Teknisk servicekatalog 2015
DeIC Teknisk servicekatalog 2015 September 2015, version 1.0 Redaktion: Torben B. Sørensen Journal-nr.: DeIC JS 2015-3 DeIC DTU, Asmussens Allé, Bygning 305 2800 Kgs. Lyngby Telefon 3588 8202 E-mail: sekretariat@deic.dk www.deic.dk 2
Om DeIC DeIC er en virtuel organisation, der har til formål at understøtte Danmark som escience-nation gennem levering af e-infrastruktur til forskning og forskningsbaseret undervisning. DeIC tilbyder derfor en række tjenester, som understøtter e-infrastrukturen på de danske universiteter og andre institutioner inden for forskning og uddannelse. Dette servicekatalog beskriver de tjenester, DeIC udbyder. Det er primært rettet mod itansvarlige på institutionerne. Formålet er at give et overblik over tjenesterne og hvilke fordele, de kan give institutionen og dens brugere. Indholdet af servicekataloget opdateres løbende på www.deic.dk/servicekatalog, hvor den seneste version altid kan findes. Endvidere udsender DeIC en opdateret version til interessenterne en gang om året. Version 1.0, september 2015 3
Indhold Om DeIC... 3 Indhold... 4 Forskningsnettet... 5 Lukkede punkt til punkt-forbindelser... 6 Lightpath Service... 7 Bandwidth on demand... 8 Navneservice... 9 Tidsservice... 10 ServiceInfo... 11 Eduroam... 12 IPass... 13 Adobe Connect... 14 Videokonference... 15 Mediahosting med Kaltura... 16 MediaSite... 17 Sikkerhed med DKCERT... 18 Identitets- og adgangsstyring... 19 Servercertifikater... 20 Personlige certifikater... 21 FileSender... 22 Data.deic.dk... 23 DeIC Nationale HPC Center, Syddansk Universitet... 24 DeIC Nationale LifeScience Supercomputer, DTU... 25 DeIC Nationale Kulturarvscluster, Statsbiblioteket... 26 Kompetencecenterets vidensportal... 27 4
Forskningsnettet Forskningsnettet er en landsdækkende netinfrastruktur, der forbinder de danske universiteter og forskningsinstitutioner med højhastighedsnet på tværs af Danmark og ud i resten af verden. Målgruppen er alle, der anvender netværkskommunikation inden for forskning og uddannelse: Forskere, undervisere, øvrige ansatte og studerende. Foruden den grundlæggende net-opkobling tilbyder forskningsnettet også særlige tjenester såsom parallel IPv4 og IPv6, mulighed for lukkede punkt til punkt-forbindelser og Lightpath. Institutioner, hvis formål væsentligst er forskning og/eller højere uddannelse, kan blive medlemmer af forskningsnettet. Et medlemskab giver ret til fysisk tilslutning samt anvendelse af nettets tjenester. Eksterne tjenesteudbydere og dataudvekslingspartnere kan også tilsluttes nettet, men uden adgang til de øvrige tjenester. kan køre ad denne vej, hvis der skulle opstå problemer med forbindelsen i Lyngby. Fra både Lyngby og Ørestad går der 10 Gbit/sforbindelser til universiteterne i Odense, Aarhus og Aalborg. Andre institutioner ude i landet er forbundet via universiteterne eller via egne 1 Gbit/s-forbindelser. De mange institutioner i Københavnsområdet er forbundet til både Ørestad og Lyngby. Den internationale trafik fra Danmark går via NORDUnet og GÉANT fra Lyngby og Ørestad. er chef for netdrift Jan Ferré. netdrift@deic.dk www.deic.dk/net Prisen er baseret på den tilsluttede organisations årsomsætning og antal netværksforbindelser. Forbindelser til udlandet leveres i samarbejde med NORDUnet og GÉANT. Forskningsnettet har sin egen fiberinfrastruktur med 1 Gbit/s og 10 Gbit/s Ethernetforbindelser. DeICs Network Operations Center (NOC) ligger hos driftsleverandøren DTU i Lyngby, hvor også det ene centrale trafikknudepunkt ligger. Et tilsvarende knudepunkt er placeret i Ørestad, så trafikken 5
