstofindvinding på land Der blev indvundet 23, mio. m 3 råstoffer på land i 2010 Der blev i alt indvundet 23, mio. m 3 råstoffer på land i 2010, hvilket er 8 pct. mindre end året før. I 1997 var den samlede landindvinding på 31 mio. m 3, mens den i 1999 steg til 35 mio. m 3, som følge af en større indvinding af sand, grus og sten til vejbyggerier. Fra 1999 til 2003 faldt den årlige indvinding af råstoffer på land fra 35 mio. m 3, til 29 mio. m 3, men var i 2006 og 2007 steget til 2 mio. m 3, som følge af en større byggeaktivitet. Indvindingen af råstoffer er siden faldet, hvilket skal ses i sammenhæng med den lavere byggeaktivitet, som følge af den økonomiske krise.
2 2011:1 Figur 2. Råstofindvinding på land Størst indvinding af sand, grus og sten Oversigtstabel 1. Indvindingen af sand, grus og sten udgjorde 76 pct. af den samlede indvinding i 2010.. Indvindingen af kalk og kridt udgjorde 11 pct. De øvrige råstoftyper blev kun indvundet i mindre mængder jf. oversigtstabel 1. 1 Råstofindvinding på land fordelt på råstoftyper Sand, grus, sten Kvartssand Granit Ler Plas tisk ler mv. Moler Kalk/ kridt Tørv/ sphag num Øvrige 1995 2000 2005 2006 2007 2008 2009 2010 21 721 27 587 29 502 35 239 33 229 28 852 19 350 17 71 191 662 79 199 553 189 96 186 589 205 67 192 332 156 36 1 739 311 186 788 313 227 717 328 251 788 20 236 833 577 21 655 337 252 36 125 202 36 179 199 09 259 0 28 558 3 05 27 563 33 809 3 338 323 85 35 685 3 912 336 312 1 925 31 22 1 732 2 079 3 075 15 1 85 35 820 2 735 211 1 92 25 19 2 510 173 1 819 23 23 Øvrige råstoffer Oversigtstabel 2. Ud over de viste råstoffer i oversigtstabel 1, er der en mindre indvinding af sandsten, råjord,, muld og klæg, samt andre råstoffer som indgår under betegnelsen øvrige råstoffer. Råstofindvinding på land fordelt på råstoftyper og regioner. 2010 Sand, grus og sten Kvartssand Granit Ler Plastisk ler mv. Moler Kalk/ kridt Tørv/ sphag num Øvrige Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 17 71 1 007 3 185 92 6 072 2 958 36 78 269 1 36 1 12 2 170 91 70 179 199 2 510 173 1 812 23 23 1 11 1 175 506 883 580 69 813 171 61 35 7 81 7 57 138 1 969 166 7 5 307 Kommunalbestyrelsen giver tilladelse Indvinding af råstoffer fra landjorden sker fra 2007 efter tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Tilladelse til indvinding på strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, kræver tilslutning fra Kystdi rektoratet. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om indvindingsområdet, arten, mængden og anvendelsen af råstoffet. En tilladelse til indvinding ding af råstoffer kan
2011:1 3 gives for op til 10 år. I særlige tilfælde kan der gives tilladelse for en længere periode. En tilladelse skal bl.a. indeholde vilkår om, at indvinding o og efterbehandling sker efter en godkendt plan. Indvinding i alle regioner Figur 3. Der blev indvundet råstoffer i samtlige regioner i Danmark i 2010.. Indvindingen er ujævnt fordelt i landet, både hvad angår mængde og art, og afhænger af geologiske forhold. Råstofindvinding på land fordelt på regioner Der indvindes mest i Region Midtjylland Kalk og kridt samt granit Ler, moler, tørv og sphagnum Af den samlede råstofindvinding i Danmark i 2010 blev 32 pct. indvundet i Region Midtjylland. Region Hovedstaden var den region med den m mindste indvinding, med blot 5 pct. af den samlede indvinding. Indvindingen af kalk og kridt foregik hovedsagelig i Region Nordjylland med 78 pct. af indvindingen,, mens 20 pct. blev indvundet i Region Sjælland.. Granit blev kun brudt på Bornholm (Region Hovedstaden). Der blev indvundet mest ler i Region Syddanmark med 9 pct. af den samlede lerind vinding. Plastisk ler blev næsten udelukkende indvundet i Region Midtjylland land, og moler i Regionerne Midtjylland og Nordjylland. Tørv og sphagnum blev ligeledes indvundet i Regionerne Midt og Nordjylland. 3. De enkelte råstoffer indvundet på land 3.1 Sand, grus og sten Lavt niveau for indvinding af sand, grus og sten Indvindingen af sand, grus og sten udgjorde 17,7 mio. m 3 i 2010,, hvilket er et fald på 8 pct. i forhold til året før. Figur viser udviklingen i indvindingen af sand, grus og sten fra 1982 til 2010. Indvindingen steg frem til 1986, hvor den toppede med 31 mio. m 3. Indvindingen har herefter været faldende indtil 1993 med 19 mio. m 3, hvorefter den igen har været stigende frem til 1999 til 29 mio. m 3. Efter en faldende ten dens s siden 1999, steg indvindingen dingen i 200, og i 2006 nåede den det hidtil højeste niveau med 35 mio. m 3. Indvindingen har siden været faldende, og i 2010 lå indvin dingen af sand, grus og sten på det laveste niveau siden 1982. Udviklingen er forbun det med aktiviteten i byggesektoren.
