PÅ GENNEMREJSE I HORNE I P EN KULTURPERLE

PÅ GENNEMREJSE I HORNE I P EN KULTURPERLE

Indledning og forord til denne beretning En beretning som ikke rigtig er en Jubilæumsskrift, men alligevel en rejse gennem tiden i de 75 år Horne Idrætspark har eksisteret. Man kan ikke skrive om Horne Idrætspark uden at komme ind på tiden før. Her tænker jeg på tiden for, hvor længe der er spillet fodbold her i Horne Jo og så heder det alligevel en Jubilæumsskrift. Ikke hele historien har været tilgængelig, men med oplysninger om de forskellige tiltag og begivenheder hentet fra Horne posten og div. kildematrialer i Horne Sognearkiv, samt mine egne erindringer om foreningslivet i Horne Idrætsparken, er det lykkedes at få mange vigtige oplysninger frem. Billedmatrialet er hentet i Arkivet, og fra min private billedearkiv. Billeder fortæller jo deres egen historie, så jeg har tilsat historien mange billeder. Historien kort Horene Gymnastikforening er stiftet før år 1900 Året 1903 var stiftelsesåret for Horne Boldklub. Datoen var 20. april. Grunden til stiftelsen var den, at nogle mandlige medlemmer i Gymnastikforeningen begyndte at spille fodbold, hvad man ikke synes var godt i Gymnastikforeningen. Det var derfor man nu fik en ny forening. Horne Boldklub, og dermed delte Gymnastik og Fodbold op hver for sig. I 1930 tog Horne Boldklub navneforandring til Horne Idrætsforening. I/S Horne Idrætspark stiftes 30. april 1937 Horne Stadion med klubhus Indvies 17. juli 1938 Ny Stadionafsnit indvies 11. juli 1970 Ny Klubhus på 300 m2 indvies den 2. juni 1974 Den ny Horne Hal indvies den 28. sep. 1981 Kroketspillerne får baner og klubhus som indvies i 2004 Nyt køkken i 2009 Fitnes, ny mødelokale og indgang i 2012/13

BOLDBANER I HORNE 1903-1938 2. Kr. Vilhelm Kristensens mark 3. Lars Madsens mark 4. Kr. Thomsens mark 5 Matinus Schmidts mark 6. Horne Stadion Denne oversigt fortæller historien om hvor vanskelig det var at få et blivende sted, hvor man kunne spille fodbold, og senere håndbold. Fra 1903 1938 i alt 35 år De førete 4 stadion var bare en mark som var nogenlunde plan, og blev stillet til rådighed fra den pågældende velvillige gårdmand. Den pågældende mark blev samtidig brugt til afgræsning af gårdens kreaturer, og når der var kamp om søndagen var der ofte koklatter på boldbanen. I perioden fra fodboldens start i 1903 hed det Horne Boldklub, og det var Boldklubben selv der stod for anskaffelseen af baner. I starten var fodbolden ikke organiseret i turneringer, men det var mest indsbydelser til stævner som lagde til grund for at man kunne holde gang i spillet. Men med tiden blev det udvidet til lidt mere, og i 20verne var der en kreds af klubbet der afholdt Pokalstævner og Horne var med, og vandt i 1924 en aktie i en ret stor pokal. Denne pokal var en vandrepokal. Hvorfor netop denne turnering stoppede sin videre afvikling det år, vides ikke, men pokalen står stadig i pokalskabet i Horne, og der bliver den stående.

Perioden blev kaldt for foreningens første Guldalder periode, man var i stand til at spille lige op med de største klubber i hele Syd og Vestjylland. I 1930 fik Horne Boldklub nyt navn, man hed nu Horne Idrætsforening. Nogen ville sige det lød finere, men sandheden var nu nok den, at man var begyndt at udøve flere idrætsgrene under Boldklubben. Der var en begyndende interesse for atletik, og så var der noget der hed håndbold. Og som noget nyt blev Hornes første fodboldhold tilmeldt J. B. Us turnering. Alle disse tiltag var tiltagende op gennem 30verne, og var vel egentligt også årsag til ønsket om en blivende idrætsplads i Horne. I 1937 kom så gennembruddet. Idrætsparken opstod som en selvstændig forening.

De første vedtægter I Horne Sognearkiv ligger et eksemplar af de første vedtægter fra 1937 De gulnende sider indeholder Interessantskabet Horne Idrætsparks allerførste vedtægter med de betingelser og love som var gældende fra starten. Selv om vedtægterne er blevet revideret nogle gange med årene er hoved reglerne stort set de samme. PRØVETEGNINGEN Ved den efterfølgende prøvetegning var der overvældende tilslutning. Målet var, som man kunne se 2000,- kr. men ved tegningen fik man tilsagn om 4885, - kr. fra i alt 207 beboerer i Horne Sogn. Når man tænker på hvor stor den økonomiske krise var i 30verne sættes det yderlige i relief hvor stor offerviljen var. Det gav arbejdsro for bestyrelsen og de mennesker der skulle udfør opgaven med at anlægge Sognets ny forbold Stadion

Jeg synes det er vigtig at skrive historien om Horne Idrætspark Her først nogle sporatiske beretninger fra stiftelsesåret 1937 og frem til 1965. Men derefter har jeg selv oplevet det meste af det jeg skriver om. Jeg har aldrig siddet i HIPs Bestyrelse. HIPs stiftelses år er 1937 På opfordring fra Idrætsforeningen blev der den 17. marts nedsat et udvalg, mødet blev afholdt på Horne Afholdshjem. Udvalget bestod af 3 fra forsamlingen, og her blev valgt Kristian Hindsig, P. N. Norup og Jens Linding Jessen + 2 fra Idrætsforeningen Kristian Sørensen og Svend Uhre Schmidt. Man gik straks i gang med planerne til en hel ny stadion i Horne, og der blev arbejdet hurtig. For den 21 april købte man et stykke jord på næsten 4 tdr. af Bennet Nielsen, Trandsbøl. For 9000,00 kr. På en Generalforsamling den 30. april valgtes den første bestyrelse med de samme personer som var udvalget, og Horne Idrætspark var en realitet. Fremtidens struktur var nu den, at man fik et tæt parløb mellem Horne IF og Horne IP og at man støttede op om hinandens arbejde. Her står 3 frontkæmpere, Det er Jes Dejgård, Kr. Sørensen og Jens Damgård Men der var mange flere der gav en hjælpende hånd med i arbejdet, som udelukkende blev udført med håndkraft.

Hele anlæget blev planeret og anlagt med hjælp af skovl og trillebør. Jorden blev flyttet med 2 små hestetrukne gig`er med tippelad. Frivilligheden og offerviljen havde nok aldrig været større i Horne, og det gik slag i slag, så godt at man på Generalforsamlingen den 25 marts 1938 under punkt 3 besluttede at bygge et klubhus. På et bestyrelsesmøde i april vedtog man at købe en motorklipper til en pris på 6-700 kr. Der blev også diskuteret et tilbud fra Horne Vandværk ang. vand til klubhuset, man blev enige om at reducere antallet af vandhaner, så det årelige afgift ikke blev for stor. Og så kom endelig dagen for Indvielsen Efter procession gennem byen til Stadion gjorde man holdt foran indgangen hvor man sang Der er et yndigt land hvorefter Dannebrog på stadions store flagstang langsomt gled til tops.

Og så var der flaghejsning At kunne indvie et stadionanlæg med gode boldbaner og med et klubhus, var historisk, og uden at fornærme nogen, kunne man måske sige. De er nu meget flotte på den i Horne, måske lidt overlegne, kunne man sige, men nu når offerviljen havde været så stor, var det fuld fortjent, også at få et klubhus, og et klubhus var rent luksus, men meget nyttig, for alternetivet var at skulle klæde om i det fri, og nu også med mulihed for at få et brusebad efter kampen, så man kunne få sveden vasket af, det var altså gode ny tiden man gik i møde på Horne Stadion. Horne Idrætspark havde skabt rammerne, nu var der bare om at udnyttet dem, og det formåede Idrætsforeningen med stort medlemstal og mange gode resultater. Ved indvielsen var Jydsk Boldspil Union representeret af redaktør Gustav Andersen, Grenå, som kom med følgende udtalelse. Horne Stadion er efter byens og egnens forhold et af de smukkeste og bedste jeg har set. Der er en glimrende fodboldbane efter standartmålet, der er sørget for stærk og holdbar indhegning, læbælte og løbebane, et fortrineligt og praktisk omklædningsrum, og endelig er der baner til både håndbold, gymnastik og krocket, og endelig er der et særdeles smukt anlæg i forbindelse med Stadion. I det hele taget er det ny Stadion praktisk og godt, hyggelig og tiltalende, og de folk der har løftet opgaven fortjener Jysdsk Idræts højeste anderkendelse, og måtte Horne Stadion stå som et mønster og eksempel for mindre byer, er Jydsk Idræt inde på de rigtige baner. Der er lokalpatriotiske stolthedsfølelser med ved sådan en indmarch

Frueholdet ved indvielsen. Flot ser det ud. Ledet af Lille Mie Madsen Hornes nyoprykkede A-hold foran det ny klubhus på selve indvielsesdagen. Fr. v. Hans Sørensen, Kr. Sørensen, Andreas Stald, Jes Schmidt, Pagaard Holm, Johan Schmidt, Ejnar Jepsen, Frederik Hansen, Ejnar Lindvig, Svend Schmidt og Arnold Lindvig Den officielle indvielse blev foretaget af Idrætsparkens Formand Kristian Hindsig, der i sin tale takkede for den store opbakning der havde været i hele Sognet. Kristian Hindsig sluttede med. Vi stiller nu Stadion under idrætsudøverne og publikums beskyttelse, og med disse ord erklærer jeg Horne Stadion for åbent. Formanden sluttede med et Leve Idrætten i Horne. Den første officielle fodboldkamp stod mellem Hornes A hold mod Velling, der var nået frem til slutkampene i B-rækken i J.B.U s turnering. Velling vandt fortjent 4 3 og Horne fik således ikke den fornøjelse at vinde den første kamp på den ny Stadion. Kampen blev overværet af 700 tilskurer.