Lukkede punkt til punkt-forbindelser DeIC tilbyder at etablere lukkede punkt til punkt-forbindelser mellem geografisk adskilte dele af en institution. Lukkede punkt til punkt-forbindelser kan bruges til at konsolidere maskinstuer og understøtte tidskritiske services som telefoni, video og storage-netværk. Institutionen skal være på forskningsnettet. Lukkede punkt til punkt-forbindelser indgår i den almindelige prismodel for forskningsnettet, hvor en del af betalingen afhænger af antallet af forbindelser. Prisen er uafhængig af trafikmængden. DeIC kontrollerer selv alle dele af nettet helt ned til lejede sorte fibre, forstærkerstationer og dedikerede netværkselementer. Der foregår ingen overbooking af backbone og udstyr. Kvalitet og oppetid overvåges løbende. Data offentliggøres i alle detaljer. Trafikadskillelse er en del af ydelsen, så en institution for eksempel kan få internet og flere slags intranet fordelt til sine geografisk adskilte lokaliteter uden selv at skulle opbygge en dyr MPLS-struktur. Det er dog også muligt at opbygge egen VLANog/eller MPLS-struktur med forskningsnettet som backbone. er chef for netdrift Jan Ferré. netdrift@deic.dk www.deic.dk/net 6
Lightpath Service Lightpaths eller lambdaer er dedikerede end-toend-forbindelser mellem to lokaliteter med en standardkapacitet på 1 Gbit/s. DeIC tilbyder 10 Gbit/s lightpaths og andre løsninger efter behov. En lightpath kan forbinde to institutioner med en forbindelse til forskningsnettet i Danmark eller en institution på forskningsnettet og en international samarbejdsorganisation. En lightpath bruges typisk til regelmæssig udveksling af store mængder data, til realtidsvisualisering og til fjernstyring af udstyr. Når trafikken foregår på adskilte forbindelser, bliver den ikke forstyrret af andre brugere. Lightpaths kan bruges til projekter i en periode fra seks måneder til flere år. Institutionen skal være på forskningsnettet. DeIC støtter institutionernes lokale it-afdelinger, så de kan forlænge lightpathen fra PoP en ud til brugerne. Hvis der er tale om internationale forbindelser, forhandler DeIC også med internationale partnere om at etablere lightpathen. Hvis det er nødvendigt, støtter DeIC den lokale it-afdeling på den udenlandske partnerinstitution, så de kan forlænge forbindelsen ud til den anden bruger på en tilfredsstillende måde. er chef for netdrift Jan Ferré. netdrift@deic.dk www.deic.dk/net DeICs mål er, at lightpaths kan etableres og være fuldt funktionelle inden for tre uger. Målet er dog fem uger, hvis der skal etableres lightpath til andre europæiske lande. Etablering af last mile-fiber skal ligge uden for den anførte tidshorisont. Lightpath Service indgår i den almindelige prismodel for forskningsnettet, hvor en del af betalingen afhænger af antallet af forbindelser. Prisen er uafhængig af trafikmængden. Hvis forbindelsen går til udlandet, kan der blive en betaling, som er anderledes end betalingsmodellen. DeIC etablerer en lightpath mellem institutionens PoP (Point of Presence) på forskningsnettet og partnerinstitutionens PoP på forskningsnettet eller på et tilsvarende netværk for udenlandske partnerinstitutioner. 7
Bandwidth on demand Bandwidth on Demand (BoD) er etablering af garanteret båndbredde fra campus til campus i internationalt perspektiv. Med hundredevis af servicepunkter i Europa og interkontinentalt er det et tilbud til forskere med behov for at overføre store mængder data eller med specifikke krav til latenstid. Et servicepunkt skal etableres på campus enten som et egentligt Point of Presence (PoP) eller som en dedikeret linje til DeICs PoP. er chef for netdrift Jan Ferré. netdrift@deic.dk www.deic.dk/net BoD er tænkt som en mulighed for at