2011:1 Figur. Indvinding af sand, grus og sten Størstedelen af sand, grus og sten blev anvendt som vej og anlægsmaterialer, 70 pct., og som betontilslagsmaterialer gsmaterialer, 25pct. Oversigtstabel 3. Indvinding af sand, grus og sten fordelt på anvendelse og regioner. 2010 Anlægsog vejmateriale Asfaltmateriale Betontilslagsmateriale Anden anvendelse Ukendt anvendelse Hele landet... 12 2 Hovedstaden... 961 Sjælland... 1 95 Syddanmark... 2 779 Midtjylland... 879 Nordjylland... 1 860 56 239 115 1 152 32 6 923 1 55 1 123 795 311 51 97 18 16 90 17 71 1 007 27 3 185 7 92 11 6 072 5 2 958 3.2 Ler Der blev indvundet 36.000 m 3 ler Der blev indvundet 36.000 m 3 ler i 2010,, hvilket er et fald på 5 pct. i forhold til 2009. Udviklingen i indvindingen af ler, er som for sand, grus og sten, forbundet med aktiviteten i byggesektoren.
2011:1 5 Figur 5. Indvinding af ler Ler anvendes til tegl Oversigtstabel. Stort set alt ler, 99,,5 pct., der er indvundet i 2010, er anvendt til tegl.. Tidligere år har det ligeledes været omkring 9899 pct., der er anvendt til tegl. Ler har ikke været anvendt til cementfabrikation siden 1988. Indvinding af ler fordelt på anvendelse og regioner. 2010 Tegl Keramisk industri Anden anvendelse Rødbrændende Gulbrændende Hele landet... 23 Hovedstaden... 13 Sjælland... Syddanmark... 122 Midtjylland... 7 Nordjylland... 8 100 12 1 8 17 22 0 0 1 0 1 1 36 12 2 170 91 70 3.3 Kalk og kridt 2,5 mio. m 3 kalk og kridt Indvindingen af kalk og kridt udgjorde 2,5 mio. m 3 i 2010, hvilket er 8 pct. mindre end året før. Kalken stammer fra Danmarks undergrund, og indvindingen foregår især i den nordlige og sydøstlige del af landet, hvor kalkundergrunden ligger højt. I perioden 19822008 08 har indvindingen af kalk og kridt stort set befundet sig i inter vallet mellem 3 og mio. m 3, undtagen i 2007 hvor indvindingen lå på det højeste niveau i 25 år, med, mio. m 3 kalk. I 2010 er indvindingen af kalk og kridt dog fal det til 2,5 mio. m 3.
6 2011:1 Figur 6. Indvinding af kalk og kridt 5 Mio. m 3 3 2 1 0 1982 198 1986 1988 1990 1992 199 1996 1998 2000 2002 200 2006 2008 2010 Cement, jordbrugskalk og papirfyldstof Mange anvendelser 66 pct. af indvindingen af kalk og kridt er anvendt til fremstilling af cement og 11 pct. er anvendt som jordbrugskalk, mens 10 pct. er anvendt til papirfyldstof. Kalk og kridt anvendes desuden som pulveriseret fyldstof i industrien. Pulveriseret kridt til fremstilling af papir er en stigende eksportartikel. Kalk og kridtfiller anvendes også i farveindustrien samt ved fremstilling af gummi, bygningsisolering og sukker. Endvidere benyttes mindre mængder kridt som foderkalk. Oversigtstabel 5. Indvinding af kalk og kridt fordelt på anvendelse og regioner. 2010 Cement Jordbrugskalk Papirfyldstof Røggasfiller Brændt kalk/ hydratkalk Industrikalk Foderkalk Hele landet... 1 65 272 23 9 36 66 16 2 510 Hovedstaden... 1 1 Sjælland... 87 23 50 32 9 63 506 Syddanmark... Midtjylland... 35 35 Nordjylland... 1 65 167 17 83 1 969 3. Kvartssand Indvindingen var på 36.000 m 3 i 2010 Der blev indvundet 36.000 m 3 kvartssand i 2010, hvilket er en stigning på pct. i forhold til året før. Indvindingen af kvartssand har i perioden 19821999 ligget i intervallet 130.000280.000 m 3, men steg i 2000 til 79.000 m 3 og har siden ligget omkring 500.000. I 2009 faldt indvindingen dog markant. I 2010 blev kvartsand kun indvundet i regionerne Midtjylland og Syddanmark med en fordeling på hhv. 78 pct. og 22 pct.