Indvielsesfesten bød på mange sportslige kampe, gymnastikopvisning og så havde man fået tilsagn om en opvisningskamp mellem A G F og E f B en underholdende kamp som A G F vandt fortjent 4 1 i overværelse af 1000 tilskuerer. Efter kampen opførte lokale kræfter fra friluftscenen folkekomedien PÅ Kastelsvolden Aftenen sluttede med bal på Hornes ny Stadion og på Afholdshotellet med god tilslutning begge steder. Stadion indvielsen stod nu tilbage som en mærkedag i Hornes Historie, Man kan vist nok forestille sig, at det man nu havde fået her i Horne, måske var det største en Sogn kunne opnå. På selve indvielsendagen var Horne på den anden ende, og ikke bare sognets interesse for indvielsen var noget man festede for. Det gav også genlyd langt ud over sognegrænsen. At Horne i den grad havde med økonomisk og med frivillig hjælp været med i tilblivelsen at Horne Stadion, som kan beskrives med 100% opbakning. Jeg ved ikke om man dengang var bevist om at man lagde grunden til denne model for senere udvidelser og byggerier på Horne Stadion, men modellen er blevet brugt igen og igen, og man fornemmer at denne måde at kunne stå sammen om opgaverne på, giver et godt sammenhold. Sammenhold giver styrke til at gøre en indsats til netop at få ting. Ja i dette tilfelde en nyt stadion hvor alle, ung som gamle, kan mødes for at dyrke sunde idrætslige udfoldelser. Man hyggede sig her foran det ny klubhus Idrætsparken blev passet af Ejnar Vejmand Pedersen Hvis der er nogen der fortjener at blive nævnt, så er det Ejnar Pedersen. Ejnar Pedersen var vejmand i Horne, og blev i daglig tale kun kaldt for Ejnar Vejmand. Ejnar var Stadioninspektør i 32 år, og i alle årene passede han Stadion og Klubhus til Ug. Når der var besøg udefra, var der altid mange roser til Ejnar og Horne Stadion. Ejnar fik ikke den store løn for opgaven, hvor alt blev passet. Banerne var altid ny klippet, opkridtet, målnet var sat rigtig på, boldene var pumpet, og klubhuset var gjort ren. Der var ikke en finger at sætte på noget som helst, men Ejnar var også en mand der nød roserne, og hvis man siger at ros kan bærer lønnen i sig selv, så var det måske netop det der drev Ejnar til opgaven. Agnes, Ejnars kone vaskede Idrætsforeningens trøjer, og hvis de var gået op i sømmen blev de syet. Agnes og Ejnar var en institutiation i Horne Idrætspark og Horne Idrætsforening.

I de første år betalte Horne Idrætsforening ikke leje for at bruge idrætsparken. Idrætsparkens bestyrelse måtte selv skaffe penge til driften og vedligeholdelse. I 1941 blev det stillet forslag om at overskudet fra de 2 sportsfester som Idrætsforeningen skulle afholdes til sommer skulle gå til Idrætsparken, og endvidere skal Idrætsforeningen betale et eventuevlt underskud der måtte være i Idrætsparken dette år. Der var i disse år ikke let at lave overskud ved almindelige arrengementer, der skulle noget helt ekstraordinær til for at skaffe et overskud. I sommeren 1944 besluttede Idrætsparken i samarbejde med Idrætsforeningen og Gymnastikforeningen at rette henvendelse til Niels Bukh, Ollerup om at få skolens sommerpigerhold samt det mandlige elitehold til Horne for at give opvisning. P.g.a. krigen havde tyskerne taget Gymnastikskolen i Ollerup, hvorfor Niels Bukh holdt sommerskole på Ladelund. Alligevel ville alene togbilletterne til Tistrup for de 165 deltagere koste 1.200 kr. Ligesom det også kostede at samle det mandlige elitehold, som var spredt over hele landet. Af bervveksling fra dengang fremgår det da også, at Niels Bukh var meget bekymret over, at arrangementet skal gi` underskud, og han henstiller til foreningerne om at tænke sig om en ekstra gang, ja han foreslå faktisk at aflyse arrangementet.. Men arrangementet blev en stor succes. Her ses pigerne foran Horne Brugs Pigerne ankom til Tistrup med tog lørdag hen mod aften, hvor de blev afhentet af Holger og Kristian Linding Nielsen, som drev vognmandsforetning og som havde generatorer på lastbilerne. Pigerne blev kørt ud til kvarterværterne. Senere på aftenen var der underholdning på friluftsscenen af Ollerup pigernes sangkor. Lærer Mathiasen læste Gulshornene og aftenen sluttede med, at Kr. Holm sang Vægtersangen. Gymnasterne skulle så give opvisning om søndagen, og bestyrelsen var selvfølgelig meget spændte. Vejret blev godt, og opvisningen samlede 2.000 tilskuere. Knap var opvisningen færdig, før et tordenvejr gik over egnen. Arrangørerne havde været heldige, og en kæmpesucces var hjemme. Gymnasterne rejste hjem med tog fra Tistrup søndag aften. Fra 1947 blev der så bestemt at Horne I.F. fremover betaler en årlig afgift til Idrætsparken beregnet efter dennes udgifter.

Her ved hovedindgangen til Horne Idrætspark, og med navnet Horne Stadion, denne øverste del er udført af Magnus Hansen og Kurt Norup og skænket af Smedemester Marinus Hansen. Ved indgangen står Ejnar Vejmand og sælger billettet til en fodboldkamp, eller en anden sportsbegivenhed på Stadion. Ejnar havde dette job i over 40 år, og Ejnar nød det. Horne Idrætsforening og Horne Idrætspark havde stor gavn af at Ejnar var et meget naivt menneske, og det er ingen skældsord at sige at Ejnar gjorde arbejdet for den ros han fik. Det er der også mange andre der har gjort gennem tiderne. Der skal også tilføjes at man havde købt en benzinmotorplæneklipper, det var da en stor lettelse at man kunne klippe græsset ca. 2 tdr. én gang om ugen, endda nogle gange oftere. Under krigen kunne det knibe med at skaffe benzin, så var der kun én vej, håndklipperen, og det gjorde Ejnar så. Der var også blevet indlagt rindende kold vand i klubhuset. Lige foran Klubhuset ud mod vejen blev der etableret en børnelegeplads, der var vipper, gynger og karuseller, og et grønt område. Mange børn har gennem tiden fået en gyngetur og vippetur, og så var der lige karusellen, her kunne de store drenge godt finde på at give de små en ordentlig tur, endda så meget at nogle, også mig skulle kaste op bagefter. Vi skriver nu 1949 og jo det er Ejnar Vejmand Pedersen ved kassen.

Efterfølgende ser man mange børn fra dette år. Og så kom Læge Per Perch flyvende forbi og tog dette billede, hvor det meste af Horne er med, men læg mærke til den nyanlagte Stadion øverst til venstre i billedet. Dette billede er et rigtig godt billede af Horne, og viser også Horne Skole lige før den udvides med Gymnastiksal hvor udbygningen også kommer til at indholde bade og omklædningsrum, Pedelbolig, Sløjdsal og Husgærningslokaler + et mødelokale. Fra 1943 blev hele Skolen beslaglagt af Tyskerne. Gymnastiksalsfløjen blev indrettet som Lazaret. Under 2. Verdenskrig gik livet sin vante gang, men meget var sat på vågebluds, og meget foreningsliv var hemmet af krigen, men i modgang opstår det tit større sammenhold. Ved Horne Skole beslaglæggelse blev der fundet andre lokaler til undervisningen.