oprette en forbindelse på brugernes præmisser. Omvendt kræver systemet også, at forbindelser fjernes igen, når de ikke længere skal bruges. Der vil derfor være en maksimal levetid for denne type forbindelser. Ønskes kredsløb med en længere levetid, må institutionen bestille en fast forbindelse gennem DeIC. Bandwidth on Demand indgår i den almindelige prismodel for forskningsnettet. BoD-teknologien udvikles i samarbejde med GÉANT, den europæiske sammenslutning af forskningsnet. En BoD POP består af en switch, der er forbundet til andre BoD-switche, typisk med en 10Gbit/s backbone-forbindelse. Institutionen skal tilslutte lokal infrastruktur til en port og kan derefter via et web-interface bestille et kredsløb fra denne port til en vilkårlig anden port på BoDnetværket. Kredsløbet vil typisk være på lag 2 - altså en Ethernet-forbindelse, der som minimum kan bruges til at etablere en lag 3- forbindelse. I nogle tilfælde vil det også være muligt at transportere en VLAN-trunk. 8
Navneservice Institutioner på forskningsnettet kan vælge at lægge deres domæner på navneservere hos DeIC. Institutionen skal være på forskningsnettet. Prisen er inkluderet i betalingen for forskningsnettet. DeIC driver en autoritativ navneserver med tilhørende sekundær navneserver. Det er også muligt at anvende forskningsnettets navneservere som sekundære for en lokal navneserver - med eller uden DNSSEC. Forskningsnettet driver endvidere nogle DNScaches, som kan anvendes til opslag direkte fra brugernes udstyr, herunder fungere som backup for en lokal navneserver. er chef for netdrift Jan Ferré. dns@forskningsnettet.dk www.deic.dk/nettjenester 9
Tidsservice Tidsservice fra DeIC gør det let at sikre, at institutionens computere og andre enheder er indstillet til det korrekte klokkeslæt. Institutionen skal være på forskningsnettet. Prisen er inkluderet i betalingen for forskningsnettet. DeIC driver en tidsservice baseret på standarden NTP (Network Time Protocol). Det aktuelle klokkeslæt kan hentes på ntp.forskningsnettet.dk, der er en Stratum-1 server. Forskningsnettet har også adgang til en Stratum-0 server, som for eksempel kan bruges til synkronisering af lokale tidsservere. er chef for netdrift Jan Ferré. netdrift@deic.dk www.deic.dk/nettjenester 10
ServiceInfo Med Serviceinfo kan brugere abonnere på driftsinformation om it-tjenester. Foruden DeICs tjenester kan også lokale services på det enkelte universitet levere driftsinformation via Serviceinfo. Ingen særlige krav. Brugere autentificeres via WAYF eller med særligt DeIC-logon. Betalingen er inkluderet i prisen for forskningsnettet. Brugeren logger ind via WAYF eller med særligt DeIC-logon og vælger derefter de tjenester, som vedkommende ønsker at få driftsinformation fra. Driftsinformation sendes som e-mail og placeres på brugerens personlige side på Serviceinfo. er projektleder Thorkild Jensen. support@serviceinfo.dk www.deic.dk/serviceinfo 11
Eduroam Eduroam er et globalt samarbejde, hvor de deltagende institutioner giver hinandens brugere trådløs adgang til internettet. Brugeren autentificeres på adgangstidspunktet af hjeminstitutionen. Derved undgår de øvrige institutioner at skulle administrere gæstekonti. eduroam@deic.dk www.deic.dk/eduroam Institutionen skal acceptere kravene for brug af eduroam. Institutioner kan optræde som identitets-provider, ressource-provider eller begge dele. af brugere sker via 802.1Xstandarden. Deltagelse i eduroam-samarbejdet som ressource-provider er gratis. Deltagelse som identitets-provider er inkluderet i medlemskabet for forskningsnettet. For institutioner uden for forskningsnettet er en prismodel under udarbejdelse. Eduroam udbydes i samarbejde med GÉANT, der koordinerer arbejdet via eduroam Operational Team. Ressource-providere skal etablere trådløst net (IEEE 802.11) med WPA2/AES eller bedre kryptering samt IEEE 802.1X adgangskontrol. Netværket skal benytte SSID et eduroam. Udbyderen skal tilsluttes RADIUSinfrastrukturen gennem DeICs servere. Identitets-providere skal autentificere egne brugere. er projektleder Ole Frendved Hansen. 12