2011:1 7 Figur 7. Indvinding af kvartssand Kvartsand benyttes i byggeriet, til filtersand og til sportsbaner Oversigtstabel 6. Kvartssand er en ren sandtype uden flint og med ringe indhold af mineraler. I 2010 blev 18 pct. brugt til filtersand, 22 pct. til betonsand af høj kvalitet og 23 pct. til stø besand i byggesektoren. Derudover blev der brugt 36 pct. til anden anvendelse, der hovedsageligt omfatter sand til sportsbaner etc. Indvindingen af kvartssand fordelt på anvendelse og regioner. 2010 Filter sand Beton sand til byggeri Støbesand Sandblæsningssand Anden anvendelse Hele landet... Syddanmark............. Midtjylland.............. 61 25 35 777 3 755 81 16 65 123 36 33 78 89 269 3.5 Granit Indvindingen af granit er faldet siden 1995 I 2010 blev der indvundet 1.000 m 3 granit,, hvilket er et fald på 8 pct. i forhold til 2009. Op igennem 1980'erne og frem til 1988 var produktionen af granitskærver på et nogenlunde konstant niveau på ca. 00.000 m 3 pr. år. Siden 1996 har granitind vindingen ligget stabilt mellem 170.000 og 200.000 m 3 pr. år.
8 2011:1 Figur 8. Granit brydes på Bornholm Indvinding af granit Klippegranit brydes på Bornholm. Det vigtigste produkt af granit er gra granitskærver nitskærver til anvendelse som vejmateriale. Desuden produceres bygningssten og sten til havnea havneanlæg o.l. 3.6 Plastisk ler og be bentonit tonit Plastisk ler og tonit indvindes i bentonit Region Midtjylland Figur 9. I 2010 blev der indvundet 179.000 m3, hvilket er en stigning på 3 pct. ift. året før. Plastisk stisk ler og bentonit be tonit findes kun i ganske bestemte områder. Indvindingen finder næsten udelukkende sted i Region Midtjyl Midtjylland. land. Det anvendes overvejende til fremfrem stilling af ekspanderende lerklinker. klinker. Indvinding af plastisk ler og be ben ntonit
2011:1 9 Oversigtstabel 7. Indvinding af plastisk ler og bentonit fordelt på anvendelse. 2010 Ekspanderende klinker Membraner Anden anvendelse 1.000 m³ Hele landet... Sjælland... Syddanmark... Midtjylland... 171 171 0 179 171 3.7 Moler 199.000 m 3 moler i 2010 Moler findes kun i Limfjordsområdet Figur 10. Tilsætningsstof til bl.a. kunstgødning Oversigtstabel 8. I 2010 blev der indvundet 199.000 m 3, hvilket er på niveau med året før, hvor der blev indvundet 202.000 2.000 m 3. Moler findes udelukkende i Limfjordsområdet og indvindes på Fur og Mors. Moler er meget let og porøs og bindes sammen til sten eller granulater med et mindre ler ind hold. Hovedprodukterne er absorberende granulater og pulver. Indvinding af moler Moler anvendes som tilsætningsstof til kunstgødning, foderstoffer, sprængstoffer, bakelit og gummi samt i medicinalindustrien. Indvinding af moler fordelt på anvendelse. 2010 Granulat Pulver Ildfaste sten 1.000 m³ Hele landet... Midtjylland... Nordjylland... 121 9 112 58 32 26 20 20 199 61 138 3.8 Tørv og sphagnum Indvindingen var i 2010 på 173.000 m 3 I 2010 lå indvindingen på 173.000 m 3, hvilket er et fald på 18 pct. i forhold til året før. Indvindingen foregår først og fremmest i Store og Lille Vildmose i Region Nord jylland. land. Hertil kommer en mindre indvinding i Region Midtjylland. Indvindingen dækker ker store arealer på grund af den ringe råstoftykkelse.