Horne IF rykkede først i 1950. op i Mellemrækken med sit bedste fodboldhold, svarende til det vi i dag kalder serie 3. serioe 2. Denne høje rangsering skyldes i høj grad de gode forhold der var for fodboldspillerne her i Horne. Horne Stadion har i perioden perfekte rammer for idrætsudfoldelse, og der kom også gang i Hondbolden, ja denne idrætsgren voksede sig ganske stor, og ikke bare breden var der, man havde også nogle af Amtens bedste hold for både karle og piger. Det var i denne periode jeg de første gange kom på Horne Stadion. Jeg var betaget af det hele, og med en beskeden lidt tilbaholdende måde var det fodbolden jeg var mest optaget af, og genne hele min skoletid fra 1950 1957 fulgte jeg Mellemrækkeholdets præstationer, men jeg husker også Hornes hold i B rækken de spillede også mange gode og underholdende kampe, og mit indtryk fra kampene var, at der var mange dygtige spillere i Horne I. F. Hvad der angik mig og de andre drenge på stadion var at vi ikke kunne undgå at støde på Ejnar Vejmand, han holdt et godt øje med, at vi ikke lavede unoder. Unoder kunne være at komme indenfor rækværket, at ligge lige bag målene tæt på målnettet, så var ejnar der og gennede os væk med ordene Allamards herrut i må hellere forsvind hjem til jer mur. Ejnar gjorde disse ting fordi han ville passe på Idrætsparken som om det var hans egen. Lige indenfor rækværket og ca. 3 m. ind mod spillerpladsen var der et stykke gangareal som altid var nyrevet til om søndagen, hvad alle de andre gange på stadion også var. Jo Ejnar passede og plejede Horne Idrætspark mønsterværdig. Ikke fra indvielsen, men nogle år senere, set fra Stadionvej 16 P. N. Norup Håndboldbanen i det norlige hjørne ud mod vejen var fredet til de vigtige håndboldkampe, og hvem husker ikke de hel store piger og karle kampe. Her var der i en periode, man kaldte det for Amtsdivissionen, rigtig store kampe, som kunne samle, jeg vil tro, over 200 ja måske endda op til 300 tilskurer, man stod tætpakket hele banen rundt. Helt ude i denne afdeling var der en springgrav til længde og højdespring, der var i disse år god gang i atletikken, og særelig jeg husker Børnesportsfest søndagen hvor der var forskellige fod og håndboldkampe, men når atletik konkurencen gik i gang var det meget præstice og æresfuld at blive blandt de 3 bedste i hver sin række. Man kæmpede inddelt op til 12 år for både piger og drenge, og igen op til 14 år piger og drenge. Man kæmpede i længdespring, højdespring og så var der 100 m

løb. Bare det at vinde en præmie var stort, selvfølgelig set i forhold til de evner man havde, men også til de forventninger de andre havde til én. Fra kl. 19 22 var der så børnebal på Afholdshotellet, og her var der overrækkelse af de ærefulde præmier. Horne Idrætspark havde gode fasielliteter til disse aktiviteter, som blev belønnet med at der altid var stor tilslutning. Dvs. Selv om man godt viste man ikke var blandt de 3 bedste så skulle man alligevel være med. Horne Idrætspark fik først fast friluftscene fra 1960, før den tid havde man opstillet en scene på stadion, og her opførte man mange friluftspil, her fra 1949, hvor man fejrede 100 året for grundloven. DEN LILLE FODBOLDBANE På syd siden af den store fodboldbane lå på tværs en lille fodboldbane, og med lidt god vilje kunne den holde 40 x 60 m. og med rigtige fodboldmål 7,22 m. x 2,44 m. Her blev der trænet, og spillet børne kampe, og skolen benyttede også denne bane, den store bane var på det nærmeste fredet, og måtte næsten kun bruges når der var turneringskampe. Det var noget Ejnar Vejmand bestemte, han var en striks herre, som han selv udtrygte sådan. A ved godt a er nåed distriks, men det er no nøjvendig. I 1959 blev banen noget reduseret. Grunden hertil var at der var kommet gang i friluftskuespil, og man anlagde en friluftscene i den øverste hjørne på lidt over 50 m2 og 1 m. høj. Den lille fodboldbane kunne nu ikke længere bruges til kampe, men der var nu også kommet så meget gang i håndbolden at arealet fast var i brug til kamp og træning, der kunne placeres 3 håndboldbaner på arealet. 1968 Dette år satte Horne på Danmarkskortet. Serie 4 holdet vandt suverent kredsen, med en 10 points forspring til nr. 2 Dernæst gjorde man rent bord, og den 1. december kunne man fejre et jysk mesterskab efter 5 sejre og en målscorer på 18 3 I efteråret under de sidste forberedelser og træninger måtte man således leje sig ind på Sig Stadion hvor man havde lysanlæg. (2 master) Altså et rigtig lysanlæg stod øverst på øsnkeseddelen. Idrætsparkens bestyrelse fik hjælp til at realiserer disse planer, Sognerådet i Horne havde set at parkerings forholdene ikke var tilstrækkelige ved Stadion, og Strangko kunne også godt bruge nogen plads til parkering når der var besøgende på fabrikken.

Derfor tilbød Kommunen at købe hele forstykket ved Horne Stadion, og her anlægge en parkeringsplads. Det blev til ca. 100 parkeringsbåse. Prisen var ca. 30.000,- kr. et beløb som blev omsat til et tidssvarende lysanlæg, 6 master der oplyste hele fodboldbanen Til sportsfesten i 1969 blev dette lysanlæg indviet til en kamp mellem Horne Nord og Horne Syd Kampen blev spillet kl. 22.00 Horne og Horne Stadion i 1969 Ejnar Vejmand Takker af Her sidst i 60. og efter 32 år som Stadioninspektør takker Ejnar af, og der skulle findes en ny mand til dette meget betroede arbejde. Dette arbejde havde Ejnar formidlet helt til UG Ejnar blev i nogle år efter ved med at sidde ved kassen, her ved indgangen til Stadion, noget han elskede overalt. HIP ansatte herefter Kristian Jensen, tidligere landmand i Rotbøl og nu boende på Gunderupvej som ny Stadioninspektør. Kristian Jensen var kendt som en pligtopfyldende og petentlig mand. Om det var opgaverne med alt der skulle udføres, og tilpasses afvikling af kampene på stadion der gik Kristian for meget på, vides ikke, men efter et år på posten holdt han op, og man ansatte en ny stadioninspektør. Han hed Plauborg Anthonsen, var et kendt ansigt, og havde i mange år arbejdet som en yderst stabil murerarbejdsmand i Kristian Melgaard Pedersens murerfirma i Horne. Plauborg passede Horne stadion i ca. 5 år, dog fraskrev han sig arbejdet med opkritning af banerne. Vi skal også lige nævne, at i Plauborgs periode flottede Idrætsparken sig med en ny selvkørende plæneklipper, en maskine med plads til at man kunne sidde på den. Jeg husker at denne plæneklipper blev omtalt som noget luksus, hvad det ikke var, Horne Stadion var jo blevet dobbelt så stor

Plauborg gik på pension i 1974 da det ny klubhus blev indviet. Idrætsparken gennemførte en Sogneindsamling som indbragte næsten 90.000,- kr. Allerede samme år blevet der købt 4 tdr. jord af Kristian Linding. Jorden lå lige vest for den nuværende stadion, og allerede i 1970 kunne man indvie det ny stadionafsnit som indeholdt 5 håndboldbaner og 1 fodboldbane. Ved anlæggelse af den ny bane, og den øvrige del af arealet havde man lejet en Entreprenør til dette store arbejde. Der var ca. 40 cm. muldlag, men da banen faldt med 40 cm. kunne man jo ikke bare trække jorden i niveau, da der så ikke ville være muld nok til vækst af græs i den nordlige ende. I 1937 havde man nøje nivileret banen ud så den var fulstændig plan, hvis den ny bane skulle anlægges efter samme normer ville det blive en dyr affærer, derfor indgik man et konpromi gående ud på at men ville accepterer at den ny fodboldbane fik et fald på ca. 20 cm. ikke noget man umidelbart kunne se. En anden ting man også måtte konstaterer var. Forboldbanen blev aldrig planeret helt jevn, dog ikke noget man ser i dagligdagen. Træer og buske omkring det ny stadionafsnit, i alt ca. 4000 blev på én aften i maj plantet af omkring 15 frivillige Idrætsforenings medlemmer på 3 timer. Medlemstilgangen i Horne IF var med til at både den gamle og den ny stadion var fuld besat, jo der var liv og glade dage på Horne Stadion. Men der stod pludselig et nyt ønske øverst på ønskeseddelen. Et nyt klubhus. Det gamle hæderkronede Klubhus fra 1938 måtte lade livet i 1974 Men vi får et ny Klubhus på 300 m2 samme år Sådan så Klubhuset ud fiks og færdig i september 1974. Men historien begyndte nogle år før. Der var gået mange møder, snak og ønsketænkninger forud, men pludselig lå der en plan, og en placering klar. Udvidelsen af Horne Stadion mod vest havde frigjort et areal, så Klubhuset kunne få den helt rette plasering, og nu gik det hurtig med de konkrete planer. Først skulle man ha` det økonomiske fundament på plads, og der blev indsamlet et stort beløb i hele sognet, og mange frivillige timer var også blevet tegnet. Indsamlingen var også blevet udformet så man kunne se, at man også kunne give et bidrag til den indendørs skydebane, men kun ganske få havde bidraget til skydebanen alene. Alle bidrag over 100,00 kr. var for første gang, ved en indsamling, nu blevet fradragsberetiget. Det var en ekstra motivering til at gi` lidt mere.