IPass Den internationale tjeneste ipass giver brugerne trådløs adgang til internettet undervejs på rejsen. Det kan være i toget mellem København og Aarhus, på hotellet eller i lufthavnen. Institutionen skal indgå en aftale med DeIC. Institutionen kan herefter selv oprette brugerkonti og uddele adgang til tjenesten. er projektleder Ole Frendved Hansen. ole.frendved.hansen@deic.dk www.deic.dk/ipass Brugerens identitet kontrolleres ved, at brugernavn og adgangskode sendes krypteret til hjemme-institutionen eller til DeIC. Forbruget afregnes ud fra en minutpris. Ud fra fakturaen er det muligt at fordele udgiften ud på de institutter eller afdelinger, der har anvendt tjenesten. DeIC tilbyder ipass-tjenesten i samarbejde med virksomheden ipass. IPass har et bredt netværk af internetudbydere over hele verden, der samlet dækker tusindvis af tilslutningspunkter. Det indbefatter tilslutningspunkter i ca. 150 lande, hvoraf der i ca. 70 lande er bredbåndsforbindelser som Ethernet og Wi-Fi. Tilslutning til nettet sker via ipass-klienten OpenMobile, som brugeren installerer på sin Windows-pc, Mac eller smartphone. Man kan også etablere netadgang uden klientsoftware fra en almindelig browser fx i forbindelse med netadgang via hotspots i lufthavne og lignende. Foruden Wi-Fi kan opkoblingen også ske via modem, ISDN eller Ethernet. 13
Adobe Connect Adobe Connect er et værktøj til online møder. Det omfatter kommunikation med lyd, video, deling af skærmbillede, fjernstyring, optagelse og publicering. Adobe Connect kan blandt andet anvendes til videomøder, online undervisning, gruppearbejde, vejledning og eksamen. Det kan spare tid og udgifter til rejser. Endvidere giver værktøjet mulighed for at knytte geografisk adskilte personer i en gruppe tættere sammen. Headset eller telefon med højttaler, webkamera og en god internetforbindelse. Brugere kan autentificeres via WAYF eller med logon via Adobe Connect. Prisen for Adobe Connect er inkluderet i betalingen for forskningsnettet. Adobe Connect udvikles af Adobe. Klientprogrammet kører under Windows, Mac OS X, Linux, ios og Android. De centrale systemer drives af DeIC. er projektleder Thorkild Jensen. videokonf@deic.dk www.deic.dk/connect 14
Videokonference Videokonference-tjenesten ved DeIC giver mulighed for at holde videomøder baseret på standardprotokollen H.323. Tjenesten er åben for alle brugere ved organisationer, der er tilsluttet forskningsnettet. Brugerne kan tilgå mødet via dedikeret videokonferenceudstyr eller benytte en computer, tablet eller smartphone med programmet Scopia Desktop/Mobile. Det er også muligt at ringe ind til et møderum fra en almindelig telefon. er projektleder Thorkild Jensen. videokonf@deic.dk www.deic.dk/h323 Det er muligt at beskytte adgangen med en pinkode. Videokonferencer indgår i betalingen for forskningsnettet. Videokonferencer udbydes i samarbejde med NORDUnet. Et møderum oprettes ved at kontakte videokonf@deic.dk. Møderums-ID returneres ved oprettelse. Herefter er der fire muligheder for at koble sig på mødet: 1. Opkald fra en videokonferenceenhed: Kald op via 109.105.113.228. Indtast møderums-id. 2. Fra computer: Tilgå http://v.deic.dk og angiv navn og møderums-id. 3. Fra tablet eller smartphone: Download Scopia Mobile. Konfigurer det med serveradresse: http://gatekeeper.nordu.net:60580/scopia /mt/fsk. Angiv møderums-id. 4. Fra telefon: Opkald til +45 8873 8884 (almindelig dansk opkaldstakst). Indtast møderums-id. 15