10 2011:1 Figur 11. Indvinding af tørv og sphagnum Dyrkningsmedium og jordforbedringsmiddel 3.9 Øvrige råstoffer Øvrige råstoffer Tørv og sphagnum anvendes fortrinsvis som dyrkningsmedium og jordforbedrings middel. De øvrige råstoffer udgør 8 pct. af den samlede indvinding. Af disse øvrige råstoffer består 5 pct. af muld, 10 pct. af indvindingen er råjord, sandsten og klæg udgør begge mindre end 1 pct., mens andet som bl.a. dækker over losseplads sepladsgas udgjorde 8 pct. Region Sjælland og Region Midtjylland stod for den største del af indvindingen af øvrige råstoffer. Oversigtstabel 9. Indvindingen af øvrige råstoffer. 2010 Råjord Muld Sandsten Flint Klæg Andet Hele landet 182 100 1 1 1 529 1 812
2011:1 11. Råstofindvinding fra havbunden Fald på 3 pct. siden 2009 Figur 12. Hovedparten af indvindingen fra havbunden består af sand, grus og sten. I 2010 lå den samlede indvinding fra havbunden på 5,7 mio. m 3, mod 5,9 mio. m 3 i 2009, hvilket er et fald på 3 pct. Mængden har varieret periodevis siden 1988. Indvinding fra havbunden af sand, grus og sten 1 Mio. m 3 12 10 8 6 2 0 1990 1992 199 1996 1998 2000 2002 200 2006 2008 2010 Kilde: Naturstyrelsen. Størst indvinding af fyldsand Fyldsand Oversigtstabel 10. Indvindingen af fyldsand udgjorde med 3,6 mio. m 3 den største andel (63 pct.) af den samlede indvinding fra havet i 2010. Dette er stigning på 2 pct. i forhold til 2009. I 2010 udgjorde gruppen af sand, grus og sten 37 pct. af den samlede indvinding fra havbunden, mens skaller udgjorde mindre end 1 pct. For begge grupper ses der et fald i indvindingen siden 2009 på hhv. 12 pct. og 8 pct. Hovedgruppen Fyldsand anvendes hovedsageligt til kystsikring, dvs. der primært hentes sand 35 km ude i Nordsøen, hvorefter det lægges langs den jyske vesterhavskyst, for at forhindre at havet eroderer kysten. Fyldsand benyttes også til andre fyldningsformål, fx havneanlæg. Indvinding fra havbunden af sand, grus, sten og skaller samt søsten Sand, grus, sten Skaller og andet Søsten fra stenfiskeri 1995... 5 563 85 5 652 2000... 7 132 3 7 136 2001... 5 399 0 5 399 2002... 5 782 5 782 2003... 6 23 6 23 200... 6 669 1 6 670 2005... 11 367 1 11 368 2006... 7 10 3 7 13 2007... 6 920 1 6 921 2008... 6 36 1 6 05 2009... 5 925 3 5 928 2010... 5 722 1 5 723 Kilde: Naturstyrelsen. Skaller og Andet Hovedgruppen, Skaller og Andet, i oversigtstabel 10 er nyttiggjort overskudsmateriale af sand, grus og sten, der fremkommer i forbindelse med byggeri og anlægsarbejder. Skallerne er muslingeskaller, som fortrinsvis anvendes til kyllingefoder.
