Rekvirent Aalborg Kommune Park og Natur Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Afdelingsleder Marianne Jensen Telefon 99 31 22 57 E-mail park.natur@aalborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Telefon 99 30 12 00 E-mail lfn@orbicon.dk Sag 2130900045 Projektleder Lars Fischer Nielsen Kvalitetssikring Sara Bugge Hansen Revisionsnr. 1 Godkendt af MKP Udgivet Aalborg Kommune Spildevandsforhold i kolonihaveforeninger 1/32
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund... 5 2 Datagrundlag... 6 2.1 Spørgeskemaer og database... 6 2.2 Teknisk grundkort... 6 2.3 Vandboringer... 6 2.4 Jordbundsforhold... 6 2.5 Grundvandsforhold... 7 2.6 Områder med særlige drikkevandsinteresser... 7 2.7 Tegningsmateriale... 7 3 Beskrivelse af spildevandsforhold i kolonihaver... 8 3.1 Kilder til spildevand i kolonihaver... 8 3.2 Bortskaffelse af gråt spildevand i kolonihaver... 9 3.3 Bortskaffelse af sort spildevand i kolonihaver... 10 3.4 Haveforeninger, nord for Limfjorden... 11 3.4.1 Brixlund, Nørre Uttrup... 11 3.4.2 Dalen, Nørresundby... 11 3.4.3 Kongelunden, Nørresundby... 11 3.4.4 Voerbjerglund, Lindholm... 11 3.4.5 Åblink, Lindholm... 12 3.5 Haveforeninger, syd for Limfjorden... 12 3.5.1 Jørgen Berthelsens Minde, Aalborg Øst... 12 3.5.2 Budumvang, Nørre Tranders... 12 3.5.3 Sofiedal, Vejgård... 12 3.5.4 Højvang Øst, Gug... 13 3.5.5 Højvang Vest, Gug... 13 3.5.6 Fritiden, Gug... 13 3.5.7 Bakkegårdshaverne, Vejgård... 14 3.5.8 Ådalen, Aalborg... 14 3.5.9 Engen, Aalborg... 14 3.5.10 Højbogård, Aalborg... 15 3.5.11 Norden, Hasseris... 15 3.5.12 Strøybergs Minde, Hasseris... 15 3.5.13 Fjordglimt, Hasseris... 15 3.5.14 Bartholine Jørgensens Minde, Hasseris... 15 3.5.15 Junior, Kærby... 16 3.5.16 Åen, Kærby... 16 3.6 Opsummering af spildevandsforhold i kolonihaver... 17 4 Gennemførte detailundersøgelser i 2009-2010... 19 4.1 Jordbundsundersøgelser... 19 4.1.1 Brixlund (Boring 10-11)... 19 4.1.2 Voerbjerglund (Boring 15-16)... 19 4.1.3 Åblink (Boring 12-14)... 19 4.1.4 Ådalen (Boring 19)... 19 4.1.5 Engen (Boring 20-24)... 20 4.1.6 Højbogaard (Boring 25-26)... 20 4.1.7 Norden (Boring 1)... 20 4.1.8 Strøybergsminde (Boring 5)... 20 2/32
4.1.9 Fjordglimt (Boring 4)... 20 4.1.10 Bartholine Jørgensens Minde (Boring 6-9)... 20 4.1.11 Junior (Boring 18)... 20 4.1.12 Åen (Boring 17)... 20 4.1.13 Vesterkæret (Boring 2-3)... 20 4.2 Pejling af grundvandsstand... 21 5 Fremtidige løsningsmuligheder for afledning af spildevand... 23 5.1 Lovgrundlag og gældende bestemmelser i Aalborg Kommune... 23 5.2 Kolonisternes holdninger til bortskaffelse af spildevand... 23 5.3 Fortsat nedsivning af spildevand?... 23 5.3.1 Opsummering af formelle krav til udformning og dimensionering... 24 5.3.2 Alternative krav til udformning og dimensionering af bundfældningstanke og nedsivningsanlæg... 25 5.4 Alternativ afledning af spildevand fra kolonihaveområder... 26 5.4.1 Samletanke... 26 5.4.2 Kloakering af kolonihaveområderne... 27 5.4.3 Fælleshus med toilet, bad og evt. køkken inkl. kloakering... 28 5.4.4 Multtoilet (separationstoilet)... 29 5.4.5 Oversigt over alternative spildevandsafledninger - økonomi... 30 5.4.6 Vurdering af fordele og ulemper ved de alternative løsninger... 31 6 Det videre forløb... 32 6.1 Nedsivning af spildevand... 32 6.2 Områdeprioritering... 32 3/32
Bilagsmateriale Bilag 1: Oversigt over anlægstyper i de enkelte haveforeninger. Bilag 2: Oversigt over jordtyper i de enkelte haveforeninger. Bilag 3: Pejling af grundvandsstand. Bilag 4: Andreasen & Hvidbjerg, Jordbundsundersøgelser i kolonihaveforeninger. Bilag 5: Overslag spildevandskloakering, Ådalen og Engen. Bilag 6: Overslag spildevandskloakering, tryksat system, Ådalen og Engen. Kortmateriale Tegning 0: Oversigtskort Tegning 1: Brixlund, Nr. Uttrup Tegning 2: Dalen, Nørresundby Tegning 3: Kongelunden, Nørresundby Tegning 4: Voerbjerglund og Åblink, Lindholm Tegning 5: Jørgen Berthelsens Minde, Aalborg Øst Tegning 6: Budumvang, Nørre Tranders Tegning 7: Sofiedal, Vejgaard Tegning 8: Højvang og Fritiden, Gug Tegning 9: Bakkegårdshaverne, Vejgaard Tegning 10: Ådalen og Engen, Aalborg Tegning 11: Norden, Hasseris Tegning 12: Strøybergs Minde, Fjordglimt og Bartholine Jørgensens Minde, Hasseris Tegning 13: Junior, Kærby Tegning 14: Åen, Kærby 4/32
1 Indledning og baggrund Kolonihaveområderne i Aalborg Kommune ejes af kommunen. Aalborg Kommune, Park og Natur udlejer kolonihaveområder til Nordjysk Kreds under Danmarks Kolonihaveforbund. Kolonihaveforbundet udlejer områderne videre til de lokale haveselskaber. Haveselskabernes bestyrelse fremlejer herefter kolonihaverne videre til borgere med lovlig bopæl i Aalborg Kommune. Aalborg Kommune, Park og Natur har anmodet Orbicon Leif Hansen A/S om at foretage en undersøgelse af spildevandsforholdene i 22 kolonihaveforeninger i Aalborg Kommune. Der er udsendt spørgeskemaerne til samtlige formænd i haveforeningerne. De udfyldte spørgeskemaer har dannet grundlag for vurdering af spildevandsforholdene. Spildevandsforholdene i kolonihaverne spænder vidt med hensyn til omfanget af installationer, fra nogle haver hvor der kun er tørkloset til huse med både vandskyllende toilet, bad og vaskemaskine. Spildevand bortskaffes i hovedparten af haverne ved nedsivning af både det sorte spildevand fra toiletter og det grå spildevand fra køkken, bad og vaskemaskine. Der findes spildevandsanlæg som nedsivningsanlæg i form af sivedræn og sivebrønd, septiktanke, trixtanke, samletanke, rodzoneanlæg, sand- eller grusfilteranlæg. Det er et gennemgående træk ved spildevandsforholdene, at der foretages en sortering af spildevand, så det sorte spildevand fra toiletter og vand fra køkken, håndvask, bad og vaskemaskiner ikke bliver blandet. I de almindelige bestemmelser for kolonihaver i Aalborg Kommune står der i afsnit 10: at der ikke er mulighed for tilslutning til det offentlige kloakanlæg og at der ikke må etableres nedsivningsanlæg. Det er derimod tilladt at nedgrave typegodkendt samletank. Udover afløbsforholdene er der indhentet informationer om vandboringer, jordbundsforhold og vejledende beliggenhed af grundvandsspejl. Orbicon har samlet oplysninger fra de udfyldte spørgeskemaer i en database, således at afløbsforholdene på de enkelte ejendomme kan visualiseres i GIS og på kortbilag. Der er foretaget en overordnet vurdering af mulighederne for nedsivning af spildevand i forhold til vandboringer, jordbundsforhold og beliggenhed af grundvandsspejl. I vinter- og forårsperioden 2009-2010 er der iværksat detaljerede undersøgelser af jordbunds- og grundvandsforhold i de haveforeninger, hvor der potentielt er konflikter i forhold til nedsivning af spildevand. 5/32
