Københavns Universitets Biblioteksservice / KUBIS Universitetsbibliotekaren 21. november 2014 Sagsnr. 2009-024391 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Serviceprofil 2015
I. Indledning I henhold til KUBIS2-aftalen fastsættes KUBIS serviceydelser i KUBIS Serviceprofil (afsnit 12), der besluttes af KUs rektor og KBs direktør i fællesskab, efter indstilling fra biblioteksudvalget (afsnit 8). Den hviler på KUBIS Strategi, der fastlægges på samme måde, og udgør sammen med denne grundlaget for den biblioteksfaglige ledelse af KUBIS på alle planer. KUBIS Serviceprofil omfatter dels generel service til alle bibliotekets brugere, såvel forskere og studerende ved Københavns Universitet som hele den interesserede offentlighed og erhvervslivet, dels mere målrettede services for særlige grupper af KU brugere - forskerservice, studenterservice og underviserservice. Serviceprofilen omfatter derudover en række krav til servicekvaliteten. De informationsteknologiske og ressourcemæssige vilkår samt andre rammebetingelser for KUBIS-bibliotekernes virksomhed udvikler sig i disse år så hurtigt, at beskrivelsen af deres serviceprofil bør revideres årligt. II. Services A. Generel service 1. Den primære service over for KUs ansatte og studerende er levering af de digitale såvel som trykte videnressourcer, der er fornødne for deres forskning, undervisning og øvrige akademiske aktiviteter. De digitale videnressourcer: videnskabelig information, i denne sammenhæng primært i form af tidsskriftsartikler og bøger i fuldtekst, databaser, ordbøger og øvrig digitaliseret information, skal være til rådighed så bredt som muligt for KU-brugerne, bortset fra sådanne, som kun har snæver fagspecifik interesse, og som det derfor vil være for dyrt at købe generel KU-adgang til. De digitale videnressourcer finansieres i fællesskab mellem de interesserede parter og administreres af KUBIS fælles licensadministration (AIR/elektroniske ressourcer). 2
De trykte videnressourcer: ved alle bibliotekerne indgår i den fælles KU biblioteksservice, dog med rimelige begrænsninger for så vidt angår institutbibliotekernes præsenssamlinger, særsamlinger eller andre særlige forhold. 2. Forskernes og de studerendes adgang til bibliotekets videnressourcer formidles igennem en integreret søge- og bestillingsflade (Discovery and Delivery-System). Systemet skal omfatte alle videnressourcer ved KB som nationalbibliotek 1 samt KUB- og KU-bibliotekerne, med klar angivelse af, hvordan brugerne får adgang dertil. Dette indbefatter bl.a. søgninger i bibliotekets licensbaserede samlinger af elektroniske artikler og bøger, så vidt muligt på artikelniveau. Der bør endvidere være adgang igennem selve systemet til Open Access-ressourcer, som er særligt relevante for KU. Bibliotekets logistiksystem skal sikre, at bøger m.v. leveres hurtigt på tværs af alle biblioteksenhederne. 3. Bøger og tidsskrifter, som KUBIS-bibliotekerne ikke selv har eller som, der er lange ventetider på, skaffes til veje via det nationale eller internationale lånesystem. 4. Den primære servicefunktion understøttes af en personlig servicefunktion, både face-to-face, telefonisk og digitalt baseret, hvorigennem brugerne altid kan få personlig vejledning i benyttelsen af bibliotekets egne informationsgrænseflader samt andre faglige vidensystemer som KUBIS enten køber KU-adgang til, eller som ligger til fri global benyttelse. 5. Denne service udbygges med web-baserede vejledninger og tutorials i benyttelsen af de nævnte vidensystemer. 6. For at få status som KU-bruger af KB/KUBIS services, skal KU-ansatte og KU-studerende tilmelde sig KBs lånerregister via de pågældende tilmeldingsblanketter på KBs hjemmeside. 1 Nationalbibliotekets samlinger er i et vist omfang til rådighed for forskerne via den særlige institutlånsordning 3
B. Forskerservice 7. Forskerne har adgang til via institutlåneordningen at låne bøger på særlige vilkår. 8. Udover adgangen til videnressourcer og de tilknyttede generelle tjenester bør forskerne kunne have adgang til særlige systemer, der understøtter deres administration af egne forskningsdata og formidling deraf. KUBIS bistår med opsøgende og konkret rådgivning og vejledning indenfor dette felt. 9. KUBIS tilbyder forskere og undervisere adgang til at få personlig vejledning i bibliotekets og fagets informationssystemer i eget arbejdsmiljø. 10. Endvidere bør Ph.D.-studerende som led i deres samlede undervisning tilbydes undervisning og andre kompetenceudviklende aktiviteter med hensyn til fremfinding, anskaffelse og administration af videnressourcer. 