12 2011:1 Tilladelse fra Naturstyrelsen Oversigtstabel 11. Indvinding fra havbunden sker med specialbyggede skibe. Sand, grus, mindre sten og skaller suges op fra havbunden, mens store sten, såkaldte søsten, fiskes op med grab. Indvindingen af råstoffer fra havbunden kan kun foretages efter særlig tilladelse og herunder efter en godkendelse af, hvad råstofferne skal anvendes til. Miljøministeriet har ansvaret for kortlægning af råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen. Med baggrund i kortlægningen udarbejdes der planer for råstofindvinding på havbunden. Efterforskning og indvinding af råstoffer på søterritoriet og på kontinentalsoklen sker efter tilladelse fra Naturstyrelsen. En tilladelse kan gives inden for et geografisk afgrænset og miljøvurderet areal i op til ti år. Desuden kræves en godkendelse af indvindingsmateriellet. Skalindvindingen blev i 199 indskrænket til begrænsede områder og perioder. Indvinding af råstoffer fra havet fordelt på farvandsområder. 2010 Farvandsområder Sand, grus og sten Fyldsand Skaller og andet... 2 118 3 60 1 5 723 Østersøen omkring Bornholm... 192 192 Østersøen omkring Møn... 307 1 308 Østersøen vest for Gedser... 13 239 253 Øresund... 220 85 305 Smålandsfarvandet... 12 3 127 Store Bælt... 52 8 60 Farvandet syd for Fyn... 2 1 3 Lille Bælt... 29 112 11 Kattegat vest for Samsø... 305 36 31 Kattegat øst for Samsø... 52 52 Kattegat omkring Hesselø... 231 21 5 Kattegat omkring Anholt... 18 2 1 22 Kattegat omkring Læsø... 0 11 11 Limfjorden... 0 60 60 Skagerrak... 13 13 Nordsøen... 559 2 253 2 812 Kilde: Naturstyrelsen. 5. Miljøpåvirkning fra råstofindvinding på land og på havbunden Miljøpåvirkning Efterbehandling er en betingelse for indvindingstilladelse Efterbehandling til rekreative formål Råstofindvinding har en række miljømæssige konsekvenser. Landskabsprofiler og geologiske formationer bliver ændret. Desuden kan grundvandet påvirkes og dermed også vandkvaliteten og vandforsyningen. Endelig kan der opstå problemer med støv og ekstra trafik specielt i beboede områder. En betingelse for at få indvindingstilladelse er derfor ifølge råstofloven, at man fremlægger en plan for efterbehandling af indvindingsarealet. Efterbehandlingen omfatter typisk udjævning af gravefronter, udlægning af overjord og muld, jordbearbejdning og beplantning, eventuelt i forbindelse med dræning. Efterbehandlingen sker normalt i takt med at indvindingen skrider frem. Efterbehandling af et indvindingsareal betyder, at det tidligere graveområde bliver indrettet, så det kan bruges til fx landbrugsdrift, rekreativt område, naturområde eller, i sjældne tilfælde, bebyggelse og kolonihaver. 1. januar 1998 blev der indført forbud mod tilførsel af fyldjord i råstofgrave, medmindre der foreligger en dispensation fra amtet. Med virkning fra 1. januar 2000 er forbudet i stedet gældende i henhold til 52 i jordforureningsloven. Tidligere blev efterbehandlingen meget ofte udført med henblik på landbrugsformål. I de senere år er der imidlertid gennemført et stigende antal efterbehandlinger til natur og rekreative formål.
2011:1 13 VVMredegørelse På søterritoriet Vurdering af indvindingsprojekter For større indvindingsprojekter eller indvindingsprojekter af en vis varighed vedrørende råstofferne kalk, kridt, granit, kvartssand, ler mv. kræves en VVMredegørelse, Vurdering af Virkningen på Miljøet. Det samme gælder sand, grus og sten, hvis udgravningen foregår uden for de områder, der er fastlagt i den regionale råstofplan. Tilladelsen gives på baggrund af VVMredegørelsen, efter at offentligheden, myndigheder og organisationer har haft mulighed for at udtale sig, jf. Råstofloven, nr. 569 af 30. juni 1997. På havet kan råstofindvinding påvirke bundtopografien, dybdeforholdene og overfladesedimentets sammensætning i og uden for indvindingsområdet. I visse tilfælde kan indvindingsaktiviteten være i konflikt med erhvervsmæssige interesser såsom fiskeri og sejlads. For større indvindingsprojekter på havet der vurderes at påvirke miljøet i væsentlig grad, gælder ligeledes, at ansøgningen skal gennemgå en VVMprocedure jf. Bekendtgørelse nr. 126 af. marts 1999. På havet forsøger man fra myndighedernes side, at tilrettelægge indvindingen således, at efterbehandling overflødiggøres. 6. Baggrundsoplysninger Mere information Seneste offentliggørelse Næste offentliggørelse Henvendelse Læse mere i varedeklaration Kilder og metode www.dst.dk/stattabel/515. Råstofindvinding i Danmark 2009 udkom 25. juni 2010 i serien Miljø og energi 2010:2 (Statistiske Efterretninger). Råstofindvinding i Danmark 2011 udkommer juli 2012 i serien Miljø og energi (Statistiske Efterretninger). Jamila Buzquurz, tlf. 39 17 33 66, jbu@dst.dk Lene Riberholdt, tlf. 39 17 33 77, lri@dst.dk 7. Kilder og metoder På www.dst.dk/varedeklaration/1115 er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Tallene for råstofindvinding fra landjorden blev fra 1996 til 2005 indberettet fra indvinderne til Danmarks Statistik via amterne. Før 1996 var det Naturstyrelsen der varetog den statistiske fremstilling af råstofindvinding på land. Tallene for indvindingen på havbunden er indberettet til Naturstyrelsen (det tidligere By og Landskabsstyrelsen, og før det Skov og Naturstyrelsen). Naturstyrelsen har i perioden 19891995 modtaget indberetning om råstofindvinding fra landjorden og på havbunden. I 2006 er tallene vedr. indvinding på landjorden indberettet til Danmarks Statistik via By og Landskabsstyrelsen og fra 2007 er tallene indberettet til Danmarks Statistik via kommunerne.
