VIDENREGNSKAB 2017 DANSKE PROFESSIONSHØJSKOLER

Transkript

1 VIDENREGNSKAB 2017 DANSKE PROFESSIONSHØJSKOLER

2 Videnregnskab for 2017 Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I videnregnskabet 2017 opgøres en række nøgletal for professionshøjskolerne inden for finansiering, forskningsaktivitet, FORSK2025-temaer, medarbejderkompetencer, videnomsætning og viden til professionerne. Indholdsfortegnelse Finansiering...2 Forskningsaktivitet...4 FORSK2025-temaer...7 Medarbejderkompetencer...8 Videnomsætning...11 Viden til professionerne...17 side 1/18

3 Finansiering Den væsentligste kilde til finansiering af professionshøjskolernes aktiviteter inden for forskning og udvikling (FoU) er den årlige finanslovsbevilling på 278 mio. kr. Dertil kommer eksterne finansieringskilder i form af fonds- og puljemidler, som tilsammen var cirka 150 mio. kr. i Det svarer til kr. i eksterne midler for hver 1 mio. kr., som professionshøjskolerne modtager som årlig finanslovsbevilling. De eksterne midler fordeler sig med 30 procent fra andre statslige kilder end finansloven og 70 procent fra bl.a. EU-midler og regionale eller private fonde. Figur 1: Fordeling af forskningsbevilling 2017 Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet Note: Professionshøjskolen Metropol og Professionshøjskolen UCC er pr. 1. marts 2018 fusioneret, men var i perioden for opgørelsen selvstændige institutioner. side 2/18

4 Figur 2: Fordeling af ekstern finansiering 2017 Kilde: Danmarks Statistik Note: Medtaget er de områder i Danmarks Statistiks opgørelse, hvor sektoren har aktiviteter. Midler til Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning er opgjort under kategorien Andre ministerier og styrelser mv. Kategorien Andre private danske kilder dækker bl.a. over private fonde. Tabel 1: Ekstern finansiering Ekstern finansiering kr UC Syd UCN UCL Metropol Absalon UCC DMJX VIA UC Hele sektoren Kilde: Danske Professionshøjskoler Ekstern finansiering 2017 / pr. 1 mio. kr. FoU bevilling i 2017 side 3/18

5 Forskningsaktivitet Nedenfor ses antallet af medarbejdere på professionshøjskolerne, der er beskæftiget med aktiviteter inden for forskning og udvikling (FoU). Der er tale om forskning og udvikling, som ligger inden for Frascatimanualens definition. Det er den officielle, internationale definition, som også anvendes af Danmarks Statistik ved opgørelser af forskning og udvikling til såvel nationale formål som leverancer til både OECD og EU. I tallene indgår både forsknings- og teknisk/administrativt personale. For 2017 har Danmarks Statistik ændret opgørelsesmetoden således, at det fra 2017 er de medarbejdere, der bruger mindst 10 procent af tiden på forskning og udvikling 1. Tidligere var grænsen 5 procent. Herved er der sket et databrud, hvorfor tal fra 2017 ikke kan sammenlignes med tidligere år. Tabel 2: Antal FoU-aktive medarbejdere med ph.d.-grad Antal FoU-aktive medarbejdere med Ph.d.-grad UC Syd UCN UCL Metropol Absalon UCC DMJX VIA UC I alt Kilde: Danmarks Statistik Note: På grund af ændringen i Danmarks Statistiks grænseværdi for forskningsaktivitet fra 5 procent til 10 procent af medarbejdernes arbejdstid kan værdierne for 2017 ikke sammenlignes med tidligere år. Tabel 3: Antal FoU-aktive medarbejdere med ph.d.-grad pr STÅ (studenterårsværk) UC Syd 3,0 3,3 4,7 4,5 UCN 2,7 2,8 4,7 5,9 UCL 7,0 9,1 9,0 8,1 Metropol 11,4 13,8 15,8 12,4 Absalon 5,6 5,8 10,4 11,9 UCC 4,7 4,7 6,0 9,4 DMJX 8,3 7,8 7,7 7,1 VIA UC 6,9 7,2 8,6 6,7 Hele sektoren 6,3 6,8 8,5 8,2 Kilde: Danmarks Statistik Note: På grund af ændringen i Danmarks Statistiks grænseværdi for forskningsaktivitet fra 5 procent til 10 procent af medarbejdernes arbejdstid kan værdierne for 2017 ikke sammenlignes med tidligere år. 1 Danmarks Statistik 2018: Forskning og udvikling i offentlige institutioner 2017 side 4/18