Der blev i alt indsamlet 130.000 kr. og Kommunen gav 100.000 kr Dertil kom at der blev udført frivillig arbejde for ca. 230.000 kr. Da hele klubhuset stod færdig havde man en restgæld på 50.000 kr. Da projektet var udarbejdet indeholdt Klubhuset en 300 m2 stor hus med fuld kælder. Det var Horne Skytteforening der gerne ville ha` en indendørs skydebane, og en kælder under Klubhuset ville gi` idielle forhold. (Det var El-Instalatør Tonnesen der havde ideen.) Skytteforeningen havde lagt i dvale i flere år på grund af mangel på egnede faciliteter, en sådan indendørs anlæg ville måske få Foreningen til igen, at blomster op. Den gamle udendørs skydebane i Hornelund var ikke mere tidssvarende. Men projektet viste sig at blive meget dyrer end Skytteforeningen ville kunne magte, så denne drøm belv altså ikke til noget. De indsamlede midler ragte ikke, og man måtte ud og spørge dem, som kun havde tegnet sig for Skydebanen, om de ville lade pengene gå til Klubhuset? Det ville de. Klubhusbyggeriet blev sat i gang i foråret 1973, hvor Lærer Vesterbye og Mig styrede slagets gang. Vesterbye havde god hjælp af elever fra Skolen til det første jord og sokkelarbejde, samtidig begyndte Jeg sammen med Arne Hansen og Palle Pallesen at lave gitterspær. Alt dette var klar før Sportsugen. Det at vi var i gang med at bygge ny Klubhus havde den afsmitning på Sportsugen, der gik over 11 dage, at det blev den indtil nu bedst besøgte Sportsfest/uge man havde oplevet i Horne. Horne Idrætspark var medarrangør ved flere arengementer, og her gik overskuddet til Klubhuset. Murerarbejdet var lagt i hænder på Horne Murerforetning Kristian M. Pedersen, og aftalen var, at han skulle gå i gang så hurtig som mulig, det blev dog først efter sommerferien, og her løb man ind i udsættelse efter udsættelse. Murerfirmaet havde taget for meget arbejde ind, og det blev Klubhuset der måtte vente. Jeg husker at Kristian M. Pedersen gang på gang på byggemøderne lovede, at nu begyndte han, men han kom ikke, og der blev en ond stemning mellem Idrætsparkens Bestyrelse og Murerfirmaet, og det fremmede ikke sagen. Det var med lodder og tridser man blev klar til at kunne holde rejsegilde sidst i septenber, men så gik det også hurtig med tag arbejdet og det udventige, de frivillige stod i kø for at komme i gang. Der var stor opbakning til projektet, og man følte hele sognet var med i byggeriet, og det møjsommelige murer arbejdet blev snakket mange steder. Opmuring af skillerum trak også ud, så det indvendige arbejde gik også istå. Vi nåede lige akurat at få forskallet inden jeg skulle rejse til Grønland i januar 1974. Klubhuset blev indviet i Juni uden min tilstedeværelse. Det ærgede mig. Det ny Klubhus indeholdt 4 gode omklædningsrum med varm vand i bruserne, redskabsrum, mødelokaler, og et stort og flot Cafeterie med god plads til også at kunne afholde møder. I den første periode var det Eva og Kristian (Maler) Hansen og Inga og Svend Åge Vesterbye der passede det ny Klubhus og stod for Cafeteriet. Derefter overtog Inger og Uffe Friis stillingen som Stadininspektør og Cafeterie bestyrer Vi skal lige sige farvel til det Gamle Klubhus Vi har ikke mange billeder af det gamle klubhus, og så alligevel dette her hvor klubhuset fra 1938 flot flankeres af et pigehåndbolshold fra først i 60 erne. Billedet er skænket af Hanne Vad (Plauborg) Skovlund. Hanne ses bagerst til venstre.

Her et kik fra det ny stadionafsnit med det Gamle Klubhus i centrum. Tak for lang og tro tjeneste gennem 36 år. 1938 1974. Det gamle klubhus var nedslidt, og de ca. 60 m2 var ikke nok til at huse alle idrætsudøvere, som der efterhånden var blevet flere af i takt med at der kom flere tilbud til både børn og voksne, fodbold og håndbold for både piger og drenge. Der var godt nok installeret et gasvarneanlæg til at varme vandet op til badning. Dette anlæg var meget ustabil, og man stod tit i et kold bad, og især vore gæster var utilfreds med denne tilstand, og vi fik tit en ubehagelig hilsen fra dem når de tog hjem. Så vi var presset til at gøre noget. Dvs. Idrætsforeningen lagde præs på Idrætsparkens bestyrelse. For at kunne være vor tilstedeværelse i serie 2 bekendt, fik vi lov til at bruge skolens bade og omklædningsrum, som fungerede indtil det ny klubhus stod færdig. Det var ikke med vemod man fjernede den gamle klubhus, men nogle af de gamle som i 1938 havde været med til at bygge huset bøjede alligevel hovet i ærbødighed. Huset havde engang været Horne Stadion, og Ejnar Vejmands stolthed Huset havde indeholdt 2 omklædningsrum, herre og dametoilet, redskabsrum (Beredskabsrum som Ejnar kaldte det.) og et boldrum, hvori dommeren også kunne klæde om. De første spæde tanker omkring en Idrætshal i Horne En del mindre byer havde fået deres egen idrætshal, det skulle vi også ha` så kort efter at klubhuset var indviet begyndte man at tumle med tankerne. Kunne vi også få en Idrætshal her i Horne? Både i Ølgod og Tistrup havde de fået en hal. I 1976 var de sportslige resultater i både håndbold og fodbold så massiv, og så hed det sig, at vi også skulle ha` en svømmehal, jo ambitionerne fejlede ikke noget, så efter Idrætsforeningens og Idrætsparkens general forsamling i 1978 var sagen klar, og man begyndte at se på mulighederne. Idrætsparkens bestyrelse fartede land og rige rundt for at kikkede på haller. Indsamlingen af midler For at kunne realiserer planerne betød det at der skulle samles penge ind, mange penge, så der blev sat en storstilet indsamling i gang. Man havde ved denne indsamling fået mulighed for at noget af bidraget kunne fratrækkes på skatteskemaet, Herefter var sagen klar, og den storstilede indsamling gik i gang, samtlige husstande i Sognet blev besøgt. Og som det fremgår af bidragskontrakten var der mulighed for at brede sit bidrag ud over 5 år.

Der var 28 indsamlere som fik bidrag fra 337 husstande med i alt 388 bidragsydere. Folk i alle aldre bakkede op om Hallen, endvidere fik man også tilsagn fra 114 personer der tilsammen tegnede sig for 4000 timers frivillige arbejde. De skattetekniske fordele kan ridses op med følgende tal eksempel Beløbet man giver til Hallen er fradragsberettiget fra 100 kr. til 1100 kr. pr. år. Hver bidragsyder vil få et bevis til skattemyndighederne, der skal vedlægges selvangivelsen. En giver har lovet 5.500,- over 5 år. Årlig ydelse 1.100.- kr. Skattelettelse ved trækprocent 50 = 500,- kr. Reel udgift 600,- kr. pr år = 3.000,- kr. i alt over 5 år. Dertil kom at Varde Kommune fordoblede beløbet. Det var fine betingelser, men også noget der blev sat pris på.

Horne Hallen 1981 Mon det var noget vi ville? Det var det For der var Ildsjæle overalt Som man ser, oversteg resultatet alle forventninger

Der tælles sammen og regnes ud. Det er fra venstre Arne Harck, Kurt Aggeboe, Kaj Nielsen og Ole Andreasen fra Idrætsparkens bestyrelse.

Grundstensnedlæggelsen blev foretaget af Vardes Borgmester Kr. Nielsen, Idrætsparkens Formand Kurt Aggeboe og Svend Aage Tonnesen som repræsentant for sognets beboere Der blev indmuret et rør indeholdende overstående Grundstensdokument, og tidens gangbare mønter fra 1981 Granitstenen med indskrift 1981 har været indmuret i den nu nedlagte Hornelund Andelsmejeri. Og så var der Rejsegilde På en solbeskinnet dag midt i maj var der rejsegilde på Horne Hallen og der var traditionen tro dækket op med øl/vand og pølser.

Og der var div. taler. Her er det Brugsuddeler Axel Pedersen fra Teknisk udvalg i Varde Byråd der holder tale, og det var ikke uvæsentlig at Varde Kommune havde stille et rente og afdragsfrit lån på 1,2 million til rådighed for byggeriet. Sognet havde måske aldrig før været så engageret. Idrætsforeningen leverede en stribe gode resultater på alle fronter, og Sognet bakkede godt op, der kunne således være op til ca. 700 tilskuer til en 1. holds kamp i fodbold, denne tilstand smittede også af på interessen for Hal byggeriet. Lige her og nogle få uger frem var aktiviteten så konsentreret at Hallen blev lukket på rekordtid takket være mange frivillige timers arbejde der sammen med murerne og tømrerne arbejdede godt sammen. Horne Hallen blev rejst i første halvdel af maj 1981, og man påbegyndte tag arbejdet lørdag den 23. maj. som var omfattet af oplægning af loftsplader. Troldtex træfiberplader, Isolering, som bestod af 2 x 75 mm. Rockwool A Bats, som til sidst blev lukket med B 6 Eternitplader. Der var oprettet 2 hold bestående af alle de tømrersvende der boede i Horne og som ville gi` en hånd med. På billedet ses fra venstre. Ove Toftegård Hansen, Otto Lund Hansen, Karl Brynningsen, Leif Sønderskov og bagved Arne Mortensen

På billedet ses. Unavngiven person. Ove Toftegård Hansen, og Otto Lund Hansen De 14 tømrer var. Hold 1 Ove Toftegård Hansen, Otto Lund Hansen, Morten Henneberg, Ejvind Larsen, Poul Hansen, Martin Schmidt Nielsen, og Leif Sønderskov (Sjakbajs) Hold 2 Erik Jochumsen, Kjeld Petersen, Per Langvad, Bjarne Jensen, Hans Otto Clausen, John Larsen og Karl Brynningsen (Sjakbajs) Dertil kom mange hjælpere, vel ca. 20 som kom med alle materialer, og serverede dem, der hvor de skulle bruges. Alle Træfiberplader stod i Kurt Aggeboes maskinhus Hindsigvej 4. Her stod 3 mand og skar pladerne til, og der blev kørt i pendulfart til Hallen med de tilpassede plader

Arbejde blev udført således at vi arbejdede hver anden dag/aften, og hver team bestod af ca. 20 mand. Den 24. maj kom der 40 mm. regn som satte en stopper for arbejdet, og den 27. maj regnede det også så meget at vi holdt fri. Jeg holdt regnskab med hvor mange tagplader hvert hold lagde op, og da regnskabets time kom, og det gjorde den lørdag den 30. maj hvor vi kunne afslutte dette store stykke arbejde, hvor hold 1 havde lagt 918 Eternit plader op og hold 2 havde lagt 632 plader op 1550 i alt. Der skal dog retfærdighedvis tilføjes at hold 1 havde 4 dage, hold 2, 3 dage til dette resultat, et resultat som Karl Brynningsen vist nok stadig lider under. Lige før vi den 23. maj begyndte på tag arbejdet havde jeg en snak med Arne Harck fra Bestyrelsen i Idrætsparken. Han spurgte. Hvor lang tid kan det ta` at lægge taget på? Jeg mente at det ville tage ca. 2 uger. Hertil kom denne optimistiske kommentar fra Arne. Nej jeg tror kun det tager en uge. Hvor han viste det fra, ved jeg ikke, men han fik ret. Det tog kun 8 dage inkluderet 2 regnvejrsdage. Jeg tror også at det, at vi var 2 hold til arbejdet betød at der gik sport i det. Her er Birte og Bakken Strebøl foreviget foran den ny Horne Hal Birte og Bakken var nu parret der passede Hal, Klubhus, Stadion og Cafeteriet og fik titlen Halbestyrer og Stadioninspektør Birte var Cafeteria bestyrer. Det var nu et heltidsjob for 2 mennesker at passe det hele, og så foregik det jo næsten altid når andre havde fri, altså alle aftner og lørdag/søndag, jo det er/var en livsstil at ha` et sådan job, men os der kom til Horne Idrætspark følte altid at Birte og Bakken trivedes med arbejdet, var glade og udadvendt. Det første store arrangement som var i Hallen var Bankospil, som blev afholdt inden selve indvielsen den 26. september 1981 Bankospil i Hallen skal senere vise sig, med sit overskud, at danne økonomisk fundament for mange aktiviteter i Horne Idrætspark. I/S Horne Idrætspark 75 år

Sådan så slutregnskabet ud for Horne Hallen med alt hvad en Hal skal indeholde

Horne Hallen fremstår som en lys og venlig Idrætshal De Næste 30 år MED IDRÆTSPARKEN De næste 30 år i Horne Idrætspark har været én lang udvikling, og den knop skydning som har fundet sted har givet ny muliheder, og i takt med tidens krav budt på det som et lille landsbysamfund har behov for, og i dag fremstår anlæget som en kulturperle, hvor mange har

glæde af at komme, enten som udøver, eller bare nyde at være her. Stedet har atmosfære, og man føler sig godt tilpas. Horne Idrætsforening har inviteret Idrætsparken til 80 års Jubilæum og ud fra programmet kommer der store navne på Stadion Idrætsparken er nu 45 år og læg mærke til datoen den 17. juli Ganske få år senere. Der bygges igen, det var dog ikke så stort, men alligevel nødvendigt, for man manglede plads til borde, bander, stole og andet inventat til brug i Hallen. Derfor blev der bygget ca.120 m2 til ved Hallens sydlige side op mod friluftscenen, det var i 1984. Der var i samme periode også blevet installeret Billard i et mødelokale ud mod fodboldbanen. Tilgangen til Billard var grunden til at der i 1988 igen skulle bygges til, denne gang valgte man at bygge klubhuset ud på et areal mod friluftscenen. Det blev til ca. 180 m2 med plads til billard og et mødelokale. + toiletter. Igen blev alt arbejdet udført af frivillige, godt hjulpet af Horne Murerne. Både Svend Erik og Finn var ivrige Billardspillere, derfor. Tribunen Året efter i 1989 kom det næste skud på stammen, der blev bygget en Tribune ved opvisningsbanen mod vest, en sådan tribune kan tiltrække flere tilskurer, for man kan jo i læ for vind og regn overvære en fodboldkamp under behagelige forhold, som mange i tiden løb har benyttet sig af, og med lidt god vilje kan man være ca. 150 under tag.

Tennisbanen Nogle medlemmer i Idrætsforeningen havde gennem længere tid luftet tanken om en Tennisbane, og som tiden gik og flere og flere ytrede ønske om at kunne spille tennis i Horne, blev der iværksat muligheder. For jo hvis interessen var der så ville man anlægge en bane. Et sådan anlæg er ret bekostelig, så man ville jo også gerne ha` at interessen holdt ud i fremtiden, for det er ikke bare at anlægge en sådan bane, nej den skal også vedligeholdes, også en dyr affære, så det var vigtig at der var aktive nok. Alle beregninger synes at holde, og banen blev en realitet i 1989. Nu blev det sådan at man ikke kunne sætte kontingenten efter de faktiske udgifter, dertil var udgifterne for drift af denne tennisbane for høj, altså ville kontingenten blive så stor at medlemmerne ville blive væk, altså måtte man køre tennisbanen med underskud. Og eftersom årene er gået, er interessen også minimal. Konklusion. Tennisbanen blev altså lidt af et fejlskud, ikke noget man siger højt i de kredse hvor man stadig spiller. Den ny opvisningsbane fra 1970 hvor man lige kan skimte den ny tribune. Foto 1993 LS.

Her tribunen på nær hold, billedet er taget i anledning af 68er holdets 25 års jubilæumskamp. Foto 22 maj 1993. UK Foto 1993 L.S. Her et kik ned over den gamle bane fra 1938. Banen har været af så god beskaffenhed at den ikke er lagt om i alle årene, og fremtræder stadig som en jevn og veltrimmet bane. Der siges at arbejdet i 1937 hvor banen blev planeret og anlagt blev udført med så stor flid og akuratesse, og det er grunden til at banen stadig er så god, dertil kommer nok også at banen har været godt passet. Man skal også lige noterer sig, at ved banens anlæggelse var der taget højde for at man fra banens midte havde det højeste punkt, ikke meget, men herfra og ud til alle sider falder nivouet. Jeg husker også fra tiden i 60erne, dengang vi kun havde én bane til alt det bodbold der skulle trænes og spilles kampe på, at når vi indledte turneringen i foråret var der næsten ingen græs på banen, men stille og rolig som foråret skred frem, så kom der også liv i græsset, og ved udgangen af maj var banen igen den gamle bane, jevn, pæn og rar at spille på.

Her ses 7 mands banen med tennisbanen i baggrunden. Foto 1993 LS. Der var stadig god gang i teaterarbejdet i Horne I. F. og hver år til friluftspillet skulle man i forbindelse med opsætning af kulisser altid også bygge et musikhus. Hvorfor ikke bygge en permanent Musikpavillon lige op mod friluftscenen. Genial tænkte jeg, og gik i gang med at skaffe hjælpere og midler til byggeriet. Udgifter til materialer løb op i ca. 10.000 kr. et beløb som blev søgt ved Støtteforeningen, som de bevilgede. Alt arbejdet blev udført af frivillige. Støbearbejdet af Hans Bertelsen. Tømrerarbejdet af Otto Lund Hansen, John Kristiansen, og mig Leif Sønderskov. Der blev også indlagt El. Dette arbejde stod Poul Erik Juelsen for. Pavillonen var også tiltænkt brugerne af legepladsen, her kunne børnene med dagplejemødrene sidde og nyde madpakken hvis vejret ikke var helt OK. På billedet ses Otto Lund Hansen, og inde i pavillonen Ottos datter Maja Foto 1993 L.S.

Som det sig hør og bør var der rejsegilde med de traditionelle pølser, øl og vand. Her ses de fleste af deltagerne nyde det i det fine vejr. Foto 1993 L.S. Ivar Larsen dør I 1994 Mindeord. Ivar Larsen har gennem hele sit liv i Horne været en ivrig fodboldelsker, først som spiller, senere som dommer, og interessen for idrætten og Horne Idrætspark førte ham frem til en plads som formand fra 1959 til 1973 i alt i 14 år, selv efter sin udtræden af bestyrelsen var interessen stor for alt hvad der rørte sig på Horne Stadion tog han del i fra sidelinjen. Iver Larsen var også manden der trådte til med økonomiske midler da Stadions lysanlæg skulle renoveres. Lysanlæget (hel nyt) blev således genindviet søndag den 21 juni 1992 i forbindelse med Sportsugen. Ivar er død. Minderne lever. Ivar blev næsten 83 år. Ny Indgangsparti og Billard En ansigtsløftning Der var i nogen tid blevet snakket om et ny og mere imødekommende indgangsparti til Hallen, og man var nu i gang med et nyt projekt. Der blev regnet, ganget og divideret, og det endte med er ret stort projekt. I 1995 byggede man så, og igen efter den gamle opskrift, med kombineret frivillig arbejdskraft. Det ny byggeri kom til at indeholde flere forbedringer, nemlig. Et nyt indgangsparti med forbedret gang og garderobe plads, bedre toiletforhold, og et rigtig flot Billardlokale. Nu fik Billardspillerne optimale forhold. Samtidig blev det gamle Billadlokale frigjort til et dejlig stor mødelokale. Lørdag den 28. okt. 1995 var der indvielse med åbent hus, og formanden for Horne Idrætspark Jens Georg Pagaard gav udtryk for sin store tilfredshed med byggeriet, og takkede både håndværkere og frivillige for godt veludført arbejde. Ligeledes rettede Jens Georg en stor tak til Støtteforeningen fordi de havde finansieret byggeriet, som i alt beløb sig til godt 1 mill. Kr. Først ser vi det ny Billardlokale. Flot ser det ud. Og sådan tog det sig ud efter tilbygningen, som er den del til højre i billedet

Den 20. april 1996 er der vagtskifte i Horne Idrætspark. Goddag og Farvel Lørdag den 20. april var en herlig forårsdag, som mange sikkert vil huske. Ikke mindst Birte og Bakken, der nok vil huske dagen både med glæde og vedmod. Det at slutte deres virke i Horne Idrætspark efter næsten 20 år, er i sig selv en vedmodig stund, men samtidig må det også være en behagelig tanke, at kunne glæde sig over godt og veludført arbejde. Der var mødt mange op for at sige tak. Således indledte Idræts Parkens fornand Jens Georg Pagaard. Det at skulle tage afsked med Jer som Hal inspektørpar efter så mange års ansættelse er naturligvis forbundet med en vis vemod. Og når man tænker tilbage, på den tid der er gået, bliver man fuld af både respekt og beundring for den indsats I har ydet.

I har også været med til at præge udviklingen fra før Hallen blev bygget. I har med jeres rolige og ligefremme væremåde skabt en atmosfære, så alle både børn, unge og ældre kan lide at komme her. I har taget Jeres arbejde meget seriøst og sat en ære i at tingene fungerede, uanset om det var en ganske almindelig aften, en aften med Bankospil, eller en festaften med mange mennesker til spisning og dans. Denne indstilling til arbejdet har skabt respekt udadtil og medvirket til at trække mange arrangementer til Horne Hallen. I har plejet Idrætsparken, som var det jeres eget og haft god orden i alle ting. I har givet en ekstra nap med, når der var behov for det. Vi har endda haft indtryk af, at i har nydt det. Sidst men ikke nindst har i været gode at samarbejde med. Dette gælder ikke alene for Idrætsparkens bestyrelse, men også fra brugerne af anlæget, er der ofte blevet givet udtryk for glæde ved samarbejdet. Nu hvor i stopper, vil vi håbe for jer, at i vil nyde den tid i får fremover, og at vi stadigvæk alle vil kunne møde jer her på anlæget. Endnu engang tak for Jeres store indsats Så var der tid til velkomst til Lone Jensen og Niels Hviid, og som Jens Georg udtalte. I har nok følt, at det var en udfordring at overtage pladsen efter Birte og Bakken som vi ønsker jer held og lykke til. I skal nu til at sætte jeres præg på anlæget her, og vi håber i vil møde forståelse for, at tingene kan gøres på en lidt anden måde, uden nødvendigvis at I blive dårligere af den grund. Udtalelser som Sådan gjorde Birte og Bakken ikke undgår I næppe at høre i den første tid, men det er vel naturlig. Vi ønsker jer velkommen til jobbet og glæder os til et godt samarbejde med jer fremover. Derefter fik Kurt Aggeboe ordet, han var formand for Idrætsparken da Bakken i sin tid blev ansat som stadioninspektør. Han var, som han udtrykte det, noget skeptisk med hensyn til om der nu var et job, hvor man var istand til at holde på en ansat, da det i begyndelsen ikke var et fultidsjob. Men som tiden gik, og Hallen blev bygget, var der jo mere en nok til Jer begge. Herefter tog Kaj Nielsen ordet, og på vegne af Horne Idrætsforenings formænd i Birte og Bakkens ansættelsestid, ville han også sige tak for et behagelig samarbejde. Vi har været 5 gamle formænd, og jeg synes I har klaret det meget fint. Bare det, at i har slidt 5 gamle formænd op, borger på en god kvalitet i Jeres udholdenhed og daglig virke. Bakken takkede på ham og Birtes vegne for de mange bevægende ord, takkede for tilliden, og ikke mindst en tak for omgangstonen med alle implicerede, såvel i Horne som dem der kom udefra. Tak. Og så går vi over til den skindbarlige virkelighed Lone og Niels er fremtidens Halbestyrerpar. Her afsluttede Lone den meget vellykkede eftermiddag med at sige. Tak for de mange venlige velkomstord. Vi håber nu vi kan indfri alle forventningerne, for vi har viljen og gå-på-modet. Da jeg gik hjem fra denne skelsættende begivenhed i Horne Idrætspark var det med tankerne om at det havde været en god Goddag og Farvel Reception. Det synlige bevis herfor, var et veld at blomster og gaver. Der blev fremsat ønsker om mere omklædnings plads til de udendørs aktiviteter I 1998 fremkom Idrætsforeningen med ønsker om at kunne benytte Hallens omklædningsrum. Det var dog ikke særlig praktisk, da disse kun kunne benyttes indefra. Men Idrætsparken begyndte at undersøge om man kunne bygge et vindfang på, således man på en skånsomt måde kunne løse problemet. Da man havde fået udført brugbare tegninger, søgte man Støtteforeningen om det økonomiske, og her får man grøn lys. Byggeriet bliver udført i 1999, og med et snuptag får man næsten fordoblet sine omklædningsfaciliteter.

P-pladsen skal renoveres Den store P-plads er jo købt og ejes af kommunen, men den lille P-plads i sydenden er Idrætsparkens egen, og den var ikke lagt i faste rammer endnu, men pludselig sker der noget, der bliver mobiliseret kvalificerede, igen frivillige kræfter, og en færdiggørelse af pladsen bliver en realitet, og man får ca. 20 p-båse. Og det bedste af det hele er at man får en fin afslutning ind mod Horne Stadion, som i sig selv betyder at man føler sig mere velkommen. Under denne renovering havde man også været nød til at fælde nogle af de store Elmetrær, de havde fået den berygtede Elmesyge, men et minde om træerne som var plantet i forbindelse med anlæg af Stadion i 1938 skulle én af træerne forblive som en skulptur. Den sidste af de store trær stod lige ved indgangen til Stadion, og det var den der skulle blive en skulptur. Træskulptur Bevægelse Den 6. juni 1999 blev det gamle Elmetræ foran Horne Hallen officielt indviet, ikke som træ, men derimod som en fantastisk flot skulptur udført af Rikke Lauridsen. Hun har valgt at kalde den for Bevægelse, et meget passende navn, hvad angår stedet, og hvis man går lidt rundt og betragtet skulpturen kan man faktisk godt se forskellige aftegninger af menneskekroppe i bevægelse. Et flot kendetegn som nu præger indgangen til Horne Stadion. Rikke har som en del af sin uddannelse, og uden løn udført det store arbejde og Horne I.P. siger hende tak for det flotte resultat. Horne Støtteforening har også støttet projektet, og tak for det. Belysningen der om aftenen oplyser skulpturen er skænket af Theodor Jensen. Flot gestus. Også en tak til Tonnesen for hans støtte omkring det strømførende. Borgmesteren havde i sin indvielsestale mange rosende ord, ikke blot om resultatet, men også til Rikke. Disse ord var velbegrundet. Tak til Kaj Nielsen. Om kunstværket kan holde lige så længe som det gamle Elmetræ, vil kun tiden vise.

Elmetræet i sin velmagt ved siden af det gamle klubhus, og her som Skulptur. Vagtskifte igen Lone Jensen og Niels Hviid hade opsagt deres Halinspektør stilling, og man skulle finde en ny. Lone og Niels havde ved ansættelsen intern aftalt, at hvis ikke de ville trives med jobet, skulle det stoppe efter 5 år. Lone og Niels havde konkluderet at arbejdsindsatsen ikke stod mål med lønnen, derfor sagde de stillingen op. Året er 2001 Den ny Halinspektør blev Thorkil Lindvig, og Cafeteriebestyrer Else Marie Madsen. Kroket banerne Der havde været tilløb til Kroket i flere år, men det var ikke rigtig lykkedes, men pludselig bliver interessen mere intenst, men hvor skulle man spille, for det er ikke en god ide at skulle dele græs med fodboldspillerne, derfor var der store ønsker om at få baner som kun brugtes til Kroketspillet. Jorden lige nord for P-pladsen og den gamle fodboldbane ville være idielt, men mon man kunne købe jorden, som var ejet af Hans Jepsen? Det kunne man ikke, men Hans åbnede en mulighed for et lejemål. Her blev Idrætsparken og Hans Jepsen enige om et lejemål som gik over 10 år, som derefter kunne genforhandles. I 2002 blev der planeret og sået græs, og banerne stod klar til brug efter sommerferien. Kort tid derefter blev der plantet buske hele vejen rundt om det leje areal. Der var nu over 30 aktive Kroketspillere som i forbindelse med træning og kamp i pauserne gerne ville nyde en kop kaffe eller lignende, så ideen til et lille klubhus lige ved banerne lå lige for. Om Kroketspillere er gjort af en bestemt støbning ved man ikke, men de var serdeles aktive, både på og udenfor banen, så der blev arbejdet målrettet hen mod opførelse af dette klubhus. Støtteforeningen blev kontaktet om støtte til en gør-det-selv bjælkehytte til ca. 35.000 kr. Endvidere skulle der også indlægges El og Vand. Støtteforeningen bevilgede, og arbejdet gik i gang. Alt arbejdet blev udført vederlagsfrit. Til Indvielsen i marts 2004 var der over 50 mødt op. Efter div. taler blev der budt på kaffe, pølser, øl og vand. Næsten alle var bænket inde i hytten til dette traktement, men man sad tæt. Man kunne fornemme på Krokketfolket at man var taknemmelig, men også at man var istand til at udnytte det, for Krokketfolket er gjort af en god støbning og fortjener gode forhold at spille under. 125 m. er lidt for langt at gå når man trænger, derfor havde Kroketspillerne længe ønsket sig et toilet bygning i forbindelse med hytten og banen. I 2008 kom den økonomiske side af sagen på plads. Torvedagsudvalget gjorde det mulig ved at støtte med 50.000 kr. Og tunind tak for det.