1 2011:1 Tabel 1. Indvinding af råstoffer i kommuner. 2010 Region/kommune Sand, grus, sten Kvartssand Granit Ler Plastisk ler mv. Moler Kalk/ kridt Tørv/ sphagnum Øvrige Hele landet... 17 71 36 1 36 179 199 2 510 173 1 812 23 23 Region Hovedstaden... 1 007 1 12 1 11 1 175 Albertslund... Allerød... 102 1 103 Ballerup... Bornholm... 19 1 0 3 165 Brøndby... Dragør... Egedal... Fredensborg... Frederiksberg... Frederikssund... 56 0 56 Furesø... Gentofte... Gladsaxe... Glostrup... Gribskov... 90 95 Halsnæs... 60 0 6 Helsingør... 133 0 137 Herlev... Hillerød... 27 8 35 Hvidovre... HøjeTaastrup... 520 0 1 520 Hørsholm... Ishøj... København... LyngbyTaarbæk... Rudersdal... Rødovre... Tårnby... Vallensbæk... Region Sjælland... 3 185 2 506 883 580 Faxe... 1 29 0 250 Greve... Guldborgsund... 78 11 89 Holbæk... 73 1 7 Kalundborg... 519 17 536 Køge... Lejre... 69 69 Lolland... 51 5 Næstved... 6 6 Odsherred... 51 60 Ringsted... Roskilde... 1 80 78 2 62 Slagelse... Solrød... Sorø... 29 8 37 Stevns... 257 257 Vordingborg... 69 2 53 125 Region Syddanmark... 92 78 170 69 813 Assens... 16 37 10 193 Billund... 159 1 160 Esbjerg... 9 33 1 51 Fanø... Fredericia... 8 8 FaaborgMidtfyn... 280 2 282 Haderslev... 132 132
2011:1 15 Tabel 1. (fortsat) Indvinding af råstoffer i kommuner. 2010 Region/kommune Sand, grus, sten Kvartssand Granit Ler Plastisk ler mv. Moler Kalk/ kridt Tørv/ sphagnum Øvrige Kerteminde... Kolding... 197 3 1 200 Langeland... 0 0 Middelfart... 71 26 97 Nordfyns... 5 5 50 Nyborg... 60 5 65 Odense... 392 5 397 Svendborg... 25 9 21 5 28 Sønderborg... 5 67 72 Tønder... 9 1 9 Varde... 321 7 2 330 Vejen... 228 228 Vejle... Ærø... 7 7 Aabenraa... 1 662 2 23 7 1 716 Region Midtjylland... 6 072 269 91 171 61 35 7 81 7 57 Favrskov... 35 2 17 9 Hedensted... 15 1 16 Herning... 172 172 Holstebro... 192 9 9 210 Horsens... 52 16 2 618 IkastBrande... 263 5 2 270 Lemvig... 209 1 210 Norddjurs... 59 19 22 7 597 Odder... Randers... 539 7 2 2 0 577 RingkøbingSkjern... 11 18 0 1 30 Samsø... 18 18 Silkeborg... 85 3 856 Skanderborg... 502 2 5 Skive... 58 11 61 33 85 27 Struer... 95 0 99 Syddjurs... 380 380 Viborg... 618 0 1 78 1 07 Aarhus... Region Nordjylland... 2 958 70 138 1 969 166 7 5 307 Brønderslev... 6 6 Frederikshavn... 219 219 Hjørring... 9 12 0 5 112 Jammerbugt... 33 10 0 39 Læsø... 9 2 11 Mariagerfjord... 638 19 0 657 Morsø... 86 138 22 Rebild... 639 639 Thisted... 282 13 1 309 Vesthimmerlands... 383 160 53 Aalborg... 226 26 1 795 62 2 109
16 2011:1 Tabel 2. Losning af råstoffer fra havbunden fordelt på kommuner. 2010 Region/Kommune Sand Grus Sten Fyldsand Andet 1.000m³ Hele landet... 51 1 1 065 3 367 1 5 16 Region Hovedstaden... 281 179 162 86 708 Bornholm... 179 179 Gribskov... 2 11 17 Halsnæs... 11 55 67 Helsingør... Hvidovre... 68 155 100 3 326 København... 18 22 7 67 11 Region Sjælland... 85 13 85 27 339 Faxe... 3 7 3 1 67 Guldborgsund... 8 6 1 Kalundborg... 27 29 1 57 Køge... 1 12 12 26 Lolland... 2 0 5 6 Næstved... 2 2 Slagelse... 6 5 12 Vordingborg... 85 13 85 27 339 Region Syddanmark... 88 6 391 607 1 133 Esbjerg... 