1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener vi heller ikke, at vi i dag har fundet den rigtige balance i forhold til børnene. Det er derfor, vi vil nedsætte en ydelseskommission, som skal komme med anbefalinger til et nyt ydelsessystem. Hvis der med fattigdomsydelser menes kontanthjælpsloft og integrationsydelse, så er svaret nej. Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen skal ikke afskaffes. For det er med til at sikre, at flere børn ser mor og far rykke sig fra offentlig forsørgelse til et aktivt liv på arbejdsmarkedet. Der er i dag 40.000 færre børn, der vokser op i hjem, hvor forældrene er på kontanthjælp, end der var, da vi indførte kontanthjælpsloftet. Det er en kæmpe socialpolitisk sejr. For vi ved, at kontanthjælpen går i arv. Den bedste hjælp, vi kan give de børn, der vokser op i hjem, hvor mor og far er på kontanthjælp, er derfor et arbejde til forældrene. Og det bidrager både kontanthjælpsloft og integrationsydelse til. Det er misvisende at kalde kontanthjælpsloftet, 225-timers-reglen og integrationsydelsen for fattigdomsydelser. Tidligere var forskellen på at være på offentlig forsørgelse og at tage et arbejde for lille. Vi har øget incitamentet, og det har fået flere i arbejde. Det er vigtigt, at det altid skal kunne betale sig at arbejde. Reduktionen af ydelser har været en medvirkende faktor til, at folk er kommet i arbejde.
2. Skal børnefamilier have lov at bo uden for Udrejsecenter Sjælsmark? For Socialdemokratiet er det afgørende, at afviste asylansøgere ikke kan modarbejde sig til et ophold i Danmark. Danmark er en retsstat, hvor man følger myndighedernes afgørelse. Når det så er sagt, så er det selvfølgelig ikke børnenes skyld, at deres forældre modarbejder myndighederne. Derfor vil vi skærme børnene bedre på Sjælsmark end vi gør i dag. Vi kan ikke give dem et liv og en fremtid i Danmark, men vi kan skærme deres barndom bedre, mens de venter på at rejse hjem. Det er ikke meningen, at man skal opholde sig på et udrejsecenter i længere tid. Men der er tale om familier, som har fået afslag på ophold i Danmark, og hvor forældrene tager deres børn som gidsler ved at nægte at efterkomme myndighedernes afgørelse. Børnene på udrejsecenteret har adgang til skole og fritidsaktiviteter. Men det kan desværre ikke undgås, at børnene er påvirkede af den usikre situation, som deres forældre har bragt dem i ved ikke at ville rejse hjem. Afviste asylansøgere skal rejse hjem. De skal slet ikke være i Danmark. Derfor skal familierne heller ikke ud og bo uden for centrene. Børnefamilier må gerne bosætte sig udenfor centrene, hvis de deltager i egen hjemsendelse, mens børnefamilier ikke må bosætte sig uden for centrene, hvis de ikke deltager i egen hjemsendelse. Sådan er reglerne i dag. Det vil vi ikke ændre.
3. Skal der indføres minimumsnormeringer i daginstitutionerne? Men vi er enige i, at normeringerne skal være bedre, og at der ikke er hænder nok til vores børn. Men manglende hænder er grundlæggende et spørgsmål om kommunernes økonomi. Og derfor vil vi sørge for at pengene følger med, når der de kommende år kommer flere børn. Det er meget vigtigt, at der er nok voksne til at passe på vores børn, når de er i institution. Venstre og regeringen har allerede sammenlagt givet over 1 mia. kr. til mere pædagogisk personale i daginstitutionerne, hvilket har sikret flere pædagoger og bedre daginstitutioner. Det fokus vil vi fortsætte. Der skal flere voksne til at passe på vores børn. Vi mener ikke, at vi fra Christiansborg skal detailstyre daginstitutionerne. Det er kommunerne, der er tættest på borgerne, og det er dem, der er de bedste til at styre daginstitutionerne. De skal have den fornødne fleksibilitet og frihed til at indrette daginstitutionsområdet på den bedste måde i deres kommune, uden at vi fra Christiansborgs side detailstyrer indretningen af området. Den type beslutninger træffes bedst lokalt. Vi fra Christiansborg skal ikke diktere, hvordan den enkelte børnehave eller vuggestue skal indrette sig. Det er en kommunal opgave at fastsætte normeringer.