Mediahosting med Kaltura Med Kaltura kan institutionen lagre, håndtere og vise video- og andre mediefiler via en central webportal. Medier kan også indlejres i eksisterende webløsninger. Der er ingen særlige tekniske krav for at anvende Kaltura. Brugerautentifikation sker via WAYF eller med logon via Kaltura. Kaltura indgår ikke i betalingen for forskningsnettet, men kræver særskilt betaling. Prisen afhænger af det samlede antal anvendte applikationer i Kaltura og institutionens samlede antal studenterårsværk. Brugerne kan søge på tværs af titler, metadata og undertekster. Statistik- og analyseværktøjer kan for eksempel vise, hvilke videoer der ses i fuld længde, brugernes geografiske placering med mere. er projektleder Thorkild Jensen. videokonf@deic.dk www.deic.dk/kaltura NORDUnet driver Kaltura. Kaltura tilbyder upload og transkodning til en række af de vigtigste medieformater. Man kan optage små præsentationer, undervisningseksempler eller fuld auditorieundervisning. Der er indbygget mediehåndtering, herunder arkivfunktioner, redigering, metadata, playlister, undertekster med mere. Indhold kan publiceres til egen Kaltura-portal, YouTube, Hulu med flere. Der er også mulighed for publicering til en række LMS- og CMS-systemer. Det giver adgang via kendte brugergrænseflader samt bruger- og gruppespecifik adgangskontrol til medier. Medier kan deles via sociale medier. Man kan streame begivenheder via en række produktionsscenarier. 16
MediaSite MediaSite lader institutioner optage forelæsninger og præsentationer. De kan kombineres med slutbrugeres egne optagelser via laptop/desktop. Optagelserne kan efterfølgende vises på tværs af en række portaler og platforme. videokonf@deic.dk www.deic.dk/mediasite Institutionen skal indkøbe en MediaSite Recorder. Brugerautentifikation kan foregå via WAYF. Prisen for MediaSite eksklusive optagerenhed er kr. 74.000 plus moms årligt for hele organisationen. Prisen inkluderer 1 TB lager. Yderligere lager kan tilkøbes for kr. 18.000 plus moms årligt per TB. MediaSite udbydes i samarbejde med det norske forskningsnet UNINETT og det nordiske netsamarbejde NORDUnet. MediaSite kan benyttes til optagelse af forelæsninger ved hjælp af fast installation af MediaSite Recorder, mikrofoner, kamera, projektor. Opsætning er typisk foretaget af organisationen, og optagelserne er ofte automatiske ud fra en kalender for forelæsninger i lokalet. MediaSite Recorder (hardware-enhed) understøtter streaming og optagelse af forelæsninger indeholdende audio, video og slides/skærm. Hardware-enheden transkoder til flere formater, og enheden konfigureres typisk én gang for alle af en administrator. er projektleder Thorkild Jensen 17
Sikkerhed med DKCERT DKCERT er Danmarks akademiske CSIRT, der overvåger netsikkerheden for institutioner på forskningsnettet. DKCERT varsler om akutte trusler mod it-sikkerheden. Alle institutioner på forskningsnettet kan trække på DKCERTs tjenester. cert@cert.dk www.cert.dk @DKCERT på Twitter DKCERTs ydelser er inkluderet i betalingen for forskningsnettet. DKCERT samarbejder på nationalt plan med universiteternes sikkerhedsansvarlige i CISO Forum og med internetudbyderne i ISP Sikkerhedsforum. På internationalt plan er DKCERT medlem af Trusted Introducer under GÉANT og organisationen FIRST (Forum of Incident Response and Security Teams). DKCERT modtager henvendelser om sikkerhedshændelser på forskningsnettet. Henvendelser kan komme udefra, hvis organisationer mener, at de bliver udsat for uønsket trafik fra IP-adresser på forskningsnettet, eller fra institutioner på forskningsnettet, når de bliver udsat for angreb udefra. DKCERT scanner løbende institutionernes IPadresser på forskningsnettet for sårbarheder. De sikkerhedsansvarlige bliver informeret om resultatet af form af udførlige rapporter. DKCERT informerer om aktuelle sårbarheder, trusler og andre nyheder om informationssikkerhed via webstedet, nyhedsbreve og Twitter. er chef for DKCERT Henrik Larsen. 18