199 02 601 Fredericia... 1 6 50 FaaborgMidtfyn... 1 1 Kerteminde... 58 35 58 2 153 Kolding... 1 1 Middelfart... 5 8 19 36 Nyborg... 3 2 96 101 Odense... 7 29 36 Svendborg... 1 1 Sønderborg... 2 3 Varde... 138 138 Vejle... 2 2 Ærø... 3 1 3 6 Aabenraa... 3 3 Region Midtjylland... 63 65 32 2 501 2 971 Hedensted... 1 5 7 Holstebro... 37 321 358 Horsens... 3 1 96 100 Lemvig... 60 120 956 1 137 Norddjurs... 20 20 Odder... 2 2 RingkøbingSkjern... 90 90 Aarhus... 23 3 12 10 160 Region Nordjylland... 25 8 85 16 1 266 Frederikshavn... 8 11 19 Hjørring... 6 6 Thisted... 77 135 213 Aalborg... 18 8 1 28 Udland og ukendt... 13 6 12 236 307
2011:1 17 Miljø og energi Publicering Danmarks Statistik offentliggør oplysninger om Miljø og energi i publikationer, på www.statistikbanken.dk, på www.dst.dk og som serviceopgaver. Emneorienterede publikationer Statistiske Efterretninger Statistiske Efterretninger er den centrale publikationsserie for professionelle brugere. Her udsendes detaljerede artikler med resultater fra alle tilbagevendende statistikker som pdf. Der bringes desuden resultater af ad hocundersøgelser. Statistiske Efterretninger består af følgende emneserier: Befolkning og valg Arbejdsmarked Løn Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Indkomst, forbrug og priser Generel erhvervsstatistik Landbrug og fiskeri Industri Byggeri og boligforhold Serviceerhverv Transport Miljø og energi Udenrigshandel Nationalregnskab og betalingsbalance Offentlige finanser Penge og kapitalmarked. I emneserien Miljø og energi offentliggøres følgende artikler: Energiregnskab for Danmark Råstofindvindingen i Danmark. Statistikservice Statistikservice tilbyder abonnement på statistikker, der indeholder mere detaljerede tabeller end Statistiske Efterretninger. Statistikservice består af følgende emneserier, der udkommer som pdf: Prisstatistik Udenrigshandlen fordelt på varer og lande. Tværgående publikationer Nyt fra Danmarks Statistik Statistisk Tiårsoversigt Statistisk Årbog Nyt fra Danmarks Statistik bringer i kort form den løbende information om nye tal fra vores statistikker. Resultaterne publiceres som hovedregel i en mere uddybet form i Statistiske Efterretninger og i Statistikbanken. Publikationen udkommer ca. 570 gange om året. Nyt fra Danmarks Statistik kan hentes gratis på www.dst.dk/nyt. Statistisk Tiårsoversigt bringer sammenlignelige årsopgørelser, der belyser relevante forhold i det danske samfund. Tallene vedrører den senest afsluttede tiårsperiode og viser derfor både udvikling og strukturændringer. Tiårsoversigten er velegnet til undervisningsbrug og udkommer hvert år i august. Statistisk Årbog giver et samlet overblik over den officielle statistikproduktion. I Statistisk Årbog bringes uddrag af resultaterne fra hovedparten af Danmarks Statistiks undersøgelser. Endvidere bringes der tal fra andre statistikproducenter om forhold, som Danmarks Statistik ikke selv producerer statistikker om. Statistisk Årbog udkommer hvert år i juni. Den kan hentes gratis på www.dst.dk/ aarbog i en dansk udgave og på www.dst.dk/yearbook i en engelsk udgave.