4. Skal vi have en national handleplan, der kan bekæmpe krænkelser blandt børn og unge på nettet? Der gøres i dag alt for lidt for at bekæmpe digital mobning blandt vores børn og unge. Vi foreslår en øget indsats, hvor både børn, forældre og lærere bliver bedre til at tackle de dilemmaer, som internet og sociale medier skaber i vores børn og unges hverdag. Men om det konkret kræver en national handleplan, har vi endnu ikke lagt os fast på. Vi har allerede sat initiativer i gang, så vi kan dæmme op for deling af eksempelvis nøgenbilleder på nettet uden samtykke. Vi har skærpet straffen, styrket politiets behandling af konkrete sager og skruet op for den forebyggende indsats på ungdomsuddannelserne. Vi må og skal gøre noget for at bekæmpe krænkelser blandt børn og unge på nettet. Det skal der ikke herske tvivl om. Den alt for omfattende Umbrella-sag viste, at børn og unge ikke ved nok om, hvad man må, og hvad man ikke må på internettet. Digitale krænkelser blandt unge kan derudover forårsage mental mistrivsel, som vi ser stigende problemer med i samfundet. Venstre vil derfor arbejde målrettet for, at færre børn og unge mistrives mentalt, og at der tages endnu bedre hånd om digitale krænkelser. Vi vil arbejde for en bred indsats, hvor en national handlingsplan godt kan være en del af den løsning. Regeringen har faktisk allerede taget en række initiativer for at bekæmpe krænkelser på nettet. Straframmen er bl.a. blevet hævet.
5. Skal udviklingsbistanden øges? I takt med at Danmark bliver rigere, skal vi også bruge flere penge på udviklingsbistanden. Regeringen har sat udviklingsbistanden på et fornuftigt niveau, så Danmark er et af de få lande i verden, der lever op til FN-målsætningen om at give 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand. Ved at sætte udviklingsbistanden på det niveau har vi frigivet penge til at investere i eksempelvis bedre sundhed og ældrepleje og en forstærket indsats for at give børn fra sårbare familier en bedre start på livet. Samtidig bruger vi et historisk højt beløb på humanitære indsatser særligt i nærområderne, hvor pengene rækker længere, så vi kan hjælpe flere børn og deres forældre. Danmark lever op til FNs anbefaling, og det skal vi også gøre fremover. Markant Det Konservative Folkeparti ønsker at hæve udviklingsbistanden til 0,8 procent af vores BNP. Det er vigtigt, at vi tager del i den opgave det er, at skabe stabilitet og vækst i de områder af verden, der er præget af fattigdom.
6. Skal udviklingsbistand i højere grad rettes mod nærområderne? Og Afrika I takt med at Danmark bliver rigere, skal vi også bruge flere penge på udviklingsbistanden. Men kun hvis udviklingsbistanden hæves - man skal ikke fjerne penge, som skal hjælpe fattige i andre verdensdelse. Vi skal fokusere på at hjælpe flygtninge der, hvor det gør størst gavn. Det gør vi bedst i nærområderne. Venstres stramme og konsekvente udlændingepolitik har bidraget til, at antallet af asylansøgere i Danmark er faldet markant. Det har frigjort midler til at hjælpe flest mulige flygtninge i nærområderne. I 2019 afsatte vi derfor også 2,6 mia. kr. til humanitær bistand til særligt nærområderne. Det er det højeste niveau nogensinde. I Det Konservative Folkeparti mener vi, at man bør øge fokus på de værdier, der følger med udviklingsbistanden. Der skal tages højde for demokrati, menneskerettigheder og modvirkning af korruption. Vi kan hjælpe langt flere i nærområderne.
7. Skal frivillige i højere grad hjælpe til med at udvikle velfærden i Danmark? Hvis det er et supplement til den offentlige velfærd og ikke i stedet for. Ikke på bekostning af fast personale. Frivillige er en kæmpe ressource i det danske samfund. De bidrager i foreninger, ved folkekære arrangementer og i mødet med den enkelte borger. Fx er der flere ældre, der nyder at tilbringe tid sammen med en frivillig person. Det bidrager til at mindske ensomheden hos den ældre. Frivillighed er entydigt godt, så længe vi husker på, at det stadigvæk er det offentlige, der står for kerneopgaverne i velfærdssamfundet. Frivillighed er rygraden i det danske samfund. Som konservative er det afgørende for os balancen mellem den sociale tryghed og de gensidige forpligtelser mellem mennesker. Frivilligt arbejde er også velfærd.