2 Datagrundlag Ved opgaveløsningen er der anvendt en del baggrundsdata, som primært er udleveret fra Aalborg Kommune. Data er beskrevet i det følgende. 2.1 Spørgeskemaer og database Orbicon har i efteråret 2007 fremsendt spørgeskemaer vedrørende afløbsforhold til Aalborg Kommune, Park og Natur. Spørgeskemaerne er tidligere blevet anvendt ved indsamling af oplysninger om spildevandsrensning i det åbne land. Park og Natur har efterfølgende fremsendt spørgeskemaerne til formændene i de enkelte kolonihaveforeninger, som har videreformidlet spørgeskemaerne til de enkelte lejere. Spørgeskemaerne er blevet returneret til Park og Natur. Ud af samlet 1.909 haver har 1.226 af lejerne returneret skemaet til Park og Natur. Svarprocenten er således ca. 64. Der er dermed mange lejere af haver, som ikke har besvaret spørgeskemaet. 2.2 Teknisk grundkort Aalborg Kommune har fremsendt ESRI-shape-filer med forskellige lag fra det tekniske kort. Orbicon har oversat data til MapInfo-tabeller. 2.3 Vandboringer Aalborg Kommune har fremsendt ESRI-shape filer med foreliggende vandboringer. Der er blevet oplyst type af vandboring for følgende boringer: Current US = 28 Vandværksboring Current US = 27 Privat husholdning/drikkevand/udenfor vandværk Current US = 14 Vandindvinding, uspecificeret Current US = 73 Pejleboring/vandindvinding Current US = 74 Pejleboring/markvanding Current US = 26 Markvanding/Gartneri I det fremsendte datamateriale fandtes en del andre typer af boringer, som ikke var specificeret. Der er ikke indlagt beskyttelseszoner omkring disse boringer. Ved de specificerede boringer er der indlagt en beskyttelseszone på 300 meter. 2.4 Jordbundsforhold Aalborg Kommune har fremsendt ESRI-shape filer med oplysninger om de forskellige jordartstyper i Aalborg-området. Ud fra Orbicons erfaringer, er der foretaget en tolkning af de forskellige jordartstyper i 3 kategorier af egnethed til nedsivning af spildevand: Ikke egnet Måske egnet Velegnet 6/32
Enkelte af jordartstyperne kunne ikke tolkes. Eksempelvis er der i byområder beskrevet jordtype by. 2.5 Grundvandsforhold Aalborg Kommune har fremsendt ESRI-shapefiler med oplysninger om beliggenheden af grundvandsspejlet i forhold til terræn. Aalborg Kommune har ved udlevering af data oplyst følgende: Temaet kan anvendes til at få overblik over afstanden mellem terræn og grundvandsspejlet i større område, men kan ikke bruges på lokalt niveau, på baggrund af detaljeringsgraden. Temaet kan ikke anvendes til at vurdere, hvorvidt der er direkte kontakt mellem grundvandsmagasinet og terræn. Afstanden mellem terræn og grundvandet kan godt være mindre end 0 uden at der er kontakt mellem de to. De arealer, hvor afstanden er mindre end 0 meter, er overfladevandsforekomster afhængige af grundvandet. Laget er lavet ved at subtrahere grundvandspotentialet 2007 fra terrænoverfladen 2006. I den udførte tematisering på tegningsmaterialet er der kun udvalgt områder, hvor grundvandsspejlet står højere end 2 meter under terræn. Såfremt grundvandet står højere end 2 meter under terræn, er det vurderet som potentielt problematisk i forhold til nedsivning af spildevand. 2.6 Områder med særlige drikkevandsinteresser Orbicon har fra Danmarks Miljøportal downloadet områder med særlige drikkevandsinteresser. 2.7 Tegningsmateriale Der er for de 22 behandlede kolonihaveforeninger udarbejdet tegningsmateriale, der viser afløbsforholdene på de enkelte parceller. Der er desuden vist vandboringer med 300 m beskyttelseszoner, vejledende beliggenhed af grundvandsspejlet samt en vurdering af jordbundsforholdene med hensyn til nedsivning af spildevand. Tegningerne er vedlagt som bilag til denne rapport. 7/32
3 Beskrivelse af spildevandsforhold i kolonihaver I dette kapitel er spildevandsforholdene i de forskellige kolonihaveforeninger beskrevet. Der er registreret følgende antal anlægstyper fordelt på de forskellige kategorier: Anlægstype Antal haver %-del Ej angivet 46 4 Ingen rensning 12 1 Intet spildevand 19 2 Nedsivning med foregående bundfældning 455 37 Nedsivning uden foregående bundfældning 144 12 Rodzoneanlæg 3 ~0 Samletank 43 4 Sand- eller grusfilter 8 1 Septiktank/Trixtank 267 22 Tørkloset 229 19 Total 1226 100 Tabel 3.1 Oversigt over anlægstyper Der er vedlagt en detaljeret opgørelse over anlægstyper i de enkelte haver i Bilag 1. De hyppige anlægstyper er nedsivningsanlæg med eller uden foregående bundfældning, septiktank/trixtank og tørkloset. Fra foreningerne Vesterkæret, Draget og Ålykke er der ikke kommet nogen spørgeskemaer retur. De tre haveforeninger er derfor ikke behandlet i det videre arbejde. Oplysninger fra spørgeskemaerne er indlagt i en access-database, således at der kan sorteres i data og data kan præsenteres i GIS og på kortmateriale. 3.1 Kilder til spildevand i kolonihaver Kolonihaverne er ikke beboet om vinteren og i størstedelen af haveforeningerne er vandinstallationen ikke lagt i frostfri dybde. I de foreninger, der indgår i projektet er vandet lukket i perioden november til marts. Det er meget individuelt hvilket forbrug af vand, der er i de enkelte haver. Vandforbruget i haveforeningerne spænder fra 8 m 3 til 57 m 3 pr. år mens de fleste haver ligger mellem 25 og 35 m 3 pr. år. Af screeningen fremgår det, at kilderne til spildevand i kolonihaverne spænder fra det, der samles i en opvaskebalje i køkkenet og en spand på toilettet og til de kilder, der kendes fra traditionelt byggeri omfattende køkken, håndvask, bad, vandskyllende toilet, vaske- og opvaskemaskine og i enkelte tilfælde også tagvand. 8/32
Det gennemgående billede er, at spildevandsløsningerne er simple, men at der sker en sortering af spildevandet, så det sorte spildevand og vand fra køkken, håndvask og evt. bad ikke bliver blandet. 3.2 Bortskaffelse af gråt spildevand i kolonihaver Håndteringen og bortskaffelsen af gråt spildevand lever generelt ikke op til de krav, der stilles til spildevandsafledning i det åbne land. Forholdene i haveforeningerne adskiller sig dog også på en række områder fra helårsbebyggelser. I haverne findes f.eks. kun sommervand åbent fra april til oktober. Samtidig er vandforbruget lavt uanset at der bruges vand til havevanding. I forbindelse med registrering af spildevandsforholdene er følgende løsninger registreret: - Køkkenvand fra madlavning, opvask og personlig hygiejne opsamles i en balje, der tømmes i bedene eller på græsplænen eller bruges til vanding. - Køkkenvand og vand fra håndvask ledes ud på jorden gennem en slange, der går direkte fra vasken og ud gennem væggen. Løsningen er også set for brusebade. - En eller flere fraktioner af det grå spildevand nedsives uden forudgående bundfældningsbrønd i en lille simpel faskine af sten eller plastkassette eller i nogle tilfælde i en sivebrønd. Typisk etableres nedsivningsanlæggene i forbindelse med afløbene, så der i hver have findes flere anlæg. - Afløb, typisk bare fra køkken, renses ved passage af en køkkenbrønd, hvor der kan ske en vis bundfældning. Efter rensning nedsives vandet. - Afløb samles og ledes gennem bundfældningstank. Efter rensning nedsives vandet. - Afledning (med sort spildevand) til samletank, der tømmes til renseanlæg. Der foreligger ikke data til at vurdere den hydrauliske belastning af de eksisterende nedsivningsanlæg i kolonihaverne. På grund af havernes lave vandforbrug, anslået til i gennemsnit 30 m 3 pr. år, vil belastningen af et anlæg til nedsivning af gråt spildevand i kolonihaver udgøre mindre end 20 procent af den belastning, der er forudsat i vejledning for nedsivningsanlæg. Med en faskine på to meters længde vil man således i en gennemsnits kolonihave opnå samme hydrauliske belastning som i et nedsivningsanlæg, der er udformet efter vejledningen. 9/32