6 Tabel 4: Antal FoU-aktive medarbejdere i alt Antal FoU aktive medarbejdere i alt UC Syd UCN UCL Metropol Absalon UCC DMJX VIA UC I alt Kilde: Danmarks Statistik Note: På grund af ændringen i Danmarks Statistiks grænseværdi for forskningsaktivitet fra 5 procent til 10 procent af medarbejdernes arbejdstid kan værdierne for 2017 ikke sammenlignes med tidligere år. Tabel 5: Antal-FoU aktive medarbejdere i alt pr STÅ (studenterårsværk) Antal FoU-aktive medarbejdere i alt pr STÅ UC Syd 22,2 33,0 36,3 23,8 UCN 48,3 45,2 44,4 26,0 UCL 58,6 52,3 46,9 31,6 Metropol 41,7 42,9 45,5 30,1 Absalon 38,4 31,0 32,8 26,4 UCC 21,8 21,8 22,4 27,3 DMJX 32,3 29,5 31,7 13,3 VIA UC 48,7 55,8 57,7 30,4 Hele sektoren 41,3 42,3 42,7 28,0 Kilde: Danmarks Statistik Note: På grund af ændringen i Danmarks Statistiks grænseværdi for forskningsaktivitet fra 5 procent til 10 procent af medarbejdernes arbejdstid kan værdierne for 2017 ikke sammenlignes med tidligere år. Tabel 6: Antal FoU-årsværk i alt Antal FoU årsværk i alt UC Syd UCN UCL Metropol Absalon UCC DMJX VIA UC I alt Kilde: Danmarks Statistik Note: På grund af ændringen i Danmarks Statistiks grænseværdi for forskningsaktivitet fra 5 procent til 10 procent af medarbejdernes arbejdstid kan værdierne for 2017 ikke sammenlignes med tidligere år. side 5/18

7 Tabel 7: Antal FoU årsværk i alt pr STÅ (studenterårsværk) Antal FoU-årsværk i alt pr STÅ UC Syd 8,5 9,1 12,7 9,9 UCN 14,6 12,6 11,5 11,4 UCL 14,5 13,8 13,5 22,8 Metropol 10,9 12,6 11,1 12,6 Absalon 12,0 10,7 10,2 10,3 UCC 7,8 8,2 10,4 13,2 DMJX 10,4 11,5 8,3 6,7 VIA UC 12,0 14,2 13,2 12,1 Hele sektoren 11,5 12,0 11,7 12,7 Kilde: Danmarks Statistik Note: På grund af ændringen i Danmarks Statistiks grænseværdi for forskningsaktivitet fra 5 procent til 10 procent af medarbejdernes arbejdstid kan værdierne for 2017 ikke sammenlignes med tidligere år. side 6/18

8 FORSK2025-temaer Nedenfor vises opdelingen af forsknings- og udviklingsprojekternes temaer. Opdelingen svarer til struktureringen i det seneste FORSK2025-katalog, som viser fremtidens forskningsbehov og -potentialer, som Styrelsen for Forskning og Uddannelse udarbejder. Kataloget udpeger de områder, hvor samfundsnytten af investeringer i forskning forventes at blive størst i de kommende år og årtier og er resultatet af en længere proces med inddragelse af en række forskningsrelevante interessenter. Da nogle projekter dækker mere end et tema, vil summen for de fire temaer være mere end 100 procent. Tabel 8: Fordeling af FoU-årsværk efter FORSK2015-temaer i procent Tema Nye Teknologiske muligheder Grøn Vækst Bedre Sundhed Danmark som digitalt foregangsland 4,4 0,0 0,0 0,0 Fremtidens produktion 3,0 0,0 0,0 0,0 Bio- og Life science grundlag for bæredygtighed og sundhed 1,9 0,0 0,0 0,0 Materialer til innovation og vækst 1,6 0,0 0,0 0,0 Et effektivt, intelligent og integreret energisystem 0,0 1,7 0,0 0,0 Bioressourcer - fødevarer, ingredienser og andre biologiske produkter 0,0 0,4 0,0 0,0 Fremtidens intelligente og grønne transport 0,0 0,0 0,0 0,0 Fremtidens bygninger, fysisk infrastruktur og byer 0,0 2,8 0,0 0,0 Cirkulær økonomi og miljøteknologi 0,0 2,0 0,0 0,0 Vandressourcer og -teknologier 0,0 1,6 0,0 0,0 Klimaforandringer og -tilpasning 0,0 1,8 0,0 0,0 Bedre sundhed med personlig medicin 0,0 0,0 3,8 0,0 Et borgernært og teknologiunderstøttet sundhedsvæsen 0,0 0,0 10,0 0,0 Globale og lokale sundhedstrusler 0,0 0,0 4,4 0,0 Fysisk og mental sundhed effektiv forebyggelse og sund livsstil 0,0 0,0 12,9 0,0 Børn, unge og fremtidens uddannelse 0,0 0,0 0,0 36,1 En effektiv offentlig sektor i et højdigitaliseret samfund 0,0 0,0 0,0 6,3 Sociale forhold og sammenhængskraft 0,0 0,0 0,0 16,3 Danmark i en global verden 0,0 0,0 0,0 3,5 Kilde: Danske Professsionshøjskoler Mennesker og Samfund side 7/18