Identitets- og adgangsstyring WAYF (Where Are You From) er en infrastruktur til rollebaseret adgangskontrol baseret på genbrug af personoplysninger. Med WAYF kan ansatte og studerende inden for videregående uddannelser og forskning genbruge brugernavne og kodeord fra deres institution til at få adgang til såvel tjenester, som ikke drives af institutionen selv, som interne systemer. Det kan være tidsskriftsdatabaser, biblioteksarkiver og lignende. WAYF er et Single Sign-On-system, der gør det muligt at bruge ét login som adgang til en lang række tjenester. For at blive tilsluttet WAYF skal institutionen indgå en databehandleraftale med WAYF. Institutionens brugerregister skal som minimum kunne levere følgende brugeroplysninger til WAYF: Fornavn. Efternavn. Kaldenavn. Bruger-ID på institutionen. Brugerens primære tilknytning til institutionen. Institutionens navn. Autenticitetsniveau. WAYF modtager information om brugere fra institutionen og videregiver kun de nødvendige oplysninger til den tjeneste, brugeren ønsker at benytte. Login-tjenesten drives lokalt og anvender institutionens egen login-side til at logge ind på tjenester via WAYF. Institutionen skal installere tilslutningssoftware, der anvender standarden SAML 2 (Security Assertion Markup Language version 2) til integrationen med WAYF. Desuden skal institutionens lokale brugerdata konverteres til det format for attributter, som WAYF anvender. er David Simonsen. sekretariat@wayf.dk www.wayf.dk sker lokalt hos institutionen, WAYF ser aldrig brugernes passwords. For institutioner på forskningsnettet er muligheden for at benytte WAYF inkluderet i betalingen for forskningsnettet. Andre institutioner skal betale en titusindedel af deres årlige driftsomsætning for at bruge WAYF. WAYF s tekniske udstyr drives af NORDUnet. 19
Servercertifikater DeIC udbyder bestilling og levering af servercertifikater til institutioner i uddannelsessektoren. Et certifikat sikrer, at serveren har ret til at bruge det domænenavn, den anvender, og at kommunikationen med den er krypteret. Foruden servercertifikater tilbyder DeIC også certifikater til signering af programkode. Institutionen skal drive en webserver, der understøtter certifikatstandarden X.509 v3. Ved bestilling hos Digicert opretter DeIC institutionen som kunde i Digicerts portal, hvorefter kundens administrator logger ind her og administrerer institutionens certifikater. Enkeltcertifikat: kr. 650 Stjernecertifikat: kr. 800 Multidomænecertifikat: kr. 1.700 Kodesigneringscertifikat: kr. 1.300 validering (EV, Extended Validation). Certifikatet er gyldigt i et, to eller tre år. Digicert tilbyder alle fire former for certifikater. Her står institutionen selv for opgaven med at bestille og forny certifikater. Comodo tilbyder kun servercertifikater. Her står DeIC for hele processen med at bestille og administrere certifikater. er specialkonsulent Mikael Stamm. scs-ra@deic.dk www.deic.dk/server_certifikater Priserne er eksklusive moms. DeIC sælger certifikater fra to udbydere. Digicert leverer certifikater, der er signeret med certifikatet fra GÉANT. Comodo leverer servercertifikater, der ikke indgår i tillidskæden fra GÉANT. DEIC tilbyder fire typer af certifikater: Enkeltcertifikater. Stjernecertifikater. Multidomænecertifikater (SAN-certifikater). Kodesigneringscertifikater. Kunden kan vælge mellem normal validering (OV, Organization Validated) og udvidet 20