3.3 Bortskaffelse af sort spildevand i kolonihaver Nedgravning af latrin er ikke tilladt i kolonihaver i Aalborg Kommune, men det antages at være en ret udbredt metode til bortskaffelse af latrin fra tørkloset og lignende installationer. Mange installationer lever derfor ikke op til de krav, der ville blive stillet, hvis forholdene blev reguleret efter reglerne for spildevand i det åbne land. - Urin og fækalier opsamles i latrinspand (lokum/campingtoilet). Nogle brugere benytter blå væske i toilettet for at reducere lugtgener. Følgende metoder til bortskaffelse af latrin er set i de besøgte haver: o Latrin nedgraves i haven, idet der graves et nyt hul, hver gang latrin-spanden skal tømmes. o Latrinen nedgraves i haven i et stort hul, der benyttes gennem et eller flere år - Urin og fækalier opsamles hver for sig i et vandfrit separationstoilet o Fækalier behandles som latrin (se ovenfor). Der er ikke set eksempler på brugere, der komposterer fækalierne o Fækalier, der opsamles i en pose, bortskaffes med dagrenovationen o Urin bortskaffes som latrin (se ovenfor) o Urin fortyndes med vand og anvendes til gødning af bede og plæner o Urin nedsives typisk sammen med vand fra håndvask. o Familiens mandlige medlemmer kvitterer deres urin udendørs på skiftende steder eller i et særligt hjørne, hvor der er etableret en lille stenfaskine. - Afledning af sort spildevand fra vandskyllende toilet gennem bundfældningstank og til nedsivningsanlæg. Afledning sker typisk sammen med gråt spildevand, - Afledning af sort spildevand (med gråt spildevand) til samletank, der tømmes til renseanlæg. 10/32
3.4 Haveforeninger, nord for Limfjorden 3.4.1 Brixlund, Nørre Uttrup Der er i alt 38 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 15 haver. Dette giver en svarprocent på 39. Jordbundstypen i området er velegnet til nedsivning. Grundvandsstanden i området kan være problematisk, da grundvandet i den østlige del af området står op til 1 meter under terræn. 3.4.2 Dalen, Nørresundby Der er 131 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 99 haver. Dette giver en svarprocent på 76. Jordbundstypen i området er velegnet til nedsivning. Grundvandsstanden i området er ikke problematisk. Der er registreret vandboringer i området. En af boringernes beskyttelseszone på 300 meter rækker ind over den nordlige del af Dalen, hvor der findes flere nedsivningsanlæg. Forsyningsvirksomhederne har meddelt, at de principielt ikke accepterer nedsivningsanlæg inden for 300 m zonen fra et alment vandværks indvindingsboringer, og kan følgelig ikke anbefale nedsivning her. 3.4.3 Kongelunden, Nørresundby Der er 45 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 39 haver. Dette giver en svarprocent på 87. Jordbundstypen i området er velegnet til nedsivning. Grundvandsstanden i området er ikke problematisk. 3.4.4 Voerbjerglund, Lindholm Der er i alt 130 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 91 haver. Dette giver en svarprocent på 70. Der er nedsivning af spildevand i mange af haverne. Jordbundstypen i området er velegnet til nedsivning. Grundvandsstanden i området kan være problematisk i forhold til mulighederne for nedsivning af spildevand, da grundvandet i den østlige del af området i perioder kan stå højere end 1 meter under terræn. Foreningen ligger ned til Lindholm Å og der kan være risiko for oversvømmelse af arealerne. 11/32
3.4.5 Åblink, Lindholm Der er i alt 133 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 184 haver. Dette giver en svarprocent på 72. Der er nedsivning af spildevand i mange af haverne. Jordbundstypen i hovedparten af området er velegnet til nedsivning. I den vestligste del af området er jordbundsforholdene dog ikke egnede til nedsivning af spildevand. Jordbundstypen er her saltvands ler. Grundvandsstanden i området kan være problematisk i forhold til mulighederne for nedsivning af spildevand, da grundvandet i den østlige del af området i perioder kan stå højere end 1 meter under terræn. Foreningen ligger ned til Lindholm Å og der kan være risiko for oversvømmelse af arealerne. 3.5 Haveforeninger, syd for Limfjorden 3.5.1 Jørgen Berthelsens Minde, Aalborg Øst Der er i alt 172 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 120 haver. Dette giver en svarprocent på 70. Der er forholdsvis mange ejendomme med bad og også en del, der har vaskemaskine i husene. Jordbundstypen i hovedparten af området er velegnet til nedsivning. I den vestligste del af området er jordbundsforholdene dog ikke egnede til nedsivning af spildevand. I denne del af området er jordtypen saltvands ler og skrivekridt. Grundvandsstanden i området kan være problematisk i forhold til mulighederne for nedsivning af spildevand, da grundvandet i den østlige del af området i perioder kan stå højere end 1 meter under terræn. 3.5.2 Budumvang, Nørre Tranders Der er i alt 177 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 113 haver. Dette giver en svarprocent på 64. Der er nedsivning af spildevand i mange af haverne. Jordbundstypen i området er velegnet til nedsivning. Grundvandsstanden i området er ikke problematisk. Der er registreret en aktiv enkeltvandsindvinding i området. Boringens beskyttelseszone rækker ind over den nordlige del af haveforeningen. Forsyningsvirksomhederne har dog oplyst, at ejeren af den pågældende vandboring har fået påbud om tilslutning til offentlig vandforsyning og om sløjfning af boringen. 3.5.3 Sofiedal, Vejgård Der er i alt 70 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 37 haver. Dette giver en svarprocent på 53. 12/32
Jordbundstypen i området er velegnet til nedsivning. Grundvandsstanden i området er ikke problematisk. 3.5.4 Højvang Øst, Gug Der er i alt 63 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 38 haver. Dette giver en svarprocent på 60. Der er nedsivning af spildevand i mange af haverne. Jordbundstypen i hovedparten af området er velegnet til nedsivning. I den sydvestlige del af området er jordbundsforholdene dog kun måske egnet til nedsivning. Grundvandsstanden i området er ikke problematisk. 3.5.5 Højvang Vest, Gug Der er i alt 47 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 43 haver. Dette giver en svarprocent på 91. Der er nedsivning af spildevand i størstedelen af haverne. Jordbundstypen i området er registreret måske egnet til nedsivning. Grundvandsstanden i området er ikke problematisk. 3.5.6 Fritiden, Gug Der er i alt 89 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 85 haver. Dette giver en svarprocent på 96. Størstedelen af haverne har nedsivning af spildevand. Jordbundstypen i området er registreret som måske egnet til nedsivning. Grundvandsstanden i området er ikke problematisk. Der er registreret vandboringer i området. En af boringernes beskyttelseszone på 300 meter rækker ind over den sydvestlige del af Fritiden, hvor der findes flere nedsivningsanlæg. Forsyningsvirksomhederne har meddelt, at de principielt ikke accepterer nedsivningsanlæg inden for 300 m zonen fra et alment vandværks indvindingsboringer, og kan følgelig ikke anbefale nedsivning her. 13/32
3.5.7 Bakkegårdshaverne, Vejgård Der er i alt 41 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 38 haver. Dette giver en svarprocent på 93. Der er nedsivning af spildevand i størstedelen af haverne. Jordbundstypen i området er velegnet til nedsivning. Grundvandsstanden i området er ikke problematisk. Der er registreret vandboringer fra Vejgaard Vandværk i området. Ingen af boringernes beskyttelseszone på 300 meter rækker ind over haveforeningen. Forsyningsvirksomhederne har meddelt, at Bakkegårdshaverne ligger mere end 300 m fra Vejgaard Vandværks indvindingsboringer, hvorfor det i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 ikke er muligt at stille krav til anlæggene. 3.5.8 Ådalen, Aalborg Der er i alt 58 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 39 haver. Dette giver en svarprocent på 67. Der er nedsivning af spildevand i mange af haverne. Jordbundstypen i området er registreret som måske egnet til nedsivning. Grundvandsstanden i området kan være problematisk i forhold til mulighederne for nedsivning af spildevand, da grundvandet i hovedparten af området i perioder kan stå højere end 1 meter under terræn. I det øvrige område kan grundvandet i perioder stå 1-2 meter under terræn. Ådalen ligger ned til Vestre Landgrøft, som er rørlagt gennem kolonihaveområdet. 3.5.9 Engen, Aalborg Der er i alt 170 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 96 haver. Dette giver en svarprocent på 56. Der er nedsivning af spildevand i mange af haverne. Jordbundstypen i hovedparten af området er registreret som måske egnet til nedsivning. Få haver i den østlige del er beliggende i et område, hvor jordbundsforholdene ikke er egnet til nedsivning. Grundvandsstanden i området kan være problematisk i forhold til mulighederne for nedsivning af spildevand, da grundvandet i området i perioder kan stå højere end 1 meter under terræn. Engen ligger tæt ved Østerå, hvorfor der kan være risiko for oversvømmelse af arealerne. 14/32
3.5.10 Højbogård, Aalborg Der er i alt 75 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 46 haver. Dette giver en svarprocent på 61. Jordbundstypen i området er ikke vurderet. Grundvandsstanden i området er ikke problematisk. 3.5.11 Norden, Hasseris Der er i alt 48 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 43 haver. Dette giver en svarprocent på 90. Området ligger mellem to søer. Der er et afstandskrav på 25 m fra nedsivningsanlæg til søerne, som skal overholdes. Jordbundstypen i området er ikke vurderet. Grundvandsstanden i området kan være problematisk i forhold til mulighederne for nedsivning af spildevand, da grundvandet i området i perioder kan stå højere end 1-2 meter under terræn. 3.5.12 Strøybergs Minde, Hasseris Der er i alt 72 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 46 haver. Dette giver en svarprocent på 64. Jordbundstypen i området er ikke vurderet. Grundvandsstanden i området kan være problematisk i forhold til mulighederne for nedsivning af spildevand, da grundvandet i området i perioder kan stå højere end 1-2 meter under terræn. 3.5.13 Fjordglimt, Hasseris Der er i alt 87 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 20 haver. Dette giver en svarprocent på 23. Jordbundstypen i området er ikke vurderet. Grundvandsstanden i området kan være problematisk i forhold til mulighederne for nedsivning af spildevand, da grundvandet i området i perioder kan stå højere end 1-2 meter under terræn. 3.5.14 Bartholine Jørgensens Minde, Hasseris Der er i alt 160 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 58 haver. Dette giver en svarprocent på 36. Jordbundstypen i den sydlige del af området er ikke egnet til nedsivning af spildevand. Jordtypen er skrivekridt. 15/32
Grundvandsstanden i området kan være problematisk i forhold til mulighederne for nedsivning af spildevand, da grundvandet i området i perioder kan stå højere end 1-2 meter under terræn. 3.5.15 Junior, Kærby Der er i alt 26 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 18 haver. Dette giver en svarprocent på 69. Jordbundstypen i området er registreret som måske egnet til nedsivning. Grundvandsstanden i området kan være problematisk i forhold til mulighederne for nedsivning af spildevand, da grundvandet i området i perioder kan stå højere end 1 meter under terræn. Junior ligger ned til Vestre Landgrøft. 3.5.16 Åen, Kærby Der er i alt 26 haver i foreningen og der er modtaget spørgeskemaer retur fra 14 haver. Dette giver en svarprocent på 54. Jordbundstypen i området er ikke vurderet. Grundvandsstanden i området kan være problematisk i forhold til mulighederne for nedsivning af spildevand, da grundvandet i området i perioder kan stå højere end 1 meter under terræn. 16/32
3.6 Opsummering af spildevandsforhold i kolonihaver I nedenstående tabel er resultatet af de udførte analyser opsummeret. I de haveforeninger, hvor der er markeret med blåt, kan der være konflikt med jordbundsforhold, vandindvindingsinteresser eller høj grundvandsstand i forhold til nedsivning af spildevand. Kolonihaveforening Jordbundsforhold (Nedsivningspotentiale) Vandindvindingsinteresser Grundvandsstand (høj grundvandsstand) Brixlund Velegnet Ingen Kan være problematisk i den Dalen Velegnet Beskyttelseszone rækker ind over den nordligste del østlige del af området Kongelunden Velegnet Ingen Ingen Voerbjerglund Velegnet Ingen Kan være problematisk Åblink Jørgen Berthelsens Minde Velegnet bortset fra den vestligste del Velegnet i den østlige del Uegnet i den vestlige del Ingen Ingen Budumvang Velegnet Beskyttelseszone rækker ind over den nordligste del Ingen Kan være problematisk Der er registreret problemer med afvanding i foråret 2010 Sofiedal Velegnet Ingen Ingen Højvang Øst Velegnet bortset fra den vestlige del Højvang Vest Måske egnet Ingen Ingen Ingen Fritiden Måske egnet Beskyttelseszone rækker ind Bakkegårdshaverne af 1974 Bakkegårdshaverne af 1954 over den sydlige del Ingen Ingen Ingen Velegnet Ingen Ingen Velegnet Ingen Ingen Ådalen Måske egnet Ingen Kan være problematisk Engen Måske egnet Ingen Kan være problematisk Højbogård Kan ikke vurderes Ingen Ingen Norden Måske egnet Ingen Kan være problematisk Strøybergs Minde Måske egnet Ingen Kan være problematisk Fjordglimt Måske egnet Ingen Kan være problematisk Bartholine Jørgensens Minde Måske egnet Uegnet i den sydlige del Ingen Kan være problematisk Junior Måske egnet Ingen Kan være problematisk Åen Måske egnet Ingen Kan være problematisk Tabel 3.1 Opsummering af spildevandsforhold De udførte undersøgelser har vist, at der er potentielle problemer i forhold til jordbundsforhold, vandindvindingsinteresser og høj grundvandsstand i mange af kolonihaverne. Potentielle problemer i tilknytning til høj grundvandsstand er konstateret i haveforeninger, der er lavtliggende og tæt ved vandløb og Limfjorden. Eksempler herpå er Voerbjerglund og Åblink ved Lindholm Å, foreningerne i Østerådalen Ådalen og Engen, foreningerne Åen og Junior i Kærby samt forenin- 17/32
gerne nær ved fjorden i Aalborg Vestby Norden, Strøybergs Minde, Fjordglimt og Bartholine Jørgensens Minde. Tematiseringen af grundvandsstandens beliggenhed er foretaget på et overordnet vejledende niveau. I de kolonihaveforeninger, hvor der er potentielle problemer med høj grundvandsstand, vil der blive foretaget pejling af grundvandet. Potentielle problemer i forhold til vandindvindingsinteresser er identificeret i foreningerne Dalen i Nørresundby, Budumvang i Nørre Tranders og i Fritiden i Gug. Beskyttelseszoner om vandboringer er generelt angivet til 300 meter. Forsyningsvirksomhederne har meddelt, at nedsivning af spildevand principielt ikke kan accepteres i Dalen, Nørresundby og Fritiden, Gug. Potentielle problemer i forhold til jordbundsforhold er identificeret i flere af foreningerne, hvor jordbundsforholdene er vurderet som uegnede eller måske egnede til nedsivning af spildevand. Jordbundsforholdene i de kolonihaver, hvor der kan være problemer med nedsivning, vil blive undersøgt nærmere gennem detaljerede jordbundsundersøgelser. 18/32