18 2011:1 Danmark i tal Danmark i tal er en gratis publikation fra Danmarks Statistik, som henvender sig til borgere med appetit på tal om Danmark. I hæftet som også findes i en engelsk udgave bliver du præsenteret for flere centrale statistikker på et overordnet niveau. Danmark i tal indeholder desuden figurer og tekst, som forklarer tallene. Danmark i tal kan hentes som gratis pdf på www.dst.dk/danmarkital, eller bestilles i papirudgave på www.dst.dk/boghandel. Statistikbanken Danmarks Statistikbank Danmarks Statistikbank, www.statistikbanken.dk, er den store databank på internettet, som løbende udbygges til at indeholde hele Danmarks Statistiks offentligt tilgængelige statistik. Brug af Statistikbanken er gratis, og alle kan downloade tal fra Statistikbanken til egen pc i bl.a. Excel eller i PCAXISformatet. Det er muligt at abonnere på offentliggørelser af de enkelte tabeller og tabeludtræk. Statistikkerne er placeret inden for de samme emnegrupper, som i øvrigt anvendes i Danmarks Statistik (Befolkning og valg, Uddannelse og kultur, Arbejdsmarked, Løn osv.). Statistikkerne kan desuden findes ved direkte søgning på tekst eller tabelreference. Statistikbanken findes også i en fuldtdækkende engelsk version (www.statbank.dk). PCAXIS Henvendelse: PCAXISprogrammet, der er velegnet til viderebehandling af statistiske data, er gratis. Det kan downloades fra Danmarks Statistiks hjemmeside, www.dst.dk/pcaxis eller det kan modtages på en cdrom. Formidlingscenter Databanker Danmarks Statistik Sejrøgade 11, 2100 København Ø Tlf. 39 17 31 50, fax 39 17 39 99, databanker@dst.dk Danmarks Statistiks servicevirksomhed Skræddersyet statistik tilpasset dit behov Hvad betales der for Få et tilbud Henvendelse Den store mængde af statistikdata som Danmarks Statistik administrerer, giver mulighed for andre fordelinger og sammensætninger end de, der publiceres. Det kan fx være statistikker på tværs af de offentliggjorte statistikemner, statistik på et specifikt geografisk område eller detaljerede erhvervsoplysninger. Kunder betaler alene for den tid, som anvendes til de indtægtsdækkede opgaver, hvorimod de grundlæggende data, som er indsamlet og bearbejdet til statistikprogrammet, stilles gratis til rådighed. Har du behov for at få løst en bestemt statistisk opgave, kan du få et tilbud, som bl.a. omfatter leveringstid og pris. Opgaven kan leveres i de fleste gængse formater. Danmarks Statistik kan desuden supplere kundernes statistikdata med oplysninger fra statistikprogrammet, ligesom selvstændig dataindsamling kan tilbydes gennem interviewservice. Kontakt Danmarks Statistiks kundecenter på emailadressen kundecenter@dst.dk eller tlf. 39 17 35, eller se yderligere information på www.dst.dk/service.
2011:1 19 Forskningsservice Danmarks Statistik har en særlig ordning for forskere, der ønsker at anvende Danmarks Statistiks microdata til forskningsprojekter. Henvendelse herom til: Forskningsserviceenheden (FSE) på tlf. 39 17 31 31 eller 39 17 31 32 eller via www.dst.dk/forskning. Salg af publikationer Henvendelse Danmarks Statistiks publikationer kan bestilles på www.dst.dk/boghandel eller hos Schultz Boghandel, tlf. 3 22 73 00. De trykte publikationer kan endvidere købes gennem boghandlerne. Bibliotek og Information Danmarks Statistiks Bibliotek og Information er et offentligt tilgængeligt bibliotek og er hovedfagbibliotek for beskrivende statistik. Biblioteket rummer landets største samling af dansk og udenlandsk statistik. Medarbejderne hjælper gerne med at finde data fra alverdens lande og internationale organisationer. Biblioteket er det nationale kontaktpunkt for European Statistical Data Support (ESDS) og vejleder om Eurostats databanker og publikationer. Henvendelse Danmarks Statistiks Bibliotek og Information Besøgsadresse: Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø Postadresse: Sejrøgade 11, 2100 København Ø Tlf. 39 17 30 30 Fax 39 17 30 03 bib@dst.dk www.dst.dk/bibliotek www.dst.dk/eudata Åbningstider Mandagtorsdag kl. 1015 Fredag kl. 101 MILJØ OG ENERGI 2011:1 Statistiske Efterretninger ISSN, 16010922 www.dst.dk/efterretninger Salg: www.dst.dk/boghandel eller Tlf.: 3 22 73 00 Abonnement for 2011: 310 kr. som pdf. Løssalg: 60 kr. + ekspeditionsgebyr Danmarks Statistik, Sejrøgade 11, 2100 København Ø Signaturforklaring: Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. For usikker til at kunne angives eller diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige eller anslåede tal Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige. Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen.