Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter offentlige udgifter Hvorfor interessere sig for den offentlige saldo? I. Saldo og gæld Der er en vis balance mellem udviklingen i den offentlige saldo og den offentlige gæld Dog kan gældsudvikling også afhænge af andre faktorer som f.eks. valutakurser og kurser på værdipapirer. II. Investerings-opsparingsbalance gæld = saldo+ kursregulering Den offentlige saldo kan ses som en investerings-opsparingsbalance S G I G + S P I P = NX o Overskud betyder at offentlig opsparingen overstiger offentlige investeringerne og øvrige kapitaludgifter o Negativ investerings-opsparingsbalance kan bidrage til et underskud på betalingsbalancens løbende poster eller kan absorberes af en positiv investerings-opsparingsbalance for den private sektor Ofte er der en negativ sammenhæng mellem den offentlige og den private investerings-opsparingsbalance o I en lavkonjunktur mindskes væksten i den økonomiske aktivitet, den private sektor øger opsparingen og/eller reducerer investeringerne. o Samtidig stiger de offentlige udgifter til udbetaling af bl.a. arbejdsløshedsunderstøttelse og skatteindtægterne falder hvilket skaber underskud på de offentlige budgetter. o Den offentlige sektors finanser virker som en automatisk stabilisator. 1/7
Figur 8.1.1 Offentlig og privat nettofordringserhvervelse 8 Pct. af BNP - - -8-1 1985 198 1987 1988 1989 199 1991 199 1993 199 1995 1 3 5 7 8 I alt Selskaber og husholdninger mv. Offentlig forvaltning og service Kilde: Statistikbanken tabel NAT3 og NAT1 III. Indikator for ført finanspolitik Udvikling i saldo en primitiv indikator for den førte finanspolitik o Underskud kan således ses som en indikator for ekspansiv finanspolitik o Overskud kan ligeledes ses som en indikator for kontraktiv finanspolitik Problem at der ikke skelnes mellem ændringer i balancen, der skyldes bevidste finanspolitiske beslutninger og ændringer i balancen, der er forårsaget af konjunkturudviklingen IV. Finanspolitisk påvirkning af likviditeten i samfundet Underskud skaber et finansieringsbehov, der påvirker likviditeten i samfundet, og dermed renteniveau og pengemængde Sammenhæng mellem saldo og pengepolitik 8. Måling af offentlig saldo I økonomiske og politiske analyser opereres der med flere forskellige opgørelser af den offentlige saldo. /7
8..1 Nettofordringserhvervelse Nettoresultatet af de nationalregnskabsopgjorte udgifter og indtægter Nettofordringserhvervelsen o Overskud betyder at det offentlige øger sine finansielle tilgodehavender (fordringer) Anvendes i internationale sammenligninger Benævnes også Drifts- og kapitaloverskud Beregning af den offentlige nettofordringserhvervelse Opsparing i offentlig sektor - Kapitalakkumulation - Kapitaloverførsler (udgifter) + Kapitalindtægter = Fordringserhvervelse, netto Figur 8..1 Offentlig nettofordringserhvervelse på sektorer pct. af BNP - - 1985 198 1987 1988 1989 199 1991 199 1993 199 1995 1 3 5 7 8 I alt Kommuner og amter Stat Sociale kasser og fonde Kilde: Statistikbanken tabel OFF3 og NAT1 3/7
8.. Statens DAU-saldo Kan findes i statsregnskabet Anvendes ofte i den politiske debat Beregning af Statens DAU saldo Statens nettofordringserhvervelse fra nationalregnskabet - Finansielle nettoudgifter, udlån til andre sektorer - Forskelle i periodiseringer mellem transaktionsprincippet i nationalregnskabet og bogføringstidspunkt i statsregnskabet - Forskydning i afregninger mellem stat og kommuner, især forskydninger i afregning i skattebetalinger og moms - Andre korrektioner, af bl.a. definitionsmæssige afgrænsninger af den statslige sektor i nationalregnskabet og statsregnskabet, bl.a. folkekirke og DR ikke med i statsregnskabet. = DAU-overskud Statens finansielle nettoudgifter til udlån er medtaget i DAU-saldoen med den begrundelse at långivning til andre sektorer i økonomien kan påvirke økonomiens aktivitetsniveau i samme omfang som andre udgiftsposter. Denne skal regeringen tage højde for i planlægningen af sin finanspolitik. De øvrige korrektioner skyldes at nationalregnskabet anvender andre definitioner end statsregnskabet. F.eks. er nationalregnskabet opgjort efter accrual princippet hvor indtægter og udgifter henføres til den periode hvor aktiviteten finder sted (og retten til betalingen opstår). F.eks. henføres betaling af en indkomstskat til det tidspunkt hvor indkomsten er optjent og ikke det tidspunkt hvor den indbetales eller bogføres. Ligeledes indeholder nationalregnskabet institutioner som ikke er med i statsregnskabet, da de her betragtes som selvstændige enheder. /7
Figur 8.. Statens DAU-overskud 8 pct. af BNP - - 1995 1 3 5 7 8 DAU overskud Statens NFE Kilde: Statistikbanken tabel OFF3 og NAT1 samt Statistisk tiårsoversigt 8..3 Statens kasseoverskud Kasseoverskud har karakter af et betalingsflow. Samlede indbetalinger fratrukket de samlede udbetalinger Særlig interesse i likviditets- og pengepolitiske sammenhænge Kasseoverskud kræver ikke beregninger for periodiseringer, og opgørelse kan derfor fortages hurtigt og enkelt Offentliggøres hver måned af Nationalbanken Skal anvendes varsomt som indikator for udvikling i statsregnskabet pga. betalingsforskydninger over månedsskifte og årsskifte Overgang fra DAU-overskud til kasseoverskud DAU-overskud - Genudlån af statslån, da disse ikke påvirker likviditeten + Korrektion for udgifter til afdrag på emissionskurstab, som er en beregnet størrelse der ikke påvirker likviditeten + Korrektion for betalingsforskydninger mellem periode = Nettokasseoverskud + Korrektion for afdrag på statsgælden = Bruttokasseoverskud 5/7
Genudlån af statslån opstår når staten optager et lån f.eks. ved at udstede obligationer og herefter låner den opnåede likviditet ud igen til et statsligt ejet selskab. Dvs. staten får ikke likvide midler i kassen, men skylder et beløb til obligationsejerne (dette påvirker passivbeholdningen) og skyldes et beløb af det offentlig ejede selskab (påvirker aktivbeholdningen). Et væsentlig grund til at staten optager lån på vegne af et af sine selskaber er at staten i kraft af sin kreditværdighed har bedre adgang til billigere finansiering på lånemarkedet end selskabet ville have. Nettokasseoverskud viser hvor mange likvide midler staten har fået i kassen i løbet af perioden. Dvs. indtægter fratrukket udgifter. Er der et nettokasseunderskud har staten haft behov for at låne for at kunne betale sine drifts- og kapital udgifter. Udover drifts og kapitaludgifter vil staten ofte også afdrage på tidligere optagede lån. Denne finansielle udgift skal selvfølgelig også afholdes. Lægges udgifter til afdrag på gæld til statens nettokasseoverskud fås statens bruttokasseoverskud. Bruttokasseoverskud viser statens finansieringsbehov i en given periode. Figur 8..3 Statens netto- og bruttooverskud 8 Pct af BNP - - -8-1 -1-1 1 3 5 7 8 Kilde: Statistisk tiårsoversigt Bruttokasseoverskud Nettokasseoverskud /7
Bruttounderskud kan finansieres ved Salg af indenlandske statspapirer: o Påvirker pengemængden Udenlandsk låntagning: o Påvirker valutareserven Træk på statens konto i Nationalbanken: o Saldo kan ikke blive negativ som følge af EU regler 7/7