Personlige certifikater Personlige certifikater fra DeIC lader forskere tilgå nationale og internationale computerfaciliteter over internettet. Med certifikatet installeret kan forskere melde sig ind i internationale escience-netværk og tilgå computerfaciliteter fjernt fra deres eget universitet. scs-ra@deic.dk www.deic.dk/personlige_certifikater Brugerne bestiller certifikater via en selvbetjeningsløsning på web. De personlige certifikater udstedes til personer tilknyttet institutioner inden for forskning og uddannelse. Institutionen skal være tilsluttet WAYF. Brugere autentificeres via WAYF. Personlige escience-certifikater leveres gratis til individer tilknyttet en forskningsinstitution, der deltager i internationalt samarbejde med andre forskningsinstitutioner, f.eks. omkring grid computing. Øvrige personlige certifikater med gyldighed et, to eller tre år koster kr. 100 inkl. moms til individer tilknyttet en forskningsinstitution. Certifikaterne leveres af Digicert og er signeret med et certifikat fra GÉANT. Institutionens it-folk skal foretage nogle mindre konfigurationer i selvbetjeningsportalen fra Digicert. Derefter kan brugere selv bestille certifikater via portalen. er specialkonsulent Mikael Stamm. 21
FileSender FileSender gør det let at sende og dele store filer med andre, for eksempel hvis filen er for stor til at blive sendt med mail. Browseren skal understøtte Adobe Flash eller HTML 5. Brugerautentifikation foregår via WAYF. Autentificerede brugere kan sende en "uploadvoucher" til gæstebrugere via mail. Prisen for FileSender er inkluderet i betalingen for forskningsnettet. FileSender er udviklet i samarbejde med AARNet, UNINETT, HEAnet og SURFnet. FileSender er en tjeneste, som gør det muligt at sende og dele filer fra et web-baseret interface. Tjenesten tillader udveksling af filer over 2 GB. Den giver kvittering for afhentning til afsenderen. Filerne slettes automatisk efter nogen tid, hvis brugeren ikke selv sletter dem. Der tages ikke backup af data på FileSender. er netværksspecialist Istvan Bernath. netdrift@deic.dk www.deic.dk/filesender 22
Data.deic.dk Data.deic.dk er en tjeneste, der giver mulighed for at lagre, dele, synkronisere og genfinde data. Det er rettet mod de særlige behov, som forskere har for forskningsdatamanagement. En bruger kan lagre data, der automatisk synkroniseres mellem brugerens enheder. Synkronisering kan også vælges fra, så man undgår at fylde sine mobile enheder med store mængder data. Brugere skal være tilknyttet en dansk akademisk institution, men gæster kan inviteres af brugerne. Brugere autentificeres via WAYF. Tjenesten er pt. ved at komme ud af en pilotfase, hvor den har været finansieret gennem udviklingsmidler på DeICs finanslovsbevilling til computing og storage. En betalingsmodel er ved at blive udviklet. Data.deic.dk er baseret på owncloud og udvikles i samarbejde med AARNet (Australia s Academic and Research Network). Data.deic.dk er bygget på open sourcesoftware: FreeBSD, ZFS, Apache, PHP og owncloud. er projektleder Frederik Orellana. data.deic.dk 23