9 Medarbejderkompetencer Danske Professionshøjskoler har siden 2015 haft en strategi for løft af forsknings- og udviklingskompetencer 2. Et løft af forsknings- og udviklingskompetencerne skal ses som et blandt flere midler til at løfte uddannelsernes kvalitet og undervisernes kendskab til praksis. Nedenfor ses bl.a., at andelen af undervisere med ph.d.-grad er steget de sidste tre år og var den 31. januar 2017 på 13 procent. Tabel 9: Antal undervisere med ph.d. Institution UC Syd UCN UCL Metropol Absalon UCC DMJX VIA UC I alt Kilde: Danske Professionshøjskoler Tabel 10: Andel undervisere med ph.d. i procent Andel undervisere med ph.d UC Syd UCN UCL Metropol Absalon UCC DMJX VIA UC I alt Kilde: Danske Professionshøjskoler 2 Danske Professionshøjskoler: Strategi for løft af FoU kompetencer side 8/18

10 Tabel 11: Antal ph.d.-studerende Institution UC Syd UCN UCL Metropol Absalon UCC DMJX VIA UC I alt Kilde: Danske Professionshøjskoler Note: Antal ph.d.-studerende dækker over ansatte ph.d.-studerende på en professionshøjskole eller ph.d.-studerende, hvis projekt er væsentligt medfinansieret af en professionshøjskole eller har en professionshøjskole som partner. Med den nye stillingsstruktur fik professionshøjskolerne fra og med 2014 mulighed for at ansætte docenter og dermed tilknytte stærkere ressourcer inden for undervisning, FoU og ledelse af FoU-indsatserne. Ansættelse som docent kræver både teoretisk indsigt på højt niveau om erhvervet eller professionen, dokumenteret undervisningserfaring og erfaring med undervisningsudvikling. Docenterne skal udvikle og bringe ny viden i spil i forhold til udvikling af erhvervet eller professionen, formidle ny teori og koble teori og praksis i relation til både professionen og uddannelsen. Tabel 12: Antal docenter Institution UC Syd UCN UCL Metropol Absalon UCC DMJX VIA UC I alt Kilde: Danske Professionshøjskoler side 9/18

11 Det er ikke kun undervisere med en ph.d.-grad, der har dokumenteret erfaring med forskning og udvikling. Nedenfor ses antallet af medarbejdere uden ph.d., der i løbet af deres arbejdsliv har publiceret forskningsbidrag i enten tidsskrifter eller på forlag, der optræder på autoritetslisterne og kvalificerer til point i den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) 3. Desuden vises antallet af medarbejdere, der har publiceret i øvrige tidsskrifter eller forlag. Tabel 13: Antal medarbejdere uden ph.d., der har publiceret i tidsskrifter eller forlag på autoritetslisten i alle år Antal medarbejdere uden ph.d., der har publiceret i tidsskrifter eller forlag på autoritetslisten i alle år UC Syd ,8 UCN ,1 UCL ,3 Metropol ,2 Absalon ,3 UCC ,8 DMJX ,4 VIA UC ,8 I alt ,3 Antal pr STÅ i 2017 Tabel 14: Antal medarbejdere uden ph.d., der har publiceret i tidsskrifter eller forlag udenfor autoritetslisten i alle år Antal medarbejdere uden ph.d., der har publiceret i tidsskrifter eller forlag udenfor autoritetslisten i alle år UC Syd ,8 UCN ,8 UCL ,9 Metropol ,2 Absalon ,5 UCC ,5 DMJX ,4 VIA UC ,2 I alt ,9 Antal pr STÅ i Se side om vidensomsætning på danskeprofessionshøjskoler.dk side 10/18