4 Gennemførte detailundersøgelser i 2009-2010 På baggrund af de indledende undersøgelser er det i efteråret 2009 besluttet, at der i følgende kolonihaveselskaber skal foretages jordbundsundersøgelser og pejlinger af grundvandsstand: Brixlund Voerbjerglund Åblink Ådalen Engen Højbogård Norden Strøybergs Minde Fjordglimt Bartholine Jørgensens Minde Junior Åen Undersøgelserne formål er primært at afdække forudsætningerne for nedsivning af spildevand i de undersøgte kolonihaveområder. 4.1 Jordbundsundersøgelser Fa. Andreasen & Hvidbjerg, Geoteknik og Miljø har i november 2009 udført geotekniske undersøgelser i førnævnte kolonihaver. Boringer er indmålt og koteret af Landinspektørfirma Nellemann og Bjørnkjær. Boringerne er vist på oversigtskortet, tegningsbilag 0 samt på detailkortene for de enkelte kolonihaver. Der er i alt foretaget 26 boringer og for 10 af disse er der desuden foretaget bestemmelse af kornkurven. Selve den geotekniske rapport er vedlagt som bilag til denne rapport. I det følgende er der en overordnet beskrivelse af jordbundsforholdene. 4.1.1 Brixlund (Boring 10-11) Jordbunden består af postglaciale aflejringer af finsand med lerlag og enkelte gytjelag, over senglaciale aflejringer af finsand, silt og ler. Den overordnede vurdering har været at boring nr. 10 var uegnet til nedsivning af spildevand, mens boring nr. 11 er egnet til nedsivning af spildevand. 4.1.2 Voerbjerglund (Boring 15-16) Jordbunden består af silt og ler og er overordnet vurderet som uegnet til nedsivning af spildevand. 4.1.3 Åblink (Boring 12-14) Jordbunden er varierende mellem ler (siltet), finsand (siltet), silt samt tørvedynd. Den overordnede vurdering er, at områderne er uegnede til nedsivning af spildevand. 4.1.4 Ådalen (Boring 19) Jordbunden består af finsand (siltet) over silt og gytje. Den overordnede vurdering er, at området er uegnet til nedsivning af spildevand. 19/32
4.1.5 Engen (Boring 20-24) Jordbunden består af tørvedynd og gytje (leret). Den overordnede vurdering er at områderne er uegnede til nedsivning af spildevand. 4.1.6 Højbogaard (Boring 25-26) Jordbunden består af ler og silt i boring nr. 25 og finsand (siltet) i boring nr. 26. Begge områder er overordnet vurderet som egnede til nedsivning af spildevand. 4.1.7 Norden (Boring 1) Jordbunden består af fyld omfattende muld, silt, finsand, silt og tørvedynd. Området er overordnet vurderet som uegnet til nedsivning af spildevand. 4.1.8 Strøybergsminde (Boring 5) Jordbunden består af kalk (slammet). Nedsivning af spildevand betinges af udlægning af type A-sand mellem sivestrenge og kalk. 4.1.9 Fjordglimt (Boring 4) Jordbunden består af silt ovenpå lag af finsand og herunder silt igen. Området er vurderet betinget egnet til nedsivning af spildevand. 4.1.10 Bartholine Jørgensens Minde (Boring 6-9) Jordbunden består af kalk (slammet). Nedsivning af spildevand betinges af udlægning af type A-sand mellem sivestrenge og kalk. 4.1.11 Junior (Boring 18) Jordbunden består af fyld (muld/finsand) ovenpå finsand (siltet). Området er overordnet vurderet som egnet til nedsivning af spildevand. 4.1.12 Åen (Boring 17) Jordbunden består af ler (siltet/gytjeholdigt) ovenpå gytje(leret). Området er overordnet vurderet som uegnet til nedsivning af spildevand. 4.1.13 Vesterkæret (Boring 2-3) Jordbunden består af silt (sandet). Området er overordnet vurderet som betinget egnet til nedsivning af spildevand. 20/32
4.2 Pejling af grundvandsstand Orbicon har foretaget pejling af grundvandsstanden i perioden fra november 2009 frem til april 2010. Pejlinger er afsluttet i april 2010, da det forventes at vinterhalvårets højeste grundvandsstand har forekommet på dette tidspunkt. En periode på 4-5 måneder er en relativ kort periode og det skønnes, at grundvandsstanden kan være højere f.eks. under andre nedbørsforhold og vandstande i Limfjorden. I nedenstående tabel er vist henholdsvis den laveste og højeste grundvandsstand registreret i pejlingerne. Boring Haveforening Min (m.u.t.) Max (m.u.t.) 1. Norden, Hasseris 0,94 0,20 2. Vesterkæret Hasseris 1,32 0,87 3. Vesterkæret Hasseris 1,94 1,52 4. Fjordglimt, Hasseris 2,09 1,35 5. Strøybergsminde, Hasseris 1,72 1,17 6. B. Jørgensens Minde 2,09 1,67 7. B. Jørgensens Minde 1,98 1,35 8. B. Jørgensens Minde 2,30 1,72 9. B. Jørgensens Minde 1,54 0,97 10. Brixlund, Nr. Utterup 1,13 0,69 11. Brixlund, Nr. Utterup 1,76 1,13 12. Åblink, Lindholm 2,91 1,03 13. Åblink, Lindholm 1,42 0,38 14. Åblink, Lindholm 1,99 1,44 15. Voerbjerglund, Lindholm 1,72 0,58 16. Voerbjerglund, Lindholm 2,11 1,11 17. Åen, Kærby 2,43 0,61 18 Junior, Kærby 1,95 1,47 19. Ådalen, Aalborg 1,82 1,21 20. Engen, Aalborg 2,38 0,22 21. Engen, Aalborg 0,51 0,18 22. Engen, Aalborg 2,28 0,52 23. Engen, Aalborg 3,50 0,15 24. Engen, Aalborg 2,14 1,24 25. Højbogård, Aalborg 2,91 1,47 26. Højbogård, Aalborg tør tør 0,20 Grundvand mindre end 1,6 m. under terræn Tabel 4.1 Pejling af grundvandsstand, min. og maks. vandspejl. 21/32
Vinteren 2009-2010 var præget af frostvejr i perioden fra december 2009 frem til ultimo februar 2010. Fra begyndelsen af marts 2010 var det tøvejr. Den højeste grundvandsstand er generelt målt ved pejlingen sidst i marts 2010 efter tøbrud. På nedenstående figur er vist resultat af de gennemførte pejlinger i en boring ved Åblink i Lindholm. Figur 4.1 Pejling af grundvandsstand, Åblink - Lindholm. Pejlingerne af grundvandsstanden i Åblink, boring 13 giver et godt billede af det generelle forløb i grundvandspejlets variation i vinteren/foråret 2009-2010. Det bemærkes, at grundvandsspejlet ikke på noget tidspunkt i måleperioden har været lavere end 1,6 m under terræn. Grundlaget for, at der kan meddeles en nedsivningstilladelse, er ifølge miljøbeskyttelsesloven, at der er en afstand på mindst 1 m. fra sivedræn til højeste grundvandsstand. Det anbefales dog i loven, at der er minimum 2,5 m. mellem sivedræn og højeste grundvandsstand. Som det fremgår af tabel 4.1 er der i hovedparten af områderne registreret en højeste grundvandsstand mindre end 1,6 m. under terræn. Normalt placeres sivedræn ca. 0,6 m. under terræn og med en afstand på 1,0 m. til grundvand. Såfremt der tillægges et klimascenarium med forventning om en grundvandsstigning på 0,5 m. er der ingen af de undersøgte kolonihaveområder, hvor der kan meddeles nedsivningstilladelse. 22/32
5 Fremtidige løsningsmuligheder for afledning af spildevand 5.1 Lovgrundlag og gældende bestemmelser i Aalborg Kommune Der eksisterer i dag ingen nationale planer for i hvilket omfang kolonihaveområder skal kloakeres. Det er kommunen, der har ansvaret for at planlægningen af spildevandshåndteringen sker miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Kommunen er således frit stillet mht. valg af central eller decentral ordning samt metode for spildevandsbortskaffelsen. I Spildevandsplanen for Aalborg Kommune 2008-2019 står der følgende i afsnit 3.6 Øvrige regler og praksis : Jf. Aalborg Kommunes Almindelige bestemmelser for kolonihaver er der ikke mulighed for tilslutning af spildevand til det offentlige kloakanlæg og der må ikke etableres nedsivningsanlæg. Det er tilladt efter forudgående aftale, der meddeles af Teknik- og Miljøforvaltningen, at etablere samletanke for spildevand. Det er i de udførte undersøgelser afdækket, at nedsivning af spildevand på trods af gældende bestemmelser finder sted i stor udstrækning i kolonihaverne. Af de 1.226 haver, som har besvaret spørgeskemaet, har ca. 600 haver en form for nedsivning af spildevand. Det har vist sig, at kun 43 haver har samletank. 5.2 Kolonisternes holdninger til bortskaffelse af spildevand Kolonihaveforbundet har i 1991 foretaget en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt et udvalg af kolonister i Københavns-området for at danne sig et billede af kolonihavebrugernes ønsker og økonomiske formåen i forbindelse med kloakering. Der indkom i alt ca. 600 besvarelser, hvoraf 90 % ikke ønskede en egentlig kloakering af områderne. Ydermere svarede 76 % at de ikke økonomisk var i stand til at beholde deres kolonihave såfremt kommunen påbød tilslutning til offentligt kloakanlæg. Prisen for kloakering var i undersøgelsen anslået til kr. 50.000 pr. have. Der er ikke udført en tilsvarende undersøgelse i Aalborg Kommune, men der må formentlig antages en tilsvarende modvilje mod egentlig kloakering af kolonihaverne i Aalborg pga. de økonomiske omkostninger for haveejeren. 5.3 Fortsat nedsivning af spildevand? På baggrund af de udførte jordbundsundersøgelser og grundvandspejlinger jf. afsnit 4.1 og 4.2 er det vurderet at fortsat nedsivning af spildevand fra de detailundersøgte kolonihaveområder i Aalborg Kommune er problematisk. Det pointeres, at nedsivning af spildevand i forvejen ikke er tilladt i kolonihaverne jf. bestemmelserne og den gældende spildevandsplan. I Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 1999 for nedsivningsanlæg op til 30 PE er følgende forhold angivet: Nedsivningsanlæg må ikke placeres med en afstand til andre nedsivningsanlæg end 50 meter på grund af risiko for forsumpning. Dette afstandskrav er et problem i forhold til samtlige anlæg, som er etableret i 23/32
kolonihaverne, da en radius på 50 m typisk vil umuliggøre nedsivning i 15-20 nabohaver. Nedsivningsanlægget skal desuden anlægges således at afstanden fra nedsivningsanlægget til højeste grundvandsstand så vidt muligt ikke bliver mindre end 2,5 m og aldrig mindre end 1 m. Dette vanskeliggør nedsivning i stort set alle kolonihaver i Aalborg Kommune. Der kan eventuelt etableres mileanlæg (hævede nedsivningsanlæg) men disse bør have endnu større afstand end 50 m for at undgå forsumpning. Nedsivningsanlæg må ikke placeres nærmere vandløb end 25 m. Dette krav skyldes at nedsivning inden for en afstand på 25 m fra vandløb, vil medføre risiko for at spildevandet trækker ud i vandløbet. Der vil dermed være tale om en udledningstilladelse i stedet for nedsivningstilladelse. Afstandskravet er problematisk ved en del af haverne i Østerådalen og ved Lindholm Å. På baggrund af de udførte detailundersøgelser er der behov for en principbeslutning i Aalborg Kommune vedrørende fortsat nedsivning af spildevand i kolonihaverne. Som myndighed skal Aalborg Kommune sikre, at de krav, der er opstillet i spildevandsbekendtgørelsen overholdes eller dispensere fra disse. Som supplement til spildevandsbekendtgørelsen foreligger en række vejledninger og retningslinjer fra Miljøstyrelsen, for eksempel for nedsivningsanlæg. Kravene til udformning og dimensionering af spildevandsanlæg i disse vejledninger er alene vejledende, men Aalborg Kommune kan vælge at støtte sig til disse ved sagsbehandling af ansøgning om etablering af nye spildevandsløsninger i kolonihaver. 5.3.1 Opsummering af formelle krav til udformning og dimensionering I det følgende opsummeres på baggrund af vejledning for nedsivning de anvisninger for udformning og dimensionering af nedsivningsanlæg, der vurderes at være relevante i forhold til en eventuelt ønske om at etablere anlæg, der bryder med disse. Vejledning for nedsivningsanlæg skal ses i sammenhæng DS 440 Norm for mindre afløbsanlæg med nedsivning. Vejledningen beskriver udførelse og drift af nedsivningsanlæg i områder, der kan opfylde de angivne krav til bl.a. jordtype og dybde til grundvand. Vejledningens dimensioneringskrav bygger på at anlægget skal kunne rense og aflede sort og gråt spildevand fra 5 fastboende personer. Ønskes nedsivningsanlæg konstrueret på andre måder end angivet, eller ønskes nedsivningsanlæg anvendt for andre jordtyper m.v. end angivet, skal der træffes særlige foranstaltninger til at opfylde funktionskravene i DS 440 og miljøbeskyttelsesloven. I disse tilfælde skal funktionen beskrives og dokumenteres som grundlag for kommunens tilladelse til opførelse af anlægget. Belastningen af anlægget opgøres efter antal tilsluttede boligenheder eller som det største antal personer, der forventes at bo i længere tid på ejendommen. Den forureningsmæssige belastning fra en person er i denne vejledning sat til 150 l vand, 60 gram BI5/døgn, 13 gram N/døgn og 2,5 gram P/døgn. Ved den 24/32
følgende opgørelse af belastningen er det antaget, at alt spildevand fra sanitære installationer i ejendommen tilsluttes anlægget. Anvendes anden afledningsform for toiletspildevand, så alene det grå spildevand (spildevand fra de øvrige aktiviteter i boligen) ledes til bundfældning og videre til nedsivningsanlægget, vil den forureningsmæssige belastning nedsættes med ca. 40 % for organisk stof (BI5) og med ca. 90 % for kvælstof, mens den hydrauliske belastning vil reduceres med ca. 25 %. Tilledes kun gråt spildevand, vil længden af fordelerrør kunne reduceres med 40 %. Kravene til mindste totalvolumen af bundfældningstanke for helårsbeboelse uden wc-tilslutning er 1,6 m 3 for 1-5 personer. 5.3.2 Alternative krav til udformning og dimensionering af bundfældningstanke og nedsivningsanlæg Bundfældningstank I baggrundsrapporten for vejledninger for nedsivning, biologiske sandfiltre og rodzoneanlæg op til 30 PE anbefales at fastholde dimensioneringskravene til bundfældningstank, så de også gælder i fritidshuse. Til gengæld kan tømningsfrekvensen nedsættes. Norm for primitive afløbsanlæg for nedsivning angiver for spildevandsanlæg generelt, at tanke uden tilløb fra wc skal have en størrelse på det halve af tanke med tilsluttet tilløb fra wc dog mindst 1,6 m 3. Gældende norske regler kræver derimod blot at volumenet er det halve af det, der kræves ved tilsluttet wc. I Sverige og USA markedsføres flere forskellige mindre brønde, hvor den mekaniske rensning af spildevandet sker ved filtrering gennem et posefilter. Brøndene er alene beregnet til at håndtere gråt spildevand. I de danske vejledninger findes ingen stillingtagen til denne type af mekaniske renseanlæg. På baggrund af aktuelle og tidligere vejledninger på området findes således ikke belæg for at ansøge om tilladelse til at anvende bundfældningstanke med et mindre volumen end de i vejledningen angivne 1,6 m 3. Minimumsdimensionen af bundfældningstanken argumenteres i, at nedsivningsanlægget risikerer at stoppe til, idet det er følsomt for belastning med organisk stof og partikler. Praktiske erfaringer fra kolonihaver viser imidlertid, at primitive nedsivningsanlæg kan bortlede gråt spildevand i årevis også selvom der ikke er sket en forudgående mekanisk rensning af vandet eller vandet blot har passeret en gennemløbsbrønd/køkkenbrønd. Det vurderes, at forklaringen på at anlæggene ikke stopper til skal dels skal søges i den lave hydrauliske belastning og dels i at en stor del af belastningen med organisk stof nedbrydes i anlægget, der kun belastes i den varme sommerperiode og ydermere får et halvt års hvileperiode i vintermånederne. 25/32
