Projekt Solovn. HTX 2x 2014. Kristian, Jacob B, Anja og Camilla

Projekt Solovn HTX 2x 2014. Kristian, Jacob B, Anja og Camilla I denne rapport er der fokus på udregninger omkring parabler. Disse bygger på forsøg med en selvbygget solovn. 26-9-2014

Indhold Forord... 3 Problemformulering... 3 Opgavebeskrivelsen... 3 Analyse og beskrivelse af løsningsforslag... 4 Materialeliste... 4 Teknologiske, matematiske og fysiske overvejelser... 4 Længden af parablen til de individuelle 8 udskæringer:... 6 Dimensionering af produktet... 7 Fremgangsmåde.... 7 Konstruktionsskitser i målestoksforhold... 8 Bestemmelse af varmemængden E, den opnåede effekt P, samt en virkningsgrad under betragtning af et givet indfangningsareal... 9 Måling udenfor... 9 Forsøgene indenfor (vand i en dåse)... 9 Forsøg 1... 9 Forsøg 2... 10 Forsøg 3... 11 Bestemmelse af den opnåede effekt P som funktion af solfangerens vinkelstilling horisontalt som vertikalt i forhold til solindfaldet... 13 Forsøg 1... 13 Forsøg 2... 13 Forsøg 3... 13 Bestemmelse af effekten P som funktion af brændpunktets placering og geometri samt udstrækning af det opvarmede objekt... 14 Forsøg 1... 14 Forsøg 2... 14 Forsøg 3... 15 Konklusion... 16 Gruppe evaluering... 16 Kildeliste... 17 Bilag... 18 Bilag 1:... 18 Bilag 2:... 18 Side 1 af 26

Bilag 3:... 19 Bilag 4:... 20 Bilag 5:... 21 Bilag 6: Tidsplan... 22 Individuel refleksion. Camilla... 23 Individuel refleksion. Jacob... 24 Individuel refleksion. Kristian... 25 Individuel refleksion. Anja... 26 Side 2 af 26

Forord I 1767 konstruerede den schweiziske aristokrat, fysiker og Alpe udforsker Horace-Bénédict de Saussure den første succesfulde solovnen, som opnåede hele 230 Fahrenheit eller 110 Celsius i de schweiziske alper. Han var født den 17. Feb. 1740 i Conches, tæt ved Geneva og døde den 22. Jan. 1799 i sin hjemby. Hans tidligere interesser var i botanisk studier, som lod ham udforske langs alperne og fra 1773 begyndte han at fokuserer på geologi og fysik af den region. Han bar barometer og kogepunkts opnåelige termometer til toppunkterne af bjerge og dermed estimerede fugtigheden i atmosfæren i diverse højder, samt temperatur, styrken af solens stråler, sammensætningen af luften og dens gennemsigtighed. Hans solovnen var en velisoleret boks med tre lag glas, for at fange den udgående termostråling, som skabte mest varme. Problemformulering Når folk er ude i naturen, kan de ikke medbringe en ovn. I gamle dage havde man brænde og man kan da også lave mad over bål, men en mere diskret måde kan være en solovn. Opgavebeskrivelsen En solovn skal konstrueres, hvor der skal laves målinger for bl.a. brændpunktet. Forsøgene går bla ud på, at bestemme den indgående varmemængde, den opnåede effekt som en funktion. Side 3 af 26

Analyse og beskrivelse af løsningsforslag Materialeliste Træ Polyesteren Karton Stanniol Termometer Coladåse Vand (100g) Halogen lampe/arbejdslampe 400 W 2 stativer med klemmer Metalstang Teknologiske, matematiske og fysiske overvejelser Den buede facade i solovnen er en parabel. Selve bundstykket skal være mindst være 5 centimeter og den fulde højde af polyesterstykket til montering blev 20 centimeter. I det blev dybden af parablen til at være 15 centimeter, også kaldt y. En hældning skal udregnes ved hjælp af denne formel: a = 1 4 y = 1 4 15 = 1 60 Skitserne er konstrueret i det matematiske tegneprogram Geogebra. En længde af parablen på x-aksen skal beregnes: y = a x 2 x = y a = 15 1 60 = 30 cm Side 4 af 26

Fra punkt G til D, bliver der brugt denne parabel: f(x) = 1 60 x2 + c c er 0 i dette tilfælde fordi den skærer i (0,0). f(x) = 1 60 x2 A til B er 5 centimeter og C til C er 70 centimeter. Før udskæringen af stanniolstykkerne til beklædning af den parablens overflade, skal der beregnes diverse længder så det kommer til at passe i teorien. Skitse af hvordan de 8 stykker til beklædning ser ud, se bilag 1 Der skal selvfølgelig nogle aspekter ind, for at opnå denne skitse. Den samme parabel funktion, bliver brugt til udregningen af de hver 8 stykker stanniol: 2 f(x) = 1 60 x2 1 Se bilag 1 2 Se bilag 2 Side 5 af 26

Længden af parablen til de individuelle 8 udskæringer: x = 30 cm a = 1 60 x L 1 = 1 + (2 a x) 2 dx 0 = 34,43 L = L 1 2 = 34,43 2 = 68,86 cm Korden af cirkelafsnittet: k = sin ( 360 ) x 2 = 22,96 cm 2 8 Det står 8 i brøken, fordi der er 8 stykker til hele solovnen. Pilhøjden af cirkelafsnittet: p = x 1 2 4 x2 k 2 = 2,28 cm x er defineret som højden af trekanten i parablen. Højden mellem trekanten i parablen og pilhøjden: h = L 1 p = 34,43 2,28 = 32,15 cm Vinklen i trekanten i parablen: v = tan 1 ( h k ) = 70,35 2 Solovnens brændpunkt: 1 Q = (0, ) = (0, 1 ) = (0, 15) 4 a 4 1 60 Disse målinger er indsat i en skitse. Punktet C til D er pilhøjden (p) og punktet A til C er højden i trekanten. Til sidst punktet A til B er den halve parabel længde (L 1 ). 3 Målingerne til udskæringsstykkerne, bliver brugt som teori, men printeren kunne ikke frembringe de rigtige målestoksforhold, så selve skitsen kunne bruges som skabelon til dem. Et stykke stof bliver langt ned over buning og bliver tegnet med fri hånd. Denne kan bruges som skabelon, da printeren ikke ville printe de rigtige dimensioner ud. Dette stykke stoffer opnåede nogle af de samme dimensioner som skitsen fra Geogebra. 3 Se bilag 3 Side 6 af 26

Dimensionering af produktet Monteringsstykkerne er dem, som skal holde selve solovnen oppe i den buede facon. Disse monteringsstykker er opbygget af polyesteren, som er en slags flamingo. Hele solovnen er opbygget 8 halve stykker af dette polyester, formeret som et hjul. Diameteren af monteringsstykket er 70 centimeter og selve parablen har en diameter på 60 centimeter. Højden er 20 centimeter ved flamingostykket og 15 centimeter ved parablen, samtidig med der er på hver side af parablen er et forlænget stykke på 5 centimeter til placeringen af ståltråden hele vejen rundt. På den buede parablen er den beklædt med et underlag af karton og det øverste lag med stanniol for reflektering af lysindfaldet fra pæren (400 W)og solen. Fremgangsmåde. En træplade med mål på 1*1 meter udskæres. Parabolens parabel laves i GeoGebra og skitsen ud printes i korrekt størrelse. Derefter udskæres 8 dele 4 i polyesteren ud fra skitsen. Disse limes på træpladen med en mellem vinkel på 45 grader (360/8=45). En metaltråd limes på for at danne en kant, som siderne kan limes på. Derefter lægges et stykke stof over 2 polyesteren stykker så der kan tegnes en skitse over mellemstykket. Denne skitse bruges til at lave kartonstykker, der dækker området mellem polyesteren stykkerne. På disse kartonstykker på limes stanniol. Parabolen er nu færdig. Forsøg 1. Solovnen placeres med en vinkel på 72 grader. Et termometer placeres i brændpunktet og temperaturen måles en gang pr minut i 35 minutter. Meningen med forsøget er at teste virkningen af parabolen og finde brændpunktet. Forsøg 2. Solovnen placeres i klasselokalet med en vinkel 75 grader. En dåse med vand placeres i brændpunktet. Meningen er at finde parabolens nyttevirkning. De sidste 2 forsøg er en gentagelse af forsøg 2 og skal bruges som tjek af resultaterne af forsøg 2. 4 Se skitser. Side 7 af 26

Konstruktionsskitser i målestoksforhold Alle målene er målt i centimeter (cm). Der vises både den yderste diameter og inderste diameter (parablen), samt den totale højde af polyesteren stykket på de 20 centimeter og højden på parablen på 15 centimeter. Side 8 af 26

Tid i min. Jacob B, Anja, Camilla og Kristian 2x. Bestemmelse af varmemængden E, den opnåede effekt P, samt en virkningsgrad under betragtning af et givet indfangningsareal Måling udenfor For at finde effekten P skal det først vides om solovnen virker. Derfor sættes den ud i solen og der tages temperatur hvert min i 35 min. Dette giver nogle temperaturer der svinger alt efter om det blæser og hvor meget solen skinner. Dette viser hvor den konstruerede solovens brændpunkt er. Intensitetsindstrålingen fra solen opnåede 980 W/m 2 og 1 V er 1000 W/m 2, samtidig med den højeste temperatur resulterede i 64,3 C. Den startede med 18,4 C og sluttede med 37,7 C, da den var meget afvigende pga. den var meget afhængig af vinden og sol belysningen (skydækning). 70 60 50 Måling udenfor 40 30 20 måling 1 10 0 0 10 20 30 40 Temp. stigning r = 0,3 m (radiussen af solovnen) P målt = π 0,3 2 980 = 277,09 W Forsøgene indenfor (vand i en dåse) Opstil forsøget, mål temperaturen hvert minut i 35 min., hvor der opstilles en 400 W arbejdslampe. Mål intensiteten med pyranometer. Derefter skal det udregnes, hvor mange watt der er brugt for at hæve vandets temperatur. c = 4,19 J g C Det udregnes ved hjælp af formlen m c T = Energi (J) derefter beregnes watt ved formlen Forsøg 1 Dette ser sådan ud for første måling P målt = J sek Side 9 af 26

Masse Min/sek. Start Slut Watt (vand) temp. temp. 100 g 35/2100 24,4 27 0,52 Solovnens radius = 30 cm = 0,3 m E = 100 4,19 (27 24,4) = 1089,4 J P målt = 1089,4 2100 = 0,52 W Ud fra dette skal nyttevirkningen beregnes. Først findes P ind ved hjælp af formlenp = π r 2 I Ved brug af pyranometeret måltes I ind til 154 W/m 2. P ind = π 0,3 2 154 = 43,54 W Derfor er nyttevirkningen p målt/ p ind Det er relativt lidt. Fejkilderne ved dette forsøg er: ɳ = 0,52 43,54 = 0.0119% Vinklen ligger ikke så lampen lyser lige på. Lampens lys spredes og rammer et stor område. Der er enormt meget varmetab til rummet. Afstanden gør også at lampen lyser mindre kraftigt på solovnen. Forsøg 2 Dette ser sådan ud for andet forsøg. Masse Min/sek. Start Slut Watt (vand) temp. temp. 100 g 35/2100 27,3 35,8 1,70 Solovnens radius = 30 cm = 0,3 m E = 100 4,19 (35,8 27,3) = 3561,5 J P målt = 3561,5 2100 = 1,70 W Ud fra dette skal nyttevirkningen beregnes. Først findes P ind ved hjælp af formlenp = π r 2 I Side 10 af 26

Tid i min. Jacob B, Anja, Camilla og Kristian 2x. Ved brug af pyranometeret måltes I ind til 196 W/m 2. P ind = π 0,3 2 196 = 55,41 W Derfor er nyttevirkningen: Det er også relativt lidt. Fejlkilderne er: Varme tab til rummet igen. ɳ = 1,70 55,41 = 0.0307% Vinklen er ændret til at være mere effektivt i dette forsøg. I dette forsøg ses det også tydeligt, at vinklen betyder noget. Hvis lyskilden ikke er lige på, bliver lyset ikke reflekteret ordentligt. Det ses at lyskilden med en vinkel på 15, øger effekten betydeligt. Vinklen er fundet ved at lyskildens vinkel er 60 og solovnens vinkel er 75 Forsøg 3 35 Forsøg 3 30 25 20 15 temp 10 5 0 0 10 20 30 40 Temp. stigning Masse (vand) Min/sek. Start temp. Slut temp. Watt brugt 100 g 35/2100 22,2 32,2 2,00 Solovnens radius = 30 cm = 0,3 m E = 100 4,19 (32,2 22,2) = 4190 J Side 11 af 26

P målt = 4190 = 2,00 W 2100 Ud fra dette skal der beregnes nytte virkningen. Først findes P ind ved hjælp af formlen P = π r 2 I Ved brug af pyranometeret måltes I ind til 160 W/m 2. P ind = π 0,3 2 160 = 45,24 W Derfor er nyttevirkningen: Dette er stadig lidt. Fejlkilderne: ɳ = 2,00 45,24 = 0.0442% Varme tab til rummet, lyskilden er forholdsvis lille i forhold til solen, lyskilden spreder sit lys på et stort areal. Brændpunktet er fundet ved at føle med hånden og placere dåsen hvor det er varmest, det er ikke sikkert. Brændpunktet er beregnet til at ligge 30 centimeter målt vinkelret fra parabolens kant og på linje med tallerkenkanten. Dette passer også med der hvor det føltes varmest med hånden. Størrelsen af dåsen har også en betydning i forhold til hvor meget effekten er. Side 12 af 26

Bestemmelse af den opnåede effekt P som funktion af solfangerens vinkelstilling horisontalt som vertikalt i forhold til solindfaldet For at udregne solfangerens areal benytte denne formel: A = 2 a b5 3 a = r = 15 cm b = D = 60 cm A = 2 3 r D = 2 3 15 60 = 600 cm2 = 0,06 m 2 Forsøg 1 P målt = 1089,4 = 0,52 W af vandet i dåsen 2100 Ved brug af pyranometeret måltes I ind til 154 W/m 2. P ind = π 0,3 2 154 = 43,54 W Forsøg 2 P målt = 3561,5 2100 = 1,70 W af vandet i dåsen Ved brug af pyranometeret måltes I ind til 196 W/m 2. P ind = π 0,3 2 196 = 55,41 W Forsøg 3 P målt = 4190 = 2,00 W af vandet i dåsen 2100 Ved brug af pyranometeret måltes I ind til 160 W/m 2. P ind = π 0,3 2 160 = 45,24 W Solfangerens vinkelposition indenfor var på 75 op ad væggen, samtidig med lampens lysindfald er 60. S h = 75 L h = 60 5 http://keisan.casio.com/exec/system/1223291032 Side 13 af 26

Bestemmelse af differencen mellem de to vinkler: φ = S h L h = 75 60 = 15 Denne vinkel på de 15 er med til at vurderer de tre forsøgs solarkonstant i parabolens effekt rettet mod dåsen, som er i brændpunktet. Bestemmelse af effekten P som funktion af brændpunktets placering og geometri samt udstrækning af det opvarmede objekt Solfangerens areal: A = 2 r D = 2 15 60 = 600 3 3 cm2 = 0,06 m 2 Areal af objekt (dåsen) til opvarmning: r = 3,15 cm h = 11,5 cm Areal af en de to cirkler (bunden og toppen): T 1 = 2(π r 2 ) = 2(π 3,15 2 ) = 63,34 cm 2 T 2 = O h = 2 π r h = 2 π 3,15 11,5 = 227,61 cm 2 T = T 1 + T 2 = 63,34 + 227,61 = 290,95 cm 2 = 0, 029 m 2 Den indgående effekt af objektet formel: P ind = A I ind A = 0,029 m 2 J=W*s s=2100 sekunder Forsøg 1 I ind = 154 W/m 2 P ind = 0,029 154 = 4,47 W 4,47*2100=9378 J. Forsøg 2 I ind = 196 W/m 2 P ind = 0,029 196 = 5,68 W 5,68*2100=11928 J. Side 14 af 26

Forsøg 3 I ind = 160 W/m 2 P ind = 0,029 160 = 4,64 W 4,64*2100=9744 J optager dåsen. Position af objektet til opvarmning (brændpunkt): 1 Q = (0, ) = (0, 1 ) = (0, 15) 4 a 4 1 60 De 15 i brændpunktet er de 15 centimeter oppe af parablen i parabolen. Det udregnede brændpunkt er fokuseret på midten af dåsen. Udformningen af solovnen, gør at brændpunktet har en væsentlig betydning for virkningsgraden af solovnen. Størrelsen på dåsen fortæller hvor meget den indgående effekt påvirker dåsen. Side 15 af 26

Konklusion Ud fra rapporten kan det konkluderes, at solen også kan gøre en meget større forskel, hvad angår temperaturen, frem for en lampe. Vores I (indstrålingsidentitet) blev lavere indenfor, fordi vi har en svagere lyskilde, end den der er udenfor. I brændpunktet, er der også meget varmere, end andre steder på solovne, da det er der hvor solens stråler samler sig mest. Det kan også ses, at vores aktuelle brændpunkt lå meget tæt på vores teoretiske brændpunkt. Det kan også ses, at både vinklen i forhold til lampen/solen og solovnen, har stor betydning for temperaturen. Gruppe evaluering Vi har haft en konstruktiv arbejdsproces og vi har været gode til at fordele opgaver, samt dele viden. Vi har været gode til at kompensere for mangelende medlemmer. Vi fik lavet en god tidsplan, vi fulgte godt, selvom vi kom foran og deraf blev stress neavuet holdt nede. Side 16 af 26

Kildeliste http://en.wikipedia.org/wiki/horace-bénédict_de_saussure http://keisan.casio.com/exec/system/1223291032 http://mathworld.wolfram.com/paraboloid.html Side 17 af 26

Bilag Bilag 1: Bilag 2: Side 18 af 26

Bilag 3: Side 19 af 26

Bilag 4: Side 20 af 26

Bilag 5: Side 21 af 26

Bilag 6: Tidsplan Opgaver Personer Tidsplan A,K,J,C U Torsdag 18/9 Mandag 22/9 Byg ovn A,K,C,J p/u U Tirsdag 23/9 Udfør målinger A p/u U Udregn brændpunkt K p/u u Forside C U Onsdag 24/9 Indholdsfortegnelse C U Resumé C U Opgavebeskrivelse J,C U Problemformulering A U Teori bag beregniner A,K,C,J U Skitse i målestok C P/U U Beskrivelse af fremgangsmåde J U Konklusion J,A U Torsdag 25/9 Individuel refleksion A,K,C,J U U U U U U Litteraturliste A,K,C,J U U U U U U Billagsliste A,K,C,J U PowerPoint A,K,C,J U Beregninger af målinger A P/U U Aflevere A,K,C,J Præsentere A,K,C,J U Finde brændpunktet fysisk A Få solen vinkelret på oven A Gennemgang af rapport C U U U Fredag 26/9 Personer Anja Emblem P= planlagt A P/U= i gang Kristian K U= udført Jacob B. Camilla J C Side 22 af 26

Individuel refleksion. Camilla Torsdag d. 18/9: I dag fik vi lavet vores tidsplan og begyndte at tænke på vores beregninger angående parabolen. Mandag d. 22/9: I dag lavede vi parabolen. Vi mangler kun beklædningen. Det har taget lang tid at lave skitsen, vi skulle bygge ud fra og vi havde problemer med GeoGebra. Dagen startede med at hjælpe Viggo med skæring af træpladerne og derefter hang Kristian og Anja fast i en elevator. Da det var dem der havde vores beregninger, kom vi bagud. I morgen skal vi beklæde parabolen og vi regner med vi kan starte på vores forsøg. Vores gruppe fungerer ok, men der opstår nogle misforståelser. Det påvirker ikke meget, men der opstår hurtig forvirring, som resulterer i irritation. Vores samarbejde fungerer godt og alle bidrager med noget. Arbejdet fordelte vi i tidsplanen, så alle ved hvad der skal laves. Tirsdag d. 23/9: Vi har bøvlet med at printe skitsen ud og der var lidt forvirring om, hvordan vi skulle beklæde parabolen. Der er ikke værktøj nok til alle, så der påstå irriterende forsinkelser. Vores idé til beklædning blev ikke modtaget godt af Viggo, selv om den faktisk virker som planlagt. Hvis stof og stanniol ikke understøttes af noget stift, får vi vinkler og buninger i parabolens overflade. Derfor har vi valgt at understøtte med karton, som vi har klippet efter vores skabelon. Dette fik ikke en god modtagelse, men det virker. Dette gør at vores overflade ikke ændrer sig ved påvirkning af luft/vind. Gruppen fungerer godt, men der sker lidt det samme som i går. Jeg har haft en dårlig dag, pga. dårlig søvn, så min produktivitet var ikke på 100 %. Dog syntes jeg at jeg hjalp med meget, men mest med at hente og holde ting. Anja og Kristian har taget føre rollerne og har styr på matematikken, så Jacob og jeg hjælper til med så meget som muligt ved konstruktionen af parabolen. Onsdag d. 24/9: Indsatsen har været god, men der har været mangel på arbejde. Der opstår stadig små konflikter pga. misforståelser. Anja og Kristian har taget det tunge læs, og der er svært at hjælpe dem. Jeg har gjort hvad jeg kan for at hjælpe og har sammen med Jacob lavet en masse småting. Vi blev færdige med vores beregninger og jeg syntes alle har været produktive. Gruppen fungerer ok, men vi har to ledere og det fungerer ikke så godt. Da der ikke har været så meget at lave/hjælpe med, har min indsats ikke været helt i top. Men jeg har gjort hvad jeg kan for at hjælpe og ordne ting. Torsdag d. 25/9: I dag har jeg samlet rapporten og rettet den igennem. Kristian har rettet Anjas del, som åbenbart havde fejl. Hun har ikke selv været her i dag, og det er nok en god ting, da Kristian er lidt småsur på hende. Udover det har Jacob og jeg lavet PowerPoint og vi har aftalt at øve i morgen. Stadig mangel på arbejde, da vi faktisk ikke mangler så meget. Har lært at to leder i en gruppe ikke fungerer. Men det kommer også an på personerne: Anja og Kristian kan ikke samarbejde, så forholdet mellem dem i gruppen bliver destruktivt, hvorimod Kristian og Lasse supplere hinanden, så forholdet bliver konstruktivt. Side 23 af 26

Individuel refleksion. Jacob Torsdag 18/9 Vi fik lavet vores tidsplan helt færdig, så vi ikke skulle bruge tid på det, i selve projektugen. Det lykkedes os endda at lave både problemformuleringen, og så småt gå i gang med udregningerne, så der også vi mindre af det i den kommende uge. Efter min mening, nåede vi ret meget, når man tænker på, at vi ikke engang var begyndt, på projekt ugen. God indsats fra alle. Mandag 22/9 Så blev det projekt ugen, og vi skulle rigtig i gang med, at konstruere en sol ovn og lave videre på beregningerne. Vi fik lavet det meste af ovnen, vi mangler stort set kun at putte noget SØLVPAPIR i den, så burde den nogen lunde være færdig. Det kan godt være lidt svært at få alle til at hjælpe med at bygge ovnen, så Camilla og jeg begyndte på nogle at de ting, vi have fået til opgave, at lave i rapporten. Vi fik også lavet noget, og vi blev færdige med opgavebeskrivelse. Vi nåede meget langt med vores ovn, men vi havde håbet, at vi blev færdige med den i dag, så vi skal nok lave lidt ekstra de følgende dage. Tirsdag 23/9 Vi blev i dag helt færdig med at bygge vores sol ovn, så den var klar til at blive testet. Vi lavede i alt 3 test, hvoraf den første var ude i solen (udenfor) og de to sidste var inden for, på grund at vejr skifte. Vi fik også lavet lidt mere på vores rapport. Samarbejdet er okay, men det er nogle gange meget svært, at være i gang alle 4. For er der nogle ting, der ikke kræver 4 mand, fx når vi laver målinger fra test, er der 1 eller 2 der ikke har noget at lave. Dog kan man en gang i mellem lave lidt af rapporten. Onsdag 24/9 I dag fik vi lavet den sidste test, af vores sol ovn, der også forgik indendørs. Vi var to mand om det, og de andre lavede så lidt videre på rapporten, som vi nåede meget langt med i dag. Det er der flere grunde til, for det først er nogle af de punkter vi laver, skal lave meget nemme, fx forside, resume, indledning, konklusion osv. Og hvis der er 10 punkter og halvdele er sådan noget her, er der ikke så meget til bage. Den anden grund er, at i forhold til en teknologi rapport, (hvor rapporten og konstruktionen af ovnene, er teknologi delen) er det er at det ikke er en almindelig rapport. Det virker snare som en større journal, da mange af de ting man plejer at have med i en teknologirapport, er lavet over et problem man skal løse. Vi har ikke som sådan et problem, mere noget vi skal regne på. Og så slipper man bl.a., for at lave problemtræ, behov/middeltræ og lign. som man bruger meget tid på. Jeg har ikke kunne lave så meget i dag, da det mest har været Kristian og Anja, der har styr på regningen. Torsdag 25/9 Vi fik lavet rapporten mere eller mindre færdig, mangler nu kun at rette den, og lave præsentation. Vi havde et okay samarbejde i går, vi lavede alle det vi kunne, så vi var klar til næste dag. Side 24 af 26

Individuel refleksion. Kristian Min evaluering af første af projekt solovnen Vi fik udleveret nogle træplader(1x1m), som vi skulle bruge til vores montering af flamingostykkerne. Flamingostykkerne skulle først udregnes gennem noget teori bag parablen, for vi kunne opnå den buede side til selve solovnen. Vi fik monteret disse flamingoudskæringer på træpladen, samtidig etableret en ståltråd ovenpå flamingostykkerne ved deres 5 cm flade stykke med noget tape. Mange af udregningerne var allerede lavet om fredagen den 19. Sep., så det var nemmere at måle op til vores skabelon til flamingostykkerne. Min evaluering af anden dag Vi fik gennemført færdiggørelsen af solovnen, hvor vi fra den første dags arbejde fik limet stanniolen på, som var limet på nogle trekants-og-cirkelafsnits ud skårede kartonstykker. Dem fik vi limet på polyesteren stykkerne, dermed kunne vi få den skinnende solovn med foliet til at skabe det brændpunkt vi har udregnet. Vi fik gennemført tre forsøg med den, hvor vi startede udenfor, fordi solen var fremme. Der opnåede vi en indstrålingsintensitet på 980 W/m 2, der tog vi målinger over 35 minutter og for hvert minut skulle vi analyserer termometerens temperatur der var placeret ved solovnens brændpunkt. Solovnen var hældet præcis mod solens hældning, vi fik tiltet solovnen de 72 mod solen. Dernæst rykkede vi indenfor og fik lavet to forsøg med en dåse placeret ved vores brændpunkt med 100 ml vand i, også analyseret i 35 minutter. Dette var institueret med en arbejdslampe på 400 W. Der var indstrålingsintensiteten noget lavere mellem 150 190 W/m 2. Min evaluering af tredje dag Vi manglede lige at fuldfører endnu et forsøg med dåsen, som havde et termometer i og isoleret på toppen med noget tape, så inden i dåsen kunne den opnå en bedre temperaturstigning. Dette forsøg gik delvis bedre, fordi temperaturstigning viste sig at stige gennemsnitligt 0,3 C per minut, det gjorde at der var et bedre flow i vores graf. Opnåede faktisk et meget rundt tal i temperaturstigningen på præcis 10 C. Dernæst skulle vi udregne alle tallene i diverse formler, for at finde nyttevirkningen (η), samt læsningen af solfangerens hældning i forhold til lysindfaldet (φ). Vi udfyldte nogle dele af tidsplanen, så vi hele tiden fulgte op til datoen og uddelte forskellige opgaver. Skulle lige planlægge de sidste ting, fordi Anja ikke kunne være der næste dage. Min evaluering for fjerde dag af projektet I dag har Anja ikke deltaget, fordi hun skulle på seminariet med Natascha med elevrådet. De resterende og mig i gruppen frembragte alligevel en stor indsats i at få samlet rapporten. Vi blev ikke helt færdig med den i dag, men regnede så i stedet med at kompletterer de sidste smådele, for finpudsningen af det skriftlige grammatisk set og gøre fuldt forstående for læseren i sidste ende. Jeg skulle afvikle nogle små regnestykker vi lige manglede at inkluderer i rapporten, og Jacob og Camilla valgte at sammensætte rapporten ud fra de komplette dele vi nu havde konstrueret. Jacob begyndte så småt på vores konklusion og startede med at formerer vores PowerPoint præsentation til fremlæggelsen. Side 25 af 26

Individuel refleksion. Anja Mandag: I forhold til tidsplanen har arbejdsindsatsen været god. solovnen er næsten færdig, der mangler at sættes sølvpapir på. Arbejdsindsatsen har været god. Dog skal der nok arbejdes på kommunikationen. Tirsdag: Arbejdet har været godt og der har været høj produktivitet, der skal stadig arbejdes på kommunikationen. Onsdag: Arbejdet har været godt og der har været høj produktivitet, dog små misforståelser skaber problemer hvilket besværliggør samarbejdet. Side 26 af 26