12 Videnomsætning Professionshøjskolernes forskning og udvikling har som formål at udvikle ny, anvendelsesorienteret viden, der retter sig mod praksis og omsætte denne viden i professioner og uddannelser. Forskning og udvikling er et middel til at skabe endnu bedre uddannelser og dermed sikre, at de studerende får relevante kompetencer, så de er i stand til at levere gode løsninger til gavn for borgere og virksomheder. Samtidig skal ny viden og nye tilgange udviklet via sektorens praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter deles med praksis. Det er i forhold til begge aspekter væsentligt, at den nye viden er tilgængelig for studerende og fagprofessionelle i f.eks. tidsskrifter og bøger. Den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) tager afsæt i OECDs definition af forskning. Indikatoren anvendes her for at identificere de forskningspublikationer fra professionshøjskolerne, som publiceres i de mest anerkendte kanaler inden for faget. Professionshøjskolerne omsætter dog ikke kun viden til praksis gennem videnskabelige anerkendte tidsskrifter, men publicerer bredt i danske og internationale tidsskrifter og forlag. Professionshøjskolerne dokumenterer derfor også publikationer i øvrige publiceringskanaler. Kendetegnende for disse er, at de lever op til kravet om, at der er tale om tidsskrifter eller forlag, der udgiver relevante faglige eller videnskabelige artikler, baseret på forfatterens eget forskningsog udviklingsarbejde. Publikationerne udgives således af og for fagfæller (professionsudøvere, professionsuddannere eller forskere ved forskningsinstitutioner og professionshøjskoler), uden at der er krav om fagfællebedømmelse. En række af disse forlag og tidsskrifter optræder ikke på autoritetslisterne, enten fordi forslag om optagelse på listen ikke er færdigbehandlet, eller fordi tidsskrifter eller forlag ikke lever op til kravene om fagfællebedømmelse. Figur 3: Antal engelsksprogede publikationer fordelt på år Kilde: UC Viden (eksklusiv Maskinmesterskolen København) Note: Publikationer som videnskabelige bøger, bidrag til bøger og tidsskriftsartikler der lever op til kravene i BFI. side 11/18

13 Tabel 15: Antal videnskabelige artikler, der lever op til kravene for den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) Antal videnskabelige artikler, der lever op til kravene for den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) UC Syd UCN UCL Metropol Absalon UCC DMJX VIA UC I alt Note: Kravene for den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) er, at publikationerne er publiceret på et forlag eller et tidsskrift på autoritetslisterne, at der er tale om forskning, at publikationerne er fagfællebedømte, at de har status udgivet i 2017, og at den eller de tilknyttede medarbejdere har rollen som forfatter. Tabel 16: Antal videnskabelige bøger og rapporter, der lever op til kravene for den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) Antal videnskabelige bøger og rapporter, der lever op til kravene for den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) UC Syd UCN UCL Metropol Absalon UCC DMJX VIA UC I alt Note: Kravene for den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) er, at publikationerne er publiceret på et forlag eller et tidsskrift på autoritetslisterne, at der er tale om forskning, at publikationerne er fagfællebedømte, at de har status udgivet i 2017, og at den eller de tilknyttede medarbejdere har rollen som forfatter. side 12/18

14 Tabel 17: Antal videnskabelige bidrag til bøger, rapporter og proceedings, der lever op til kravene for den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) Antal videnskabelige bidrag til bøger, rapporter og proceedings, der lever op til kravene for den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) UC Syd UCN UCL Metropol Absalon UCC DMJX VIA UC I alt Note: Kravene for den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) er, at publikationerne er publiceret på et forlag eller et tidsskrift på autoritetslisterne, at der er tale om forskning, at publikationerne er fagfællebedømte, at de har status udgivet i 2017, og at den eller de tilknyttede medarbejdere har rollen som forfatter. Tabel 18: Antal artikler i øvrige tidsskrifter Antal artikler i øvrige tidsskrifter UC Syd UCN UCL Metropol Absalon UCC DMJX VIA UC I alt Kilde: UC Viden (eksklusiv Maskinmesterskolen København) Tabel 19: Antal bøger og rapporter udgivet på øvrige forlag Antal bøger og rapporter udgivet på øvrige forlag UC Syd UCN UCL Metropol Absalon UCC DMJX VIA UC I alt side 13/18