Nedsivningsanlæg I henhold til vejledning for nedsivningsanlæg kan arealet af nedsivningsanlægget reduceres med mere end 40 procent, når der kun afledes gråt vand, idet den organiske stofbelastning, der er dimensioneringsgivende, reduceres med ca. 40 procent, mens ammoniakbelastningen reduceres med ca. 90 procent (forudsat at også urin ledes uden om nedsivningsanlægget). I vejledningen for nedsivningsanlæg arbejdes ikke med anlæg under 5 PE. (svarende til et vandforbrug på 170 m 3 /år), og almindelige husstandsanlæg skal som udgangspunkt kunne håndtere dette, uanset hvad den aktuelle belastning af anlægget er. Med Retningslinjer for pileanlæg har Miljøstyrelsen imidlertid åbnet for at dimensionere spildevandsanlæg efter husstandens vandforbrug. Med udgangspunkt i den hydrauliske belastning kan dimensionen af nedsivningsanlæg for gråt spildevand i kolonihaver ligeledes reduceres. Det registrerede vandforbrug i haveforeningerne i Aalborg udgør, når det deles ligeligt ud på haveejerne, ca. 30 m 3 vand pr. have pr. år. Selv, hvis der ses bort fra havevanding, udgør den hydrauliske belastning af nedsivningsanlæg i kolonihaver altså mindre end 20 procent af den belastning, der forudsættes i vejledningen for nedsivningsanlæg. Netop disse dimensioneringsbetragtninger kan rumme forklaringen på, at de eksisterende nedsivningsanlæg i kolonihaverne afleder vandet på trods af at de formelt er underdimensionerede. 5.4 Alternativ afledning af spildevand fra kolonihaveområder De løsninger, som det i forbindelse med dette projekt, vil være interessant at etablere i kolonihaverne, er med udgangspunkt i stedsanalysen udvalgt ud fra følgende kriterier: Løsningerne skal være bedre end eller tilsvarende eksisterende løsninger mht. komfort, miljø og hygiejne, herunder håndtering af urin og fækalt materiale. Da der ikke foreligger klare regler for genanvendelse af urin og fækalier, og der hidtil har været store administrative barrierer forbundet med at få tilladelse til genanvendelse, forudsættes det i alle tilfælde, at der ikke sker en genanvendelse af disse fraktioner. Løsningerne skal kunne håndtere både det sorte og det grå spildevand i kolonihaverne. 5.4.1 Samletanke Samletank vil som i dag være en acceptabel løsning, da der herfra ikke sker udledning til miljøet. Samletanken skal tømmes med slamsuger, når den er fyldt. Indholdet køres til renseanlæg på ejerens foranstaltning. Til sommerhuse, der ikke benyttes hele året anvendes typisk tanke med volumen på 3 m 3, hvilket også vil være tilstrækkeligt ved en kolonihave. Det gennemsnitlige vandforbrug i en kolonihave er målt til ca. 30 m 3 pr. år. Der skal derfor regnes med ca. 10 tømninger af samletanken på årsbasis. 26/32
Udgifter ved tømning af tank: Udgiften hertil vil ca. være inkl. moms kr. 8.500 pr./år Udgifter ved etablering af samletank (3 m 3 ): Anlægsudgifter kr. 43.000 +25 % moms kr. 10.750 Samlet inkl. moms kr. 53.750 Samlet økonomisk betragtning for kolonihaver i Aalborg Kommune Hvis det antages at 1.866 kolonihaver skal have etableret samletanke medfører dette en samlet udgift i størrelsesordenen 100 mio. kr. Den årlige udgift til tømning af tankene vil, såfremt der regnes med et vandforbrug på 30 m 3 pr. have, være ca. 16 mio. kr. 5.4.2 Kloakering af kolonihaveområderne Egentlig kloakering af kolonihaverne kan eventuelt indgå som en fremtidig løsning. Det offentlige kloaksystem (kloakopland eller afskærende ledning) er beliggende i umiddelbar nærhed af alle kolonihaveforeninger. Det er i det følgende forudsat at kloakeringen udelukkende skal ske for spildevand og ikke overfladevand. Eventuelt overfladevand skal nedsives på den enkelte grund. Der skal føres et spildevandsstik frem til de enkelte kolonihavegrunde. Der er udarbejdet et skitseprojekt over kolonihaveområdet ved Ådalen og Engen i Østerådalen. Skitseprojektet har vist, at der skal etableres ca. 4.500 m. spildevandsledning i området. Overordnede vurderinger af terrænforholdene har vist, at der skal etableres 2 stk. pumpestationer. Overslag for Ådalen og Engen: Anlægsprojekt inkl. 2 stk. pumpestationer ca. kr. 13 mio. *) *) Der er ikke indregnet udgifter til etablering af afskærende ledning fra kolonihaveområdets grænse frem til nærmeste offentlige kloakledning. Da der er registreret 385 kolonihaver i dette område medfører dette anlægsomkostninger på kr. 33.600 pr. ejendom (ekskl. moms). Hvis dette beløb anvendes som normtal for alle kolonihaveområder, vil det, hvis alle 1.909 kolonihaver skal kloakeres, medføre en samlet anlægsomkostning på: 1.909 kolonihaver á kr. 33.600 ca. (ekskl. moms) kr. 64 mio. Kloakforsyningens indtægter ved spildevandskloakering ved et tilslutningsbidrag (2010) på kr. 26.700 (60 % af 44.500 kr. pr. grund) vil være på: 1.909 kolonihavegrunde á kr. 26.700 ca. kr. 51 mio. Dette vil betyde en nettoudgift for Kloakforsyningen på ca. kr. 13 mio. 27/32
Udgifter for kolonihaveejere Udgiften for den enkelte kolonihaveejer opgøres som følger: Tilslutningsbidrag (60 % af kr. 44.500 pr. grund) kr. 26.700 Omlægning/etablering af egen kloak kr. 15.000 Omkostning (ekskl. moms) kr. 41.700 +25 % moms kr. 10.425 Samlet inkl. moms kr. 52.125 Hertil kommer løbende driftsudgifter til Kloakforsyningen i form af vandafledningsbidrag. I 2010 er vandafledningsbidraget fastsat til kr. 400 ekskl. moms (abonnementsafgift pr. stik) samt 21,00 kr. pr. m 3 forbrugt vand ekskl. moms. Det medfører, at de årlige driftsudgifter i 2010 ved et vandforbrug på 30 m 3 og 1 stik, er ca. kr. 1.300 inkl. moms. Tryksat spildevandskloakering af kolonihaveområderne Som alternativ til traditionel spildevandskloakering af kolonihaverne er muligheden for en tryksat spildevandskloakering undersøgt. Her etableres der en mini-pumpestation på samtlige grunde. I forhold til traditionel spildevandskloakering kan afløbsledningerne etableres i mindre dimension, hvorved der opnås en besparelse. Til gengæld medfører projektet udgifter til minipumpestationer ved hver enkelt kolonihave. Der er udarbejdet et skitseprojekt over kolonihaveområdet ved Ådalen og Engen i Østerå-dalen. Overslag for Ådalen og Engen: Anlægsprojekt inkl. 385 stk. mini-pumpestationer ca. kr. 19 mio. *) *) Der er ikke indregnet udgifter til etablering af afskærende ledning fra kolonihaveområdets grænse frem til nærmeste offentlige kloakledning. Dette medfører anlægsomkostninger på kr. 49.600 pr. ejendom (ekskl. moms) Hvis dette beløb skal anvendes som normtal for alle kolonihaveområder, vil det, hvis alle 1.909 kolonihaver skal kloakeres, medføre en samlet anlægsomkostning på: 1.909 kolonihaver á kr. 49.600 ca. kr. 95 mio. Etablering af tryksat spildevandssystem er dermed en betydelig mere omkostningstung kloakeringsmetode end traditionel spildevandskloakering. 5.4.3 Fælleshus med toilet, bad og evt. køkken inkl. kloakering Som alternativ til traditionel kloakering kan der etableres et eller flere fælleshuse med toiletfaciliteter og bademuligheder samt evt. køkkenfaciliteter. I flere af haveforeningerne forefindes der i dag fælleshuse, som eventuelt kan ombygges med toilet- og bademuligheder. Det er dog i de udførte beregninger forudsat, at der i samtlige haveforeninger skal etableres et nyt fælleshus med toiletfaciliteter og bademuligheder. I nogle af de store haveforeninger medfører denne løsning, at beboerne skal gå flere hundrede meter for at komme på toilet og i bad. 28/32