11. Bibliotekerne tilbyder forskermiljøerne og andre interesserede parter inden for KU adgang til bibliometriske services samt assistance til forskningsregistrering og -validering i CURIS. Eventuel betaling for bibliometriske ydelser sker på grundlag af lokale forhold og aftaler. 12. Endelig tilbyder en fælles KUBIS copyright-service følgende specifikke tjenester: a) generel vejledning m.h.t. copyright; b) specifik information om copyright-status for givne publikationer, som KU har licens til; c) copyright-clearing for individuelle publikationer. Denne service tilbydes indenfor nærmere fastsatte ressourcemæssige grænser. A) og b) er også åben for undervisere og studerende. C. Underviserservice 13. Underviserne tilbydes rådgivning i at integrere bibliotekets digitale informationsressourcer mest hensigtsmæssigt i deres undervisningsforløb, herunder i KUs LMS 2 Absalon. Rådgivningen ydes dels personligt via telefon, mail eller personligt fremmøde (jvf. pkt. 7.), dels via webba- 2 Learning Management System 4
seret generel rådgivning, fx tutorials i hvorledes man etablerer dybe links fra KUBIS fuldtekstressourcer til kursusforløb i Absalon. 14. KUBIS rådgiver på tilsvarende vis i hvorledes underviserne finder relevant undervisningsmateriale i bibliotekets - primært digitale samlinger. D. Studenterservice 15. De KU-studerende har adgang til bibliotekernes fysiske og virtuelle studiemiljøer: 16. De fysiske studiemiljøer bør findes ved alle biblioteksenhederne og være velindrettede og stimulerende. De bør omfatte såvel individuelle studiepladser som gruppestudiepladser. Det sikres, at der er tilstrækkeligt med biblioteker, der har passende lange åbningstider, herunder i weekenden, ligesom der bør udvises åbningstidsfleksibilitet op til eksamensterminerne på KU. Andre studentertjenester kan, så vidt det er muligt og hensigtsmæssigt, indlejres i de fysiske studiemiljøer. 17. De virtuelle studiemiljøer oprettes i tilslutning til KUs intranet og virtuelle undervisningsplatforme og skal sikre, at bibliotekernes videnressourcer og services føres helt frem til den enkelte studerende og det enkelte undervisningsforløb. 18. Udover studiemiljøerne har de studerende adgang til egentlig undervisning i informationssøgning, d.v.s. benyttelse af bibliotekernes søgegrænseflader og af informationsressourcer og i administrationen af reference- og studiedata. Denne undervisning, som har som primært sigte at øge de studerendes informationskompetence, indlejres så vidt muligt i den øvrige undervisning på KU, eller tilbydes ad hoc i biblioteksmiljøerne. III. Servicekvalitet KUBIS-bibliotekerne stræber efter at opfylde følgende mål for kvaliteten af deres service: 5
1. Nye trykte bøger: Anskaffelsesforslag fra lånerne ekspederes inden for 2 arbejdsdage. 2. Gennemsnitlig (median) leveringstid fra boghandlerne for udgivne bøger må være maks. 3 uger. 3. Gennemsnitlig (median) intern procestid for nye bøger må være maks. 1 uge. 4. Ekspedition af hjemmeværende bøger: Hjemmeværende bøger, der ønskes lånt, må ekspederes fra dag til dag og nå rundt mellem KUenhederne på maks. 3 arbejdsdage. Lånerne får e-mailbesked, når bøgerne er nået frem til afhentning. 5. Fremskaffelse fra eksterne biblioteker m.v.: Den gennemsnitlige leveringstid (median) for bøger, der indlånes fra eksterne biblioteker, må maks. være 1 uge fra modtagelse af låners bestilling. Den gennemsnitlige leveringstid (median) for artikler, der indlånes/rekvireres fra eksterne biblioteker, må maks. være 1 uge fra modtagelse af låners bestilling. 6. Hyldeorden: I de åbne samlinger må maks. 1% af bøgerne være fejlopstillede. 7. Åbningstider: Mindst 3 campusbiblioteker (p.t. SAMF, KUBIS FRB, NAT/SUND) bør have lange åbningstider, inkl. aftenåbningstider og weekendåbning, således at den samlede ugentlige åbningstid er mindst 60 timer, heraf 10 timer lørdag-søndag. 8. Brugertilfredshed: Der gennemføres bagud-kompatible brugerundersøgelser hvert andet år. Som mål i disse undersøgelser bør den minimale gennemsnitlige generelle brugertilfredshed ikke være under 80 % af alle modtagne svar (dvs. inklusive ved ikke/ikke relevant) eller 95 % af alle tilfredsheds- /utilfredshedssvar (dvs. eksklusive ved ikke/ikke relevant). 6
Hvad angår tilfredshed med de enkelte services, bør brugertilfredsheden ikke være under 80 % af alle tilfredsheds-/utilfredshedssvar (dvs. eksklusive ved ikke/ikke relevant). De pågældende enkelte services er følgende: Brugergrænsefladen i Rex såvel i forhold til trykte som digitale ressourcer Leveringstider for trykte ressourcer Personlig service Studiemiljøer Apparatur (pc er, printere, trådløst netværk m.m.) Åbningstider Indeklima 7