15 Tabel 20: Antal bidrag til bøger, rapporter og proceedings udgivet på øvrige forlag Antal bidrag til bøger, rapporter og proceedings udgivet på øvrige forlag UC Syd UCN UCL Metropol Absalon UCC DMJX VIA UC I alt At professionshøjskolernes medarbejdere publicerer bredt ses nedenfor, hvor der vises hvilke ti tidsskrifter, der hyppigst anvendes som publiceringskanal i Der publiceres mest i tidsskriftet Pædagogisk extrakt, som i 2017 udgav 19 artikler af medarbejdere fra professionshøjskolerne, men listen er langt fra udtømmende. I 2017 blev der udgivet artikler gennem i alt 356 forskellige danske og internationale tidsskrifter, hvoraf 251 af tidsskrifterne optræder på autoritetslisten for serier. Figur 4.1: Mest anvendte tidsskrifter i 2016 side 14/18

16 Figur 4.2: Mest anvendte tidsskrifter i 2017 En opdeling efter de videnskabelige publikationers fagområde angiver, hvilke områder den pågældende publikation har betydning for. Opdelingen på fagområde refererer til de 67 videnskabelige faggrupper, der er tilknyttet den Bibliometriske Forskningsindikator. Nedenfor ses fordelingen af videnskabelige tidsskriftsartikler i forhold til de ti mest anvendte faggrupper i BFI, samt hvordan disse fordeler sig dels på institutionerne enkeltvis og dels professionshøjskolerne samlet. De medtagne artikler udgør i alt 80 pct. af det samlede antal artikler. De øvrige 20 pct. er fordelt på 28 faggrupper. Enkelte institutioner kan godt have en høj andel i en faggruppe, der ikke vises nedenfor. Tabel 21: Fordeling af videnskabelige artikler på fagområder Fordeling af videnskabelige artikler på fagområder DMJX Absalon Metropol UC Syd UCC UCL UCN VIA UC I alt Folkesundhed Idrætsforskning Medicin Medicinske basalfag Medier og Kommunikation Psykologi Pædagogik og Uddannelse, Didaktik Sociologi Statskundskab Sygepleje Kilde: UC Viden (eksklusiv Maskinmesterskolen København) side 15/18

17 Konferencer er væsentlige fora, hvor professionshøjskolerne præsenterer, deler og drøfter resultater af deres forsknings- og udviklingsarbejde med aftagere, studerende og andre interessenter. Nedenfor ses antallet af konferencebidrag i 2017 i form af abstracts, papers, proceedings, skriftlige bidrag eller posters, uanset publiceringskanal. Tabel 22: Antal skriftlige konferencebidrag Antal skriftlige konferencebidrag UC Syd UCN UCL Metropol Absalon UCC DMJX VIA UC Hele sektoren Kilde: UC Viden (eksklusiv Maskinmesterskolen København) side 16/18

18 Viden til professionerne Det primære sigte med professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsarbejde er at løfte kvaliteten af uddannelserne. Enten i en formidlet form i lærebøger og undervisningsmateriale, i brugen af forskningsbaseret viden eller direkte ved, at de studerende selv deltager i udviklingsopgaver. De studerende kan for eksempel deltage i udviklingsaktiviteter som en integreret del af deres uddannelsesforløb og skriver ofte gerne selv bachelorprojekter om problemstillinger, som enten er bestilt eller godkendt af en samarbejdspartner i praksis. Det kan for eksempel være om maksimering og anvendelse af naturligt lys i relation til bygningsdesign eller om muligheder i en funktionsopdelt institution for at højne kvaliteten af inklusion i daginstitutioner. Figur 5: Andel bachelorstuderende med ekstern samarbejdspartner Note: De studerende skal selv registrere deres projekter i UC Viden, hvilket giver en vis usikkerhed. side 17/18

19 Tabel 23: Antal lærebøger produceret Antal lærebøger produceret UC Syd UCN UCL Metropol Absalon UCC DMJX VIA UC Hele sektoren Tabel 24: Bidrag til lærebøger produceret Bidrag til lærebøger produceret UC Syd UCN UCL Metropol Absalon UCC DMJX VIA UC Hele sektoren Tabel 25: Andet undervisningsmateriale produceret Andet undervisningsmateriale produceret UC Syd UCN UCL Metropol Absalon UCC DMJX VIA UC Hele sektoren side 18/18