Toilethytten der ligger bag ved Krokethytten indeholder hele 2 toiletter med håndvask. Endvidere er der gjort plads til et lille opbevaringsrum. Hytten er fuld isoleret, så selv om det fryser, kan der skylles. Idrætesparken ønsker held og lykke med hytten, og siger Kroketfolket tak for det frivillige arbejde der er udført. Tak for hjælpen til Sdr. Malle Maskinstation og alle øvrige der har været involveret. Her har Tistrupnews været på besøg med et kamera til et af de mange Kroketstevner som er blevet afholdt i Horne. Her råhygger man i strålende solskin Hel i Western stil og flot ser det jo ud Rygeloven i 2007 Fra 1. august blev rygeloven udvidet til også at omfatte Idrætshaller. Det betød kort og godt, total rygeforbud til arrangementer i alle Idræts Haller i Danmark.. Dette rygeforbud blev hilst velkommen af mange, men Bankofolket var ikke ubetinget glade for forbudet. Ville det betyde en tilbagegang? At man kunne blive nød til at indstille denne traditionelle

aktivitet. Hvis det skete ville Idrætsparken komme til at mangle indtægter for 52 Banko torsdage om året, altså en indtægt på ca. 125.000 kr. Idrætsparken som var en del af Bankospillene (Støtteforeningen) ville heller ikke længere kunne tilfører kontoen yderligere kapital. Støtteforeningen havde nu i næsten 25 år været det økonomiske fundament og omdrejningspunkt i Idrætsparken. Bankospillene forsatte, dog med en mindre tilbagegang, men stadig med overskud. Ny Køkken - Ny Store Tanker Både Horne Sogneforening og Idrætsparken udtænkter plane for at fremtidssikre Horne I det herrens år 2008 blev der tænkt store tanker i Horne, man havde på et stort møder indsamlet mange ideer til hvordan Horne og Horne Idrætspark kunne se ud i fremtiden, og det skortede ikke på ideer, der var blevet arbejdet i grupper, hvor også man så stor aldersspredning, ikke noget dårlig sammensætning, når ideer for fremtiden skal formes. Der var vildt mange ideer, og man fandt ved samme lejlighed også ud af at fantasien i Horne ikke fejler noget. I referatet fra Idrætsparkens Generalforsamling 11. marts kunne man læse følgende i Formandens beretning. Multihallen, eller som jeg hellere vil kalde det. En udvidelse og fremtidssikring af Idrætsparken. Det har vi brugt en hel del tid på i det forgangende år. Et møde med Støtteforeningen affødte en god debat, hvor de største panderynker viste sig omkring en mulig strukturændring omkring driften af anlæget. Den skulle indebære, at en lønnet person skulle stå for driften af anlæget, og de forskellige brugere og foreninger skulle indrages mere i beslutningsprocesserne omkring anlægget. Herefter blev alle forenings bestyrelsesmedlemmer indkaldt til et stort møde, hvor vi ville få en fornemmelse af, om vi skulle forsætte arbejdet omkring en udvidelse. Jeg vil ikke gå i detaljer med mødet, men kort fremhæve følgende punkter. Skepsis omkring økonomien og indsamling af midler. Modstand imod at foreninger og brugere skulle inddrages i driften. God ide med nytænkning, men kan vi det her i Horne? Køkkenudvidelse kontra Kroen ikke godt. En god debat omkring emnet. Der var desvære ikke den gejst og vilje, som dengang man byggede Hallen, men der var til gengæld heller ikke den store modvilje til en udvidelse. Derfor indkalder vi nu hele Sognet til et møde, så vi kan tage den endelige beslutning om en fremtidssikring, eller om vi blot skal koncentrerer os om at få køkkenet moderniseret. Netop køkkenet kontra Kroen mener nogen er et ømtåleligt emne. Vi skal selvfølgelig ikke tage levebrødet fra Kroen, men på den anden side, skal vi også bestræbe os på at få økonomi i tingene i Idrætsparken. Vi har i Idrætsparken nogle regler for, hvordan vi forholder os til fester og gilder i forhold til Kroen. Den ny bestyrelse skal snarest i gang med at få disse regler opdateret i samarbejde med Kroen, således at der i offenligheden ikke er nogen tvivl om, hvad Idrætsparken kan og må gøre i dette sammenhæng. Man Sonderer Mulighederne I Horneposten kunne man følge Idrætsparkens oplæg og arbejde med projektet. Herfra bringer jeg følgende. Idrætsparkens Bestyrelse rejste nu land og rige rundt og så på Idrætscentre som noget vi kunne kopierer, som passede til Hornes Sogns størelse, og vore ambitioner

Rundturen frembragte ideerne, og man fik fremstillet tegninger til et storstilet projekt, et projekt til 8-10 mill. kr. Idrætsparkens Bestyrelse var virkelig ambisiøse på Horne Sogns befolknings vegne. Man kan læse følgende i Horneposten aug. 2008 Referat fra Stormøde i Idrætsparken Formanden for Idrætsparken Kurt Burkarl bød velkommen og informerede om de sidste 2 års arbejde i HIPs bestyrelse vedrørende Hal-projektet, herunder møder, studieturer og research. Han fortalte, at det primære formål med mødet var at få en snak om Horne Hallens fremtid. Hvis bestyrelsen skal forsætte med Hal-projektet, kræver det minimum 97% opbakning. Det store spørgsmål er simpelhen: Hvad vil vi med Hallens fremtid? Orientering om Horne Idrætspark: Inden vi går videre mente formanden, at det var på sin plads at præciserer hvad HIP egentlig er. Det er en selvejende institution, der forestår udlejning af Hallen og tilhørende baner. Indtægterne kommer primært fra lejeintægter og tilskud fra Støtteforeningen. HIP har intet med f.eks. Horne Idrætsforening at gøre, men det er bestyrelsens ønske at opnå et tættere samarbejde med de foreninger, der benytter Hallen. Projekt-gennemgang: Halinspektør Thorkil Lindvig gennemgik herefter tegningsforslaget til den ny Horne Hal på vegne af HIP. Det er vigtig at nævne, at det kun er et udkast, da mulighederne for indretning er mange. Prisen vil, afhængig af den endelige udformning, ligge på omkring 8 mill. kr. Darum-Hallen: I Darum ved Esbjerg, har man gennemført et projekt, der har mange lighedspunkter med vores. Derfor havde HIP bedt primus motor bag projektet Henning Nielsen om at bidrage med et indlæg om, hvordan de havde grebet sagen an. De stardede tilbage i 1985 med første spadestik, og er nu ved vejs ende. Det handler om at sætte sig et mål, herefter lave nogle delmål og ikke mindst have styr på sine strategier. Kort sagt. Hvad vil man, og hvordan bære man sig ad? Vær realistisk omkring mulighederne i Sognet. Man startede med at bygge en Hal, der dækkede datidens behov omkring idrætsudøvelse, men som årene gik, begyndte man at mangle lokaler til børneaktiviteter, mødelokaler og ikke mindst et cafeteria. Dette resulterede i en udvidelse, der stod færdig i 1994. Den sidste del af projektet var en multihal, der skulle bruges til teater, musik og kultur. I dag fremstår Darum-Hallen som et topmoderne idrætscenter med uanede muligheder. Samfundet har ændret sig siden 1985, og man har hele tiden været opmærksom på, hvad retning det har udviklet sig i. Derfor har man nu et center der afvikler musikarrangementer, afholder kursusvirksomhed i samarbejde med Esbjerg Kommune, har topmoderne træningsfaciliteter og mange andre aktiviteter. I mange år havde man et meget sløjt salg af byggegrunde i byen. De sidste måtte næsten foræres væk, men nu udstykker kommunen igen, og der er rift om dem denne gang. Det er vigtig at få tilflyttere med ind i aktiviteterne og glem ikke pensionisterne, de er meget aktive i vore dage. Et godt samarbejde med kommunen er ligeledes vigtig, en moderne Hal skal fremstå åben med meget glas, og der skal hele tiden nye ideer og tiltag til for at overleve. Moralen er således, at hvis man vil, så kan alt lade sig gøre, men ingenting kommer af sig selv. Darum projektet var meget fristende at kunne kopiere, også fordi byerne havde flere lighedspunkter. Debat: Herefter fulgte en lang og god debat omkring aftenens emne, hvor der var mange relevante spørgsmål fra salen. Hvor stor var opbakningen i Darum i forhold til i aften? Det var det samme. Der var aldrig mere end 90 personer til stormøderne, men folk vil gerne give penge, når det kommer til stykket. Hvordan styrede man projektet i Darum? En lille styregruppe der brugte professionelle konsulenter. Hvis der er for mange personer involveret, bliver det aldrig til noget.