Afløbet fra fælleshusene er forudsat tilsluttet det offentlige kloaksystem. Løsningen skal endvidere omfatte, at alle nuværende toiletinstallationer ved de enkelte havehuse skal nedlægges, herunder vandskyllende toiletter, tørklosetter, separationstoiletter, samletanke m.v. Køkkenafløb må formentlig accepteres. Overslag, etablering af fælleshuse med toiletfaciliteter og bademuligheder: Etablering af 22 stk. fælleshuse inkl. intern kloakering (ekskl. moms) kr. 44 mio. Ovenstående er beregnet på baggrund af erfaringstal på kr. 2 mio. pr. fælleshus. Omkostningen for Kloakforsyningen ved fremføring af spildevandsledning til kolonihaveområderne er anslået til kr. 1,0 mio. pr. kolonihaveselskab (ekskl. moms). Dette medfører samlede anlægsomkostninger på ca. kr. 34.500 pr. ejendom (ekskl. moms). Hertil kommer løbende driftsudgifter til Kloakforsyningen i form af vandafledningsbidrag. Omkostningen hertil er pr. kolonihave opgjort til ca. kr. 1.000 inkl. moms. 5.4.4 Multtoilet (separationstoilet) Et multtoilet er et separationstoilet, hvor der ikke anvendes vand. Afføring og urin separeres i toilettet og føres til en tank under toilettet. Urin og afføring skal borttransporteres, da spildevandsbekendtgørelsen og gældende regler ikke giver mulighed for genanvendelse af urin og afføring. Multtoilettet er en relativ billig løsning i forhold til de tidligere behandlede traditionelle løsninger. Der findes adskillige typer af multtoiletter på markedet af forskellig kvalitet. Installation af multtoiletter vil medføre en omkostning på max. kr. 15.000 ekskl. moms pr. kolonihave. Overslag, etablering af multtoiletter i alle kolonihaver: Etablering af 1.909 multtoiletter á kr. 15.000 ekskl. moms kr. 28,6 mio. 29/32
5.4.5 Oversigt over alternative spildevandsafledninger - økonomi De økonomiske konsekvenser ved de behandlede løsningsforslag er vist i nedenstående tabel. Løsningsalternativ Omkostning for kolonihavejere [kr./ejd.] Anlægsomkostning, Kloakforsyning [kr./ejd.] Driftsomkostning [kr./ejd./år] Samletank 53.750-8.500 Traditionel spildevandskloakering 52.125 42.000 1) 1.300 Tryksat spildevandskloakering 52.125 62.000 1) 2.300 Fælleshus med toilet, bad og evt. køkken inkl. kloakering 23.000 14.400 1) 1.000 Multtoiletter 15.000-1.000 Tabel 5.1 Omkostninger forbundet med løsninger. De angivne priser er kr. inkl. moms. 1) Det angivne beløb er bruttoudgiften for Kloakforsyningen. Der er således ikke fratrukket tilslutningsbidrag. Det fremgår af tabel 5.1, at kloakering er den mest omkostningstunge løsning såfremt både kolonihaveejernes og Kloakforsyningens omkostninger tages i regning. Samletanke er en relativ dyr løsning for kolonihaveejerne og medfører store driftsomkostninger til tømning af tankene. Etablering af fælleshuse med toilet og bad inkl. kloakering er en relativ billig løsning. Multtoiletter er den billigste løsning og indebærer begrænsede driftsudgifter. 30/32
5.4.6 Vurdering af fordele og ulemper ved de alternative løsninger Fordele og ulemper ved de behandlede løsninger er vist i nedenstående tabel. Løsningsalternativ Fordele (+) Ulemper (-) Samletank Håndterer både sort og gråt spildevand Anlægs- og driftsmæssig forholdsvis dyr løsning Skaber stor trafikbelastning i områderne ved tømning af tankene Traditionel spildevandskloakering Håndterer både sort og gråt spildevand Anlægsmæssig dyr løsning Tryksat spildevandskloakering Håndterer både sort og gråt spildevand Anlægsmæssig meget dyr løsning En del løbende driftsudgifter til strøm Fælleshus med toilet, bad og evt. køkken Forholdsvis billigt i anlæg Kolonihaveejerne skal gå for at komme i bad og på toilet Vanskeligt at undgå brug af køkkenfaciliteter i husene Multtoiletter Billigt i anlæg/anskaffelse Efterlader udfordring med slutdisponering af formuldet afføring og urin Håndterer som udgangspunkt kun sort spildevand Tabel 5.2 Fordele og ulemper forbundet med løsninger. Kloakering af kolonihaverne vurderes at være den mest driftssikre og miljømæssigt bedste løsning idet både sort og gråt spildevand afledes til rensning på kommunalt renseanlæg. Til gengæld kan etablering af traditionel kloakering animere til helårsbeboelse og forbedrede installationer med heraf stigende vandforbrug. Samletanke er en forholdsvis dyr løsning, som medfører store driftsomkostninger til tømning, hvilket betyder, at denne løsning på længere sigt ikke er økonomisk konkurrencedygtig med traditionel kloakering. Trafikbelastningen med slamsugere i kolonihaveområderne er en ulempe ved denne løsning. Etablering af fælleshuse med toilet- og badefaciliteter er en relativ billig løsning men det vurderes særdeles vanskeligt at undgå produktion af gråt spildevand i de enkelte kolonihaver ligesom der vurderes at være en risiko for at brugerne ikke vil anvende faciliteterne i fælleshusene men derimod fortsat anvende f.eks. badefaciliteter i kolonihavehusene på grund af afstanden til fælleshuset. Multtoiletter er den billigste løsning men håndterer kun det sorte spildevand. 31/32
6 Det videre forløb 6.1 Nedsivning af spildevand Det anbefales, at der indledningsvis foretages en principbeslutning om hvorvidt nedsivning af spildevand i kolonihaveområderne skal tillades. De udførte undersøgelse af jordbunds- og grundvandsforhold har vist, at nedsivning af spildevand er problematisk. De eksisterende nedsivningsanlæg er ifølge gældende vedtægter og den gældende spildevandsplan at betragte som ulovlige installationer. Miljømyndigheden i Aalborg Kommune bør afklare, hvorvidt de vil påtale overtrædelser af de gældende regler og påbyde ændring af de eksisterende forhold eller om der skal udarbejdes nye mere lempelige retningslinjer for nedsivning af spildevand i kolonihaveområderne. 6.2 Områdeprioritering Det anbefales, at der gennemføres pilot-projekter i de to områder, hvor Aalborg Kommunes vandforsyning i brev af 27. oktober 2009 har påpeget, at de ikke accepterer nedsivning af spildevand, da kolonihaveområderne ligger indenfor bufferzonerne for vandværkernes indvindingsboringer: Dalen, Nørresundby Fritiden, Grønlænderkvarteret (Gug) I disse områder bør der foretages en detaljeret planlægning af den fremtidige spildevandshåndtering. Kolonihavernes bestyrelser bør inddrages i processen med planlægningen af fremtidige spildevandsløsninger. Der er et stort behov for at få mere viden om haveejernes ønsker og behov. Det foreslås afholdt møder med repræsentanter for haveforeningerne i Dalen, Nørresundby og Fritiden, Grønlænderkvarteret, da problemerne i relation til beskyttelse af grundvandet er størst her. De erfaringer, som bliver gjort ved planlægningen i de 2 nævnte haveforeninger, anvendes i det videre forløb med de øvrige haveforeninger. 32/32