DeIC Nationale HPC Center, Syddansk Universitet På DeICs Nationale HPC Center, Syddansk Universitet har forskere fra alle danske universiteter adgang til supercomputeren Abacus 2.0. Den tilbyder høj kapacitet til krævende udregninger og store databehandlingsopgaver. HPC-anlægget er åbent for forskere fra alle danske universiteter. Interesserede forskere skal ansøge om regnetid på systemet. Foreløbig foregår autentifikationen lokalt på systemet. Priserne afhænger af, om institutionen har indgået en brugsaftale med Syddansk Universitet. Mere information om priser og vilkår: deic.sdu.dk/get-access Supercomputeren er opbygget af Syddansk Universitet i samarbejde med DeIC, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. Abacus 2.0 er opbygget af 392 noder (computerenheder) med i alt 9.408 CPU-kerner. Der er tre typer noder: 256 er slim nodes med 64 GB RAM og 200 GB lokal SSD-disk. 64 er fat nodes med 512 GB RAM og 400 GB SSD. 72 er GPU-noder, der svarer til slim nodes, men som har to nvidia K40 grafikkort. er kompetencecenterchef Lene Krøl Andersen. support@deic.sdu.dk deic.sdu.dk 24
DeIC Nationale LifeScience Supercomputer, DTU DeIC Nationale LifeScience Supercomputer, DTU er en supercomputer, der er målrettet til behovene hos forskere inden for life-sciences. Den er placeret hos DTU Risø. HPC-anlægget er åbent for life-science-forskere fra alle danske universiteter. Forskerne skal ansøge om regnetid på anlægget. Brugere oprettes lokalt på systemet. len er under udarbejdelse. DeIC Nationale LifeScience Supercomputer er etableret i et samarbejde mellem DeIC, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet. HPC-anlægget hedder Computerome. Det består af Intel Xeon-baserede servere, der kommunikerer med hinanden via højhastighedsteknologien InfiniBand. Serverne rummer i alt 16.048 processorkerner, over 92 terabyte memory og 3 petabyte diskplads. Brugere kan anvende systemet via et traditionelt køsystem eller gennem en cloudportal. er kompetencecenterchef Lene Krøl Andersen. www.cbs.dtu.dk/resources/computerome www.deic.dk/computerome 25
DeIC Nationale Kulturarvscluster, Statsbiblioteket DeiC Nationale Kulturarvscluster, Statsbiblioteket, er en supercomputer med adgang til Statsbibliotekets digitale kulturarvsmaterialer. Det har også kapacitet til, at forskere kan anvende systemet til at arbejde med egne data. Alle danske forskere kan anvende DeiC Nationale Kulturarvscluster, Statsbiblioteket, men det er primært tiltænkt forskere inden for humaniora og samfundsvidenskab. Brugere oprettes lokalt på systemet. len er under udarbejdelse. DeiC Nationale Kulturarvscluster, Statsbiblioteket, er etableret i et samarbejde mellem DeIC og Statsbiblioteket. Kulturarvsclusteret bygger på softwareplatformen BigInsights fra IBM, som har kombineret open source-systemet Open Data Platform med egne kommercielle applikationer. er kompetencecenterchef Lene Krøl Andersen. Kontaktinformationer følger, når kulturarvsclusteret er sat i drift. DeiC Nationale Kulturarvscluster, Statsbiblioteket, ventes at gå i drift den 19. oktober 2015. 26
Kompetencecenterets vidensportal DeIC escience kompetencecenter driver en vidensportal med information til forskere om mulighederne i escience. Den ventes at gå i drift i efteråret 2015. Brugerne skal have en web-browser. Det meste materiale er frit tilgængeligt for alle. Hvis der opstår behov for autentifikation, vil det ske via WAYF. Det er gratis at benytte vidensportalen. Indhold og aktiviteter leveres blandt andet af en følgegruppe, der omfatter repræsentanter for universiteterne. DeICs escience komité fungerer som rådgivende organ for kompetencecenteret. Vidensportalen er en web-tjeneste, der drives af DeIC. er kompetencecenterchef Lene Krøl Andersen. www.deic.dk 27
DeIC DTU, Asmussens Allé, Bygning 305 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: 3588 8202 Mail: sekretariat@deic.dk CVR: 30 06 09 46 EAN: 5798000430723 28