Hvordan vil man skaffe penge til at bygge den ny Hal? Gennem lån, fonde og private investorer (andelsbeviser) Der er f. eks. Gode skattemessige fordele ved bidrag op til 14.000 kr. Kan det styrke kulturen i Horne? Ja vi vil ha` lettere ved at kunne bevarer både Skole, Dagli Brugsen og Kroen hvis vi udbygger og fornyer Idrætsparekens faciliteter. Hvad er konsekvenserne ved en fiasko, hvis vi beslutter at starte projektet op? Det bliver ingen fiasko, det bliver en succes. Er der slet ingen modstandere af projektet tilstede i aften? Ingen raktioner. Kan man dele projektet op i etaper af hensyn til økonomien? Ja, ingen problemer i det. Flere spørgsmål var relevante og svarene meget realistiske, dog set med en tone over til det optimistiske, og man kunne runde en god og konstruktiv møde af med forhåbninger. Formanden takkede for mange gode bidrag til debatten, og stillede det spørgsmål alle var kommet for at få svar på. Skal vi gå videre med projektet eller ej? Forsamlingen svarede i kor. Ja Selvfølgelig Tak, så går vi videre, og næste skridt er at få styr på finansieringen. Man vil snarest gå i gang med at indhente forhånds tilkendegivelser på bidrag fra Sognets indbyggere. Dette blev modtaget med spontane klapsalver, og mødet blev hævet. Der blev hen over sommeren arbejdet videre med projektet og der blev redegjord for både omfanget af udvidelsen. (Man kunne se tegninger i Hallen.) men også hvor vigtig det var, at men i Sognet viste interesse for dette projekt, som ville betyde at der skulle indsamles et betydelig beløb. Hele projektet stod til at koste 8 10 mill. kr. Ligesom ved andre store indsamlinger skulle alle husstande i Sognet besøges. Da dette store arbejde var tilendebragt synes jeg der var stor tavshed til resultatet, men omsider fremkom den. Interessen havde været beskæmmende lille. Når jeg skriver lille, så er det set over til, alt taget i betragtning omkring den skattefordel der kunne opnås, og at man kun fik tilsagn om ca. 600.000 kr. ikke meget når man skulle bruge over 8 mill. kr. Jeg havde hørt, at man havde forventet et resultat omkring 2 mill. kr. ved denne indsamling. Konklutionen var klar. Det store arbejde med projektet var vel ikke nytteløs, idet man fik taget temparaturen på befolkningen i Horne Sogn. Tidlige tiders store opbakning til stadionudvidelse, klubhus og Hallen, havde ikke samme opbakning mere. Man kan sige at langt største del af indbyggerne tænker mere på sig selv end fællesskabet, og det er ikke en Horne fenomen, men en tendents i hele samfundet. Ingen Mulithal i denne omgang, men et nyt køkken skulle man ha`. Horne Idrætspark informerer I Horneposten. I bestyrelsen har vi erfaret, at nogle fejlagtig har fået den opfattelse at Idrætsparken forsøger at konkurerer med Kroen. Dette har dog ikke hold i virkeligheden, og så kraftig som det nu lader sig gøre, skal her pointeres, at HIP ikke hverken vil eller skal konkurerer med Kroen, dette har aldrig været meningen, og bliver det heller ikke. For det videre arbejde med fremtiden i HIP, så var det nødvendig at gøre noget for at komme konkurencespøgelset til livs. Dette blev gjort med en række møder med Kroen, som har udmøntet sig

i en aftale om, at vi hver især, HIP og Kroen bakker hinanden op, samt hvor det er mulig, samarbejder. Køkkenet. Den længe ventede og planlagte renovering af køkkenet og cafeteriet går nu snart i gang. Køkenet skal udvides og moderniseres, så de forsatte øgede krav i forhold til håndtering af fødevarer kan overholdes. Ligeledes vigtig er det at arbejdsforholdene bliver gjodt nutidige. Cafeteriet skal ha` en tiltrængt overhaling, der blev også planlagt at sætte vinduer i ud mod Hallen, man kunne så sidde og nyde en kop kaffe eller sodavand og se en håndboldkamp samtidig. Det er også vigtig at skrive, at Hallens køkken/cafeterie har fået en ELITE SMILEY. Køkken/Cafeterie Arbejdet bliver påbegyndt og med Halinspektør Thorkil Lindvig i spidsen bliver der udført et stort og godt stykke frivillig arbejde. Økonomien er sikret gennem LAG-midler og Støtteforeningen igen, igen. NB! Fødevarestyrelsen var den 31. marts 2009 på besøg i hallen for at godkende det ny køkken. Fødevarestyrelsen havde intet at bemærke, og køkkenet er taget i brug. Horne Hallen får en Hjertestarter HIP havde søgt Tryg-fonden om midler til en Hjertestarter, men fået afslag, derfor var det rart at det lykkedes at finde lokale sponsorer til en hjertestarter som hænger ved hovedindgangen, og kan benyttes af alle. Foruden en anonym, så er det Johan Sprangers, Strangko, Støtteforeningen samt Karen og Jørn Thomsen det har sponsoreret Hjertestarteren + medfølgende kursus. En stor tak til dem. Nu sker der noget I 2009 sker der noget nyt, eller noget andet kunne man sige. Planerne om en Multihal var nu lagt i mølposen, men en ny situation opstår. Men en personlig dopnation i omegnen af 1 mill. kr åbner det mulighed for en deludvidelse. Denne udvidelse projekteres til ca. 2 mill. kr. og skal indeholde et Fitnes og motions center, nyt mødelokale, bedre infgangsforhold med direkte indgang til Cafeteriet, et projekt der bliver sat i gang i 2012 Den gamle Billard rum bliver Fitnes og motionsrum, og billard flyttes tilbage til den gamle billard lokale, der hvor man har haft mødelokale, altså et omfattende stykke arbejde. Igen bliver det et stykke arbejde som omfatter frivillig arbejde, der går hånd i hånd med de lokale håndværker.

Dette byggeri skal vise sig at blive generet af rigtig dårlig vejr, det regner næsten hver dag, og arbejdet som var tidsplanlagt til at stå færdig til ca. 1. dec. Blev udsat gang på gang, og forventes nu først færdig til ca. 1. marts 2013 Og så var der rejsegilde Med pølser, øl, vand og kaffe som det sig hør og bør. Hovedsponsor Kristian Pallesen er her fotograferet sammen med Idrætsparkens formand Holger Schmidt midt i billedet. Dette er det nyeste billede af byggeriet, og er fra 2. feb. 2013 Foto L.S.

Den 6. februar 2013 blev Fitness lokalerne installeret. Alle maskinerne er indkøbte. Den ny Fitnesscenter åbner nu milighed for god motion til alle, og iiii hvor bliver vi sunde her i Horne Her sidder Thorkil Lindvig og koder kort og nøglevedhæng til brug for adgang til Fitness lokalet. Åben Hus Den 16. februar var der så åben hus i det næsten færdige byggeri, rigtig mange kom forbi og kikkede intresserede på, men også mange bestildte tid i form af et abonnement. Her kunne man booke sig ind med forskellige tidsintivaller, og sådan så mulighederne ud.

Her ses et lille udsnit af de mange besøgende, mon det er noget for os? Eller. Ja selvfølgelig er det noget for os, for en god omgang motion skader aldrig. Her er det Gudrun Pedersen der får en cykeltur i Fitness centrets behagelige omgivelsen. Selve indvielsen forsøges planlagt til engang i marts, hvor Idrætsparken inviterer til reciption.

Sådan finder man Horne Idrætspark Formænd i Horne Idrætspark 17 forskellige formænd har været på posten i de 75 år som foreningen var bestået 1937 1943 Kristian Hindsig 1943 1947 Ejnar Lindvig 1947 1949 Kristian Holm 1949 1955 A. Nielsen 1955 1959 Holger Pedersen 1959 1973 Ivar Larsen 1973 1974 Poul Plauborg 1974 1976 Svend Aage Vesterbye 1976 1992 Kurt Aggeboe 1992 1998 Jens Georg Pagaard 1998 2001 Brian Hansen 2001 2003 Keld Jochumsen 2003 2007 Per Jespersgaard 2007 2008 Jens Henning Gydesen 2008 2009 Kurt Burkarl 2009 2011 Søren Kristensen 2011 Holger Schmidt Horne Hallen fylder i 2013 32 år, ser stadig ung og indbydende ud. Medarrangør Idrætsparken Har lagt græs og hal til store begivenheder hvor de flere gange var medarrangør.

Her en oversigt over de største begivenheder. Der har lige fra starten været promenente personer på Horne Stadion således både til hånd og forboldkampe hvor der flere gange har været landsholdsspillere på banen. Én skal lige nævnes, det er Allan Simonsen som også opnåede at blive kåret til Europas bedste fodboldspiller. EfB Vejle Horsens AGF og B 1909 har spillet på Horne Stadion. DGIs Fodboldskole. Her Kontrakten med Pallesen og Pilmark og 3 adgangsbiletter På scenen i Hallen har der været en stribe af berømtheder. I flæng kan nævnes. Linie 3 Østjydsk Musikforsyning Pallesen og Pilmark Kaj Løvring Lars Lilholt Gnags Klaus og Servants Johnny Reimar Finn Nørbygaard Thomas Eje Tørfisk De Gylne Løver, Bjørn og OK og flere andre. På Friluftscenen har vi set og hørt Sir Henry Walkers Made in Denmark Harmoniorkestret Kernen Laredo Nattens Dronning og endnu flere. Dertil kommer alle de 27 friluftsspil som er spillet på scenen fra starten i 1959. Mange Revyer og Høstfester, Jubilæer og Gymnastikopvisninger, Flying Superkids, Power Tumbling, Fed Fredag og Bazar, Modeltogsudstilling og Juletræsfester, Stor Banko Show med Banko Poul alias Poul Horsbøl. Og lokal Bankospil hver torsdag i alle årene i alt over 1600 bankospil.